Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015
Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN... 3 3. UDVÆLGEL AF SCENARIER... 3 4. BESKRIVEL OG KAPACITETSANALY AF SCENARIER... 5 4.1 BESKRIVEL AF SCENARIER... 5 4.2 KAPACITETSANALY... 5 5. OPSTILLING AF KAPACITETSNIVEAUER OG FOREBYGGELSTILTAG... 6 5.1 FASTLÆGGEL AF INDSATSKAPACITETSNIVEAU... 6 5.2 FASTLÆGGEL AF FOREBYGGELSTILTAG... 6 6. RESULTATER FRA RISIKOANALYN... 7 Bilag: 2.1: Risikoidentifikation og oversigt over udvalgte senarier 2.2: Risikomatricer 2.3: Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser 2.4: Oplæg til indsatskapacitetsniveauer 2.5: Oplæg til forebyggelsestiltag 1. Formål med risikoanalysen Risikoanalysen har til formål at analysere de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunernes risici 1 og udpege relevante indsatskapacitetsniveauer og forebyggelsestiltag. Risikoanalysen udgør sammen med risikoidentifikationen det beredskabsfaglige grundlag for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau, hvorudfra Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød kommuner kommunalbestyrelser fastlægger det fremtidige serviceniveau for Nordsjællands Brandvæsen. 1 Omfanget af kommunens risici = niveauet af risici i kommunen, dvs. hyppighed og konsekvens forbundet med de forskellige risici. 2
2. Forløb for arbejdet med risikoanalysen Risikoanalysen er gennemført over perioden december 2014 januar 2015. Risikoanalysen bygger på resultaterne fra risikoidentifikationen i form af udrykningsanalysen med udrykningsstatistik og GIS-kort, data fra kommunernes plan, miljø og byggesagsafdelinger samt listen over identificerede risici med de 12 hovedkategorier og arbejder videre med disse i fire hovedaktiviteter (se bilag 2.1): 1. Udvælgelse af scenarier 2, som repræsenterer de forskellige typer af risici i Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød kommuner. 2. Beskrivelse og kapacitetsanalyse af scenarier, som fastlægger behovet for indsatskapacitet til håndtering af de forskellige scenarier samt relevante forebyggelsestiltag 3. Opstilling af indsatskapacitetsniveauer og forebyggelsestiltag, som giver overblik over alle scenarieanalyserne. 4. Dokumentation af fasen, som beskriver forløbet for risikoanalysen og resultaterne heraf. I det følgende beskrives forløb for og resultater af aktivitet 1-3. Aktivitet 4. Dokumentation af fasen udgøres af denne delrapport med tilhørende bilag. 3. Udvælgelse af scenarier Udgangspunktet for at udvælge scenarier, som repræsenterer de forskellige typer af risici i kommunerne, har været oversigten over risici (bilag 2.1). For hver risikokategori er der udvalgt en række scenarier (objekter samt hændelsestype), der på forskellig vis repræsenterer den pågældende risikokategori, f.eks. ud fra aspekter som lang kørevej, gammelt byggeri, svært tilgængeligt objekt, dårlig vandforsyning mv. Se de 65 udvalgte scenarier i bilag 2.1. Derefter er omfanget af hvert scenarie fastlagt ud fra risikomatricen, som er vist i figur 2.1 med risikokategorien 1. Privat beboelse som eksempel (se risikomatrice for alle risikokategorierne i bilag 2.2). Risikomatricen blev brugt til at sikre, at der blev udvalgt scenarier i alle størrelser, dvs. både små scenarier (sker ofte, men med lille konsekvens), mellemstore scenarier (sker ikke så ofte og med mellemstor konsekvens) og store scenarier (sker sjældent, men med store konsekvenser) samt scenarier med forskellige typer af konsekvenser (menneskelige, værdimæssige, miljømæssige og samfundsmæssige). Farverne i matricen markerer, hvilken konsekvensskala der er anvendt. 2 Scenarier er tænkte ulykker og begivenheder til belysning af, hvordan en risiko kan udmønte sig i praksis i form af hændelsesforløb og konsekvenser og bruges som grundlag for analyse af indsatskapacitetsbehov 3
Hyppighed NORDSJÆLLANDS > 10 5 1-10 0,1-1 4 3 S7: Brand i carport S5: Røg 3-plans villa S8: Brand i sommerhus S1: Brand i lejlighed m/ handicappet person S2: Mange samtidige påsatte brande i boligområde, uroligheder S6: Brand i rækkehus 0,01-0,1 pr. år 2 S3: Brand i fælles køkken klublejligheder S4: Brand i opholdsrum på højskole S9: Brand i stråtækt fredet hus < 0,01 1 1 2 3 4 5 Konsekvens Relativ Ubetydelig Mindre Varige Store Kritisk/ katastrofal Mennesker Ubetydelige Mindre kvæstelser, få personer Person livsfarligt kvæstet Værdier < 50.000 kr. 50.000-500.000 500.000-5 mio. kr. kr. Miljø Ubetydelig Større påvirkning Risiko for varige påvirkning Samfund Ingen/mindre Kortere Betydelige forstyrrelser. forstyrrelser. forstyrrelser. Forsinkelse på Forsinkelse af Forsinkelse af drift på < 1 dag drift på < 1 drift på > 1 måned måned Få livsfarligt kvæstede/ døde Flere/mange døde 5-10 mio. kr. > 10 mio. kr. Mindre varige Alvorlige driftsforstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder Konsekvens Figur 2.1: Risikomatricen med risikokategorien 1. Privat beboelse som eksempel. Større varige Kritisk for opretholdelse af funktion. 4
4. Beskrivelse og kapacitetsanalyse af scenarier 4.1 Beskrivelse af scenarier Hvert af de udvalgte scenarier er blevet beskrevet ud fra en fast skabelon som oplistet nedenfor. Risikokategori Undergruppe Scenarie Tidspunkt Risikoobjektets beliggenhed Geografisk beliggenhed Meteorologiske forhold Beskrivelse af objekt Beskrivelse af situation ved ankomst Sandsynlighed og konsekvens Forebyggelseskapacitet Beskrivelser af alle 65 scenarier indgår i bilag 2.3: Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser. 4.2 Kapacitetsanalyse Hvert af de beskrevne scenarier er efterfølgende blevet analyseret med henblik på at fastlægge: 1. Forebyggelseskapacitet: a. Eksisterende forebyggelsesinitiativer b. Ideer til fremtidige forebyggelsesinitiativer 2. Indsatskapacitet: a. Analyse af indsatsforløb Hvert scenarie er analyseret for: Indsatsopgave Indsatsforløb Mandskabsbehov Materielbehov Køretøjer Analyser af alle 65 scenarier indgår i bilag 2.3: Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser. 5
5. Opstilling af kapacitetsniveauer og forebyggelsestiltag 5.1 Fastlæggelse af indsatskapacitetsniveau Ud fra kapacitetsanalyserne af de 65 scenarier er der stykket indsatskapacitetsniveauer sammen. Eksempel på dette ses i figur 2.4. Eksempler på scenarier S7: Brand i carport S17: Røg i biograf S34: Brand i udendørs oplag af F- gas S42: FUH med fastklemte på motorvej S58: Personredni ng fra mast S59: Brand i transformat orstation S64: Stormskade, delvist væltet stillads S5: Røg 3- plans villa S15: Gaslugt indkøbscenter ABA ABA/2 + ABA/3 + ABA/4 ABA/5 Omfang i % 55 17 Sum i % 82 99 Køretøjer VFE RE VFE RE Båd STE Bemanding 1+1+5 1+1+6 Forslag til udryknings sammensætning er 1+1+5 1+1+7 STE Figur 2.4: Eksempel på indsatskapacitetsniveauer Indsatskapacitetsniveauerne må ikke forveksles med udrykningssammensætningerne. Kapacitetsniveauer er det niveau, som kapacitetsanalyserne peger på er det relevante niveau og som danner baggrund for oplæg til serviceniveau, som kommunernes politikere beslutter serviceniveauet ud fra. Kapacitetsanalysens samlede billede viser at 27% af udrykningerne kan håndteres af en sammensætning på 1+3, 55% af udrykningerne kræver 1+5, mens 17% kan håndteres med 1+7, hvilket samlet er 99% af alle udrykninger beskrevet som risici og scenarier i bilag 2.1 Oversigt over alle indsatskapacitetsniveauerne findes i bilag 2.4. 5.2 Fastlæggelse af forebyggelsestiltag På baggrund af kapacitetsanalyserne samt udrykningsanalysen (bilag 1.2) er der udarbejdet et oplæg til forebyggelsestiltag. Den forebyggende indsats indenfor brandvæsenets område i Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød 6
Kommuner bør målrettes i forhold til de risici, som risikoidentifikationen har kortlagt, dvs. de risikokategorier, hvor der er et højt risikoniveau inden for (dvs. enten hyppige hændelser eller stor konsekvens ved hændelser). Oplægget er opsat i bilag 2.5 efter nedenstående opdeling: Risikokategori Omfang af hændelser Underkategori i fokus Forebyggende tiltag Nuværende og mulige forebyggelsestiltag Udvalgte forebyggelsestiltag Oversigt over samtlige forslag til forebyggelsestiltag er vedlagt i bilag 2.5. Bilag 2.5 har foreslået en række mulige tiltag, der kan nedsætte antal og/eller konsekvensen ved brande. De enkelte tiltag som f.eks. kampagner eller uddannelse, sker delvist efter sæson, f.eks. Ukrudtsbrændere i april, Sankt Hans bål i juni eller Jul i december, delvist efter tendenser der uvarslet opstår i lokalområdet, f.eks. stigning i containerbrande i et afgrænset område. 6. Resultater fra risikoanalysen De vigtigste resultater fra risikoidentifikationen og risikoanalysen, som tilsammen udgør det beredskabsfaglige grundlag for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau, er: oversigt over identificerede risici (bilag 1.1), udrykningsanalysen (bilag 1.2), oplæg til indsatskapacitetsniveauer (bilag 2.4) og oplæg til forebyggelsestiltag (bilag 2.5) 7