Brug din inflydelse på Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Grenaavej 12 8410 Rønde Tlf. 7217 0714 Mail: sekretariatet@mols.nu Hjemmeside: www.nationalparkmolsbjerge.dk Foto: Wikipedia Borgernes ideer til udvikling
Offentlige møder i offentlighedsfasen. Indhentning af ideer og forslag til nationalparkplanen Indledning Ideer og forslag til udviklingen af Nationalpark Mols Bjerge kan afleveres ved de offentlige møder, sendes på mail til sekretariatet@mols.nu eller sendes pr. post til: Nationalpark Mols Bjerge, Grenaavej 12, 8410 Rønde 24. maj 2010: Europæisk Nationalpark Dag. Den indledende offentlighedsfase starter med 12 arrangementer rundt om i parken. Debatoplæg udleveres på alle ture, og den indledende offentlighedsfase inddrages i arrangementet. Nationalpark Mols Bjerge, Jagtslottet, Grenåvej 12, 8410 Rønde 1 3 2 4 Tilmelding til møderne på tlf. 4057 8790 Hvis der bliver for mange til lokalerne, arrangeres et ekstra møde. 1. juni 2010 kl. 19.00-21.30: Debatmøde Alle emner inden for område 1 Nationalpark Mols Bjerge, Jagtslottet, Grenåvej 12, 8410 Rønde 7. juni 2010 kl. 19.00-21.30: Debatmøde Alle emner inden for område 3 Nationalpark Mols Bjerge, Jagtslottet, Grenåvej 12, 8410 Rønde 27. maj 2010 kl. 19.00-21.30: Præsentation af debatoplæg og spørgsmål til debat. Europahøjskolen, Skovriddervej 1, 8410 Rønde 3. juni 2010 kl. 19.00-21.30: Debatmøde Alle emner inden for område 2 Nationalpark Mols Bjerge, Jagtslottet, Grenåvej 12, 8410 Rønde 9. juni 2010 kl. 19.00-21.30: Debatmøde Alle emner inden for område 4 Nationalpark Mols Bjerge, Jagtslottet, Grenåvej 12, 8410 Rønde Formålet med denne pjece er at indkalde ideer og forslag til nationalparkplanen, samt at give information om de områder, som lovgivningen omfatter. Miljøministeren har iflg. Nationalparkloven udstedt en bekendtgørelse om oprettelse af Nationalpark Mols Bjerge og fået afsat midler til udvikling af området, som Nationalpark Mols Bjerge omfatter. Formålet med Nationalparken er at styrke og udvikle områdets specielle naturtyper og de bevaringsværdige kulturmiljøer, samt at synliggøre det unikke istidslandskab. Gennem styrket formidling, forskning og undervisning skal kendskabet til natur, landskab og kulturhistorie øges, ligesom Nationalparken skal medvirke til at styrke den lokale erhvervsudvikling. Til at føre denne lovgivning ud i livet har miljøministeren oprettet Fonden Nationalpark Mols Bjerge, som ledes af en bestyrelse, der er udpeget af miljømini-steren. Bestyrelsen har nedsat et Nationalparkråd til at bistå bestyrelsen i dette arbejde. Hendes Majestæt Dronningen åbnede den 29. august 2009 Nationalpark Mols Bjerge Den første væsentlige opgave for bestyrelsen er at udarbejde en plan for, hvordan lovgivningen skal føres ud i livet: nationalparkplanen. Området er i overvejende grad privat ejet. Bestyrelsen er nedsat med repræsentanter for private lodsejere og foreninger. Det er lovmæssigt bestemt, at udviklingsprojekter gennemføres på frivillig basis og med fuld kompensation, så det bliver mere attraktivt at være lodsejer i Nationalparken end udenfor. Ejerne skal inddrages i det, der bliver foreslået på deres område, og der gennemføres ikke noget, hvis der ikke kan opnås frivillig aftale. I den indledende fase med at udarbejde nationalparkplanen finder bestyrelsen det vigtigt at høre borgernes ideer og forslag til, hvordan Nationalpark Mols Bjerge skal udvikles. Bestyrelsen har besluttet at fremlægge en række spørgsmål inden for hvert af de centrale emner, som skal behandles i nationalparkplanen. Det er de spørgsmål, vi beder jer besvare, men samtidig vil vi gerne understrege, at alle emner, ideer og forslag er velkomne. Der er flere perioder, hvor du eller din forening kan bidrage. Der kan indsendes ideer og forslag fra 24. 5. til 18. 9. 2010. I denne periode vil der blive iværksat en række møder og offentlig debat, og det er vores håb, at I tager positivt mod vores opfordring. Derefter vil bestyrelsen bearbejde forslagene, og et samlet forslag til nationalparkplanen vil blive sendt i offentlig høring til foråret. Vi glæder os til at høre fra jer. Venlig hilsen P.b.v. Erling Post 13.10. 2009 Opstart af bestyrelse, etablering af råd og sekretariat 1.4.2010 Udarbejdelse debatoplæg 24.5.2010 Indhentning af ideer og forslag 18.9..2010 Bearbejdning og udarbejdelse af forslag til nationalparkplanen Forår 2011 Offentlig høring, bearbejdning og færdiggørelse af nationalparkplanen Evt. ekstra offentlig høring 1.9. 2011
Naturen Nationalparken indeholder et storslået geologisk istidslandskab, som er meget velegnet til at forklare, hvordan det danske landskab er blevet dannet. Landskabet indeholder en unik natur med plante- og dyrearter af national og international værdi især inden for 3 naturtyper: Overdrev, skove og kystområder. Hvordan sikrer vi, at de forskellige naturtyper og sjældne arter i Nationalparken bevares, styrkes og udvikles? Hvilke naturområder har brug for en overordnet beskyttelse for at undgå forstyrrelse og nedslidning? Hvor og hvordan forbedrer vi sammenhængen mellem de enkelte naturtyper inden for Nationalparken? Skal Nationalparkens drift finansieres Hvordan kan vi styrke synliggørelse og formidling af Nationalparkens landskaber og geologi? Hvor er der de største behov for at følge udviklingen af nøglearter og naturtyper? Fotos: Øverst t.v. Thomas Retsloff, Nationalparker.skovognatur.dk Øverst t.h. og modstående side: Skov- og Naturstyrelsen Nationalparker.skovognatur.dk Hvordan prioriteres og udvælges de naturværdier, som findes på de private arealer, og som man kunne ønske skulle indgå i Nationalparkens frivillige aftaler? Skal de mange haver i Nationalparken med i arbejdet inden for forbedring af vilkårene for flora og især insektfauna? Skal nationalparkplanen sikre forbindelser til værdifulde naturområder uden for Nationalparken?
Overdrev I hvilke områder kunne lodsejere være interesseret i støtte til ekstensivering af landbrugsdriften? Hvordan sikres det, at der fortsat er større kvægbesætninger, der kan magte naturplejeopgaven? Den helt dominerende naturtype i Mols Bjerge, er græsningsnaturen bestående af overdrev og hede. Jordbunden er her generelt set sandet, udvasket og næringsfattig. Da agerbrug i Bjergene blev opgivet allerede i 1700 og 1800 tallet, har disse områder udviklet en værdifuld artsrigdom. Mange områder blev tilplantet med nåletræ for ca. 100 år siden, men nogle af disse plantager er nu under afvikling, så landskabsformerne igen bliver tydelige, samtidig med at man genskaber græsset overdrev. Hvilke samarbejdsrelationer med andre organisationer kan Nationalparken have med det formål at begrænse kvælstofbelastningen? Vil det være spændende eller problematisk, hvis der til naturplejeformål i nogle områder anvendes store græssere, såsom europæiske bisonokser? Fotos: Modstående side: Wikipedia herover: Skov- og naturstyrelsen t.h. Morten DD Overdrev er truet af - tilgroning, der bortskygger mange arter, - opsplitning, hvorved delområder mister forbindelse med hinanden, - kvælstofbelastning fra luften, som primært kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer, samt - invasive arter, som er en trussel mod artsrigdommen.
Skov Kyster / Hav Skovene i Nationalparken omfatter nåletræsplantager og gammel løvskov, samt mindre partier naturskov med naturlig vandstand og masser af dødt ved. Plantagerne ligger overvejende i den nordlige del af parken på hedesletten. Løvskoven ligger på morænebakkerne i parkens østlige og vestlige del. Specielt de gamle skove omkring godserne Kalø, Møllerup og Rugård har en særdeles varieret skovbundsvegetation og artsrigdom. Hvor er der ønske om omlægning til naturnær skovdrift med mere lysåbne skovtyper? Hvordan sikrer vi, at skovdriften, som en rentabel driftsgren, opretholdes samtidig med, at vi gør noget for biodiversiteten? Kystområderne omfatter mosaikker af græssede og ugræssede arealer med strandenge og skrænter. Strandengene ligger overvejende på hævet havbund med artsrige kalkoverdrev, hvor der findes større bestande af sjældne planter. Endvidere omfatter naturtypen landskabeligt værdifulde områder omkring sandaflejringer, de såkaldte krumodder, bl.a. ved Begtrup Vig. Til kystnaturen hører også havområderne, som er artsrige med betydelige stenrev. Kystnaturen er flere steder truet af opsplitning, tilvoksning, invasive arter og næringsstoftilførsel. Kan sommerhusområderne i kystzonen gennem frivillige aftaler indgå i naturplejen, fx med hensyn til fjernelse af hybenrosen på deres ejendom? Hvordan kan nationalparkplanen medvirke til at forbedre miljøforholdene i de kystnære områder? Fotos: Modstående side: Dan Lauritsen Til venstre: Morten DD Hvor findes der steder, hvor man gennem frivillige aftaler kan skabe større sammenhængende strandenge, som plejes ved afgræsning?
Kultur Nationalparkens storslåede landskab er præget af menneskets virke gennem årtusinder. Parken indeholder mange spor af bosætning fra den tidligste stenalders bopladser langs kysten over skiftende historiske kvæg- og agerbrugsperioder frem til i dag. Herregårdsmiljøer, kirker, møller og landsbyerne samt Ebeltoft gamle midtby er eksempler på nogle af de velbevarede kulturmiljøer i Nationalparken. Kystkulturen menneskets tilknytning til og brug af havet - har frem til moderne tid haft en ganske særlig betydning i området. Ebeltoft er en mere end 700 år gammel søkøbstad, som i sejlskibenes storhedstid havde ry som en betydelig havneby, hvorfra korn og træ fra statens skove i Kalø Len blev udskibet. Fotos: Modstående side: VisitDjursland T.h. Thomas Retsloff, Nationalparker.skovognatur.dk Hvordan sikrer vi både øget synliggørelse og bevarelse af de udpegede kulturmiljøer i Nationalparken? Hvordan sikrer vi kulturmiljøerne i Ebeltoft og udvikler formidlingen af den gamle købstad i Nationalparken? Hvor og hvordan bevarer og formidler vi kystkulturens historie og særpræg, samt den øvrige kulturarv knyttet til vore kystområder? Hvordan får man bedst koblet frilufts liv og naturoplevelser med de kulturhistoriske oplevelser? Hvor og hvordan kan formidlingen af arkæologien i området styrkes? Hvor kan tilgængeligheden til kulturhistoriske besøgsmål øges gennem frivillige aftaler? Hvordan sikrer, vi at relevante kulturspor i landskabet formidles til besøgende? Den maritime kulturarv har sat tydelige aftryk helt tilbage fra vikingetiden og omfatter velbevarede små fiskermiljøer med garnpladser, fiskerhuse og meget velbevarede anløbsbroer med deres pakhuse og sporanlæg. Fritidskulturens historiske præg er mangfoldige og af høj kvalitet i Nationalpark Mols Bjerge. Bl.a. som følge af områdets nærhed til Århus ses spor fra fritidskulturens opblomstring omkring forrige århundredeskifte med nogle af de tidligste badehoteller, feriekolonier, jagtresidenser, samt ikke mindst gamle sommerhusområder.
Friluftsliv Hvilke tiltag kan Nationalparkens bestyrelse tage, så den private ejendomsret ikke krænkes, og så lodsejere ikke skal fungere som kustoder på egen jord? Hvordan sikres oprydning, ren- og vedligeholdelse uden gene og omkostning for lodsejere? Hvordan tilrettelægges adgangsforholdene, så påvirkningen af de private arealer minimeres? Hvordan kan man oplyse besøgende om rettigheder og pligter? Hvordan sikrer vi den bedste tilgængelighed til og mest dynamiske udvikling i Nationalparken i enighed med de private lodsejere? Hvor kan der etableres nye sammenhængende stisystemer, og hvordan drages lodsejerne ind i planlægningen af vej- og stinet? Fotos: T.h. VisitDjursland Modstående side:thomas Retsloff, www.danmarksnationalparker.dk Adgangen til friluftsaktiviteterne er godt udbygget flere steder langs kysten og omkring Mols Bjerge, Kalø Slotsruin og Jernhatten. Nationalparken tilbyder meget varierede naturoplevelser inden for de forskellige naturtyper, og der er i disse områder flere stier og veje i form af vandrestier, cykelruter, naturstier og områder til orienteringsløb. Margueritruten går gennem Nationalparken, og der er udlagte stiruter bl.a. inden for de landskabsfredede arealer i Mols Bjerge og omkring Kalø Slotsruin. Omfanget af rekreative opholdssteder i Nationalparken er koncentreret omkring Mols Bjerge. Der findes i parken mange p-pladser med og uden faciliteter, samt mange lejrpladser og primitive overnatningssteder. Herudover er der flere aktivitetssteder, fugletårne og udsigtspunkter. Hvilke trafikformer skal fremmes, og hvilke skal begrænses og hvor? Hvor mange velkomsttavler skal der være? Og hvor skal de ligge? Hvordan kan privatbilismen i Mols Bjerge reguleres bedre? Hvordan sikres balancen mellem beskyttelse og benyttelse? (Trehøje og Agri Bavnehøj) Hvor kan der oprettes faciliteter og stier til fritidsaktiviteter, fx mountainbike og ridning? Hvor kan friluftslivet gennem frivillige aftaler styrkes? Hvordan får man på en god måde inddraget børn og unge, så de får tilknytning til Nationalparken og dermed en større lyst til at passe på naturen og kulturhistorien? Hvad kan der gøres for at sikre en god handicaptilgang og skabe faciliteter for handicappede?
Forskning Formidling Formidling af natur-, kultur- og friluftsforhold er varieret inden for Nationalparken. Formidlingsaktører fra såvel den private som den offentlige sektor forestår guidede natur- og friluftsture og andre arrangementer i området. Museet for Syddjurs varetager den kulturhistoriske forskning og formidling inden for Nationalparken - ikke mindst med vægt på kulturhistorien og kulturmiljøerne i Nationalparkens købstad. Det er Bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerges opgave, at styrke og udvikle formidlingen inden for Nationalparken. Der er besøgs-og formidlingscenter ved DGI-Karpenhøj og Øvre Strandkær. Til Nationalparken er der bevilget tilskud, som kan medvirke til etablering af yderligere formidlingsfaciliteter ved Øvre Strandkær, til nye formidlingscentre i Karlsladen ved Kalø og i den tidligere landbrugsejendom Schmidtsminde ved Basballe. Foto: Morten DD Inden for Nationalparken har Århus Universitet én forskningsinstitution under Naturhistorisk Museum ved Nedre Strandkær og én under Danmarks Miljøundersøgelser, Af-delingen for Vildtbiologi og Biodiversitet ved Kalø Gods. Der er interesse fra universitetet for at understøtte Nationalparkens udvikling gennem igangsætning af forskningsprojekter. Bestyrelsen har fokus på, at udviklingen fører til forskningsprojekter i samarbejde med det lokale erhvervsliv samt supplerende undervisningstilbud til børn og unge. Hvordan inddrager bestyrelsen frivillige til især formidlingsopgaver? Hvor kan der på frivillig basis anlægges nye faciliteter til formidling og naturvejledning? Hvilke forskningsinstitutioner skal bestyrelsen søge samarbejde med, og hvordan kan bestyrelhsen tiltrække og få gavn af studerende fra forskningsinstitutionerne? Hvordan sikres en naturvenlig (naturbeskyttende) formidling af Nationalparken? Hvor skal besøgscentre placeres, og hvordan skal de indrettes? I hvilke områder er der et væsentligt behov for forskningsprojekter til at styrke Nationalparkens natur, kulturmiljøer, friluftsforhold samt erhvervsudvikling? Hvilke konkrete forskningsprojekter for styrkelse af Nationalparkens udvikling skal igangsættes? Hvordan sikrer vi, at der informeres om de aktiviteter, Nationalparken byder på? Hvad skal Nationalpark Mols Bjerge være kendt for?
Erhverv Foto: Skov- og Naturstyrelsen Inden for Nationalparken er der væsentlige landbrugsområder med kommerciel landbrugsdrift. I hovedparten af Mols Bjerge er jorden meget kuperet og sandet, hvorfor der her findes områder med ekstensiv landbrugsdrift, og store områder, der egner sig bedst til afgræsning. På kanterne af Mols Bjerge, samt i parkens vestlige og østlige dele er landbrugsstrukturen betydeligt mere intensiv, og det er også her områdets større husdyrhold er at finde. Inden for skovbruget anvendes de lette jorde primært til nåletræsproduktion, som økonomisk set ikke behøver at være ringere end løvtræsproduktion. Der er en omfattende erhvervsaktivitet tilknyttet turismen. Således er omkring 25 % af de lokale arbejdspladser direkte eller indirekte en følge af turismen, og i området er der omkring 2. mio. overnatninger om året. Gæsterne, som besøger området, er for ¾ vedkommende danske, mens resten primært er tyskere og nordmænd. De turister, som Nationalparken umiddelbart appellerer til, er børnefamilier eller bedsteforældre, familier der søger natur- og kulturoplevelser, samt voksne, der har tid og lyst til at forkæle sig selv med god mad på restauranter, besøg i delikates-seforretninger og kunstoplevelser. En styrkelse af de natur-, kultur- og friluftsmæssige forhold inden for Nationalparken vil øge antallet af gæster og derfor have positive konsekvenser for håndværksvirksomhederne, detailhandlen og turismeerhvervet. Bestyrelsen vil arbejde for, at beskæftigelsen som følge af turismen fordeles bedre gennem hele året. Der tages initiativer til at tiltrække virksomheder, som kan drage markedsføringsmæssig fordel af en placering i Nationalparken. Bestyrelsen har fokus på områdets adgang til højhastigheds bredbåndsnetværk, så området bliver attraktivt for virksomheder, som passer i Nationalparken. Studier af nationalparker i udlandet viser, at erhvervsudviklingen kan understøttes gennem bl.a. iværksætterrådgivning, netværksdannelse, udvikling af kvalitetsbrand og certificeringsordninger. Hvad skal der til for at gøre det attraktivt for lodsejere at indgå frivillige aftaler med Nationalparken? Hvordan sikrer vi, at der er gode vilkår for erhvervslivet hele året? Hvordan kan Nationalparken bidrage til at tiltrække nye erhverv til området? Hvordan kan naturprojekter og landbrugsdrift forenes? Hvilke forskningsprojekter kunne støtte en naturvenlig erhvervsudvikling inden for Nationalparken? Hvordan skal Nationalpark Mols Bjerge markedsføres, og hvilke elementer skal den bygges op omkring? Hvilke nye turismeprodukter med relation til Nationalparken kan bestyrelsen understøtte? Hvordan kan Nationalparken blive en vækstgenerator for erhvervsudviklingen på Djursland? Skal turismevirksomhederne kunne inddrages i formidlingen af Nationalparken, hvis de certificeres til det?
Nationalparkområdet Skov og Naturstyrelsen, Syddjurs Kommune Nationalpark Mols Bjerge skal sammen med øvrige nationalparker i Danmark repræsentere landets vigtigste naturtyper. Nationalparken på det sydlige Djursland er udlagt, fordi vi her har en koncentration af større arealer, som består af enestående landskaber samt unikke og værdifulde naturområder både til lands og til vands. Nationalpark Mols Bjerge omfatter et område på ca. 180 km 2 som overvejende er privat ejet. Nationalparken indeholder ud over selve Mols Bjerge med sin karakteristisk overdrevs- og hedenatur store skovområder, flere søer, kyst- og havområder, samt en tidligere søkøbstad og flere steder med et unikt bevaringsværdigt kulturmiljø. Nationalparkens internationale kvalitet er endvidere kendetegnet af områdets markante geologiske værdier og det unikke landskab, som omfatter alle istidens landskabsformer. Foto: Syddjurs Kommune
Baggrunden for Nationalpark Mols Bjerge Antallet af vilde planter og dyr i den danske natur har været i konstant tilbagegang gennem mange år. På den baggrund fremkom et regeringsnedsat udvalg (Wilhjelmudvalget) i 2001 med en række anbefalinger til, hvordan den biologiske mangfoldighed og naturbeskyttelse kunne styrkes. Som noget væsentligt pegede udvalget på, at der skulle etableres større sammenhængende naturområder, hvor artsrigdommen kunne sikres. Ud fra disse større sammenhængende naturområder ville der kunne ske en spredning til tilstødende områder. Venstre side: Eksempler på truet flora og fauna i Nationalpark Mols Bjerge Øverst til venstre, Rød Glente, Fotograf Thomas Kehlet Øverst til højre, Okkergul Pletvinge, Fotograf Morten DD Nederst til venstre: Kantet Kohvede, Fotograf Morten DD Nederst til højre: Odder, Fotograf Morten DD Denne side t.h. VisitDjursland Endvidere foreslog udvalget, at der blev etableret forsøg med udlægning af naturområder på havet. I 2003 igangsatte den daværende Miljøminister Hans Christian Smidt i alt 7 pilotprojekter med det formål at undersøge muligheder for at udlægge nationalparker i Danmark. Pilotprojekt Nationalpark Mols Bjerge var et af de første projekter, og ministeren bad en lokal nedsat styregruppe med 31 medlemmer om, på baggrund af lokale undersøgelser og debatter, at fremkomme med forslag til afgrænsning og indhold af en nationalpark i området. Efter 2 års arbejde med involvering af mange fagfolk, interesseorganisationer, myndigheder og personer fra lokalsamfundet fremlagde styregruppen i enighed en projektrapport for skabelse af Nationalpark Mols Bjerge. Efter en samlet politisk evaluering af gennemførte pilotprojekter i hele landet vedtog folketinget i 2007 Lov om Nationalparker, hvorefter ministe-ren i henhold til en nærmere fastlagt procedure kan udlægge nationalparker. Som det andet område efter Thy fremlagde Miljøminister Troels Lund Poulsen i starten af 2009 et udkast til bekendtgørelse for etablering af en nationalpark på den sydlige del af Djursland. Efter en høringsperiode gennem foråret var Nationalpark Mols Bjerge i sommeren 2009 en realitet.
Organisation Nationalparkrådet Nationalparkbestyrelsen Erling Post, Anne Sophie Gamborg, Dagmar Brendstrup, Eva Kullberg, Helge Poulsen, Jakob Vedsted, Jørgen Ivar Mikkelsen, Keld Nielsen, Kirsten Jul Thabasz-Zaluski, Marianne Aude, Peter Gjelstrup, Thomas Secher Jensen, Bo Skaarup, Arrild Hog Anthonsen, Erik Lykke Sørensen, Flemming Hørsted, Jette Sørensen, Kent Olsen, Kit Egefjord, Mette Refshauge Foged, Ole B. Sørensen, Verner Damm, Formand Dansk Skovforening VisitDenmark Dansk Botanisk Forening Lodsejerforeningen Mols Bjerges Fredning Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Djursland Landboforening SAMS Friluftsrådet, Østjylland Syddjurs Byråd Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Formand, Naturhistorisk Museum Århus Næstformand, DGI Karpenhøj Plantning og Landskab, Landsforeningen Danmarks Jægerforbund Danmarks Sports-, Fritidsfisker-og Amatørfiskerforening Dansk Geologisk Forening Dansk Ornitologisk Forening BLIS Nationalpark Mols Bjerges Venner Ebeltoft Håndværker, Industri og borgerforening Det Danske Spejderkorps Djursland Fotos modstående side: Eksempler på landskabstyper: Øverst:Urørt skov, foto Morten DD, Højmose, foto Morten DD, Nederst: Skrænter, Dan Lauritsen, Hede, foto Wikepedia