Behandling med insulinpumpe

Relaterede dokumenter
Hvis du bliver syg Type 1 diabetes og syreforgiftning

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1 diabetes patientinformation

Vejledning for daginstitutioner og skoler med børn med diabetes

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Insulinpumpe. Børne- og Ungeambulatoriet

Type 1-diabetes hos børn og unge

Pædiatrisk Afdeling. Alkohol og diabetes.

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes

Type 1-diabetes hos børn og unge

Vejledning - Høj og lav blodglucose

Akut dialysekateter. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Dialyseadgangsvej. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes hos børn

Dialyseadgangsvej. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Tunneleret hæmodialysekateter. Medicinsk Center Nyremedicinsk Klinik Hæmodialysen

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

Fiberbronkoskopi. Patientinformation. Vælg farve. Information om kikkertundersøgelse af lungerne

Kort fortalt. Type 1-diabetes.

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Hverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Hvad er diabetes? Diabetes er en sygdom, hvor bugspytkirtlen laver for lidt insulin

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Patientinformation. Velkommen. til børn i Dagkirurgisk klinik, Sønderborg

Fact om type 1 diabetes

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

Galdesten og bugspytkirtel

Fysisk aktivitet ved diabetes

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

Elinor Holm. Sidse. Victor. Behandling af type 1 Diabetes. Om Elinor. Det ideelle blodsukker (BS)

Information. Velkommen til M61. Hjertemedicinsk sengeafsnit. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Snorkeoperation

Patientinformation. Velkommen til M61. Hjertemedicinsk sengeafsnit

Blodsukker = Blodglukose

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Reduktion af mandlerne hos børn

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Patientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes.

Type 1 diabetes hos børnb

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Et godt liv- med diabetes

Indhold. Diabetes mellitus type Behandlingsprincipper Lavt blodsukker hypoglycæmi Højt blodsukker hyperglycæmi...

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

Børne- og Ungeafdelingen Til nye medarbejdere om diabetesfunktionen

Kikkertundersøgelse af :

Gruppe A Diabetesmidler

Patientinformation. Brækket næse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-Næse-Halsklinikken

På efterskole med diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

INSULINBEHANDLING. Dette er en opdatering af DSAM's kliniske vejledning i insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes.

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Børn med type 1-diabetes

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Kikkertundersøgelse af blæren

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Afdeling

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

Time in Range & SD. Hvad siger forskningen?

Brugsanvisning. Hedia diabetes applikation Ole Maaløes vej København N Denmark

BRUGSANVISNING. Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N

Overblik gør forskellen. Diabetesdagbog

"Solglimt" diabetikerhjem for børn og unge Solglimtvej Fårevejle Tlf.:

Patientinformation. Hickmannkateter. En vejledning til patient og hjemmesygeplejerske. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Enheden for brystkirurgi

PATIENTVEJLEDNING TYPE 1-DIABETES. Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

Gabriels Mor har diabetes

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Patientinformation. Velkommen til M13. Medicinsk Center. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Nyremedicinsk Klinik

Patientinformation. Brækket kindben. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Patientinformation. Akut dialysekateter. Dialyseadgangsvej

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Galdesten og bugspytkirtel

Patientinformation. om blindtarmsbetændelse

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper

Koloskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. Kikkertundersøgelse af tyktarmen. Organkirurgisk Klinik Aabenraa Organmedicinsk Klinik Aabenraa

Transkript:

Patientinformation Behandling med insulinpumpe Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Vælg farve Diabetes ambulatorium Nyremedicinsk Klinik

2

Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor behandling med insulinpumpe? 2. Hvordan fungerer pumpen? 3. Overvejelse om at få insulinpumpe 4. Valg af pumpe? 5. Oplæring 6. Kan pumpen kobles fra? 7. Hvad gør jeg, hvis pumpen svigter? 8. Forsigtighedsregler og sygdom 9. Rejser 10. Din behandling med insulinpumpen 11. Kontakt Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 6 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 9 3

1. Hvorfor behandling med insulinpumpe? Når du bruger insulinpumpe, og gør det korrekt, kan du skære toppen af de høje og bunden af de lave blodsukre. Formålet er at du kan opnå mere stabile blodsukkerværdier og undgå svære og uvarslede insulintilfælde. Målet er også at forbedre middelblodsukkerværdien HbA1c. Med insulinpumpen er det desuden muligt selv at variere tidspunkter og størrelse af måltider. De væsentligste årsager til at starte med insulinpumpe Du har store svingninger i dit blodsukker, som ikke kan behandles tilfredsstillende trods insulindoseringer 4-5 gange om dagen. Du har stigende blodsukker i morgentimerne, trods det at du i samarbejde med din behandler, har forsøgt at justere i insulindosis. Du har manglende evne til at mærke lavt blodsukker. 2. Hvordan fungerer pumpen? En insulinpumpe er på størrelse med en lille mobiltelefon, som tilfører hurtigvirkende insulin døgnet rundt. Pumpen kan programmeres til at give præcis den mængde insulin, der er behov for. 4 I pumpen sidder en lille sprøjte med insulin, hvorfra der gennem en tynd og meget stærk plastic-infusionsslange føres insulin ind i underhuden på maven. Slangen skal skiftes hver 2. - 3. dag. Pumpen bæres f.eks. fæstnet til bæltet, i en indvendig lomme eller i en snor om halsen. Om natten kan pumpen oftest ligge løst i sengen. Pumpen er batteridrevet og computerstyret og indeholder en række funktioner: Basaldosis dækker kroppens basale insulinbehov Den uafbrudte tilførsel af insulin gennem hele døgnet, kaldes basaldosis. Basaldosis tager sig af kroppens behov for insulin, som cellerne skal bruge for at kunne fungere og dækker behovet for insulin mellem måltiderne. Basaldoseringen vil oftest være forskellig på forskellige tidspunkter af døgnet. Således kan doseringen f.eks. indstilles på lave værdier først på natten og noget højere sidst på natten.

Midlertidig basaldosis når du er fysisk aktiv eller syg I situationer hvor du får lavt eller forhøjet blodglukose har pumpen en funktion Midlertidig basaldosis, der kan justere din basaldosis, hvis kroppen har behov herfor. Det kan være en hjælp, når du dyrker sport eller på anden måde er fysisk aktivitet, eller når du er syg, og dit blodsukker stiger. På denne måde efterlignes den naturlige insulinproduktion bedst muligt. Bolusguiden hjælper med at udregne din bolus Bolusguiden er et program i pumpen, der kan hjælpe dig til at dosere en mere præcis mængde insulin til dit måltid, end en pen gør. Det forudsætter den kender: dine præcise tal for kulhydratforhold (hvor meget kulhydrat, der hos dig svarer til 1 IE insulin) din insulinfølsomhed (hvor meget dit blodsukker cirka falder, når du tager 1 IE insulin) hvor mange timer den hurtigvirkende insulin virker (oftest 4 timer). 3. Overvejelser om at få insulinpumpe Nogle patienter oplever, at deres pårørende eller behandler foreslår, at de skal forsøge pumpebehandling. Men det er vigtigt, at det er din egen beslutning. Ofte er det en lang proces, fra man tænker den første tanke omkring pumpebehandling, til den endelige beslutning bliver taget. Med pumpebehandling får du kun hurtigvirkende insulin, og derfor skal du være indstillet på at have pumpen tilkoblet døgnet rundt. Desuden er der nogle krav, du skal opfylde for at kunne få en insulinpumpe. Du skal måle mindst 4 blodsukkerværdier over døgnet Du skal lære at arbejde med kulhydrattælling inden pumpestart Du skal deltage i et oplæringsprogram i Diabetesambulatoriet i Sønderborg, hvor du lærer at bruge en insulinpumpe. 5

4. Valg af pumpe? Diabetesambulatoriet i Sønderborg tilbyder de 3 pumper, der er på markedet. Pumperne har nogenlunde samme størrelse, men kan ikke indeholde samme mængde insulin. Der er andre minimale forskelle på dem, som teksten på displayet, om de er vandtætte eller ej og om de kan fjernbetjenes. Når lægen i diabetesambulatoriet har vurderet, at du er kandidat til en insulinpumpe, vil en diabetessygeplejerske informere dig mere om pumpebehandling, vise dig pumpemodeller, oplære dig i brugen og besvare dine spørgsmål. måneder kommer du til en kontrol hos lægen, hvor I vurderer om du har gavn af pumpen. 5. Oplæring Oplæring i brug af pumpen sker ved diætist og sygeplejerske i Diabetesambulatoriet. Du skal komme i ambulatoriet mindst 4 gange til oplæring og de efterfølgende kontroller aftaler i ud fra dine behov. 6. Kan du koble pumpen fra? Da insulinpumpen udelukkende doserer hurtigvirkende insulin, har kroppen ikke et lager af insulin. Hvis insulintilførslen stopper (hvis fx nålen er gledet ud), vil du inden for 2-3 timer mangle insulin, og dit blodsukker vil stige hurtigt. Ved diætisten oplæres du i kulhydrattælling og hos sygeplejersken i at betjene pumpen, skifte slange, håndtere pumpesvigt, kontrollere for behandlingseffekt mm. Det er muligt at frakoble pumpen i kortere tid (op til 2 timer) f.eks. under badning eller idræt. Når du har anvendt pumpen i ca. 3 6

Er pumpen afkoblet mindre end 1 time, behøver du ikke tage nogen forholdsregler. Ved afkobling mellem 1-2 timer bør du tage en bolus forud. Afkobling over 2 timer bør undgås. Hvis pumpen må fjernes gennem flere timer eller dage er det nødvendigt at genoptage insulinbehandling med pen omtrent som før pumpen blev påsat. Du skal derfor altid være i besiddelse af et par penne eller engangssprøjter med hurtig- og langsomtvirkende insulin. 7. Hvad gør jeg, hvis pumpen svigter? Insulinpumpen er forsynet med alarmfunktion, der giver meddelelse om funktionssvigt. Ved mere permanent pumpesvigt skal du tage insulin via sprøjte. Insulinen skal fordeles således: På sidste side vil din individuelle behandling blive noteret, så du kender din totale daglige insulindosis, og ved hvilken dosis du skal tage, hvis pumpen svigter. 8. Forsigtighedsregler og sygdom Det er vigtigt at huske, at du ikke har noget reservoir af depotinsulin i kroppen. Det er årsagen til, at du minimum 4 gange over døgnet skal måle dit blodsukker. Hvis pumpen afmonteres eller ikke fungerer igennem flere timer, kan der derfor opstå symptomer på syreforgiftning (ketoacidose). Syreforgiftning (ketoacidose) vil kunne udvikles hurtigere, end hvis du også brugte langsomtvirkende insulin. Symptomerne er både et meget højt blodsukker (> 15) og ++ ketonstoffer ved urinstix-prøve eller ved blodketonmåling (Prescision x-ceed). Langtsomtvirkende insulin: 1/3 af den totale daglige dosis Hurtigtvirkende insulin: 2/3 af den totale daglige dosis, delt i 3 injektioner. 7

Du vil kunne føle tørst, almindelig utilpashed, kvalme, dybere og hurtigere åndedræt. Der er behov for mere væske og insulin. Efterse, om pumpen fungerer rigtigt, brug evt. i stedet en almindelig insulinpen. Kontakt læge eller hospital. Insulinføling: Tag 10-15 gram druesukker eller 1 brik frugtjuice. Dette vil som regel øge blodsukkeret med 2-4 mmol. Anstrengelser: Forud for stærke og langvarige anstrengelser bør basaldosis nedsættes for at undgå for lavt blodsukker. Test dig oftere under og efter uvant arbejde. Virkningen kan holde sig op til 36 timer. 9. Rejser Du kan sagtens rejse, selv om du bruger insulinpumpe. Skal du rejse i flere timer, flyve eller rejse til udlandet, skal du dog tage disse forholdsregler: Test blodsukkeret før bilkørsel og under lange bilture. Blodsukkeret bør ikke være under 5. I lufthavne kan insulinpumpen aktivere metaldetektoren. Du får derfor udleveret et insulinpumpecertifikat i ambulatoriet. Her står på engelsk hvad det er for en pumpe, du er udstyret med. Medbring altid dette certifikat ved rejser. Så har du også telefonnummeret til afdelingen, hvis du får brug for hjælp med din pumpe, under rejsen. Stor alkoholindtagelse kan hæmme glukoseafgiften fra leveren og medføre for lavt blodsukker. Drik ikke store mængder alkohol uden fødeindtagelse. Test blodsukkeret en ekstra gang. Test dig oftere under sygdom. Som regel er der større insulinbehov ved feber. 8

10. Din personlige behandling med insulinpumpen Formålet med behandlingen er en bedre regulering af dine blodsukkerværdier, så du kan leve bedre med din diabetes. Skulle behandlingen ikke have den tilsigtede effekt, vil behandlingen med pumpen dog ophøre igen. Ved udlevering af pumpen skriver du under på, om du er oplært i brugen og indforstået med, at behandlingen afbrydes, hvis ikke den har den tilsigtede effekt eller ved mislighold af udstyr, manglende overholdelse af aftalte kontroller eller andre forhold, der umuliggør sikker brug af pumpen. Ved akutte problemer uden for ambulatoriets åbningstid kan vagthavende medicinske læge kontaktes på telefon: 79973022 eller insulinpumpefirmaet. 11. Kontakt Har du problemer med brugen af pumpen skal du kontakte dine kontaktpersoner: Diabetessygeplejersker: Jutta Henning og Joan Jepsen, Diabetesambulatoriet i Sønderborg: Telefon 79973213 Overlæge Jolanta Topolska, telefon: 29175496 Åbningstid i ambulatoriet: kl. 8-15 alle hverdage 9

Dit insulinbehov før start med insulinpumpe var: Morgen: Middag: Aften: enheder enheder enheder Sengetid: enheder Din behandlingsplan: Insulin / kulhydratratio: Insulin følsomhed: Døgndosis-insulin på pumpe: Mål for blodsukkeret: Insulinregime på pen: (ved pumpesvigt) 1 enhed insulin dækker gram kulhydrat 1 enhed insulin sænker blodsukkeret mmol/l enheder mmol/l Langsomtvirkende: 1/3 af total daglig dosis, dvs: enheder Hurtigtvirkende: 2/3 af total daglig dosis delt i 3, dvs: enheder x 3 10

11

Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Tlf. 79 97 00 00 www.sygehussonderjylland.dk regionsyddanmark.dk Materiale nr: 117369-17.08.2015 Udarbejdet af HLY og JH 08.15. Revideres 08.18