Indhold. Diabetes mellitus type Behandlingsprincipper Lavt blodsukker hypoglycæmi Højt blodsukker hyperglycæmi...

Transkript

1 Indhold Diabetes mellitus type Behandlingsprincipper Lavt blodsukker hypoglycæmi Højt blodsukker hyperglycæmi Kost Ved udskrivelse skal følgende udleveres Ambulant forløb Sygdom Fysisk aktivitet Rejser Børneafdelingens diabetesteam Kontakt til diabetesteamet Information til barnets institution Relevante pjecer

2 Diabetes mellitus type 1 Diabetes skyldes, at bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin. Insulin er et hormon, der er en del af vores stofskifte og transporterer sukker fra blodet ind i cellerne fx muskelceller. Det er uvist, hvorfor nogle mennesker får diabetes, men der er en arvelig tilbøjelighed. Insulin kan ikke optages i kroppen via mavetarmkanalen, og kan derfor ikke behandles med tabletter. Insulin skal injiceres i underhuden ved hjælp af en lille nål. Alt kan i starten virke meget uoverkommeligt. Vores erfaring er dog, at det er bedst for Jer at komme hjem i egne omgivelser hurtigst muligt, men at I selvfølgelig skal være klar til det. Indlæggelsestiden afhænger af mange faktorer, men ligger ofte på mellem 2 og 5 dage. Inden udskrivelsen skal I være i stand til: At måle blodsukker At give insulin injektioner At måle blodketon Vi har på børneafdelingen et tværfagligt diabetesteam, der har til formål at støtte, hjælpe og vejlede Jer. I starten vil I have tæt telefonisk kontakt med diabetesteamet, og I er velkomne til at kontakte os ved spørgsmål. Det er en god idé, at skrive spørgsmål ned løbende, som de opstår i hverdagen. Det at én i familien har fået diabetes, vil få indvirkning på hele familien, og det vil kræve tilvænning før hverdagen vil fungere optimalt igen. Vi tilbyder under indlæggelsen følgende samtaler: Vores socialrådgiver vil fortælle Jer om, hvilke rettigheder I har, herunder orlov til en forælder og dækning af udgifter i forbindelse med diabetes behandlingen Vores diætist vil vejlede Jer om, hvordan I skal forholde Jer til kost og diabetes Der vil være mulighed for samtale med psykolog. Dette kan virke uoverskueligt under indlæggelsen, og er derfor et åbent tilbud. Samtalerne er et tilbud til både forældre, barn og søskende - 2 -

3 Efter udskrivelsen: Efter udskrivelsen bliver I fulgt i vores diabetesambulatorium på afdeling B1521. Her kommer til at foregå følgende: Gennemgang af blodsukker målinger (husk dagbog) Justering af insulindosering Kontrol af injektionsteknik Højde/vægt måling Måling af HgbA1c værdien - en værdi der viser, hvordan blodsukkeret gennemsnitlig har ligget de sidste 6-8 uger (husk fingerprikker) Samtale om hvordan Jeres hverdag fungerer dels i familien dels i omgivelser I alderen 15 år 18 år vil I blive fulgt i vores ungdomsklinik indtil overgangen til voksenafdelingen. I vil blive inviteret til arrangementer tilrettelagt af teamet dette kalder vi Diabetesskolen. Vi arrangerer ca 2-3 tema eftermiddage eller aftener om året. Vi tilbyder undervisning af lærere og pædagoger fra institution, skole og SFO. Dette gøres for at orientere de pågældende personaler om diabetes, og klæde dem på til at støtte barnet i diabetesbehandlingen i det daglige. Undervisningen foretages af teamets sygeplejersker og tilbydes den anden onsdag i hver måned fraset juli. Undervisningen foregår i børneafdelingen

4 Behandlingsprincipper Behandlingsmål: HgbA1c (langtidsprøve): 7,5 % Blodsukker før måltid: 4 7 mmol/l. Blodsukker før sengetid: 6-10 mmol/l men tag hensyn til insulintype og natmåltid. Blodsukker højere end 10 mmol/l skal korrigeres - der skal tages hensyn til om der er udført nogen form for fysisk aktivitet samt hvad der er spist og skal spises (vurdere kulhydrater) Korrektions formler - hjælp til blodsukker regulation: Udregning af hurtigvirkende insulin behov i forhold til kulhydratindtag: 500 divideret med døgndosis insulin = antal gram kulhydrat pr. enhed insulin (ex hvis total døgndosis er 50 ie insulin; 500:50 = 10 gram kulhydrat dvs. der skal tages 1 enhed hurtigvirkende insulin for hver 10 gram kulhydrat der spises) Udregning af korrektionsinsulin af højt blodsukker: 100 divideret med døgndosis insulin = reduktion i mmol/ pr.1 enhed insulin (ex hvis total døgndosis er 50 ie insulin; 100:50 = 2 mmol/l dvs. for hver enhed hurtigvirkende insulin der gives falder blodsukkeret med 2 mmol/l) - 4 -

5 Definition: Lavt blodsukker hypoglycæmi Blodsukker under 3,5 mmol/l Symptomer: Sultfornemmelse, bleghed, hovedpine, træthed, taleforstyrrelser, hjertebanken, svimmelhed, adfærdsændring (vrisne) og i værste tilfælde bevidstløshed og kramper Gradinddeling og behandling: Let (insulinføling) kan mærkes og skal behandles med ca. 1-2 dl juice eller 3-4 stk. druesukker eller 2 dl kakaomælk (3 gram kulhydrat pr. 10 kg legemsvægt vil få blodsukkeret til at stige 1-2 mmol/l). Fx: Ved en vægt på 30 kg ca. 10 g kulhydrat svarer til: 1 dl juice/2 dl mælk / 2 4 stk. druesukker. Ved en vægt på 50 kg ca. 15g kulhydrat svarer til: 1½ dl juice/ 3 dl mælk / 2 6 stk. druesukker. Moderat (insulintilfælde) kan mærkes men der kan være behov for hjælp af andre til at behandle det (dette er altid tilfældet hos helt små børn selv hvis det kun drejer sig om insulinføling) samme behandling som ved let hypoglycæmi. Svær (insulinchok) blodsukkeret er så lavt at det kan give bevidstløshed eller kramper. Hvis ovenstående er tilfældet ring 112, og der vil evt. blive givet sukkervand i en blodåre eller Glucagen som injektion i lår eller mave. I alle tilfælde gælder det, at når blodsukkeret er oppe på 5-6 mmol/l er det vigtig at give noget kulhydrat i form af fx brød så blodsukkeret vedligeholdes og følges nøje. Årsag: Fysisk aktivitet (blodsukkeret kan falde mange timer efter sport) Glemt måltid Sygdom (fx diare og opkast) For meget insulin Anden virkning af insulinen - 5 -

6 Alkohol Ikke altid muligt at finde en forklaring Forebyggelse: Undervisning i sport, mad insulin, sygdom mm Medbring altid druesukker Blodsukker før sport ca. 8,5 mmol/l Blodsukker før sengetid > 6 mmol/l (10 mmol/l efter hård fysisk aktivitet) - 6 -

7 Højt blodsukker hyperglycæmi Definition: Blodsukker mmol/l: Symptomer: Oftest ingen fysiske symptomer med mindre der er tale om en infektion. (se Sygdom ) Behandling: Hvis det høje blodsukker skyldes insulinmangel skal blodsukkeret korrigeres ved hjælp af hurtigvirkende insulin Hvis årsagen er ekstra indtag af kulhydrat, kan fysisk aktivitet almindeligvis nedbringe blodsukkeret. Blodsukker højere end 15 mmol/l Symptomer: Tørst, øget vandladning, irritabilitet, hovedpine, synsforstyrrelse, træthed, uoplagthed, muskelsmerter i forbindelse med fysisk aktivitet. Ved ovenstående symptomer skal blodet undersøges for keton/syre. Behandling: Ekstra hurtigvirkende insulin, efter 100 reglen (se Behandlingsprincipper ) indtil blodsukkeret er ca. 10 mmol/l, derefter tæt blodsukkermåling, hvis der stadig er keton, fortsætte med hurtigvirkende insulin suppleret med ekstra kulhydrater. Ved voldsom opkastning, hurtig vejrtrækning og sløvhed er indlæggelse nødvendig! - 7 -

8 Årsag: Sygdom (se Sygdom ) For lidt insulin glemt vanlig insulindosis Varieret insulinoptagelse Fysisk aktivitet ved insulinmangel Indtaget for mange kulhydrater Stress Ikke altid muligt at finde en forklaring Forebyggelse: Undervisning i sport, mad insulin, sygdom mm - 8 -

9 Kost Spis efter appetit, almindelig sund mad - gerne 5-6 måltider dagligt og almindeligvis natmad. Måltids insulin justeres i forhold til, hvor mange kulhydrater der indtages. Det er en god ide at spise måltider, indeholdende kulhydrater der påvirker blodsukkeret både hurtigt og langsomt: Langsomt virkende kulhydrater : mørkt/groft brød, ren mørk chokolade, havregryn/grød, pasta, ris, popcorn. Disse får blodsukkeret til at stige moderat og bruges til vedligeholdelse af blodsukkeret. Hurtigt virkende kulhydrater : druesukker, frugtjuice, sød saft/sodavand, sukker, honning, sødet syltetøj, frugt, mælk, kakao, cornflakes, guldkorn. Disse får blodsukkeret til at stige hurtigt. Neutrale kulhydrater : grøntsager, light/sukkerfri produkter Hurtigt virkende kulhydrater forsinkes i optagelsen, hvis det kombineres med langsomme kulhydrater, grøntsager, proteiner (kød, kylling, æg) og fedtstoffer. Spis groft brød og mange grøntsager - gerne til alle måltiderne, da det giver et mere jævnt blodsukker. Frugt indeholder naturligt frugtsukker og vil medføre en hurtig blodsukkerstigning. Spis et par stykker frugt dagligt gerne i forbindelse med et måltid, der indeholder langsomt virkende kulhydrater. Brug magre produkter og spar på fedtstofferne. Spar på sukkeret. Spis almindelig sund og spændende mad. Slik må gerne spises, men i mindre mængder (og ikke hver dag). Når der spises slik, er det en god ide at spise det, som en del af et måltid, på den måde vil blodsukkeret blive påvirket mindst

10 Sukkerfri pastiller, bolsjer og tyggegummi kan spises i mindre mængder - men pas på, da det kan give luft i maven, specielt produkter der er sødet med sukkeralkoholer, som omdannes til sukker i tarmen, kan give ubehag. På udflugter er det er vigtigt at medbringe en ekstra madpakke. Der kan altid opstå forsinkelser eller andre uventede forhindringer. Afhængig af hvilken insulintype der behandles med samt blodsukkeret inden sengetid skal der spises natmad. Drikkevarer Vand, te og kaffe. Mælk til måltiderne dog max. ½ liter i døgnet. Light læskedrikke og light sodavand der er sødet med: sakkarin, cyklemat, aspartam, acesulfam. Light saft kan indeholde sukker, hvis der er frugt i

11 Ved udskrivelse skal følgende udleveres Til behandling: Insulin til daglig brug Hurtigvirkende insulin Injektionsnåle Novopen 4/Echopen Til vurdering af blodsukker: Fingerprikker Lancetter/tromler til fingerprikker Blodsukkerapparat og strimler Til vurdering af ketoner/syre: Apparat til vurdering af blodketoner Relevante telefonnumre

12 Ambulant forløb Måling af HgbA1c ca. hver anden måned. Ambulant besøg hos diabeteslæge planlægges almindeligvis til 2 gange årligt, med mindre HgbA1c er højere end 10. Ambulant besøg hos diabetessygeplejerske planlægges som udgangspunkt til 4 gange årligt. Årsprøve: Alle får én gang årligt foretaget en ekstra langtidsprøve (fingerprik), der sendes til Glostrup, hvor den bliver registreret i det landsdækkende register PædDiabet. Der bliver målt blodtryk og forskellige data bliver registreret. Desuden screenes for glutenintolerans (coeliaki) og stofskiftelidelse. 3 årsprøve: Ved aldrene og 18 år foregår følgende: Måling af følesans på højre storetå Øjenlægetilsyn Urinen undersøges for evt. udskillelse af æggehvidestof. Alle data registreres i PædDiabet. Biobank: Barnet tilbydes at deltage i Biobank, som er en database til brug for forskning på Steno Diabetescenter. Deltagelsen indebærer, at barnet får taget en blodprøve, som opbevares i Biobanken med henblik på forskning

13 Sygdom Diabetikere har ikke øget tendens til at blive syge end andre, men ved sygdom øges insulinbehovet almindeligvis, og der kan opstå problemer med høje blodsukre og ketonstoffer i blodet(syreforgiftning/ketoacidose). Ved febersygdomme (temperatur > 38) stiger blodsukkeret, og dermed øges insulinbehovet ved opkastninger falder blodsukkeret almindeligvis og insulinbehovet mindskes. Giv dog altid insulin! Ved sygdom skal gøres følgende: MÅL BLODSUKKER MINDST HVER 2. TIME UNDERSØGE BLOD FOR KETONER (SYRE) Sygdom med temperatur over 38 grader: Find årsag til sygdom og behandl hvis der er tale om en bakteriel infektion Mål blodsukker og ketoner i urinen eller blodet hver 2. time Hvis der er ketoner i blodet og blodsukkeret er over 15 mmol/l, skal der gives ekstra hurtigvirkende insulin (0,1 enhed pr. kg - fx ved en vægt på 30 kg skal have 3 enheder hurtigvirkende insulin) hver 2. time indtil blodsukkeret er ca. 10 mmol/l. Hvis der fortsat er ketoner i blodet, men blodsukkeret er under 10 mmol/l gives 0,05 enhed pr. kg hver time Der skal drikkes rigeligt med væske (sukkerfri hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l) for at undgå dehydrering Overvej indlæggelse: Ved vedvarende høje blodsukre på trods af ekstra insulin Ved tiltagende ketoner i blodet Ved vedvarende mavesmerter og opkastninger Ved tiltagende sløvhed Ved utryghed

14 Sygdom med normal eller let forhøjet temperatur, lavt blodsukker og lavt niveau af ketoner: Reducer insulin med op til 50 % - må dog ALDRIG udelades helt Giv små hyppige måltider Giv små mængder sukkerholdig væske ( ml/timen) Overvej indlæggelse: Ved vedvarende lave blodsukre (< 4-5 mmol/l) trods reduceret insulin og sukkertilførsel Ved vedvarende opkastninger og diare Ved tiltagende sløvhed Ved utryghed Ved mindste tvivl kontakt diabetessygeplejersken på: (hverdage fra ) eller børnemodtagelsen på: HUSK: opkast og ondt i maven kan være første tegn på insulinmangel. Så ved opkastning og ketoner i blodet kan der være tale om insulinmangel og ikke maveinfektion

15 Fysisk aktivitet Ved velreguleret diabetes vil fysisk aktivitet indebære, at blodsukkeret falder, da sukkeromsætningen i musklerne øges. For at undgå blodsukkerfald, kan der spises ekstra mad, evt. hurtigt virkende kulhydrater før og i forbindelse med motion. Et optimalt blodsukker før og under motion er 7 10 mmol/l. Blodsukkeret kan falde i op til 24 timer efter motion, da sukkerdepoterne i musklerne skal fyldes op igen. Det er derfor vigtigt at spise et måltid efter fysisk aktivitet. Blodsukker måles før, (under) og efter for at se hvor meget ekstra mad og drikke, der er brug for. Hvis der er højt blodsukker inden fysisk aktivitet pga. insulinmangel, vil blodsukkeret stige, da der ikke er insulin nok til at transportere sukkeret ind i musklerne. Leveren prøver at hjælpe til ved at producere sukker og blodsukkeret stiger. Musklerne prøver at lave energi af fedt i stedet, hvilket kan give ketonstoffer og resultere i, at der ikke kan ydes optimal indsats. Det er vigtigt, at blodsukkeret bliver normaliseret med hurtigvirkende insulin inden motion dvs. ved blodsukker over 15 mmol/l (dog afhængigt af om der lige er spist)

16 Rejser Huskeliste: Pakkes i 2 håndbager (hvis én skulle bortkomme) Insulin til daglig brug Hurtigvirkende insulin (Novorapid) Nåle til pennen Engangspenne eller ekstra ampuller Blodsukkerapparat og strimler Fingerprikker og lancetter/tromler Kanylebøtte Keton apparat + strimler Druesukker (evt glucagenpen) Identifikation (amulet eller lignende) Relevante telefonnumre Rejsebrev (udleveres i ambulatoriet) Evt. denne mappe Ved længerevarende ture med stort aktivitetsniveau så som ski- og vandreture kan det være nødvendigt at reducere den daglige insulindosis, for at udgå problemer med lave blodsukre. Som hovedregel reduceres der således ved hver insulininjektion (basalinsulin): Ved blodsukker over 12 mmol/l tages 2/3 af vanlig dosis (fx i stedet for 45 i.e. tages 30 i.e.) Ved blodsukker under 12 mmol/l tages halvdelen af vanlig dosis (fx i stedet for 45 i.e. tages 22 i.e.) På sådanne ture anbefales det, at blodsukkeret ligger mellem 9-12 mmol/l og at det måles minimum 4 gange daglig for at kunne følge med i, hvordan blodsukkeret påvirkes af aktiviteten. Det kan være nødvendigt at reducere måltids insulindosis i løbet af dagen. Husk natmad

17 Børneafdelingens diabetesteam Læger: Lene Lyngsøe, afdelingslæge: Birgitte Højgaard, 1. reservelæge: Pumper,tilsyn af indlagte og ambulatorium Pumper,tilsyn af indlagte og ambulatorium Sygeplejersker: Lene Jepsen Ina Christensen Susanne Lisbjerg Charlotte Wadsbach Pumper, sengeafsnit og ambulatorium Pumper, sengeafsnit og ambulatorium Ambulatorium (ungdomsambulatorium) Sengeafsnit, ambulatorium + (ungdoms) Psykolog: Sussanne Sander Diætist: Anne Stoustrup Socialrådgiver: Jannick Mortensen Sekretærer: Lotte Lindstrøm

18 Kontakt til diabetesteamet Tjenestetelefon mellem hverdage Akut børnemodtagelse Sekretær man.- tors og , fre (ændring af tider) Sengeafsnit B Mail: Afdelingslæge Lene Lyngsøe: lely@hih.regionh.dk Diabetessygeplejerske: diabetespost@hih.regionh.dk Ved brug for akut hjælp: Dagtiden: Ring til tjenestetelefonen eller børnemodtagelsen. Aften/nat: Ring til den akutte børnemodtagelse, der kan vejlede, evt. med kontakt til diabetessygeplejerske. Børn med nydiagnosticeret diabetes har daglig kontakt med diabetessygeplejersken på tjenestetelefonen i tidsrummet Sidste døgns blodsukre diskuteres, og der lægges planer for insulindosering. I er under oplæring, og kontakten benyttes ligeledes til at besvare spørgsmål, som I har forberedt. Den tætte kontakt vil forventeligt ophøre efter 2 4 uger. Insulinjustering: Ved behov for justering af insulindosering kan der ringes til tjeneste telefonen på hverdage mellem kl eller via mail. Tidsbestilling til ambulante besøg: Sekretær man.- tors og , fre Børn med pumpe ringer til tlf , der varetages af akut børnemodtagelse, når den ikke passes af pumpeteamet

19 Information til barnets institution Et barn i Jeres institution har fået konstateret diabetes. At skulle have ansvar for et barn med diabetes kræver en viden om denne kroniske lidelse. Vi tilbyder løbende undervisning af institutionens personale ca. hver 2 måned. Dette foretages af teamets sygeplejersker og vil foregå på børneafdelingen. Børn med diabetes har nedsat eller ingen insulinproduktion. Insulin er et hormon der produceres i bugspytkirtlen. Insulin sikrer at sukkeret i blodet bliver transporteret ind i kroppens celler (fx muskelceller) til dannelse af energi. Når børn ikke selv kan producere insulin skal de have det som en indsprøjtning i underhuden fx i mave eller lår. Den insulin der sprøjtes ind under huden virker på samme måde som den insulin man som ikke diabetiker selv producerer. Af og til er der dog en anden virkning, da insulinet kan ligge som et lille depot under huden, og virke uanset om der er meget eller lidt sukker i blodet. Barnets blodsukker kan derfor både blive for højt og for lavt. Blodsukkermåling: Barnet skal have målt blodsukker jævnligt. Afhængig af deres alder skal de have hjælp til dette, om ikke andet hjælp til af huske på at måle det. Det tilstræbes at blodsukkeret ligger mellem 4-7 mmol/l inden måltiderne. Højt blodsukker (over 15mmol/l) barnet kan have følgende symptomer: Øget tørst Hyppig vandladning Træthed Manglende appetit Kvalme Mavesmerter

20 Årsagerne kan være mange, ved vedvarende høje blodsukre og hvis barnet er påvirket af det høje blodsukker skal I kontakte barnets forældre. Lavt blodsukker (under 3,5 mmol/l) barnet kan have følgende symptomer: Bleg Sultfølelse Øget svedtendens, hovedpine, svimmelhed Rysten Koncentrationsbesvær Irritabel/aggressiv Hvis I oplever, at barnet har ovenstående symptomer mål da altid et blodsukker. I denne situation skal barnet have noget mad/drikke indeholdende hurtigt virkende kulhydrater. Med dette menes, kulhydrater der har en hurtig indvirkning på blodsukkeret. Dette kan være gram druesukker/juice svarende til 4 stk. druesukker eller 1 brikjuice. Mål blodsukker igen efter ½ time for at sikre at det er på vej op igen. Herefter ca. hver time. Hvis ingen ændring i blodsukker eller barnets almene tilstand kontakt da forældrene. Kost til børn med diabetes: Børn med diabetes skal spise almindelig sund kost som de andre børn i institutionen og have ca. 6 måltider dagligt. Der kan dog være tilfælde, hvor barnet skal spise noget ekstra. Det er vigtigt, at medbringe en ekstra madpakke samt juice, når I skal på tur. Det kan jo ske, at I ikke kommer frem/hjem til ventet tid. Til fødselsdage og lignende må barnet gerne spise slik og kager. Dette skal dog gerne være i forbindelse med et måltid, da blodsukkeret stiger langsommere, hvis barnet samtidig spiser noget groft brød. Slik og kager skal altså ikke erstatte et måltid og mængden skal heller ikke være for stor (Aftal altid med forældrene)

21 Motion: Hvis barnet motionerer mere end vanligt forbrændes mere sukker. Det betyder, at blodsukkeret kan falde betydeligt. I disse tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra mad og evt. juice. Kontakt telefonnumre: Forældre: Tjenestetelefon alle hverdage Akut børnemodtagelse Hillerød Hospital: Specielle hensyn:

22 Relevante pjecer Generelle pjecer: Blodsukkerdagbog Bayer HealthCare Det røde kort højt/lavt blodsukker BD Medical Diabetes Care Patientvejledning NovoRapid - NovoNordisk At tage insulin BD Medical Diabetes Care, 2004 Skolen og Diabetes Diabetesforeningen 2003 Mad til børn og unge Diabetesforeningen 2003 Merudgifter Diabetesforeningen 2010 Pjece fra forældreforeningen Humlebo 0 8 år: Det lille barn og diabetes Diabetesforeningen år: Dig og diabetes Diabetesforeningen år: Ung og diabetes Diabetesforeningen