Når Byen Bevæger Børn

Relaterede dokumenter
Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn

Når Byen Bevæger Børn (NBBB) Charlotte Klinker

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Nyt fra forskningen om skolebørns bevægelse

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Bevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed

Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske?

Bevægelse i alle planer

Brøndby Kommune udfordringer og potentialer

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?

Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013

Skolegårdes betydning for børns fysiske aktivitet. Af Glen Nielsen Institut for Idræt, KU

Hvilke forhold kan have. børnehaven? et epidemiologisk perspektiv. Dataindsamling i 43 børnehaver i Odense kommune 2008/2009

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 29 marts Hanne Jul Yde UMV. Indhold

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner

SUNDHED OG LEVEVILKÅR. - resultater

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen

Elevrådet kan udvælge 2 UMR blandt skolens ældste elever, som herefter tilbydes kursus

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice

OPGAVESÆT LÆRING OM BEVÆGELSE OG MATEMATIK I HVERDAGEN MED SKRIDTTÆLLERE

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 96% Antal besvarelser: 156 Elev Skole

Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik 2011/2012. Værdier og mål for Augustenborg Skoles Bevægelsespolitik

Måling af fysisk aktivitet i kostundersøgelsen

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

TRIN FOR TRIN - UNDERVISNINGSMINISTERIETS TRIVSELSVÆRKTØJ

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Det aktive frikvarter

Det aktive frikvarter. mere bevægelse i skolegården

SPACE - skolens rammer for fysisk aktivitet

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

Solbjergskolens Trafikpolitik

Statusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg

Udvalgte resultater fra dataindsamling i foråret 2010 blandt elever i klasse fordelt på 14 skoler

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

Elevundersøgelse

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Målgruppen er folkeskoleelever fra O.- 8. klasse. Indsatsen rettes mod hele skolen, mens evalueringen af effekten kun gennemføres

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Pixlpark - En Digital Legeplads

Program. Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Børn, unge og alkohol

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Få gang i skolegården

1. Indledning og læseguide s Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

Udvikling af fremtidens skole med fokus på idræt

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Skærbæk Realskole. Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse. Februar 2015

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 13 SOSU Østjylland

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen

Velkommen til Stavnsholtskolen

Høringssvar mod nedlæggelsen af overbygningen på Fårup Skole.

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER. Anvendelse af spørgeskemaet

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Umv Basis spørgeskema til klasse

Udskolingsprofil 9. årgang

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE

Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 79% Antal besvarelser: 532 Hasle Skole

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 68% Antal besvarelser: 398 Katrinebjergskolen

Visionen (hvad stræber vi efter?)

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 48% Antal besvarelser: 44 EUD

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

OMRÅDEFORNYELSE NORDRE FASANVEJ

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 120 Specialtilbud

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Evaluering af en omdannet parkeringsplads ved boligbebyggelse i Høje Gladsaxe. syddansk universitet

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

APV og Handleplan for Arbejdsmiljøet på Nørrebro Park Skole 2011

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Flere unge i fritidsjob

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

Frivillige tilbyder en aktiv dag

Transkript:

Når Byen Bevæger Børn Objektiv måling af fysisk aktivitet med hjælp af GIS, GPS og bevægelsesmåler Jasper Schipperijn & Charlotte Demant Klinker Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse

Når Byen Bevæger Børn Formål: At undersøge hvordan ændringer i det byggede miljø påvirker unges bevægelsesmønstre og fysiske aktivitetsniveau Case: Byfornyelse af Haraldsgadekvarteret, ændringer i det byggede miljø, etablering af grønne områder, pladser for 11-15-årige Design: Naturligt eksperiment, før/efter måling, p.t. gennemført baseline

Målinger - over en uge Kombinerede GPS (sted) og accelerometer (bevægelse) data, udtrykkes i GIS Livsstil og helbred generelt, sportsdeltagelse, holdninger til lokalområdet mv.: Computerbaseret spørgeskema Socioøkonomisk status og etnicitet: Danmarks statistik 4 lokale folkeskoler: GPS, accelerometer og spørgeskema oplysninger på cirka 500 elever

Data og analyse muligheder Cirka 18 million GPS punkter med aktivitetsniveau tilknyttet Kan deles op: per skole, klassetrin, køn mm. per domæne ; transport, idræt, frikvarter, skole, hjemme, fritid, weekend mm. per sted; skolegård, park, boligområde mm. på aktivitetsniveau, eller længere perioder af aktivitet; fx aktivitetshotspots kombinationer af overstående Kan animeres over tid

1 skole

1 skole, 1 skoledag (8-14), 151 unge, 220,000 punkter

1 frikvarter (9.30-9.45), 151 unge, 9,000 punkter

1 frikvarter, 4 klassetrin 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse

1 frikvarter, aktivitetsniveau Stillesiddende Let Moderat Intensivt Meget intensivt

Data og analyse muligheder Cirka 18 million GPS punkter med aktivitetsniveau tilknyttet Kan deles op: per skole, klassetrin, køn mm. per domæne ; transport, idræt, frikvarter, skole, hjemme, fritid, weekend mm. per sted; skolegård, park, boligområde mm. på aktivitetsniveau, eller længere perioder af aktivitet; fx aktivitetshotspots kombinationer af overstående Kan animeres over tid

Alle GPS punkter der er del af en periode af mindst 5 minutter med mindst moderat aktivitet, udenfor skoletid

Antal GPS punkter med aktivitet per 5*5m

Antal GPS punkter med aktivitet per 5*5m

Data og analyse muligheder Cirka 18 million GPS punkter med aktivitetsniveau tilknyttet Kan deles op: per skole, klassetrin, køn mm. per domæne ; transport, idræt, frikvarter, skole, hjemme, fritid, weekend mm. per sted; skolegård, park, boligområde mm. på aktivitetsniveau, eller længere perioder af aktivitet; fx aktivitetshotspots kombinationer af overstående Kan animeres over tid

Forventede resultater Hvilke steder eller domæner bidrager mest til det samlede aktivitetsniveau? Hvad er aktivitetshotspots? Hvilke fysiske ændringer påvirker aktivitetsniveau og bevægelsesmønstre? Hvor og hvornår opstår forskelle mellem de mest og mindst aktive?

Tak for opmærksomheden! Charlotte Demant Klinker, Jasper Schipperijn og Jens Troelsen Projektet er støttet af TrygFonden