Orienteringsmøde for lægemiddelleverandører Tirsdag den 13. maj 2014 fra kl. 12-16 Sted: Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Deltagere: Fra Amgros: Adm. direktør Flemming Sonne (FS), udbudschef Dorthe Bartels (DBS), seniorprojektleder Helle Bräuner (HBR), seniorspecialist Bente Dam (BDA), seniorspecialist Helle Pasgaard Rommelhoff (HPJ) m.fl. Bettina Wulff Risør (BWR), projektleder og ph.d.-studerende, hospitalsapoteket Region Midtjylland. Dagmar Bertelsen (DB), funktionsleder, klinisk farmaceut, apoteket Sygehus Lillebælt, Kolding. Repræsentanter for ca. 140 leverandører. Dagsorden 1. Generel information fra Amgros 2. Erfaringer med brug af forfyldte sprøjter på klinisk anæstesiafdeling på OUH 3. Lægemidler klar til brug erfaringer og perspektiver 4. Hvordan udnytter vi hinandens viden til gavn for patientsikkerheden? - Kaffepause - 5. Udvalgte emner for udbud 2015 6. Spørgsmål Dorthe Bartels bød velkommen og gav ordet til Flemming Sonne. Ad. 1 Generel information fra Amgros v. Flemming Sonne (FS) FS orienterede om Amgros generelt, herunder at Amgros har 85 ansatte. I 2013 gennemførte Amgros ca. 200 udbud og havde en omsætning på ca. 6,6 mia DKK målt på Amgros indkøbspris. Udover udbud udfører Amgros en række andre opgaver til gavn for blandt andre sygehusapotekerne og patienterne. I Danmark er der otte sygehusapoteker, fordelt på fire i Region Syddanmark og et sygehusapotek i hver af de andre fire regioner. Amgros undersøger og vurderer løbende, hvordan Amgros kan bidrage yderligere til at sikre lægemiddelforsyningen, lægemiddelindkøb og lægemiddelfremstilling bedst muligt til gavn for patienterne. Pr. 1. januar 2014 blev Amgros reorganiseret og er nu inddelt i fire hovedområder: Lægemidler & Support, Teknologi & Support, Økonomi & Ledelsessupport og RADS (de opgaver som Amgros varetager som sekretariat på vegne af Danske Regioner for så vidt angår RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin)). Omkostninger til lægemidler i Danmark er samlet set steget de seneste år, hvilket alene skyldes en vækst i forbruget i hospitalssektoren, idet forbruget i primærsektoren er faldet i samme periode. Forbruget af lægemidler er primært steget inden for ATC grupperne L (cancer og immunsystemet) og S (sanseorganer, herunder øjne). Omsætningen for 2014 forventes således at overstige omsætningen i 2013. Væksten har år til dato ligget på cirka 10 %. FS fremlagde salgsdata for de 25 lægemidler, hvis forbrug er i størst vækst i Danmark (for sygehusapotekerne). FS beskrev derefter systematikken omkring forholdet mellem RADS behandlingsvejledning og Amgros udbud. RADS udarbejder således behandlingsvejledninger, og efterfølgende foretager Amgros udbud af de pågældende lægemidler. Formålet er at sikre lige adgang for alle patienter til dyre behandlinger, dvs. at patienter med samme indikation behandles ens, uanset hvilket sygehus de er tilknyttet. Desuden 1
sikrer det også, at patienterne behandles med det bedst mulige præparat, og hvor der er flere ligestillede præparater, sikre at patienterne behandles med det billigste af de ligestillede præparater. Implementeringen af RADS behandlingsvejledninger sker på sygehusene i samarbejde med lægemiddelkomitéerne. Amgros har til stadighed stort fokus på forsyningssikkerheden og på at undgå restordrer. Restordrer udgør et patientsikkerhedsmæssigt problem, og der er desværre for mange lægemidler, der går i restordre. Restordrer ses hos både originalproducenter, generiske producenter og parallelimportører. Der blev stillet et spørgsmål fra salen om, hvorvidt Amgros for at imødegå restordreproblematikken har overvejet at indføre bøder for leverandører, der går i restordre. FS svarede, at Amgros er opmærksom på muligheden, men at man ikke p.t. ønsker at gøre det mere byrdefuldt at være leverandør til Amgros. Amgros klare udgangspunkt er således et ønske om godt samarbejde med sine leverandører. Det er selvfølgelig meget omkostningstungt for Amgros og sygehusapotekerne, når en leverandør går i restordre, men det største problem er patientsikkerheden. Amgros er mere indstillet på at sikre lægemidlerne til patienterne end at udstede bøder. Amgros strategi er derfor at se på, om Amgros sammen med leverandørerne kan gøre noget for at nedbringe antallet af restordrer. Afslutningsvist oplyste FS, at Amgros får ny bestyrelse i løbet af den næste tid, men at sammensætningen endnu ikke var endelig. Ad. 2 Erfaringer med brug af forfyldte sprøjter på klinisk anæstesiafsnit på OUH v. Helle Bräuner (HBR) HBR fortalte, at sygehusapoteket på OUH har iværksat nogle pilotprojekter omkring forfyldte sprøjter som alternativ til ampuller. Første pilotprojekt angik Atropin SAD injektionsvæske. På en gennemsnitsuge blev der brugt 50 ampuller vs. fire forfyldte sprøjter. Det tager en sygeplejerske 130 sekunder at bruge ampullen og 20 sekunder at bruge den forfyldte sprøjte. Omregnet til omkostninger pr. uge svarer dette til, at det koster DKK 1.200 pr. uge at bruge ampuller mod DKK 200 pr. uge at bruge forfyldte sprøjter. Omregnet til et klinisk anæstesiafsnit på et år betyder det en besparelse på 83 %. Resultatet var så overbevisende, at OUH har fravalgt ampuller med Atropin til fordel for forfyldte sprøjter med Atropin på alle kliniske anæstesiafsnit. Efedrin var det andet pilotprojekt. I dette projekt blev der brugt 42 ampuller vs. 30 forfyldte sprøjter. Personaletiden blev ikke opgjort i dette projekt. Omkostninger pr. uge fordelte sig her med DKK 444 ved brug af ampuller og DKK 1.451 ved at bruge forfyldte sprøjter. Merudgift på afdelingen var 224 % pr. år ved brug af forfyldte sprøjter. På baggrund af dette valgte OUH at fortsætte med ampullerne. HBR oplyste, at der var følgende fordele ved brug af forfyldte sprøjter: Mindre medicinspild Forbedret patientsikkerhed Frigivelse af sygeplejetid Mindsket nedslidning Følgende egenskaber til sprøjterne blev endvidere vurderet vigtige af HBR: Sprøjtens størrelse skal passe til behovet Let aflæseligt volumenindhold Sprøjten skal have en Luer lock Emballage og etiketter skal være lette at aflæse for at undgå utilsigtede hændelser Fra salen blev det bemærket, at det kunne være svært for leverandørerne at vide, hvilke produkter, Amgros ønsker som forfyldte sprøjter, og at Danmark er et så lille land, at det markedsføringsmæssigt måske ikke kan betale sig. Svaret fra Amgros var, at det kræver en analyse at identificere egnede produkter til forfyldte sprøjter. Andre lande har også fokus på fordelene ved forfyldte sprøjter, så forventningen er, at der er et internationalt stigende behov for forfyldte sprøjter, der for nogle produkters vedkommende allerede er tilgængelige i flere EU-lande. Amgros opfordrer fortsat interesserede leverandører til at rette henvendelse til Amgros for nærmere drøftelse og henviser til oplysninger herom på leverandør-og udbudsportalen. 2
Ad. 3 Lægemidler klar til brug erfaringer og perspektiver v. Bettina Wulff Risør (BWR) BWR fortalte om et projekt omkring klar-til-brug lægemidler. Projektet angik forfyldte sprøjter på de dagkirurgiske anæstesiafdelinger samt endoskopiske afdelinger. Projektet er en del af BWR s ph.d.- projekt. Projektgruppen havde ansøgt Sundhedsstyrelsen om at få lov til at indkøbe forfyldte sprøjter fra udlandet (IRS) men havde desværre fået afslag. I stedet producerede projektgruppen selv de forfyldte sprøjter. Projektgruppen endte med at udvælge 17 præparater, som blev forfyldt i sprøjter, og som afdelingerne kunne teste i løbet af et halvt år. En anden udfordring var, at sygehusene i projektet brugte forskellige etiketter for samme præparat. Projektgruppen fik dog held til at ændre denne praksis, således at etiketteringen blev ensrettet. Projektgruppen havde haft en række andre overvejelser omkring etiketter for at sikre patientsikkerheden (herunder omkring styrkeangivelse på etiketten). Projektgruppen lavede holdbarhedsstudier for de forfyldte sprøjter, som viste, at de forfyldte sprøjter havde en holdbarhed på mellem 72 timer og 28 dage afhængigt af de konkrete lægemidler. Det blev ikke undersøgt, om sprøjterne med 28 dages holdbarhed reelt havde en endnu længere holdbar, idet der konkret ikke var et ønske om, at kunne anvende sprøjterne i mere end 28 dage efter fremstillingen. Sprøjterne blev leveret i en kasse med opdelte rum. Tabletter blev leveret optalt i poser, så de også var klar til brug. Projektet fik god feedback fra brugerne. Det blev særligt bemærket, at klar-til-brug lægemidlerne havde medført forbedret arbejdsmiljø, forbedret kvalitet af pleje gennem frigivelse af tid, forbedret patientsikkerhed og forbedret organisation (bedre flow). Sygehusapoteket, der fremstillede sprøjterne, oplevede dog en del udfordringer i løbet af projektets løbetid: Arbejdsmiljøproblemer (ensidigt gentaget arbejde, ampuller vs. bulk), logistik/organisering (produktion), holdbarhed ved variabelt forbrug og eksterne afhængigheder (problemer med at skaffe emballage). Projektet kunne således konstatere en række udfordringer med at lave de forfyldte sprøjter, men dette kunne måske tilskrives den lave volumen, og at holdbarheden ikke var længere på de forfyldte sprøjter. Dermed blev spildet for stort, hvis man forsøgte at effektivisere ved at opbygge et for stort lager. Metoderne i ph.d.-afhandlingen er baseret på observationer (på afdelingerne), registreringsskemaer (udfyldt ifm. brug og hvor meget der blev kasseret) og dataudtræk (forbrug, priser, lønomkostninger m.m.). Projektet viste flere fordele ved de forfyldte sprøjter, herunder forbedret hygiejne, færre arbejdsskader (sådan blev det oplevet, men data viste ikke en signifikant forskel) og forbedret etikettering og dermed øget patientsikkerhed. Omkostningerne ved at anvende forfyldte sprøjter blev analyseret ved brug af the theoretical cost model. Klar-til-brug leverancerne medførte væsentlige meromkostninger, og der skal foretages en sundhedsøkonomisk evaluering, hvor omkostningerne ved fremstilling sættes i relation til fordelene/effekten. Som del af vurderingen, skal der foretages en Budget impact analyse, hvor man ser på muligheden for en øget produktivitet i afsnittene som følge af tidsbesparelse. BWR fremhævede, at der var flere spændende perspektiver ved brug af klar-til-brug lægemidler. Blandt andet vil der formentlig qua byggeriet af de nye supersygehuse være en stigende efterspørgsel af forfyldte sprøjter både af praktiske grunde men også fra det kliniske personale. Der er dog også en stor prisfølsomhed, da der er visse indbyggede modsætninger i forhold til stordrift (automatisering), og manglende data vedrørende holdbarhed. Der vil være en fordel ved at starte med afdelinger, der kun benytter få forskellige lægemidler, fx endoskopiske afdelinger, der har et smalt sortiment af lægemidler (Midazolam, Rapifen og Fentanyl). 3
Ad. 4 Hvordan udnytter vi hinandens viden til gavn for patientsikkerheden? v. Dagmar Bertelsen (DB) DB gennemgik en sag, der har været omtalt i pressen på det seneste angående overmedicinering af en gruppe kræftpatienter. Overmedicineringen kan formentlig tilskrives en manglende videndeling og kommunikation mellem producent, myndigheder, lægefagligt personale m.v. angående en ændring i produktresumeet. Sagen har medført, at sygehusapoteket på Sygehus Lillebælt m.fl. har indført en procedure, som medfører, at personalet fremover skal tjekke både indlægsseddel og produktresumeet on-line hver gang, de får en lægemiddelpakke leveret for at sikre sig, at der ikke er sket ændringer siden sidst. Dette skal gøres hver gang. Denne procedureændring betyder, at der må ansættes yderligere personale. DB opfordrede til, at man fremover bliver bedre til at videndele, således at patientsikkerheden tilgodeses i størst muligt omfang samtidig med, at man forsøger at gøre hverdagen så smidig som mulig for alle. Dette kan opnås, hvis alle involverede (sygehusapoteker, Amgros, leverandører) bliver bedre til at informere hinanden særligt omkring ændringer i produktresumeet. Ad. 5 Udvalgte emner for udbud 2015 v. Dorthe Bartels (DBS), Bente Dam (BDA), Helle Pasgaard Rommelhoff (HPJ) DBS, BDA og HPJ gennemgik udvalgte emner angående Amgros udbud, som leverandørerne skal være opmærksomme på. DBS oplyste blandt andet, at Amgros har udarbejdet en leverandørvejledning, der ligger på Amgros leverandør- og udbudsportal under Nyheder og ofte stillede spørgsmål. Tanken med både vejledningen og dette punkt 5 er at sikre, at Amgros leverandører er opmærksomme på forholdene ved udbudsprocessen. Flere i salen havde allerede læst vejledningen og fundet den meget nyttig. Restordrer v. DBS: DBS oplyste, at på fire år er antallet af restordrer steget med over 400 %. Det er et problem for Amgros, sygehusapotekerne, sygehusafdelingerne, leverandørerne og i særdeleshed patienterne. I et forsøg på at afhjælpe dette, har Amgros påtaget sig en mere koordinerende og central rolle gennem de senere år. Som et led i denne proces har Amgros ansat medarbejdere, hvis primære fokus er at håndtere restordresituationerne. Generne, der opstår som følge af restordrer, kan mindskes, hvis leverandørerne i god tid informerer Amgros om en kommende restordresituation. Jo længere tid Amgros har til at finde en løsning, jo bedre og billigere bliver løsningen ofte, hvilket er til glæde for alle parter. Amgros hjælper endvidere sygehusapotekerne ved at forsøge at minimere antallet af sygehusapoteker, der skal foretage varenummerskift, til gavn for patientsikkerheden. I tilfælde af restordre har Amgros en fast procedure for håndteringen af restordren, herunder kommunikation med leverandøren. Man kan læse om proceduren i leverandørvejledningen. Årsagerne til restordrer kan være meget forskellige, men en af årsagerne har flere gange været, at leverandøren ikke har haft et tilstrækkeligt bufferlager af det pågældende lægemiddel. Amgros har derfor indført en mulighed for at auditere leverandørens lager for at sikre, at leverandøren har et tilstrækkeligt lager. Denne mulighed har Amgros allerede benyttet sig af. Forskelle i Amgros udbud v. HPJ: HPJ fortalte om, hvordan Amgros har systematiseret sine udbud. Udbud, hvor tildeling sker til det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hedder i Amgros system 2.x.a eller 2.x.b. Disse udbud er en anden type udbud end laveste pris. Ved økonomisk mest fordelagtige tilbud er der andre kriterier end kun pris ved udvælgelsen af en vinder. Pris indgår, men kun med en vis vægt, idet der også er andre 4
kriterier. Ofte vil der være flere krav til indsendelse af dokumentation, men som leverandør skal man være opmærksom på, at man som udgangspunkt kun bør indlevere det materiale, der efterspørges i udbudsmaterialet. Man kan således ikke opnå ekstra point ved at indsende materiale, der ligger udover det, som er efterspurgt som grundlag for vurdering af kriterierne. Man skal også være opmærksom på, at der som udgangspunkt er aktindsigt i alt materiale, der indsendes med tilbuddet. Det vil være en stor hjælp for Amgros, hvis man som leverandør tydeliggør, hvor i det (måske omfangsrige) medsendte materiale, at de efterspurgte informationer findes fx hvis man indsender et klinisk studie på 30 sider for at dokumentere holdbarhed, at man så skriver, at oplysninger om holdbarhed findes på side 5-6 i studierapporten. Særlige forhold gør sig gældende ved udbud af lægemidler omfattet af en RADS behandlingsvejledning, særligt omkring leveringssikkerhed og restordrer. Det vil fremgå af udbudsbetingelserne i pkt. 2.3., om der er tale om et sådant udbud. RADS baggrundsnotat og behandlingsvejledning kan findes på www.rads.dk. Amgros vil inden for kort tid lægge en orienteringsskrivelse på udbudsportalen, der vedrører særligt restordrer i forbindelse med udbud af lægemidler omfattet af RADS behandlingsvejledninger. I forbindelse med ændringer i kontraktens løbetid oplyste DSB, at som udgangspunkt kan der ikke ændres i kontrakten i dennes løbetid. Der er dog undtagelser, og som leverandør skal man tage kontakt til Amgros for at drøfte det konkrete forhold. På Amgros leverandør- og udbudsportal findes der mange nyttige oplysninger om, hvordan man forholder sig som leverandør, hvis man ønsker ændringer til aftalevarer. Tidsplanen for udbud blev gennemgået og er i hovedtræk følgende: Primo maj: udbudsmateriale offentliggøres, juni: tilbudsfrist, ultimo oktober: tilbudsgiver modtager rammekontrakt, 1. april året efter: kontrakten træder i kraft. Udbud på baggrund af RADS behandlingsvejledninger medfører løbende udbud, der ikke kører efter den almindelige tidsplan. Det samme gør sig gældende for lægemidler, der står over for patentudløb, eller hvor der kommer nye lægemidler på markedet. Her kan Amgros foretage udbud på andre tidspunkter af året. Nye tiltag i udbudsmateriale v. BDA: Det er et stort ønske for Amgros at sikre forsyningen af lægemidler og undgå restordrer. Problemer med at sikre forsyningen opstår nogle gange i slutningen af et lægemiddels livscyklus. Måske skyldes det, at priserne er kommet så langt ned, at leverandørerne ikke tjener nok til at ville fastholde leveringen og sikre tilstrækkeligt lager. Det kan enten føre til restordre, eller at en leverandør helt trækker sig fra markedet. Amgros ønsker at imødegå begge dele. Amgros vil lave nogle forsøgsudbud med 5 til 10 lægemidler, hvor Amgros vil forsøge at tiltrække nogle flere tilbudsgivere og dermed sikre forsyningssikkerheden. Tanken er, at Amgros vil afklare, om nogle nye tiltag kan hjælpe markedet og dermed forsyningen. Et af tiltagene kunne være, at man finder to vindere ved et udbud, hvor vinder 1 får 60 % af forbruget, og vinder 2 får 40 % af forbruget. Det forudsætter en forudgående afklaring med sygehusapotekerne omkring fordeling af pris for indkøb af lægemidlerne. For nogle lægemidler vil det være en god løsning, men det forudsætter, at det danske marked kan bære to leverandører af lægemidlet. Amgros er således i proces med at finde de rigtige lægemidler til disse projekter. Amgros undersøger også i forbindelse med at imødegå problemet omkring restordrer - om forsyningssikkerheden kan sikres bedre, ved at sygehusapotekerne selv har et større lager. I første omgang har Amgros set på cytostatikaområdet, hvor sygehusapotekerne afprøver at holde lager til otte ugers forbrug. Amgros overvejer også, om Amgros kan aftage en leverandørs restlager, samt om der skal indføres et loft på, hvor meget leverandøren kan risikere at skulle betale for erstatningsvarer, som Amgros indkøber for leverandørens regning i tilfælde af restordre. Gode råd: Det blev fremhævet, at det er nyttigt at læse udbudsmaterialet grundigt. Der kommer af og til ændringer til udbuddene, så det er vigtigt, at man som leverandør altid læser det fulde udbudsmateriale. 5
Endvidere er der megen nyttig information på leverandør- og udbudsportalen, herunder om krav til stregkoder og guideline til hvordan stregkoder skal påføres primærpakningen. Ny aftaleform: Amgros har indført en ny aftaleform for hurtig ibrugtagning af nye lægemidler. Aftalen er blevet benyttet ti gange indtil nu og er beregnet til helt nye lægemidler, hvor der kun er én eksisterende og potentiel leverandør af det pågældende lægemiddel. Det nye lægemiddel skal være i taksten (medicinpriser.dk), førend aftalen kan træde i kraft, og sygehusapotekerne kan indkøbe lægemidlet. Der findes mere information om denne nye aftaleform på leverandør- og udbudsportalen. Leverandør- og udbudsportalen v. DBS: Leverandør- og udbudsportalen er blevet opdateret og er nu ikke længere afhængigt af Java. Det skulle gerne opleves som en lettelse. Der skal nu kun logges ind én gang og ikke flere gange. Der er mulighed for at vedhæfte op til fem filer og op til 10 MB i alt. Alle gængse filer kan indsendes. Den enkelte leverandør kan efter login se sine egne data, og tanken fremover er, at al kommunikation mellem leverandør og Amgros skal foregå via portalen. Desuden er det tanken, at Amgros på sigt vil sende reviderede estimater i løbet af kontraktperioden via portalen. På portalen kan man finde præsentationer og referat fra dette møde. Ad. 6 Spørgsmål Der var i programmet sat tid af til spørgsmål fra leverandørerne. De fleste spørgsmål var blevet stillet i løbet af mødet, så der fremkom alene et enkelt spørgsmål under dette punkt. Spørgsmålet angik, om man fremover kan se aftalepriser inden kontraktstart på udbudsportalen. Amgros oplyste, at der ikke var planer om at give adgang til det på nuværende tidspunkt. Mødet blev afsluttet. 6