SikkerhedsBranchens Medlemsnyt nr. 152, december 2015 Kort nyt Julelukket i SikkerhedsBranchen Sekretariatet holder traditionen tro lukket mellem jul og nytår. Vi er tilbage mandag 4. januar. ISO 9001:2015 nu på dansk Den nye ISO 9001:2015 standard er nu oversat til dansk og lagt til salg på Dansk Standards hjemmeside. SikkerhedsBranchens plan er fortsat at de certificerede medlemmer opdaterer til den nye standard i forbindelse med næste recertificering. Fortolkning af kommunalfuldmagt I Vidensbanken på sikkerhedsbranchen.dk kan du nu finde en fortolkning af kommunalfuldmagten. Den skal gøre det nemmere for både sikkerhedsbranchen og kommunerne at navigere i de til tider indviklede regler. Tryk her for at gå direkte til siden. Nye medlemmer AlarmSikring 4500 Nykøbing Sj. Henrik Andersen Låsesmede: Frygt ikke for jeres certifikat Der foregår lige nu flere nye ting på låseområdet, og det har desværre skabt misforståelser og nervøsitet i låsesmedekredse. Forsikring & Pension har indført nye krav til låseenheder. Det sker, fordi alle låsekomponenter fremover skal testes efter EN-standarder (i modsætning til standardtyvmetoden, som de tidligere blev testet efter). Låseprodukter, der allerede er registreret, kan opretholde deres registrering frem til 31. december 2016, hvorefter de vil blive slettet fra systemet. Helt uafhængigt af ovenstående, arbejdes der i øjeblikket på nye kurser på området for mekanisk sikring. Det sker i forbindelse med at kravspecifikationen opdateres. Formålet med de nye kurser er at sikre løbende, relevant efteruddannelse sådan som det kræves af en certificeret virksomhed. Et af de nye kurser vil være et tredages grundkursus, som alle de ansatte, der arbejder direkte med mekaniske sikringsydelser, skal tage. Det er dette kursus, der muligvis har givet anledning til misforståelser. Lad os derfor fra sekretariatets side fastslå: Man skal ikke nødvendigvis have kurset med det samme, og man vil ikke få frataget sit certifikat eller blive slettet på Forsikring & Pensions liste fordi man ikke har kurset ved næste audit eller ved nytår. Der bliver derimod en overgangsperiode på hele seks år, så samtlige ansatte, der arbejder direkte med mekaniske sikringsydelser, kan nå at tage kurset i god ro og orden. Kurset skal altså tages af ansatte, der fx monterer og servicerer mekaniske sikringsydelser. Kurset skal ikke tages af ansatte, der fx arbejder med elektronisk sikring. Ud over det obligatoriske kursus på tre dage, bliver der oprettet en række andre fagrelevante Blev du låsesmed dengang, en topmoderne lås så sådan ud? Så skader det nye obligatoriske kursus nok ikke. Men bare rolig - du har god tid til at tage det! kurser. Dem kan man blive fritaget for, hvis man har svendebrev som låsesmed. Kurserne bliver lavet som åbne værksteder, så man kan afvikle flere kurser når man alligevel er af sted. Dette har været et stort ønske fra SikkerhedsBranchens mekaniske udvalgs side, og vi glæder os til at se systemet i praksis. De nye kurser bliver tidligst godkendt af de relevante myndigheder omkring årsskiftet. Derefter vil alle, der arbejder med mekanisk sikring, blive orienteret om de øvrige detaljer. De nye kurser bliver tidligst godkendt af de relevante myndigheder omkring årsskiftet. Derefter vil alle, der arbejder med mekanisk sikring, blive orienteret om de øvrige detaljer.
Vellykket Sikkerhedsdag om politiforliget Sikkerhedsdagen 2015 blev en velfungerende dag præget af interessante indlæg fra ind- og udland og et engageret publikum. Dagens overskrift var Opfølgning på politiforliget fremtiden for branchen, og det krævede ærligt talt is i maven fra arrangørsiden at vælge den overskrift. Ville forliget overhovedet nå at blive færdigt i tide? Og hvis det gjorde, kunne vi så nå at samle de rette talere? Det var spørgsmål som disse, sekretariaterne fra de to foreninger bag Sikkerhedsdagen, SikkerhedsBranchen og VSI, måtte stille sig selv. De fremmødte til Sikkerhedsdagen lyttede opmærksomt og stillede flere interessante spørgsmål til dagens talere. Heldigvis lykkedes det at få alle ender til at mødes, og politiforliget blev endelig indgået allerede 17. november, i god tid før Sikkerhedsdagen 30. november. På dagen kunne tilhørerne derfor blive meget klogere på, hvad politiforliget vil betyde for branchen, og hvad den nærmeste fremtid byder. SikkerhedsBranchen var under debatten op til forliget fremme med et forslag om at udlicitere politiets sekundære opgaver til vagt- og sikkerhedsvirksomheder, og Tom Laursen, adm. direktør i Securitas A/S, kunne i sit oplæg om forligets betydning for vagtbranchen fortælle, at selvom vi ikke er helt i mål, så er der åbninger for branchen i forliget. Han pegede blandt andet på forligstekstens krav om en forsøgsordning med private aktører, den store vilje til opgaveglidning til andre faggrupper inden for politiet og politikernes ønske om nye, tekniske sikringsløsninger som åbninger, der peger i den rigtige retning for branchen. Han gjorde også opmærksom på, at der i den nye aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik er en åbning for at private aktører kan hjælpe politi og udlændingemyndigheder i arbejdet med de mange asylansøgere, der i disse måneder kommer til Danmark. Dagens internationale islæt kom fra Lincolnshire i England. Her har politiet og engelske G4S siden 2012 haft et strategisk partnerskab, hvor en lang række af politiets sekundære opgaver er blevet udliciteret til G4S. Chief Constable Neil Rhodes fra Lincolnshire politi kunne fortælle, at samarbejdet har givet ham mulighed for at sende flere folk på gaden, samtidig med at det har skabt besparelser. Han var ikke i tvivl om, at vi i Danmark kunne bruge en lignende løsning til at skaffe endnu flere politifolk til rigtigt politiarbejde. Managing Director John Shaw fra G4S i England fortalte også om sin vinkel på samarbejdet. Han fortalte blandt andet, at G4S udvælger specialister til de forskellige opgaver, hvilket øger effektiviteten i forhold til når en politiuddannet generalist skal kunne flyttes mellem opgaverne fra dag til dag. De to engelske talere var enige om, at Vidste du at Ni kommuner deltog i BrandBevægelsens Red farmor - kampagne i år? Kampagnen blev afviklet i uge 49, og deltagerkommunerne var Albertslund, Hjørring, Kolding, København, Norddjurs, Ringsted, Syddjurs, Sønderborg og Aabenraa. Dermed har BrandBevægelsen over årene kørt kampagne i over 70 procent af landets kommuner, og flere kommuner har været med mere end en gang.
samarbejdet var en succes, der havde øget tilfredsheden med politiet blandt borgerne og politiets effektivitet. Derfor havde de da også svært ved at forstå den danske tilbageholdenhed over for idéen om udlicitering. Training a police officer for three years or two and then putting him in an office, managing a computer system. That doesn t make sense to me, sagde John Shaw blandt andet. Derefter startede paneldebatten mellem professor Henrik Stevnsborg, forsker i politiret ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, politisk kommentator Hans Engell og SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen. De har alle tre været en aktiv del af debatten op til forliget, men der var bestemt ingen tegn på metaltræthed hos nogen af dem. Engell Politisk kommentator Hans Engell var i stødet under paneldebatten. Her opfordrer han SikkerhedsBranchens direktør til at fortsætte den store aktivitet omkring udlicitering af politiopgaver. bemægtigede sig hurtigt rollen som provokatør, men de to andre fulgte trop. Politiets opgaver er ikke nogen given størrelse, slog Stevnsborg blandt andet fast, mens Skov- Mikkelsen pegede på forsøgsordningen, der er nævnt i forliget, som en oplagt chance for branchen. Jeg tror kun, vi behøver et forsøg et hul på bylden for at vise, hvad vi kan, sagde han. Engell gav ham ret i, at forligsteksten indeholdt en lille sejr for branchen, men benyttede samtidig lejligheden til at opfordre branchen til at holde trykket og ikke acceptere, at forsøgsordninger mv. bliver forhalet i det uendelige. Jørgen Utzon fra Coor Service Management kunne efter pausen fortælle, at Politiet er en god og professionel kunde, der måske endda er hans bedste (Rigspolitiets facility managementopgaver er udliciteret til Coor). Herefter var det blevet tid til at høre en politikers synspunkt på politiforliget. Formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), fortalte om de emner, der havde været oppe i forbindelse med forligsforhandlingerne. For branchen var det især interessant at høre, at Skaarup forventer at få halvårlige opdateringer på, hvordan det går med blandt andet forsøget med de private aktører. Der var flere i publikum, der havde uddybende spørgsmål til Skaarup, så tiden trak ud, inden SikkerhedsBranchens formand, Ole Knudsen, kunne opsummere og takke for dagen. Del din gode Luk hullet -historie Kampagnen Luk hullet skal få håndværkere til at lukke huller i vægge, gulve og lofter efter rør- og kabelgennemføringer. Åbne huller giver nemlig brande mulighed for at brede sig gennem brandadskillelser, og det kan føre til store tab, både menneskelige og økonomiske. Indtil nu har kampagnen bestået af undervisningsmateriale og en hjemmeside rettet mod håndværksstuderende i især el- og vvs-fagene, men der er stadig langt igen før alle har lært at lukke huller efter sig. Derfor vil organisationerne bag kampagnen Foreningen af Kommunale Brandvæsner, DBI, Forsikring & Pension og SikkerhedsBranchen gerne høre om din gode oplevelse med korrekte gennemføringer, der har forhindret brandspredning og reduceret følgeskader og
omkostninger. De gode historier skal skabe opmærksomhed omkring emnet fra en ny vinkel. Fortæl din historie til DBI s direktør for kunder og relationer, Ib Bertelsen, på tlf. 20 10 90 44. Brandsikring i byggeriet konference i januar SikkerhedsBranchen har sammen med en række samarbejdspartnere gennem de seneste år sat sig imod forslaget om at slække kravene til brandsikring i det danske byggeri. Forslaget kom oprindeligt fra en sammenslutning af organisationer med DI i spidsen, og siden har enkelte politikere vist interesse for idéen. Påstanden er, at de danske brandsikringskrav gør det dyrere at bygge i Danmark end i vores nabolande. I realiteten er hvert lands regler dog så forskellige, at påstanden ikke giver mening, og det er da heller aldrig lykkedes at få dokumentation for påstanden ud af DI. SikkerhedsBranchen frygter, at lempelser af brandsikringskravene tværtimod vil føre til tab af arbejdspladser, når virksomheder brænder ned. Mange virksomheder må nemlig lukke efter en større brand. Brandsikring i byggeriet er emnet for en konference på Christiansborg 20. januar. Derfor arrangerer SikkerhedsBranchen og Forsikring & Pension nu en konference, der skal kaste lys over emnet. På konferencen kan alle interessenter blive klogere på konsekvenserne af lempelser af brandsikringkravene og høre eksempler på, hvad en større brand kan betyde for en virksomhed. Konferencen er onsdag 20. januar på Christiansborg. Du modtager senere en egentlig invitation med link til tilmelding. Ph.d.-projekt om politiets kerneopgaver Gennem de seneste år, særlig intenst i dette efterår, har SikkerhedsBranchen, medierne, politikere og politi flittigt benyttet sig af udtryk som politiets kerneopgaver, myndighedsopgaver og sekundære opgaver. De fleste gange ved de forskellige parter, hvad de andre mener, men af og til taler vi forbi hinanden. Det er fx på grund af sådanne misforståelser, nogle parter i debatten står stejlt fast på, at vagter ikke må overtage politiopgaver, for de vil ikke vil have bevæbnede vagter på gaden et validt argument, hvis det ikke lige var fordi vagtbranchen aldrig har været interesseret i at bære våben. Det er ikke svært at forstå, hvordan misforståelserne opstår, for der er faktisk ingen definitioner på politiets kerneopgaver. Politiet har gennem årene fået udstukket Er paskontrol en af politiets kerneopgaver? Det er der faktisk ingen, der ved. Det skal et nyt ph.d.- projekt lave om på. alle mulige og umulige opgaver, der minder lidt om sikkerhed og opretholdelse af ro og orden, hovedsageligt fordi politiet jo er dem, der plejer at tage sig af sådan noget. Men der er aldrig
blevet lavet analyser eller undersøgelser af begreberne, og der har aldrig været en egentlig grundlæggende samfundsdebat om, hvad politiet først og fremmest skal tage sig af. Det vil SikkerhedsBranchen gerne lave om på. Derfor har vi i samarbejde med Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, VSL, Serviceforbundet, G4S og Securitas udbudt et ph.d.- projekt, som netop skal afklare, hvilke opgaver, der er politiets kerneopgaver, og hvilke opgaver, der eventuelt kunne overtages af private aktører. I projektet skal der bådes ses på tekniske, materielle og bemandingsmæssige perspektiver, så i praksis skal hele branchen tages med. Et ph.d. projekt tager tre år, men delresultater undervejs vil være til gavn for SikkerhedsBranchens øvrige arbejde. Det sker i Vagtudvalget Vagtudvalget arbejder med flere spændende projekter for tiden. De sidste års pilotprojekt med vagter og politi på Københavns Vestegn er nu blevet et løbende samarbejde, og vagtudvalget arbejder hele tiden med at optimere og udvikle det. De gode relationer skal bevares, også selvom der løbende bliver skiftet ud i nøglepersoner på både vagt- og politisiden. Som et led i det gode samarbejde udbyder Københavns Vestegns Politi og SikkerhedsBranchen i fællesskab to af de populære kurser i gerningsstedsbevarelse til foråret. Det særlige ved de to kurser er, at det ikke er en faglærer, men politiet selv, der underviser. På kurset kan du som vagtuddannet medlem af SikkerhedsBranchen få vigtig viden om og brugbare værktøjer til gerningsstedsbevarelse. Vagtudvalgets formand, Tonni Jensen fra Securitas A/S, glæder sig over muligheden for medlemmerne. Det er altafgørende for kvaliteten i vagtbranchen, at vi bliver ved med at tænke i efteruddannelse og opkvalificering af vægterne. Et aktivt samarbejde med politiet på det område løfter både branchen og de gode relationer mellem os og politiet, og det kan kun komme os til gode i vores fremtidige arbejde, siger han. Kurserne holdes 23. februar og 2. marts. Du kan læse mere og få link til tilmelding her. Et nyere projekt i Vagtudvalget handler om udbud og tilbud. Vagtselskaberne kæmper ligesom de øvrige faggrupper i SikkerhedsBranchens medlemsskare jævnligt med kvaliteten af både til- og udbud. Derfor vil Vagtudvalget nu slutte sig til arbejdet med at forbedre til- og udbud i samarbejde med Rådgiverudvalget. I første omgang opretter Vagtudvalget sin egen arbejdsgruppe ligesom Brandudvalget og de to teknikudvalg, Tyv og Adgang og TVO, har. Håbet er, at de tre arbejdsgrupper i sidste ende kan komme frem til et fælles materiale, der skal hjælpe både udbudsgiver og sikringsleverandør med at formulere bedre til- og udbud. Fornyet interesse for TVO-lovgivning Arbejdet med et register over tvovervågning vækker også interessen for lovgivningen på området. Beslutningen om at indføre et register over tvovervågningskameraer har affødt fornyet interesse for den eksisterende lovgivning for tv-overvågning. SikkerhedsBranchen har i årevis med jævne mellemrum påpeget, at lovgivningen er for uoverskuelig og derfor ikke bliver fulgt. Hvis man for alvor skal have styr på sin tv-overvågning, skal man have styr på både Lov om tv-overvågning, Persondataloven og visse dele af Straffeloven. Det er i sig selv lidt af en opgave, og derudover er lovgivningen på nogle områder svær at tolke, hvilket skaber grobund for misforståelser. Senest satte SikkerhedsBranchens direktør, Kasper Skov- Mikkelsen, fokus på emnet på et fællesudvalgsmøde i Det Kriminalpræventive Råd. Her påpegede han som tidligere, at det
optimalt set kun burde være ISO 9001-certificerede TVO-installatører, der installerede tvovervågning. Politiet har tilsynspligten med Lov om tv-overvågning, men i praksis får mange kameraer lov at filme ulovligt, og der er intet overblik over, hvor mange eller måske snarere hvor få kontroller, politiet laver. Det er et emne, som Dansk Folkeparti for nylig har fået øje på, og de vil nu skabe sig et overblik over, hvordan kontrollen med tv-overvågning foregår. I første omgang vil de spørge ministeren. SikkerhedsBranchen følger naturligvis udviklingen tæt og arbejder for at dette vigtige emne forbliver på politikernes dagsorden en rum tid endnu. Indbrudssikring politisk interesse og undersøgelser De mange indbrud i Danmark er for alvor blevet et emne på den politiske dagsorden, og det har affødt flere interessante rapporter, der kan hjælpe både SikkerhedsBranchen og medlemsvirksomhederne i kampen for at sikre danskernes tryghed. COWI har for Energistyrelsen udarbejdet Analyse af konsekvenserne ved indførelse af indbrudssikringskrav i det danske bygningsreglement. Rapporten blev lavet på baggrund af en mistanke om, at det ville fordyre byggeriet væsentligt at indføre krav til indbrudssikring i Bygningsreglementet. Rapporten viser dog, at den mistanke ikke har meget rod i virkeligheden blot 0,2-0,4 % vil det øge byggeomkostningerne at indføre krav, og dermed vil indførelsen af krav nærmest ikke kunne mærkes i prisen på det samlede byggeri. De tal har SikkerhedsBranchen naturligvis gjort transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt opmærksom på, men som garvet Venstre-mand er han ikke vild med idéen om at lovgive sig ud af problemer. Derfor arbejder vi nu på at skabe et flertal uden om regeringen. Forsider af de tre nævnte rapporter. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vil gerne hjælpe de mange danskere, der bor i almene boliger, med at imødegå indbrudsproblematikken. Derfor har de offentliggjort Værktøjskasse til indbrudsforebyggelse i alment boligbyggeri, som NIRAS har udarbejdet. Værktøjskassen er et glimrende tiltag, der tidligere har været omtalt her i Medlemsnyt, men den står ikke alene. Ministeriet og NIRAS lagde ud med rapporten Erfaringer med indbrudsforebyggelse i Holland, England, Sverige og Danmark, der giver et indblik i erfaringerne i de lande, vi oftest sammenligner os med, og de følger op med tre pilotprojekter i almene boligområder. Derefter skal der endelig afrapporteres. Værktøjskassen og det øvrige arbejde er i øvrigt også meget anvendeligt ved andre boligformer. SikkerhedsBranchen bruger blandt andet værktøjskassen til vores arbejde med projektet Renovering? Tænk sikring! Projektet skal gøre almene boligselskaber opmærksomme på at sikre boligerne mens der alligevel renoveres og muligheden for at få støtte fra Landsbyggefonden.
Navne- og firmanyt Ny mand i udvalgsledelse Udvalgsledelsen for Tyv og Adgang har fået en ny repræsentant for G4S Security Services A/S. Han hedder Søren Kjeldmand og er product area manager. Han afløser John Achen, der gennem mange år har repræsenteret G4S i udvalgsledelsen. Finn Massesson takker af Finn Massesson fra DBI gik i november på pension. Det er ikke mange, der har arbejdet med brand i Danmark, der ikke har hørt om Finn. Tidligere var han kendt som en af de mest grundige inspektører på brandområdet, og derefter etablerede han sig som intet mindre end en institution indenfor det internationale arbejde med standardisering og normer på brandområdet. Der ikke er tvivl om, at hans idérigdom og viden vil være savnet. SikkerhedsBranchen ønsker Finn alt godt fremover og takker for den store indsats indenfor dansk brandsikring. Pris til Bagger Låse & Alarm A/S Bagger Låse & Alarm A/S vandt i november prisen for Årets lokale Ejerleder ved Erhvervs Awards 2015 for Slagelse Kommune. Virksomheden blev i øvrigt udpeget som en af de 1000 mest vækstskabende virksomheder i Danmark i konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year 2015. Bagger Låse & Alarm A/S modtager prisen som "Årets lokale Ejerleder." Medlemsnyt holder som de foregående år pause i januar næste nummer udsendes i starten af februar.