Byvision Ringbyen Status og perspektiver 2010

Byvision Ringbyen Status og perspektiver 2010

En vision for byudviklingen langs Ring 3 Hvordan kan vi gøre forstæderne mere bæredygtige og attraktive for både bosætning og erhverv? Hvordan kan vi bruge såvel nuværende som kommende stationscentre som løftestang for dette? Og hvor langt vil vi gå med at fortætte byen, etablere bedre byrum og introducere nye aktiviteter for at nå vores mål? Det er sådanne spørgsmål, ti kommuner søger svarene på i et ambitiøst samarbejdsprojekt. Kommunerne vil i fællesskab udarbejde en langsigtet vision for byudviklingen langs Ring 3. Målet er at skabe et attraktivt og bæredygtigt bybælte fra Lundtofte i nord til Ishøj og Avedøre Holme i syd: en såkaldt ringby, der har en kommende letbane som sin trafikale rygrad. Sammenhængen i Ringbyen skal dels sikres af en førsteklasses kollektiv trafikforbindelse, dels af en gennemtænkt, målrettet byplanlægning. Det er visionens grundtanke, at de to gensidigt vil styrke hinanden. Og med sammentænkningen af Letbanen og Ringbyen er der tale om en vision af betydning for hele hovedstadsområdets udvikling. Et tæt samarbejde er ikke blot forudsætningen for at formulere en fælles byvision, men i høj grad også for at realisere visionen. The City Circle vision in brief Ten Danish municipalities are working together to realise a vision for urban development along Circular 3 the bypass that connects a number of suburbs in the Greater Copenhagen area. These suburbs have declining population figures and worn-down industrial areas that invite transformation into attractive, sustainable and cohesive communities. Establishing a new, advanced public transport system along Circular 3 is central to this urban development project. The project, which enjoys wide political support, will complete its urban vision during 2010. Fælles udfordringer Sammen er vi stærke nok til at skabe et byområde af både national og regional betydning. Og vi har hver især kommunaløkonomiske fordele ved at udbygge og udvikle Ringbyen og dermed tiltrække flere borgere og virksomheder. Kjeld Hansen borgmester i Herlev Kommune Kommunerne i området står i forskellig grad med en række beslægtede udfordringer og udviklingsbetingelser: Udsigt til et vigende befolkningstal. Erhvervsområder med bygninger, som er skabt til den type industri- og produktionserhverv, der i stigende grad flytter ud af hovedstadsområdet og af Danmark. Geografisk nærhed til Hovedstaden med de fordele og den konkurrence, det indebærer. Voksende trafikbelastning især på grund af pendlingen til og fra hovedstadsområdet. En bystruktur med funktionsopdelte erhvervs- og boligområder med snævre anvendelsesmuligheder. Det samlede mål er at vende en nedslidningsrisiko til et udviklingsscenario, der udnytter områdets store potentialer for ny bosætning og erhvervsudvikling. Tidligere undersøgelser har anslået, at der ved en fortætning af allerede eksisterende byområder kan skabes plads til 1-2 millioner nye etagemeter til erhverv og boliger. Visionen skal demonstrere, at det er muligt at planlægge en samlet byudvikling med en sammenhængende kæde af varierede, tætte og moderne bydele af høj kvalitet. Bæredygtige byer er kompakte byer. Fortætning handler om at øge kompleksiteten og få det eksisterende til at fungere bedre. Glem fortætning af parcelhusområderne, sats på de nye stationsnære områder Jens Kvorning professor på Kunstakademiets Arkitektskole De umiddelbare kvaliteter i forstæderne er lys, luft, grønne arealer, strand, skov og private haver. Med Ringbyen kan det blive opgraderet med byliv, oplevelser, uforudsigelighed offentligt liv! Søren Møller Christensen partner i Hausenberg Udvikling planlægges i etaper, så koncentrér indsatsen om udvalgte udviklingsområder og få disse til at fungere. Glem konjunktursituationen; det er de strukturelle tendenser, som er væsentlige, når man planlægger byudvikling, der sætter sig spor 100 år frem. Peter Winther direktør i Sadolin og Albæk På vej mod en fælles byvision Arbejdet med Ringbyvisionen er godt i gang. I september 2008 godkendte de ti kommunalbestyrelser kommissoriet for ringbysamarbejdet. Siden er et fælles intentionsafsnit blevet indarbejdet i samtlige kommuneplaner. Arbejdet med Ringbyvisionen indgår nu også i den Regionale Udviklingsplan. I september 2009 blev der afholdt et seminar for de ti kommuners politikere og regionsrådet. Diskussionerne på seminaret viste bred politisk opbakning til arbejdet med byvisionen. Det kommer først og fremmest til at bestå i at formulere den egentlige byvision i 2010. Den skal herefter udmøntes i en række konkrete strategier for omdannelse af erhvervsområder. Parallelt med byvisionen arbejdes der med planerne for den kollektive trafikforbindelse. En strategisk analyse af de trafikale udbygningsmuligheder i hovedstadsområdet skal ligge klar i 2013, hvorefter der kan tages politisk stilling til løsningerne herunder en bedre kollektiv trafikbetjening langs Ring 3. Citaterne i hæftet stammer fra et seminar for de ti kommuners politikere og regionsrådet. Seminaret blev afholdt den 23. september 2009. Jeg håber, at vi i vores fremtidige byvision kan finde en vej til at styrke og udnytte hovedstadsområdets sammenhæng og mangfoldighed på tværs af de administrative grænser. Det har alle chancer for at blive en af de kommende års mest spændende politiske udfordringer. Karin Søjberg Holst borgmester i Gladsaxe Kommune

Letbanen kort fortalt Rundt om Ringbyen En tæt og levende by Størstedelen af Ringbyen ligger tæt på en eller flere I næsten ti år har regionale og kommunale myndigheder langs Ring 3 argumenteret for en højklasset kollektiv trafikløsning i Ring 3-korridoren. Der er blevet undersøgt og analyseret mange forskellige trafikløsninger og finansieringsmodeller. Ringbyvisionen opererer med en letbaneløsning, dvs. en højklasset kollektiv trafikforbindelse med lette tog. Planen er at forbinde Lundtofte i nord med Ishøj og Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd i alt 35 letbanestationer. Letbanen får sine egne spor, men de lette tog vil også kunne køre på almindelige S-togsskinner. En sådan løsning vil koste i alt cirka 5,8 milliarder kr. Politisk status Ringbyen er det bælte, der ligger inden for en afstand af 600 meter fra de planlagte stationer. På kortet på side 6-7 er Ringbyen markeret med cirkler rundt om stationerne. Eksisterende bymidter i fx Kgs. Lyngby, Herlev og Glostrup bliver automatisk en del af Ringbyen, der således bygger videre på byområder med en relativt god infrastruktur. I byområderne tæt ved Letbanen er der allerede 85.000 indbyggere og 75.000 arbejdspladser herunder store institutioner som fx DTU, Herlev Hospital og Glostrup Hospital. Blandt andet Vestskoven giver grønne strækninger mellem nogle af bydelene, og mod syd og nord har ringbyboerne adgang til henholdsvis hav og sø. stationer, hvor det vil være muligt at etablere nye varierede, tætte, moderne bydele, der samtidig har store kvaliteter i udformningen af pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder. Samlet set en by, hvor borgerne oplever både bystemning og let adgang til arbejde, indkøb, servicetilbud, fritidsaktiviteter mv. Forudsætningen for at skabe rigtigt byliv omkring letbanestationerne er, at der i høj grad bygges tæt og nogle steder også relativt højt. Men fortætningen bør gennemføres med omtanke og dygtighed, så man tilfører nye byarkitektoniske kvaliteter og samtidig bevarer de kvaliteter, forstæderne allerede har. De røde pletter på kortet side 6-7 viser de planlagte standsningssteder. Den endelige linjeføring er ikke fastlagt, ligesom der kan blive tale om at gennemføre projektet i flere etaper. Letbanen krydser mange steder S-togs- og busnettet og vil dermed bidrage afgørende til den samlede kollektive trafik i hele regionen. The light rail - in brief Providing well-functioning public transport along Circular 3 is central to the City Circle project and high on the political agenda. Ideally, a light rail system will connect the suburbs in this area. The deadline for this decision is 2013. I regeringens transportinvesteringsplan fra 2009 er der afsat en pulje på to milliarder kr. til at fremme kollektive transportløsninger blandt andet i Ring 3-korridoren. Regeringen har afsat 25 millioner kr. til en strategisk analyse af udbygningsmulighederne i hovedstadsområdet. I analysens kommissorium er der også fokus på den kollektive trafikbetjening i Ring 3-korridoren: Ring 3-korridoren er en af de trafikkorridorer, hvor der forventes en kraftig vækst i biltrafikken, og hvor der kan være grundlag for en styrkelse af den kollektive trafik, som i dag primært varetages af S-busser. Analysen skal som et første skridt vurdere perspektiver i forhold til hhv. et højklasset bussystem og en letbaneløsning herunder de økonomiske konsekvenser således at der hurtigst muligt kan træffes et overordnet systemvalg som grundlag for det videre arbejde. Resultaterne af den strategiske analyse skal ligge færdige i 2013. Herefter vil politikerne kunne tage stilling til de trafikale udbygningsmuligheder i hovedstadsområdet, så der kan udarbejdes beslutningsgrundlag for konkrete projekter. På Ringbyens arealer vil der set over en længere periode være mange oplagte muligheder for at omdanne erhvervsområder til boliger. Forundersøgelser har anslået, at der kan skabes plads til 1-2 millioner nye etagemeter til bolig og erhverv vel at mærke uden at inddrage et eneste rekreativt område. De markerede områder på kortet viser de områder, som det skønnes muligt at omdanne. Det kræver selvsagt grundigere undersøgelser at vurdere det præcise potentiale. Ved omdannelsen af Ringbyen kan man tænke bæredygtighed ind fra starten. Det gælder ikke kun i forhold til transportsystemerne, men også løsninger inden for bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, anvendelse af regnvand samt grønne tage. Det er kombinationen af et rigtigt byområde, gode boligkvarterer og store, sammenhængende grønne områder, der gør det attraktivt at bo i vores kommuner. Den højklassede kollektive trafikforbindelse er forudsætningen for at udvikle Ringbyen som en attraktiv og innovativ by, der ligger mellem metropolen og det åbne land. Tætheden i de stationsnære områder skal være så høj, at den kan tilføre de omkringliggende åbne boligområder et attraktivt byliv. The City Circle Community in brief The City Circle includes suburbs that lie within a 600m. range of the stations along the light rail line. Already, 85.000 people live within this zone. To make room for more, many of the former industrial areas will be converted into close, modern communities that, from the outset, should be sustainable.

Fæstningskanalen Lyngby Brøndby Stadion Ishøj Havn Herlev, Ring 3 Hersted Industripark Lyngby Herlev Hospital Ejbysvinget Gladsaxe, erhverv Ishøj Havn Albertslund, industrigrund Ishøj Bycenter Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen 6 7

Lærerige erfaringer Tæt bebyggelse giver nye muligheder Tübingen, Tyskland I Tübingen har man for udviklingsområdet Südstadt valgt Mange andre steder i Danmark og resten af Europa høster man erfaringer med bæredygtig byomdannelse, der kan være med til at inspirere byudviklingen i Ringbyen. Her er fem eksempler der er flere på www.sustainablecities. dk/da. Færre biler mindre P-behov Freiburg, Tyskland I bydelen Vauban er et centralt beliggende kaserneområde i tiåret frem til 2008 blevet omdannet til et blandet byområde med 5.000 indbyggere og 600 arbejdspladser. Omdannelsen af bydelen er sket via kommunalt ejerskab. Udviklingen har fra starten fokuseret på økologi, 0-energi, bæredygtighed og uafhængighed af personbiler. Store dele af bydelen er parkeringsfri, og mange indbyggere har skrevet under på, at de hverken har eller ønsker sig en bil. For at understøtte uafhængigheden af personbiler har området højklasset kollektiv transport i form af sporvogne. Desuden er der etableret P-huse i udkanten af området. Kun cirka hver fjerde indbygger i området har bil; i Freiburg som helhed er det hver anden. funktionsblanding og tæthed som kriterier for byudviklingen. Tæt bebyggelse gør området finansielt attraktivt, understøtter kollektiv transport og hindrer byspredning. Kommunen har tilladt en mangfoldighed i arkitektur og udtryk og gennemførte byudviklingen ved hjælp af byggegrupper (Baugemeinschaften). Og beboerne sætter pris på det designmæssige spillerum og identificerer sig i høj grad med de færdige bygninger, som tilmed har kunnet opføres 20 pct. billigere end sammenligneligt byggeri. Südstadts bydele er nu nogle af de børnerigeste kvarterer i Tübingen med en stor mangfoldighed, både når det gælder indkomst og generationer. Tæt kan sagtens være grønt Västra Hamnen, Malmö I boligområdet Bo01 på Västra Hamnen i Malmö har kommunen og en række bygherrer i fællesskab udarbejdet et kvalitetsprogram for såkaldt begrønning af området. I programmet, der indgår som en del af købsaftalen, står der blandt andet: Byggeriet skal udformes, så det fremmer biologisk mangfoldighed. Og senere: Inden for planområdet skal der fastlægges en begrønningsfaktor for alle grunde med flerfamiliehuse. Ved at fastsætte en minimumsandel af grønne arealer kan kommunen sikre en høj andel af begrønnede overflader og gode muligheder for nedsivning eller forsinkelse af regnvand inden for et byområde. Der er i Bo01 dispenseret fra byggelovens bestemmelser, så kravet til friareal er reduceret for at opnå en tæt bebyggelse. Som modvægt hertil har kommunen brugt begrønningsfaktoren og Grønne punkter til at skabe en grøn og oplevelsesrig bydel. De grønne punkter er en liste over forskellige grønne tiltag, som bygherren kan vælge at indarbejde. Bæredygtig trafik skal give mere byliv Odense Under mottoet at lege er at leve har Odense fremlagt sin vision for de kommende ti års udvikling. En rød tråd i den langsigtede strategi er at udvikle Odense som en bæredygtig og sund by. Det betyder, at bæredygtighed bliver en del af grundlaget for beslutninger på alle niveauer i kommunen. Ambitionen er at være CO2-neutral i 2025, og her er de tre primære indsatsområder byggeri, energi og trafik. På sidstnævnte område udgør kommunens Trafik- og mobilitetsplan en samlet bæredygtig strategi. Der skal etableres nye byrum uden gennemkørende trafik. Midtbyen får et stort fodgængervenligt område med gode parkeringsmuligheder. En del af biltrafikken skal neddrosles og fordeles på andre veje end i dag. Samtidig skal flere af de daglige ture tages til fods, på cykel eller med kollektiv trafik. Byrådet sætter desuden gang i planlægning og anlæg af en letbane på de vigtigste strækninger gennem byen, og en kanalforbindelse etableres, så Odense får sin første ringvej. Trafik og byudvikling skal tænkes sammen Lund, Sverige Lund er en universitetsby med 76.000 indbyggere. Byen ligger centralt i Region Skåne og fungerer som trafikknudepunkt og regionalt centrum. Lund Kommune har fokus på bymidtens kvaliteter og åbnede i 2003 et letbanespor, Lundalänken, gennem byen. Indtil letbanen etableres, kan sporet anvendes til bustransport. Lundalänken løber fra Lund C til Universitetssygehuset, Lunds Tekniske Højskole, forskerparken IDEON, Brunnshög og videre mod Södra Sandby en strækning på cirka 6 km. 25.000 personer især ansatte og studerende bruger dagligt busforbindelsen. Aktuelt arbejder Lund med at udforme nye spor (tracéer) under devisen Tænk spor kør bus. På de strækninger, der vurderes, tænkes den kollektive trafik sammen med fortætning og omdannelse af byen. Erfaringerne fra Lund viser perspektiverne i at se den kollektive trafik som del af en samlet planlægning, der også omfatter byudvikling mv. Denne integrerede tilgang ses som en væsentlig årsag til transportsystemets succes. 8 9

Sådan er projektet organiseret Projektets grundlag Ringbyprojektet er et byudviklingsprojekt i storskala. Projektets fælles grundlag er samarbejdet om en vision, der kobler byudvikling og kollektiv transport på tværs af kommunerne i regionen. Projektsamarbejdet skal munde ud i en samlet vision for udviklingen af byområderne i Ring 3-korridoren: Ringbyen. Visionen skal vise, hvordan der frem til år 2040 kan udvikles nye, tætte byområder, der understøtter og understøttes af en højklasset kollektiv trafikløsning. Målet er at kunne tilbyde nye attraktive muligheder for bosætning og erhvervslokalisering ved at omdanne nedslidte erhvervsområder langs Ring 3. Byvisionen baseres på et fælles ønske om at arbejde med bæredygtig byudvikling med udgangspunkt i temaerne om de tætte, grønne, blå og sunde forstæder med høj tilgængelighed. The City Circle project organisation and participants The City Circle is a grand-scale urban development project, involving the ten municipalities along Circular 3, the Capital Region of Denmark and representatives from the Danish Ministry of the Environment and The Ministry of Transport. The participants share the vision to connect urban development and public transport across the municipalities in the region and they wish to work together to make this happen. Projektets deltagere og organisering Ringbyprojektet er tænkt som en samarbejdsplatform, hvor der kan opnås gensidig forståelse af den fælles vision og af deltagernes individuelle potentialer i Ringbyen. Det er nemlig ikke nok, at kommunerne langs Ring 3 koordinerer indholdet i deres kommuneplaner. De kommunale aktiviteter skal fra begyndelsen afstemmes, så alle kommuner i Ringbyen satser på det, de er bedst til. Følgende parter deltager i arbejdet med at formulere visionen for Ringbyen: Lyngby-Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Rødovre Kommune Albertslund Kommune Glostrup Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Brøndby Kommune Hvidovre Kommune Transportministeriet By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Region Hovedstaden Arbejdet er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe med repræsentanter fra samtlige deltagere. Desuden er der tilknyttet en politisk følgegruppe bestående af borgmestrene fra de ti kommuner og Region Hovedstaden. Ringbyen er en planlægningsmæssig styrke en samarbejdsplatform, hvor vi kan opnå gensidig forståelse for visionen og aftale en arbejdsdeling, så hver kommune ikke satser på det samme. Fra idé til strategi Opstart, organisering, politisk afsæt Projektbeskrivelse Fokus på byvision Fokus på omdannelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Letbanerapport I 2008 udarbejdede letbanesamarbejdet en rapport, der beskriver og vurderer potentialet for en letbane langs Ring 3. Rapporten opdaterede og udvidede tidligere analyser af højklassede trafikforbindelser på samme strækning. Formålet var at belyse de enkelte strækninger, der indgår i projektet, ud fra de nyeste modeller, metoder og data. Letbanerapport Intentionspapir Intentionspapir Et fælles intentionsafsnit, der beskriver intentionerne om at udarbejde en fælles byvision. Intentionsafsnittet blev vedtaget i efteråret 2008 og er nu indarbejdet i alle de ti deltagende kommuners kommuneplaner og i handlingsplanen for den Regionale Udviklingsplan. Strategisk analyse Transportministeriet Regional Udviklingsplan Byvision Byvisionen Dialogprojektets hovedresultat er den fælles byvision. Byvisionen er en sammenhængende vision om den fremtidige by i Ring 3-korridoren: Ringbyen år 2040. Yderligere oplysninger Formand for styregruppen Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Albertslund Kommune bo.rasmussen@albertslund.dk tlf.: 4368 6002 Projektleder Marianne Bendixen, Byvision Ringbyen marben@gladsaxe.dk tlf.: 3957 5955 Ti kommuneplaner Omdannelsesstrategier Evt. nyt landsplandirektiv Lokalplaner m.v. Omdannelsesstrategier Omdannelsesstrategierne skal vise vejen mod at realisere byvisionen. Strategien skal pege på indsatsområder, barrierer og løsningsmuligheder. Den skal også vurdere, om realiseringen af byvisionen skaber behov for at ændre Fingerplan 2007 (og dermed et nyt landsplandirektiv), samt hvordan det påvirker lokalplanlægningen (og dermed nye lokalplaner). Strategisk analyse af transporten i hovedstadsområdet I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev alle Folketingets partier (bortset fra Enhedslisten) enige om at gennemføre en strategisk analyse af den langsigtede indretning af baneog vejkapaciteten i hovedstadsområdet. En del af analysen vedrører den fremtidige kollektive trafikbetjening i Ring 3-korridoren. 10 11

Udgivet af Projekt Ringbyen. December 2009. Tekst: Marianne Bendixen & Klartekst. Grafisk design: Karen Krarup. Tryk: Rosendahls Fihl Jensen. The City Circle urban vision In the future, an advanced public transport system will connect the suburbs along Circular 3 in the Greater Copenhagen area. This service possibly a light rail will define a new urban zone. How can we seize the opportunity to create urban development in this area that is both attractive and sustainable? This question sets the agenda for an ambitious collaborative project initiated by ten Greater Copenhagen municipalities and the Capital Region of Denmark. Phase one of this project is to draft a vision for the so-called City Circle Community. On 23 September, 2009, the project participants met to discuss the project. Based on the discussions from this seminar, this booklet describes how far the project has come and the perspectives involved in its later phases. Byvision Ringbyen Hvordan skaber vi på længere sigt en attraktiv og bæredygtig byudvikling i de forstæder, som bliver forbundet af en kommende letbane langs Ring 3? Det er udgangspunktet for et ambitiøst samarbejdsprojekt blandt de ti berørte kommuner og Region Hovedstaden. Projektet skal i første omgang munde ud i en fælles vision for en såkaldt ringby. Med afsæt i drøftelserne på et fælles politikerseminar den 23. september 2009 beskriver dette hæfte i kort form, hvor langt projektet er kommet, og hvilke perspektiver der tegner sig i det videre arbejde.