Opsummering af ekspert- workshop: Evaluering af Naturvejlederordningen Onsdag d. 31.8.2016, kl. 14.30-17.30, Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København Følgende opsummering er en oversigt over synspunkter og meninger, udtrykt på ekspertworkshoppen. Opsummerings formål er at præsentere indsigten fra deltagerne. Det betyder, at opsummeringen viser de mønstre, der har været i deltagernes input til evalueringen af Naturvejlederordningen. Ekspertworkshoppen var designet med det formål at skabe viden om, hvordan eksperterne ser, at Naturvejlederordningen meningsfuldt kan udvikle sig for at bevare sin aktualitet og relevans fremover. Derfor var der fra evaluators side valgt et workshop- design, der er inspireret af Delphi- metoden i mini- format. Det betyder, at der er fokus på at bringe eksperternes viden fra deres konkrete praksis i spil i forhold til potentialerne i naturvejledning fremadrettet i en 5-10 års horisont. Kernen i workshoppen var en række faciliterede tematiske debatter i grupper sammensat efter forskellighed. Debattens formål var at skærpe deltagernes egen holdning og viden, som de derefter personligt skrev ned i skemaer lavet til formålet. Til forskel fra andre workshops, handler det altså ikke om at blive enige i gruppen, men om at levere ekspertinput til evalueringen på baggrund af en indledende dialog med andre eksperter. Efter workshoppen blev al materialet samlet i nærværende opsummering, der i anonymiseret format er delt med både deltagere og andre med henblik på en yderligere kommentering i fred og ro. Herefter indgår opsummering inklusiv nye kommentarer i evalueringen som data. Deltagerne i workshoppen var udpeget af Naturvejlederordningen tre hovedaktører: Friluftsrådet, Naturvejlederforeningen og Naturstyrelsen (efter 1. juni 2016 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning). Følgende temaer blev behandlet på ekspertworkshoppen: 1. Mest og mindst vigtige opgaver i naturvejledningen 2. Internationale trends i naturvejledning 3. Samfundsmæssig værdi i naturvejledning og 4. Hæmmere og fremmere i naturvejledningen fremover 1
Tema 1: Mest og mindst vigtige opgaver i naturvejledningen Det første tema er blevet diskuteret i grupperne af eksperter med det formål at udfylde tabellen nedenfor på selve workshoppen. Hver ekspert skulle sætte kryds ved de 3 opgaver, som de opfatter som hhv. mest og mindst vigtige. 3 krydser i hver søjle i tabellen. Tabellen nedenfor viser, hvordan eksperterne har prioriteret opgaverne i naturvejledning. Hver ekspert har udfyldt tabellen, hvorefter evaluator har lavet en sammentælling af afkrydsningen. Nogle eksperter havde valgt mere end tre opgaver, og satte deres ekstravalg i parentes. Nedenfor er disse ekstravalg også sat i parentes. Topscoren for hhv. Mest vigtig (fed grøn skrift) og Mindst (fed rød skrift) er markeret. Udover afkrydsningen, så var der yderligere kommentarer til skemaet, som indikerer eksperternes holdning til tabellens design. De mest centrale kommentarer var, at: det er problematisk, at skulle udpege nogle opgaver, da hele listen repræsenterer bredden af naturvejledningen. Det er i høj grad den enkelte naturvejleder og dennes ansættelsesforhold, der definerer hvad der er vigtigst, det ikke er den enkelte målgruppe, der er interessant (fx skolebørn, dagtilbud eller udsatte børn og unge), men derimod at prioritere at arbejde sammen med andre, der arbejder med målgruppen for derigennem at gøre en forskel for målgruppen. Opgaver i naturvejledningen Mest Ikke At arbejde med socialt udsatte borgere i naturen 3 1 At lave flere naturoplevelser i byen, herunder etablering af flere grønne 2 områder i byerne at få skolebørnene ud i naturen (1)3 at samarbejde med skolelærerne om at udvikle pædagogiske og (1)11 didaktiske undervisningsforløb tilpasset ophold i naturen, at samarbejde med fritidsforeninger om oplevelser i naturen 2 1 sundhedsfremme (fx at planlægge sunde offentlige naturture sammen 2 med kommunen) at børn og unge udvikler bæredygtig adfærd på baggrund af en dybere 8 forståelse af naturen og samspillet med naturen at fremme bevarelse af en rig og diversificeret natur (fx planter, dyr, 2 4 insekter m.v.) gennem forbedrede levevilkår for det vilde plante- og dyreliv og bevaring af eksisterende naturområder at fremme forståelsen af menneskets samspil med naturen 12 og samfundet at fremme borgernes indflydelse på forvaltningen af landskab og natur 2 4 at skabe synlige og attraktive tilbud, der dækker befolkningens behov for 5 oplevelser i naturen, herunder øget adgang til naturen og guidede oplevelsesmuligheder i naturen at formidle kulturarv og kulturmiljø 4 at tiltrække turister 12 (1)8 at arbejde med at udvikle og understøtte fællesskaber, der fremmer befolkningens aktive friluftsliv og en bæredygtig udvikling (fx gennem (2)9 3 2
foreninger, uformelle fællesskaber, involvering af frivillige grupper eller formelle brugerråd) at arbejde med udpegning af naturområder til beskyttelse af dyr og planter (fx naturparker) at arbejde med beskyttelse mod klimaforandring og forurening (herunder fx beskyttelse af drikkevand, forbedring af vandmiljø som søer, hav, vandløb) (1)11 10 Udover prioriteringen af de opgaver for naturvejledningen, der indgår i tabellen, så er følgende ekstraopgaver for naturvejlederne blevet nævnt af eksperterne. Flere af ekstraopgaverne minder om de opgaver, der allerede er nævnt i tabellen fra workshoppen, men er lidt anderledes/mere præcise i formuleringen. Derfor er de medtaget. Opgaver i naturvejledningen Mest Ikke Antropomorfistiske arrangementer 1 Terapeutisk aktivitet som helliggør naturen 1 At stimulere interesse og forståelse for natur- og kulturspor i landskabet. 3 At tilgængeliggøre naturen At formidle gennem sanselige, involverende aktiviteter 1 At udnytte mødet med den velfunderede formidler 1 At brugeren efterfølgende husker formidleren som hovedpersonen i 1 stedet for processen Vigtigt at give folk viden om naturen, så de ønsker at passe på etc. 1 Viden så de ved hvordan og hvorfor. Det er ikke nok bare at bringe folk ud i naturen de skal også forholde 1 sig til den gennem at være aktive. Samtidig er det at naturvejlederne får folk til at forholde sig til, hvordan vi forvalter naturen Naturvejlederne skal i uddannelsen få en forståelse for folkeskolens naturfaglige undervisning, så de bedre kan byde ind i og understøtte den. 1 3
Tema 2: Internationale trends i naturvejledning Til workshoppen blev der præsenteret en række internationale trends, som derefter blev debatteret. Herefter nedskrev eksperterne igen, hvad der er vigtige internationale trends. Alle noterne har evaluator kategoriseret under overskrifterne: Internationalt samarbejde og inspiration, bl.a. gennem netværk, studie- grupper mv. Det er at samarbejde med andre lande, og det er en vigtig del heraf, at naturvejlederne lukker sig op for målgrupper for naturvejledningen som forvaltning, skolelærere, forsker og andre kan deltage i naturvejledernes konferencer og netværk. IT i naturvejledningen, herunder en app (Belgien), der lukker ned for forstyrrende programmer på mobilen, når man er ude i naturen, men også øvrig inspiration fra it- feltet, fordi det er så stor en del af børn og unges dagligdag. Det kan både være Pokémon- jagt og it- understøttelse til at lede efter planter og insekter og lignende. Det er, at brugerne ikke ender med at opleve naturen gennem en skærm. Flytning fra land til by betyder noget for naturformidling, fordi færre kommer jævnligt i naturen. Det er at naturvejledningen får en rolle omkring bynatur. Klimaændringer Borgerinddragelse og udvikling lokalt, fx gennem naturtælling Inddragelse af brugerne af naturvejledning, herunder bevidsthed om målgruppen og udvikling af målgruppedesignede aktiviteter, samt forstærkelse af brugerens oplevelse gennem reflekterende spørgsmål fra naturvejlederen til deltagerne, Friluftsliv som fag i skolen (Norge), er en trend, der sætter fokus på at ramme befolkningen i en tidlig alder, endda helt ned til børnehavealderen (Californien). Det var en fremtrædende debat i en af ekspertgrupperne, at pga. økonomiske nedskæringer fx i kommunerne, så må naturvejledningen gennemgå innovation. Det kunne bl.a. betyde, at der udvikles markedsbestemte naturvejlednings tilbud uden at disse tilbud går på kompromis med faglighed m.v. Et eksempel herpå kunne være naturvejledning i natur- og nationalparker og andre aktiviteter knyttet til turisme, der sammen med moderne markedsføring er en mere kommerciel rolle for naturvejledning. Det blev også italesat, at det er at holde fast i den Nordiske og Danske model (faktuel, håndfast, håndgribelig) som modspil til den udvikling man desværre ser i mange lande (Holland, Australien, USA), hvor forholdet til naturen bliver mere og mere følelsesladet med formidlere som prædikanter/formyndere. 4
Tema 3: Samfundsmæssig værdi i naturvejledning Under dette tema blev der stillet det overordnede spørgsmål: kan det betale sig med naturvejledning? og hvilken værdi skaber naturvejledningen? Eksperterne har med deres indsigt og input slået følgende områder an, hvor naturvejledningen og naturvejlederne selv skaber værdi for samfundet: Uddannelse: naturvejlederen skaber demokratiske og hele mennesker Socialt udsatte, flytningen og ældre: naturvejlederen formidler naturen som en integrationsplatform, hvor socialt udsatte mennesker kan beriges Sundhedsfremme: naturvejledning skaber sundere adfærd Betaling for naturvejledning: naturvejledning øger omsætningen i samfundet, fx gennem salg af ture Vedligeholdelse af naturen: naturvejledning sætter naturen på den politiske dagsorden Frivillighed: naturvejlederne bidrager med frivillige timer i lokale projekter og indsatser Efteruddannelse: naturvejlederne kan bidrage til efteruddannelse af de fagprofessionelle, der bruger naturen med deres målgruppe (fx socialt udsatte, skoleelever m.v.) Innovation: naturvejledere bidrage med at tænke ud af boksen i de organisationer, hvor de er ansat, og bidrager til tværfagligt samarbejde Der er stor forskel på de to indledende spørgsmål, kan det betale sig og hvad er værdien for samfundet. Det er ikke sikkert, at værdien for samfundet kan gøres op i kr./øre, men det kan stadig være meget værdifuldt for samfundet. Det er en svaghed, at natur- sektoren ikke har tradition for effektmåling, hvilket kunne hjælpe til at beskrive værdien af deres aktiviteter. Her kunne sektoren bl.a. lære af turismeerhvervet. Naturvejlederne skal være bedre til at vise overfor kommunen, hvad de kan bidrage til. 5
Tema 4: Hæmmere og fremmere i naturvejledningen fremover Det sidste team på ekspertworkshoppen handlede om, hvad der skal lykkes for naturvejledningen fremadrettet, men som samtidig er svært, altså en form for kritiske succesfaktorer for naturvejledningen. Eksperterne blev bedt om at beskrive, hvad der skal lykkes, og derefter hvad der hhv. fremmer og hæmmer, at det lykkes. Herved er der lavet en delvis afdækning af nogle af de store udfordringer, som Naturvejlederordningen står overfor. Evaluator har sammenfattet disse ekspertbidrag i korte udsagn, der går på tværs af inputtene fra de enkelte eksperter, og fokuserer på indholdet. Den første sætning med fed er altid den kritiske succesfaktor efterfulgt af hæmmere og fremmere i den udstrækning, de er noteret af eksperterne. 1. Naturvejlederordningen skal blive mere kendt og brandes mere tydeligt overfor beslutningstagere og arbejdsgivere. Dette hæmmes af en uklar ( støvet ) profil for naturvejlederne, uvidenhed og manglende interesse i naturen fra politisk side. Det hæmmer også, hvis uddannelsen mister sit kvalitetsindhold, og det kan være forvirrende for arbejdsgivere og politikere, at der er flere uddannelser med fokus på naturformidling. Kendskabet til ordningen kan fremmes gennem koordineret indsats for at markedsføre ordningen fra de 3 interessenter bag ordningen, bl.a. gennem øget bevidsthed om effekten af naturvejledning overfor beslutningstagere og arbejdsgivere, samt et stærkere fokus på modtagerne for naturvejledernes indsats. 2. Naturvejlederordningen skal blive ved med at have naturen som omdrejningspunkt. Dette hæmmes af, at brugere og arbejdsgivere ikke ser værdien i naturvejledning, og derfor ikke prioriterer det. Det fremmes af, at naturvejledning er på den politiske dagsorden, og at naturvejledere er godt til at brande sig selv i samfundet. 3. Naturvejlederordningen skal konstant videreudvikles i samarbejde med andre aktører. Dette hæmmes af, at naturvejlederne laver mange forskellige ting, og det kan være svært at holde fokus på kerneopgaven. Samtidig er det en hæmmer, at det ikke er en enkel og klar proces for tildeling af midler til naturvejledning. Det kan fremmes af, at naturvejlederne efteruddannes, så de kan deltage i videreudviklingen sammen med aktører og fagprofessionelle. 4. Fastlæggelse af et økonomisk grundlag, der kan bære Naturvejlederordningen. Dette hæmmes af et rammevilkår som dårlig økonomi i kommunerne, og manglende samarbejde mellem aktører knyttet til ordningen. Det hæmmes også af, at naturvejledning opfattes som en kan - opgave og ikke en skal - opgave af arbejdsgiverne, og at der er en manglende kritisk masse blandt naturvejlederne, som kan gøre det svært at få midler igennem til fx efteruddannelsestilbud. Det kan fremmes af fokus på økonomisk samarbejde med kommuner og fonde, fokus på samarbejde og klar strategi for kommunikation og egen- udvikling. 5. Skærpelse af definitionen af, hvad en naturvejleder er. Dette kan hæmmes af, den nedprioritering og tendens til kommercialisering, der finder sted hos aktørerne bag ordningen. Det kan også være hæmmende, at naturvejlederne i dag ikke er særligt forandringsparate. Naturvejledningen kan fremmes af, at naturvejlederne samarbejder professionelt i teams, så der ikke er for mange ensomme gamle nørder. 6