TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Thulebakken, Aalborg Kommune Mandag den 4. april 2016 fra kl. 8.30 Indledning Vi har på vegne af Aalborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Thulebakken. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi ved tilsynet haft særligt fokus på Den gode indflytning, herunder indflytningssamtalen samt opfølgning på ydelsen jf. Kommunens kvalitetsstandard. Endvidere har vi dannet os et indtryk af atmosfæren, fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Konklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Konklusioner Efter observationer, samtaler med enkelte beboere, medarbejdere og ledelsen, samt gennemgang af et udsnit af den skriftlige dokumentation, er det vores umiddelbare vurdering at beboerne tilhører den beskrevne målgruppe såvel de udendørs som de indendørs rammer fremstår velholdte. Der er lyst og tilgængeligt i fællesarealerne. Beboernes lejligheder bærer præg af personlig og hjemlig indretning det vores vurdering, at beboernes ønsker respekteres og tilgodeses. De inddrages ud fra princippet hjælp til selvhjælp i forbindelse med egenomsorg og dagligdagens praktiske opgaver. Den faglige bevidste tilgang er med til at vedligeholde og udvikle funktionsniveauet og bibeholde beboernes integritet. Der er mulighed for at deltage i flere forskellige aktiviteter i huset sammen med beskæftigelsesmedarbejdere eller i det nærliggende aktivitetscenter i forhold til Forvaltningens fokus vedr. den gode indflytning, er det vores vurdering at tilbuddet løbende arbejder med at udvikle og kvalitetssikre det yderligere. Lederen og medarbejderne har relevante overvejelser og prøver løbende at tilrette deres procedurer og redskaber ud fra de erfaringer de tilegner sig det er vores indtryk, at der er et godt samarbejde i medarbejdergruppen. Man hjælper hinanden på tværs af enhederne ved behov. Medarbejderne oplever sig godt klædt på til at kunne imøde- 1
komme beboernes individuelle behov og sparre med hinanden. Der er løbende kurser, og der opfordres og understøttes til videreuddannelse vi har set et udsnit af den skriftlige dokumentation i form af døgnrytmeplaner, plejeplaner, og journalnotater. Dokumentationen fremstår opdateret og generelt retningsgivende for indsatsen. Flere døgnrytmeplaner har en fin detaljeringsgrad, hvor den enkelte beboers ressourcer og særlige udfordringer er beskrevet i plejeplaner et udviklingspunkt kan være at kvalitetssikre plejeplanerne på enkelte områder som systematik og indhold sammenholdt med triagering og journalnotaterne vi bliver orienteret om, at der aktuelt ikke foregår magt eller indgriben i beboernes selvbestemmelsesret. Vi oplever og vurderer, at medarbejderne har forståelse for magtbegrebets mange dilemmaer og er orienteret om de gældende regler og procedurer på området. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning. Målgruppe Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Det er vores umiddelbare vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Der er 72 pladser, hvoraf de 6 er for beboere med en demenslidelse. Boligforhold og fysiske rammer Thulebakken 2 og 4 består af 50 boliger fordelt på otte boenheder, hvoraf en boenhed i nr. 2 er for beboere med en demenslidelse. Lejlighederne består af en lille forgang med garderobe og tekøkken samt stue og badeværelse. Thulebakken 20 består af 22 boliger fordelt på to boenheder. Boligerne omfatter stue/soveværelse som er adskilt af skillevæg samt badeværelse og køkkenniche. Der findes kaldeanlæg på såvel stue som badeværelse. Således kan beboerne på alle tider af døgnet, komme i kontakt med medarbejderne. Endvidere har alle boligerne eget kælderrum. I de forskellige boenheder er der fælles køkken og opholds-/spisestue. De udendørs som de indendørs rammer fremstår velholdte. Der er lyst og tilgængeligt i fællesarealerne. Beboernes lejligheder bærer præg af personlig og hjemlig indretning. I enkelte lejligheder iagttager vi, at der kan være støvet, nusset med krummer og nullermænd. Vi ved det kan være en udfordring, at holde rent, når man både skal sove, spise og opholde sig i de samme rammer gennem døgnet. Brugen af hjælpemider kan også gøre forholdene trange. Det er drøftet med lederen, der vil tage det med videre sammenholdt med respekten for beboerens til- og fravalg i deres egne boliger. Thulebakken 6, indeholder Aktivitetscenter og kontorer. Aktivitetscentret kan benyttes i dagtimerne til aktiviteter og samvær med de andre beboere og borgere udefra. Aktivitetscentret kan lånes ud til beboerne til eksempelvis fødselsdag efter aftale med aktivitetslederen. 2
Der laves løbende aktivitetsoversigt over Aktivitetscentres tilbud, som er tilgængelige i de forskellige boenheder. De omsorgsmæssige forhold Der er en god tone og stemning i husene. Vi ankommer mens flere beboere er ved at spise eller afslutte deres morgenmad. De beboere der kan og har lyst, sidder samlet. Nogen læser avis, andre ser tv eller hører radio. Beboerne fortæller, at de er glade for personalet og de får den hjælp og støtte, de har brug for i hverdagen. Maden er god og de er med til at vælge den. De kan deltage i flere forskellige aktiviteter i huset. Det kan være gymnastik, strikning, banko og foredrag. Enkelte bruger også det nærliggende aktivitetscenter eller ture ud af huset. Det er vores oplevelse, at beboerne inddrages, deltager og guides i så meget som mulig omhandlende deres egen daglige livsførelse. Det er ofte de små primære ting i hverdagen sammen med strukturen, der skaber forudsigelighed og trivsel. Vi hører om, hvordan man i demensenheden synger i aftenvagten og bruger haven ved godt vejr. Man har udvidet haven, således beboerne kan mærke græsset og der er etableret højbede til bærbuske, som giver mulighed for stimuli og aktivitet med beboerne. Denne bevidsthed og indsats i at inddrage beboerne, er med til at opretholde deres funktionsniveau og integritet. I starten af sommeren skal man igen have besøg af Basisteamet i forhold til aktiviteter, der fremmer udviklingen af relationer beboerne i mellem. Det er vores indtryk, at der er et godt samarbejde med de pårørende, der for de fleste starter allerede ved indflytning. Lederen har flere tanker om, hvordan man kan udvikle og understøtte den gode indflytning yderligere. Det er også tanker, der drøftes med medarbejderne i forhold til implementeringen af de 4 indsatser(en handlekraftig organisation, Samskabelse, Rehabilitering og Velfærdsinnovation) i Forvaltningens mål 2015-2016. Vi hører også om, hvordan enkelte pårørende tog imod invitationen til påske og deltog i påskepyntningen. Samt pårørende der har påtaget sig ansvaret som redaktør af husavisen. En af beboerne supplerer med billeder. Jf. Forvaltningens fokusområde, giver beboerne udtryk for, at de og deres pårørende har snakket med plejehjemslederne og /eller kontaktperson ved indflytning i forhold til deres ønsker og behov. De oplever sig informeret og at de får deres ønsker og behov opfyldt. Vi ser også, at der er oprettet foreløbige døgnrytmeplaner. Vi vil anbefale, at man som leder eller kontaktperson noterer det i et journalnotat, for at sikre systematikken i indflytningen. Ledelse, medarbejderforhold og faglige forudsætninger Det er vores indtryk og oplevelse, at der er et godt samarbejde med ledelsen i forhold til den daglige drift og visionerne om fremtiden. Der tages hånd om et godt arbejdsliv i form af samarbejde og kompetenceudvikling, således medarbejderne er rustet til at kunne møde beboernes forskellige behov i hverdagen. Enkelte medarbejdere har deltaget i Nysgerrig på ledelse, social og- sundhedsassistentuddannelsen og demenskursus med Kommunens konsulenter. Der er iværksat gruppeudviklingssamtaler, hvor man blandt andet drøfter, hvordan Kommunens 2020 plan omsættes i praksis, således det giver mening for beboerne. Medarbejderne giver udtryk for, at der er frihed under ansvar. De oplever, at det er en lydhør og dialogbaseret ledelse, hvis man selv er opsøgende. Samarbejdet er generelt godt i de forskellige huse og på tværs af husene. Der kan være udfordringer kulturmæssigt i en af enhederne, et forhold som lederen er opmærksom på og arbejder med. Ved behov og under faste organiserede møder som triage- og koordineringsmøder samarbejdes med sygeplejerske, demenssygeplejerske og andre relevante aktører. 3
Den skriftlige dokumentation Døgnrytmeplanerne fremstår opdaterede og generelt beskrivende og retningsanvisende i forhold til samarbejdet med beboeren, ud fra perspektivet hjælp til selvhjælp. Journalnotaterne er relevante, der følges op på opmærksomhedspunkter og de kommer med passende intervaller. I dokumentationen ser vi et eksempel på, hvordan man med hjælp af plejeplaner fagligt forholder sig praktisk til beboerens selvbestemmelsesret og dermed potentielt forebygger udadreagerende verbal og fysisk adfærd. Vi ser også fanen, Livshistorie er udfyldt og nogle af beboernes rutiner og ønsker er overføret i døgnrytmeplanen, fx en øl til aften, hvilket vidner om respekt og værdighed i den faglige tilgang. Et udviklingspunkt kan være at kvalitetssikre plejeplanerne på enkelte områder som systematik og indhold sammenholdt med triagering og journalnotaterne. Magtanvendelse I følge det oplyste forekommer der aktuelt ikke magtanvendelse. Medarbejderne er opmærksomme på området og arbejder forbyggende gennem dialogen og respekten for den enkelte beboer. Det er vores indtryk, at medarbejderne er bekendte med gældende regler og procedurer på området. Som nævnt tideligere er man endvidere opmærksom på, at trusler og truende adfærd mod medarbejderne registreres og indberettes, hvilket også kan skabe grudlag for læring i samspillet med beboerne. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg Der er ikke punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har været rundt i hele tilbuddet og har efter individuel aftale talt med flere beboere, ligesom vi har opholdt os med andre i fællesskabet. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde samt lederen. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og tilknyttede vejledninger samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. 4
Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 5. april 2016 REVAS APS AF 1/2 2004 Kathinka Eriksen Henning Jacobsen 5