Håndbog om Grøn Lov og Praksis

Håndbog om Grøn Lov og Praksis 8.1 Grønne tage Af Barbara Kleinlercher Miljøingeniør, Grontmij Maj 2012

Grøn Lov og Praksis Forlaget Andersen 8.1 Grønne tage Af Miljøingeniør Barbara Kleinlercher Barbara.Kleinlercher@grontmij.dk Indhold Der er stadig større fokus på grønne tage. I København er grønne tage en del af klimatilpasningsstrategien, og de er også en del af mange kommuners lokalplaner. De grønne tage kan være med til at reducere og forsinke afstrømningen af regnvand, samt formindske forureningsbelastningen fra regnskyl; to vigtige elementer i klimatilpasning til et vådere vejr. Derudover kan grønne tage være med til at øge biodiversiteten og forbedre energieffektiviteten i bygninger. Hvis der skal flere grønne tage i Danmark, skal der så nye regler til? Kunne det blive et nyt vækstområde for Danmark? Hvilke barrierer er der, og hvad kunne forbedre forretningsmulighederne for grønne tage? 1. Dansk lovgivning om grønne tage 2. Europæiske regelsæt 3. Kan incitamentsordninger og lovgivning gøre en forskel? 4. Markedet for grønne tage 5. Et fremtidsperspektiv for grønne tage Politikker og retningslinjer for grønne tage i Danmark 1. Dansk lovgivning om grønne tage Der er adskillige politiske initiativer og planer i gang med henblik på at fremme grønne tage i Danmark, men der mangler stadig en klar lovgivning. De enkelte kommuner bestemmer selv, hvorvidt og hvordan grønne tage skal være en del af deres planlægning, og normalt tages beslutningen i de enkelte lokalplaner. Frederiksberg kommune Frederiksberg Kommune har dog indført krav om grønne tage, hvor det er muligt i deres lokalplan. Sammenlignet med andre europæiske lande findes der ikke økonomiske incitamenter eller specielle krav, hvad angår kvaliteten og design af de grønne tage. Kapitel 8.1. Side 1/10. Maj 2012

Københavns kommune Grønne tage er en del af følgende politikker og retningslinjer i København: Københavns klimatilpasningsplan. Tilpasningsstrategi 2: Grønne tage Retningslinjer for grønne tage. Den endelige version vil blive indarbejdet i Københavns Kommuneplan 2012 Strategi for biodiversitet LAR kataloget (Lokal Afledning af Regnvand) Miljø i byggeri og anlæg 2010 Som LAR-metode ses grønne tage som en effektiv måde at begrænse afledningen af regnvand til kloakkerne på, især i kombination med andre LAR-metoder fx regnbede, nedsivningsgrøfter, damme og faskiner. Hvis regnvandet helt kan afkobles fra kloakkerne kan der søges om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget fra Københavns Energi. Grønne tage i danske lokalplaner Grønne tage er indarbejdet i en række af landet lokalplaner, faktisk er det over 19 kommuner, der har integreret dem i deres planlægning. Et eksempel er Svendborg Kommune, som har opstillet krav om grønne tage i et helt nyt boligområde Projekt Tankefuld. Eksempler på lignende krav til nye boligområder og renoverede områder i København er Nordhavn, Carlsberg samt Skelbækgade og Grønttorvet i København. Specifikke krav i lokalplanerne De tre regelsæt Lokalplanerne kan omfatte mere specifikke krav til grønne tage såsom tykkelse, typer af vegetation eller materialer, der kan bruges. Frederiksberg Kommune har formuleret lovgivning således, at grønne tage nu er et krav i deres lokalplan, medmindre det grønne tag kommer i konflikt med andre bygningskrav. Et grønt tag består af beplantning ovenpå tagkonstruktionen (indvendig beklædning, dampspærre, isolering m.m.) ovenpå vandtæt membran. Der gælder samme regler for grønne tage som for normale tag i henhold til byggeloven og bygningsreglementet. Dog findes tre regelsæt, der har indflydelse på, hvordan grønne tage skal installeres: Dels er der regler for grønne tage med græs vegetation, hvor der gælder de samme regler og krav som for stråtækte tage, dvs. afstanden til nabobygninger, sti og vejmidte skal være mindst 10 m Tage med mosser og stenurter (sedum)er med hensyn til brandmodstand klassificeret mildere, og der er derfor ingen afstandskrav til tage alene med mosser og stenurt i. Endelige kan lokalplanlæggerne sætte begrænsninger med hensyn til hvilke typer materialer, der kan bruges i et grønt tagprojekt. Kapitel 8.1. Side 2/10. Maj 2012

Politikker for grønne tage i Europa 2. Europæiske regelsæt omkring grønne tage I de fleste hovedstæder i Europa og i mange af Europas storbyer er grønne tage en del af byplanlægningen og klimatilpasningsstrategien på grund af deres evne til at: Fordelene ved grønne tage Reducerer og forsinker afstrømningen af regn fra tagene, så vandet fra taget kommer langsommere til afløbssystemet og i reduceret mængde, dels fordi planterne og vækstmedium optager store dele af vandet, dels fordi der sker en stor fordampning. Reduktion af årligt vandmængden i størrelsen 50 % eller mere. Reducerer forureningsbelastningen fra regnvand, fx tungmetaller, oliestoffer, pesticider m.m. Nedsætter den såkaldte Urban Heat Island effekt, hvor byens høje belægningsgrad med fortove, veje m.m. og mangel på vegetation gør temperaturen i byen er højere end udenfor byen. De grønne tage kan få temperaturen i byen til at falde, hvis et tilstrækkeligt stort areal forgrønnes Forbedrer luftkvalitet, fordi partikler og støv fanges Forbedrer biodiversiteten i byområder Dæmper støj Forbedrer energieffektiviteten i bygninger, især at reducere omkostningerne til aircondition om sommeren Forlænger tagkonstruktionens levetid, da de beskytter mod vind og sol, hvilket øger tagets levetid. Dertil kommer, at grønne tage så også kan være smukke og skabe arkitektonisk nytænkning, samt støtte innovative tilgange til forgrønnelse af byerne. Det skal bemærkes, at markedsprisen på bygninger med grønt tag, typisk er højere end på bygninger uden grønt tag. No-regret løsning Et skridt videre med planlægningen Formålet med alle regelsæt er at bevare og/eller forbedre livskvaliteten i byerne. For at opnå dette prioriterer byplanlæggere og politikere såkaldte no-regret løsninger, dvs. løsninger som allerede nu er en fordel for indbyggerne, og samtidig er en fremtidig løsning. Grønne tage ses som en no-regret løsning, ikke kun i Europa men verden over. Lande som bl.a. Tyskland, Holland, Frankrig og Schweiz er gået et skridt videre med grønne tage ved at iværksætte et eller flere af disse tiltag: Statslig lovgivning om grønne tage Krav til grønne tage i bygningsreglementer Krav om obligatorisk forgrønnelse Økonomiske incitamentsprogrammer Kapitel 8.1. Side 3/10. Maj 2012

Motiveringen for at gøre dette kan være forskellige fra land til land. Nedenfor gives eksempler på hver kategori. Lovgivning på statsniveau: Eksempel Tyskland Der er to love, der tilskynder installering af grønne tage i Tyskland: Lov om natur og beskyttelse (Bundesnaturschutzgesetz BNatSchG) Lov om bygningskonstruktion (Baugesetzbuch BauGB) Loven om natur og beskyttelse fastslår at: byggeri / foranstaltninger, der forringer natur og landskab, skal undgås. Uundgåelige tiltag skal om muligt afbalanceres / kompenseres på stedet, ellers væk fra stedet. Denne lov (BNatSchG) kan gøre byggeprojekter dyre, specielt i byerne. 90 % af de tyske storbyer accepterer grønne tage som en kompenserende foranstaltning, hvilket gør installering af grønne tage attraktiv. Den anden lov (Baugesetzbuch BauGB) har en række paragraffer der kan legitimere implementering af et grønt tag. Fx fastslår paragraf 9, at en bygherre skal tildele områder og sikre tiltag, der beskytter, vedligeholder og udvikler jord, natur og landskab. Der er krav om at bygherren skal sikre beplantning med træer, buske eller anden vegetation på frie områder, fx undergrunds parkeringspladser, og i dele af bebyggelsen. Ideen er at byplanlægningen skal være bæredygtig og at private og offentlige interesser begge skal tages i betragtning. Den væsentligste driver bag den statslige lovgivning i Tyskland har således været at skabe en positiv virkning på byøkologi. Krav i bygningsreglementer: Eksempel Schweiz Direkte og indirekte økonomiske incitamentsordninger Byen Basel indførte i 2002 en ændring til byen bygnings- og anlægslov (Building and Construction Law), der gør grønne tage obligatoriske på nye og renoverede flade tage. Den væsentligste driver for dette tiltag var formuleret som ønsket som at spare energi, samt bevarelse af biodiversitet. Direkte og indirekte økonomiske incitamentsordninger bruges i flere europæiske lande, fx Frankrig, Holland, Østrig, Schweiz og Tyskland. Der har været tale om direkte økonomiske tilskud på 5-30 euro/m2, som har været tildelt som et fast beløb for det grønne tags materiale og installationsudgifter, hvilket typisk udgør 25-50 % af udgiften for et grønt tag eller mindre. Desuden indirekte økonomiske incitamentsordninger, der består af tiltag som fx en nedsættelse af regnvandsafgifter og gunstige lånebetingelser. Kapitel 8.1. Side 4/10. Maj 2012

Direkte økonomiske incitamenter: Eksempel Østrig Byen Linz i Østrig der har krav om obligatorisk forgrønnelse af tagarealer yder økonomiske tilskud til etableringen af de grønne tage. Den væsentligste drivkraft var en erkendelse af store og hurtige tab af grønne områder som følge af industriel og kommerciel udvikling, samt alvorlige problemer med luftkvaliteten. I starten blev 30 % af udgifterne refunderet, i dag er incitamentet 5 % refusion af udgifterne med et maksimum på 7.500 euro. Der ydes tilskud, hvis der er tale om grønt tag på over 100m2 på boligbyggerier og over 500m2 på industribygninger med en hældning på op til 20 grader. Indirekte økonomiske incitamenter: Eksempel Tyskland Effektive lovtiltag og incitamenter Incitamenternes effekt Accept hos borgere I Tyskland ses også en række ordninger, hvor den væsentligste driver har været at undgå omkostninger for kommunerne, samt skabe ordninger der bidrager til at genoprette det naturlige vandkredsløb. Det mest almindelige indirekte økonomiske incitament er regnvandsafgifter. I 70-80 % af de tyske byer eksisterer et afgiftssystem i forbindelse med afledning af regnvand. Indbyggerne betaler således kun for det regnvand, de udleder til kloaksystemet. Regnvandsafgiften er på mellem 0,33 euro og 1,9 euro per m2 per år for befæstede arealer Afgiften nedsættes generelt med 30-70 % per m2 grønt tag per år For en industribygning i Berlin på 3000 m2 betyder dette en årlig besparelse på ca. 2850 euro. 3. Kan incitamentsordninger og lovgivning gøre en forskel? Erfaringen har vist at lovgivning og både direkte og indirekte incitamenter har været meget effektive måder til at tilføre økologisk og rekreativ værdi til byområder. Desuden er der blevet skabt nye forretningsmuligheder for taglæggere, forhandlere af råmaterialer, arkitekter, produktudviklere osv. For bygningsejerne har fordelene været, at bygninger med grønt tag ofte øger deres markedsværdi. De ændrede statslige rammebetingelser for grønne tage i Tyskland har haft stor effekt. De forskellige virkemidler, som fx økonomiske og andre incitamenter, regulering gennem bygningsreglementer og krav i lokalplaner, har haft effekt. Der bygges nu over 11 mio m2 nye grønne tage hvert år ii. I Basel har der været to programmer med direkte økonomiske incitamenter i henholdsvis 1996-97 og 2005-06. Effekten har været stor bevidsthed om og accept af grønne tage blandt andet på grund af den store interesse fra medierne og en informationskampagne rettet mod borgerne. Derfor var der kun ringe modstand mod en ændring af byens bygge- og anlægslov i 2002, hvor grønne tage blev tilføjet. Kapitel 8.1. Side 5/10. Maj 2012

I dag har Basel det største areal per indbygger af grønne tage. Et af succeskriterierne har været at inddrage alle relevante interessenter fra starten for at imødekomme både betænkeligheder og forventninger. Markedet for grønne tage i Danmark 4. Markedet for grønne tage Markedet for grønne tage er stadig lille i Danmark, men der er et udmærket potentiale for vækst specielt hvad angår indarbejdelse af grønne tage i lokalplanerne og planlægningen. Særligt segmentet for ekstensive grønne tage står stærkt og har mange kommuners og borgeres bevågenhed. Der er tre forskellige typer grønne tage, som kaldes henholdsvis ekstensive, semi-intensive eller intensive. De er karakteriseret ved at have forskellig opbygning og sammensætning af vegetationen. Intensive grønne tage har den største evne til at opbevare regnvand og forøge biodiversiteten; planterne er forskellige typer græs, blomster og stenurt, men det kan også være buske og træer, og vækstlag er altid større end 150 mm. Det er dog de ekstensive grønne tage, hvor vækstlaget typisk kun er på 30-80mm og planter er typisk stenurt and moser, der er mest oplagt at bruge ved renoveringsopgaver. De ekstensive grønne tage er en lettere konstruktion end de intensive med kun tyndt vækstmedium, da de koster mindre at installere og vedligeholde, samtidig med at de effektivt kan reducere afstrømningen. Figur 1: Grønt tag over parkeringskælder ved Sluseholmen af typen intensivt tag (Kilde: byggros) Kapitel 8.1. Side 6/10. Maj 2012

Figur 2: Boligkompleks i Prag (Kilde: Optigruen) Barrierer på markedet Der er dog en del markedsbarrierer, der skal overvindes for at sikre en god udvikling rent forretningsmæssigt. Ifølge mange leverandører og installatører af grønne tage i Danmark drejer det sig om: Der mangler en klar statslig lovgivning, der tillader planlægning af grønne tage Der mangler en generel viden om og anerkendelse af fordelene ved grønne tage Der tages kun hensyn til anlægs-omkostninger og ikke den merværdi, som de grønne tage tilfører by, borgere og selve ejendommene Der er stadig manglende kvalitetsbevidsthed omkring grønne tage, hvilket i nogle tilfælde resulterer i, at der installeres billige, lavkvalitetsprodukter Forældede lokalplaner forhindrer ligefrem, at borgere eller kommunerne selv kan installere grønne tage Der mangler fælles normer specielt hvad angår brandsikring iii Nogle savner incitamenter og ser specielt indirekte incitamenter som en realistisk vej til at øge forretningsmulighederne inden for grønne tage. Markedet for grønne tage i Europa Markedet for grønne tage er direkte forbundet med byggeindustrien og påvirkes derfor af byggebranchens kriser. Dette vil altid være baggrunden for markedet for de grønne tage. Mange europæiske lande ser en positiv udvikling af markedet for grønne tage takket være to tendenser. Kapitel 8.1. Side 7/10. Maj 2012

Dels er der behov for at handle hurtigt i forhold til den stigende urbanisering og tab af grønne områder i byerne. Borgerne kræver mere grønne byer, og politikerne er ofte blevet valgt ud fra målsætninger om at gøre byerne attraktive og bæredygtige at bo i. Dels er der erkendelse af, at de grønne tage udgør en vigtig brik i landenes planlægningspolitikker, klimatilpasningsstrategier, lovgivning og incitamentsordninger. Det veldokumenterede tyske marked Det mest avancerede og bedst dokumenterede marked for grønne tage findes i Tyskland, hvor der som nævnt bygges 11 mio. m2 nye grønne tage hvert år. Det der satte gang i denne proces var især en større bevidsthed blandt arkitekter og entreprenører om fordelene ved grønne tage, fx en forøgelse af tagets levetid fra ca. 25 år som typisk gælder for et traditionelt tag til ca. 40 år med et grønt tag, øget tilbageholdelseskapacitet for regnvand, øgede isoleringsfordele og energieffektivitet, samt en større æstetisk værdi. Markedsandele Markedsandelen for grønne tage på flade tage er omkring 15 %. Ekstensive grønne tage udgør 83,1 % (2010) af markedsandelen sammenlignet med 16,9 % (2010) for intensive grønne tage. Mens man tidligere brugte enkeltlags grønne tagsystemer for at holde omkostningerne nede, vælges nu flerlagssystemer. Flerlagssystemerne havde i 2010 en andel på 57,3 % iv. Dette skyldes de lave vedligeholdelsesomkostninger, ca. 0,5 euro/m2/år sammenholdt med at man får bedre funktionalitet i det grønne tag, fx bedre regnvandsopbevaring. I Østrig og Schweiz har de grønne tage en tilsvarende stor markedsandel som i Tyskland. Men også i Italien og Holland forventes lignende markedsandele om end med større interesse for intensive grønne taghaver. Markedsdrivere Opsummerende kan grøn lovgivning om grønne tage betragtes som en væsentlig markedsdriver for grønne tage. Derudover har incitamentsordninger, enten direkte eller indirekte, vist sig at have effekt. Der er dog behov for at skabe mere bevidsthed om fordelene ved grønne tage blandt såvel borgere som arkitekter og entreprenører, samt en stærk politisk vilje til at gennemføre de planlagte strategier. Samme udfordringer i Danmark som overalt i Europa 5. Et fremtidsperspektiv for grønne tage Danmarks fremtidige udfordringer er de samme som i andre europæiske hovedstæder: Urbanisering med tab af grønne områder kombineret med virkningerne af klimaforandringerne og en delvist gammel infrastruktur. Kapitel 8.1. Side 8/10. Maj 2012

Nødvendigt med klare regler For at grønne tage skal blive et vellykket tiltag i byplanlægningen og klimatilpasningen, er det nødvendigt med klare regler omkring udformningen af tagene, så det passer til det planlagte formål med tagene. For eksempel: er formålet med taget at øge biodiversiteten eller mindske regnvandsafstrømningen, eller begge dele? Udnyt erfaringerne Nyt dansk kompetence område? Om forfatteren: Barbara Kleinlercher, Ingeniør hos Grontmij A/S Danmark bør udnytte og bruge den viden, der allerede findes på området til at skabe smarte løsninger. Inddragelse af alle interessenter har vist sig at være en rigtig god måde til at overvinde opfattede barrierer og opnå en accept af bindende lovgivning. Direkte og/eller indirekte incitamentsordninger har vist sig at have en gunstig virkning på markedet for grønne tage, fx jobskabelse og forretningsmuligheder. Fælles for alle tiltagene har det vist sig, at inddragelsen af alle relevante interessenter er vigtig for at imødekomme de forskellige parters forventninger og opnå et tilfredsstillende resultat. Til sidst: Politikkerne kan tage de første skridt mod at gøre grønne tage til et nyt dansk kompetenceområde. For at det skal lykkes, må alle relevante aktører dog inddrages. Især vil borgerne være de vigtigste at få med, for målsætningen må være at skabe de bedste løsninger for dem, der bruger dem, samtidig med at der skal størst mulig opbakning for teknologien. Hvis vi tilgår grønne tage på en sådan interaktiv måde, kan det lykkes at skabe nye grønne jobs og investeringer i området. Barbara er uddannet miljøingeniør fra Danmark Tekniske Universitet. Hun bestod afgangseksamen i 2010 med specialet Evaluation of green roofs as a measure to reduce urban flooding and combined sewage overflow, hvor hun i samarbejde med DHI programmerede en regnafstrømningsmodel af et grønt tag i Odense. I november 2011 bestod hun Green Roof Professional Accreditation i Philadelphia, USA. Barbara har også en MSc i fysisk geografi og meteorologi fra Humboldt og Freie Universität Berlin og arbejdede for Society of Applied Remote Sensing (GAF.AG) før hun flyttede til Danmark. Hun er i dag ansat hos Grontmij i Water & Energy, hvor hun arbejder med modellering af oversvømmelser og grønne tage. Kapitel 8.1. Side 9/10. Maj 2012

i Klassificering som Broof(t2), se kravene i Bygningsreglementet, afsnit 8.5.3.5. ii Manfred Koehler: Green Roof Policy in Germany: Succes and Outlook. Mail: manfred.koehler@fh-nb.de iii Fx svarende til de tyske regler, jnf. FFL-normen fra Landscape Research, Development & Construction Society i Tyskland (Guidelines for the Planning, Execution and Upkeep of Green Roof Sites, engelsk version fra Forschungsgesellschaft, Landschaftsentwicklung und Landschaftsbaue.V, 2002. Se www.fll.de) iv Se eksempler på beregninger og yderligere information på efb-greenroof.eu; fbb.de; dachgaertnerverband.de, samt på Københavns Kommunes hjemmeside. http://www.kk.dk/borger/boligogbyggeri/ansogningombyggearbejde/nyttiginformation/lokala fledningafregnvand/~/media/fd6d381cf1174bcea5ebb1f38e0eabbe.ashx Kapitel 8.1. Side 10/10. Maj 2012

Kort om Grøn Lov og Praksis Håndbog om Grøn Lov og Praksis er en erhvervshåndbog, rettet mod mellemledere og topledere i dansk erhvervsliv og det offentlige. Håndbogen har fokus på nye tiltag indenfor lovgivning rettet mod at virkeliggøre en grøn omstilling i praksis, samt på erfaringer fra de aktiviteter, der er i gang. Den grønne omstilling kræver nye ledelsestiltag i alle virksomheder, offentlige såvel som private, og nye kompetencer til at forstå hvordan og i hvilken takt, den grønne omstilling skal indarbejdes i virksomhedernes strategi og praksis. Håndbogen er et værktøj til ledere, der i deres beslutninger skal kende mulighederne indenfor gældende lov. Håndbogen består af 22 artikler af 16 forfattere og er udviklet i samarbejde med Forlaget Andersen. Erhvervshåndbogen udkommer som abonnement og opdateres 4 gange årligt med nye artikler og er derfor altid aktuel. Den findes på print og som internetversion, og sælges som abonnement til enten print eller internetversion. Du bestiller håndbogen på adm@greenlawandpraxis.dk. Redaktør: Eva Born Rasmussen, Projektchef, Water & Energy, Grontmij T: +45 2723 4634 T: +45 6075 4376 Forfattere: Barbara Kleinlercher Miljøingeniør Grontmij Bjarke Fonnesbech Direktør Delebilfonden Dorthe Kloppenborg Eva Born Rasmussen Hans Peter Slente Jacob Ladenburg John Stefan Olsen Jørgen Hammer Hansen Kamilla Born Frost Katherine Richardson Marina Bergen Jensen Per Rømer Kofod Pernille Hagedorn-Rasmussen Rikke Dreyer Søren Dyck-Madsen Ulrik Dahl Projektleder Økologisk Landsforening Projektchef Branchedirektør Seniorforsker Manuskriptforfatter Tidl. direktør Arkitekt MAA Professor Professor Segmentchef Chefkonsulent Chefkonsulent Klima- og energimedarbejder Direktør Grontmij DI Energibranchen Anvendt Kommunal Forskning (AFK) Freelance Søfartsstyrelsen Freelance KU, Leader Of Sustainability Science Centre KU Life, Skov&Landskab ABB IDA SKI, Formand for Forum for Bæredygtige Indkøb Det økologiske Råd Eksportforeningen

Håndbog om Grøn Lov og Praksis Bestil Håndbog om Grøn Lov og Praksis og få den nyeste viden inden for området. Håndbogen opdateres fire gange om året, både på print- og internetversion. Du bestiller håndbogen ved at skrive til adm@greenlawandpraxis. Priser på håndbogen: Håndbog om Grøn Lov og Praksis: Vælg version Internet (kr. 2980) Håndbog (kr. 3480) Begge (kr. 3980) Fornavn: Efternavn: E-mail: Telefon: Titel: Firma: Adresse: Postnr. og by: Yderligere oplysninger: Eva Born Rasmussen Håndbogsredaktør T: +45 2723 4634 T: +45 6075 4376 email: era@greenlawandpraxis.dk