Pladetektonik og Jordens klima

Relaterede dokumenter
Da Jorden var en kæmpesnebold

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution

1. Er jorden blevet varmere?

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Hvorfor noget særligt?

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre

vores dynamiske klima

Skriveråd til webnyheder

PJ Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

menneskeskabte klimaændringer.

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

Natur og Teknik QUIZ.

Arktiske Forhold Udfordringer

Da Jorden var en kæmpesnebold

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/ Ove Pedersen

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

NaturBornholms skoletjeneste

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Er Jorden blevet varmere?

3. Det globale kulstofkredsløb

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Tre cykler, sommer og en istid

3. Det globale kulstofkredsløb

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Nr Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Copy from DBC Webarchive

Mundtlig eksamen i Geografi C

Et forkromet kig på fortiden

Det ustabile klima NOAHs Forlag

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?


Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Hvad er drivhusgasser

Energibalance og klimafølsomhed

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Iskerner et indblik i fortidens klimaforandringer

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Skabelsesberetninger

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

Undervisningsbeskrivelse

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Historisk geologi 2.kvarter Prækambrium II. Erik Thomsen

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Undervisningsbeskrivelse

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Undervisningsbeskrivelse

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Undervisningsbeskrivelse

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Klimaændringer i Arktis

Klima, kold krig og iskerner

Klimaprojekter i Arktis 2011

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Fordummelse eller forklaring. Populærvidenskabelig formidling I samfundets tjeneste

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsbeskrivelse

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

4) Betragt skemasøjlen "Længde" i tabel 2. Er der system i tallene? Kommentér.

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAX-FILMEN

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 G1

Landskabsdannelsen i Thy

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh

Uran i Universet og i Jorden

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Transkript:

Pladetektonik og Jordens klima

Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer opstår 10-24. december (225-65 millioner år): dinosaurenes tid 31. december, 13.30 (6 millioner år): første hominider / tidlige mennesker Sidste 100 år: 0.6 sekunder før midnat Q: Hvordan studerer vi klimaet gennem Jordens historie AARHUS UNIVERSITET

Fortidens klima Proxy data - Flora og fauna f.eks. foraminiferer - Isotoper f.eks. oxygen (δ18 O) - Landskabsprocesser f.eks. Gletschere eller vand

Fortidens klima Klima-arkiverne i gleschere og iskapper Grønland: sidste 135 Kyr Antarktis: sidste 850 Kyr

Fortidens klima Klima-arkiverne under oceanerne Marine kerner (Ocean Drilling Project) Marine kerner: sidste ~50 Myr Boreskibet Joides Resolution

Fortidens klima Koraller (~105 år) Søsedimenter (~104 år) Andre klima-arkiver Sedimentære bjergarter (~109 år) Speleothemer (~105 år)

Tidsskalaen og relevante klimaprocesser Kontinuitet og tab af opløsning tilbage i tiden

Et paradox: Faint Young Sun paradox

Faint young sun paradox Ruddiman 2013, Fig. 5-2

Klimaet i det tidlige Præ-kambrium (4.4 3.5 Ga) Fossilized raindrops Sedimenter viser tegn på flydende vand siden 4.4 Ga

Faint young Sun paradox Forskellige forklaringer...men de involverer alle høje koncentrationer af: CO 2 + CH 4 (metan)

Klimaet gennem Jordens historie en variabel størrelse Snowball Earth 2,5 Mia. år 545 Mio. år 245 Mio. år AARHUS UNIVERSITET

Neo-Proterozoikum (1000 540 millioner år siden) Neo-Proteorozoiske tillitter i Namibia => Is tilstede ved lave breddegrader

Snowball Earth : Is-albedo feedback => is-udbredelse til ækvator Problem hvordan undslipper Jorden denne ice world?

AARHUS UNIVERSITET Snowball Earth - hypotesen

Klimaet gennem Jordens historie en variabel størrelse Den kambriske eksplosion af liv Moderne ice house 2,5 Mia. år 545 Mio. år 245 Mio. år AARHUS UNIVERSITET

Fortidens klima det lange perspektiv Rekonstruktion af Jordens kontinenter 750 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 750 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 480 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 480 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 180 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 180 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 60 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 60 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 50 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 50 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 40 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 40 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 30 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 30 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 20 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 20 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 10 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 10 Ma

Rekonstruktion af Jordens kontinenter 0 mio. år siden AARHUS UNIVERSITET 0 Ma = nutid

Masseuddøen gennem Jordens historie Den Permo-Triassiske masseuddøen ~252 millioner år siden - 96% af alle marine dyrearter - 70% af alle terrestriske dyrearter Millioner år før nu

Q: Hvad har forårsaget klimaændringerne gennem Fanerozoikum?

Is når der er landmasser ved polerne? => Nej Ordovicium/Silur grænsen: Glaciation ved Sydpolen Carbon: Ingen is ved polerne Ø Silur - N. Devon: Ingen is ved polerne Perm: Glaciation

Klimaet gennem Jordens historie Kambriske eksplosion af liv Moderne ice house Permo-Carboniferous ice house 2,5 Gyr 545 Myr 245 Myr Rigtige ice houses men langt fra Snowball Earth Variationer i størrelsesordenen ~10 C (langt fra Snowball Earth)

Glaciale striationer i permiske aflejringer fra Sydafrika

(325-260 Myr) Is i Afrika!

CO 2 og ændringer i Jordens klima CO 2 i atmosfæren ~ Udbredelsen af iskapper Kritisk tærskel ved 500 ppm (?) CO 2 < 500 ppm => Udbredelse af iskapper og gletschere CO 2 > 500 ppm => Jorden mere eller mindre fri for is Klimasensitivitet over 500 mio. år = 2.8 C Royer et al. 2003

BLAG -spredningshypotesen Øget spredning af oceanbundspladerne Kraftigere vulkanisme Mere CO 2 til atmosfæren

Hydrolyse CO 2 trækkes ud af atmosfæren gennem forvitring Silikatmineraler opløses af grundvand indeholdende karbonsyre: CaSiO 3 + H 2 CO 3 (=H 2 O+CO 2 ) CaCO 3 + SiO 2 + H 2 O

Kemisk forvitring afhænger af: Temperatur (T stigning => hurtigere forvitring) (10 C ~ fordobling af forvitringen) Nedbør (P stigning => hurtigere forvitring) Vegetation (V stigning => hurtigere forvitring) => Hurtigere forvitring i troperne AARHUS UNIVERSITET Ruddiman 2013, Fig. 4-6

Kemisk forvitring: - en klima-afhænging feedback Denne mekamisme sikrer et relativt stabilt klima = Jordens termostat AARHUS UNIVERSITET Ruddiman 2013, Fig. 4-7

Pladetektonik og CO 2 gennem Fanerozoikum (542 mio. år) - Carbon cykler mellem dybe reservoirer og atmosfæren over 10 Myr - Små ubalancer i udvekslingen af CO 2 driver klimavariationer over Myr AARHUS UNIVERSITET

Faint young Sun paradox et gensyn Early Earth : - Svagere sol - Aktiv vulkanisme (mere CO 2 ) - Langsom forvitring - Færre kontinenter (mindre albedo) Modern Earth : Stærkere sol Hurtig forvitring (CO 2 i karbonatbjergarter) AARHUS UNIVERSITET Ruddiman 2013, Fig. 04-08

men hvad med Snowball Earth? Virkede termostaten ikke pga. kontinenterne placering? AARHUS UNIVERSITET

Uplift weathering en aktiv mekanisme (Raymo, Froelich, and Ruddiman) AARHUS UNIVERSITET Ruddiman 2013, Fig. 7-14

Hævning af Tibet-plateauet AARHUS UNIVERSITET Ruddiman 2000

Kontinent-kontinent kollision Kollision af kontinenter bjergkædedannelse eksponering af frisk materiale med stor overflade hurtig forvitring

Uplift Weathering Negativ feedback via global afkøling og mindre forvitring Ruddiman 2013, Fig. 7-19

Klimaet gennem Kænozoikum (sidste 65 mio. år)

Ruddiman 2013, Fig. 7-7 Sidste 50 mio år: Greenhouse til Icehouse

Lukning af Tethys havet og forbindelsen mellem Nordog Sydamerika (4 Ma)

Antarktis isoleres Australia/Antarctica Passage: 40-30 Ma Drake Passage: 25-20 Ma (?) Afkøling af kontinentet?

BLAG-spredningshypotesen og de sidste 50 Myr - Forklarer afløling før 15 Myr (især før 30-40 Myr ago) - Kan ikke forklare afkølingen efter 15Myr Ruddiman 2013, Fig. 7-7 Ruddiman 2013, Fig. 7-13

Hævning af Tibet-plateauet (gennemsnitlig elevation > 5000m) Ruddiman 2013, Fig. 7-15

Hævning af det tibetanske plateau Omfattende opløftning og fysisk erosion => høj kemisk forvitring => mindre CO 2 => Global afkøling gennem sidste 15 mio. år Sediment flux fra Himalaya og Tibet Til det Indiske Ocean Ruddiman 2013, Fig. 7-7 Ruddiman 2013, Fig. 7-17

Kvartæret (sidste 2.6 mio. år) domineret af istider-mellemistider