(Udkast) Studieordning for. Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling

Relaterede dokumenter
,t tl/ Studieordning for Smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling. Aalborg Universitet September 201$

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for Masteruddannelsen i sexologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

Udkast. Studieordning for kandidatuddannelsen i fysioterapi. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2016 XX- XX- 2016

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Global Refugee Studies

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

MASTERUDDANNELSE I GEO INFORMATIK MASTER OF TECHNOLOGY MANAGEMENT (MTM)

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Semesterbeskrivelse for 2. semester Masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Masteruddannelsen i universelt design og tilgængelighed

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelsen i sexologi

Studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, 2012

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

MASTER I UNIVERSELT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

$tudieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi

Moderne Europastudier,

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

MPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Transkript:

(Udkast) Studieordning for Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2013 Ikrafttrædelse 1. februar2014 1

Forord I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 2

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen), bekendtgørelsen nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen hører under Studienævnet for Medicin ved School of Medicine and Health. Masteruddannelsen er tilknyttet Censorkorps for Rehabilitering. Der suppleres efter behov med censorer fra censorkorps for lægeuddannelsen og censorkorps for psykologi. Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på masteruddannelsen i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling forudsætter, at ansøger har bestået en af nedennævnte uddannelser: En bachelor- eller kandidatuddannelse indenfor medicin, medicin med industriel specialisering, klinisk biomekanik, farmaci, odontologi eller psykologi. En professionsbacheloruddannelse til fysioterapeut, sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut. En mellemlang videregående uddannelse til sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut eller ergoterapeut med efterfølgende sundhedsfaglig diplomuddannelse. Ansøgere skal ligeledes have minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. Ansøgere skal have erfaring med smertehåndtering fra f.eks. det sundhedsfaglige område eller i lægemiddelindustrien. Ansøgere med anden tilsvarende uddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for optagelse. Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling. Den engelske betegnelse for uddannelsen er Master of Pain Science and Multidisciplinary Pain Management. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Masteruddannelsen i smertebehandling er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point, hvilket svarer til 1 års heltidsstudium. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Følgende kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbevis efter gennemførelse af Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling: En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på integration af forskningsresultater og praksiserfaring. 3

Masteren kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. 4

2.5 Uddannelsens faglige profil og kompetenceprofil Master Kompetenceprofilen Viden Personer som opnår mastergraden i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling: Skal på et videnskabeligt grundlag have forståelse af og kunne forholde sig kritisk til viden baseret på højeste internationale forskning om: Smerteepidemiologi og -klassificering. Kroniske smerters ætiologiske, fysiologiske, patofysiologiske, psykologiske og sociokulturelle grundprincipper. Mekanismer involveret ved komplekse kroniske smerter. Metoder og strategier til vurdering af smerte i den individuelle patient og behandling af akutte, kroniske og cancer smerter. Farmakologiske fagtermer og begreber samt effekter og bivirkninger i relation til smertebehandling. Medikamentel og non-medikamentel smertebehandling og rehabilitering. Bio-psyko-socio-kulturel smerteforståelse. Patienters oplevelse og håndtering af smerter. Skal kunne identificere videnskabelige og fagligt velbegrundede problemstillinger i relation til smertebehandling på det individuelle, kulturelle og samfundsmæssige niveau. Skal udvise forståelse af og kunne redegøre for: Tværfaglig tilgang til smerte, smerteforståelse og smertebehandling. Centrale forskningsmetodologiske begreber og tilgange til smertebehandling. Principper for design og kliniske afprøvninger inden for smerteområdet. Principper for systematisk litteratursøgning og vurdering af forskningslitteratur. Færdigheder Skal kunne vurdere de problemstillinger som måtte opstå ved eller forud for smertebehandling og kunne vælge blandt fagområdets videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder til at opstille relevante løsningsforslag og/eller behandlingsstrategier på denne baggrund. Skal kunne anvende et tværfagligt perspektiv på og herudfra diskutere og vurdere den enkelte patients oplevelse af smerte samt de bio-/fysiologiske, psykologiske og sociale konsekvenser smerten måtte have for såvel individet som de samfundsmæssige konsekvenser. Skal mestre anvendelse af metoder og strategier til vurdering og behandling af smerter og anvende korrekt fagterminologi. Skal mestre formidling til fagpersoner og ikke-fagpersoner vedrørende faglige problemstillinger og løsningsmodeller. Kompetencer Skal indenfor smertebehandlingsområdet kunne styre, udvikle og overveje arbejdssituationer der er komplekse, uforudsigelige og kan medføre nye løsningsmodeller både ift. patientbehandling og ift. formidlende aktiviteter. Skal kunne vurdere og kombinere sundhedsfaglige, psykologiske, sociale og etiske aspekter af konkrete problemstillinger, herunder egen faglig kompetence samt behovet for inddragelse af eller henvisning til andre faggrupper og/eller instanser, som led i en tværfaglig indsats i smerteforståelse og smertebehandlingen. 5

Skal selvstændigt kunne designe, igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for: At bidrage til udvikling af praksis på et videnskabeligt grundlag samt til nye tiltag indenfor smertebehandling af kroniske smerter. Egen faglig udvikling og specialisering inden for smertevidenskab, -forståelse og -behandling. 6

Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion, såsom: Forelæsninger. Dialogundervisning. Projektarbejde. Case baseret undervisning. Faglig refleksion. Undervisning i praktiske/kliniske færdigheder. 3.1 Uddannelsesoversigt Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Modul 1 Definitioner, klassifikation og udredning af smerte 5 B/IB Intern Modul 2 Medikamentel og non-medikamentel behandling af smerte 5 B/IB Intern Modul 3 Videnskabelige metoder og formidling af kliniske studier 5 7-trinsskala Intern 2. Modul 4 Smertepsykologi og principper for tværfaglig behandling af 5 B/IB Intern smerte Modul 5 Projekt: Udredning og tværfaglig behandling af smerte (case 10 7-trinsskala Ekstern baseret projekt) 3. Modul 6 Kvantificering, karakterisering og vurdering af smerter 5 B/IB Intern Modul 7 Projekt: Smertevidenskab og behandlingspraksis 10 7-trinsskala Intern 4. Modul 8 Afsluttende masterprojekt 15 7-trinsskala Ekstern I alt 60 Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). 7

3.2 Moduloversigt Titel Omfang Forudsætninger Mål Modul 1 (1. semester) Definitioner, klassifikation og udredning af smerte 5 ECTS Ingen særlige. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden: Har viden om og kan redegøre for: Smertedefinitioner, -klassifikationer og -epidemiologi. Smertens tilgrundliggende neurofysiologiske og -biologiske processer. Transition fra akutte til kroniske smerter, herunder mekanismer for lokal og generel sensibilisering i nervesystemet. Socio- og samfundsøkonomiske konsekvenser af smerte. Etik og smerte. Etniske, religiøse m.v. faktorers involvering i individets smerteoplevelse. Problemstillinger ved risiko- patientgrupper Organisering af den tværfaglige smerteindsats i Danmark samt egen og andre involverede faggruppers kompetencer og roller. Færdigheder: Kan anlægge et bio-psyko-social perspektiv på smerte. Kan vurdere smerter og ledsagende dysfunktion subjektivt og objektivt. Kan diskutere og vurdere, hvordan smerteresponset kan moduleres ved forskellige tilstødende omstændigheder og sygdomstilstande. Kan diskutere behovet for smertebehandling og inddragelse af forskellige faggrupper. Kan diskutere og vurdere smertens konsekvenser for individet gennem indtænkning af blandt andet etniske og religiøse forhold. Kompetencer: Kan, indenfor smertebehandlingsområdet, identificere de klinisk relevante mekanismer, vurdere disse og relatere dem til symptombilledet. Kan vurdere behovet for smertebehandling og i relation hertil egen faglige kompetence samt eventuelt behovet for henvisning til andre faggrupper Prøveform Vurderingskriterier Individuel skriftlig prøve, bestået/ikke bestået, intern bedømmelse. Er angivet i rammestudieordningen. 8

Titel Omfang Forudsætninger Mål Modul 2 (1. semester) Medikamentel og non-medikamentel behandling af smerte 5 ECTS Definitioner, klassifikation og udredning af smerte. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden: Har viden om og kan redegøre for: Farmakologiske fagtermer samt farmakologiske grundprincipper for behandling af akutte, kroniske og cancer-smerter, herunder de mest gængse lægemidler som typisk anvendes i smertebehandling. Komplians, adhærence, placebo, nocebo, patientsikkerhed, samt kvalitetssikring af smertebehandling. Endogene systemers relevans for smertelindring i relation til fysisk aktivitet og træning samt betydningen af fysisk aktivitet for smertebehandling og rehabilitering. Anvendelse og effekt af non-medikamentelle behandlingsmuligheder og hvordan disse kan inkluderes i den tværfaglige smertebehandling og rehabilitering. Vigtigheden af professionel kommunikation i smertebehandlings- og rehabiliteringsforløbet. Færdigheder: Kan vurdere effekten af traditionelle lægemidler samt deres anvendelsesmuligheder ved klinisk smertebehandling og ved rehabilitering. Mestrer metoder til medikamentel og non-medikamentel smertebehandling og rehabilitering. Kan diskutere hvorfor traditionel medikamentel og non-medikamentel smertebehandlingstilbud ikke altid er dækkende og foreslå relevante supplerende behandlingsmuligheder. Kompetencer: Kan i dialog med den enkelte patient og tværfaglige samarbejdspartnere designe et individualiseret behandlings- eller rehabiliteringsforløb, som tager højde for de mekanismer, som ligger til grunde for smertebilledet ved den enkelte patient. Prøveform Vurderingskriterier Individuel skriftlig prøve, bestået/ikke bestået, intern bedømmelse. Er angivet i rammestudieordningen. 9

Titel Omfang Forudsætninger Mål Modul 3 (1. semester) Videnskabelige metoder og formidling af kliniske studier 5 ECTS Medikamentel og non-medikamentel behandling af smerte. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden: Den studerende har viden om og kan redegøre for: Centrale sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder ift. smertebehandling, herunder grundlæggende studiedesign og dataindsamlings- og analysemetoder. Centrale forskningsmetodologiske begreber indenfor sundhedsvidenskab samt grundlæggende statistiske begreber og analyser. Sammenhængen imellem forskningsspørgsmål, hypoteseudvikling og metodologiske valg. Kriterier for vurdering af kvalitet i kliniske studier baseret på såvel kvalitative som kvantitative metoder, herunder statistisk validitet. Principper for opbygningen af forskellige typer af videnskabelige artikler og kritisk analyse og vurdering af forskningsbaseret litteratur. Principper for good clinical practice (GCP). Færdigheder: Kan diskutere og kritisk reflektere over sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og valget af forskningsdesign og metoder generelt og ift. konkrete studier. Kan diskutere og vurdere vigtigheden af kvalitetssikring (GCP) af kliniske studier. Kan formidle forskningsresultater og vurdere deres relevans og betydning i relation til såvel individuelle som sociale/kulturelle problemstillinger i forbindelse med smertebehandling. Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer: Kan gennemføre og dokumentere systematisk litteratursøgning og kritisk vurdere forskningsbaseret litteratur på højeste internationale niveau inden for forskellige fagtraditioner Mundtlig prøve med udgangspunkt i en udarbejdet rapport, 7-trinsskala, intern bedømmelse. Er angivet i rammestudieordningen. 10

Titel Omfang Forudsætninger Mål Modul 4 (2. semester) Smertepsykologi og principper for tværfaglig behandling af smerte 5 ECTS Definitioner, klassifikation og udredning af smerte Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden: Den studerende har viden om og kan redegøre for: Kropsforståelsens historie. Psykoneuroimmunologi, herunder relationen mellem psykologiske mekanismer, nervesystemet og immunsystemet. Indlæring og motivation, herunder klassisk og operant betingning. Affekt og kognition, herunder angst, frygt, katastrofetænkning, self-efficacy, locus of control, opmærksomhed og forventninger. Smerter og personlighed, herunder adfærd og sekundær gevinst. Kronificeringsprocessen, herunder personlighedsmæssige træk og sociale relationer, accept og mestring. Kommunikation mellem patient og behandler, herunder verbal og non-verbal kommunikation. Bio-psyko-social intervention og behandlingsprincipper. Psykologisk behandling og rehabilitering, herunder individuel og gruppeterapi og første, anden og tredje generations kognitiv terapi. Færdigheder: Kan diskutere, hvordan affektive, kognitive og personlighedsmæssige faktorer påvirker smerteoplevelsen. Mestrer teoretiske kommunikationsfærdigheder. Kan diskutere og reflektere over udfordringer ved og betydningen af kommunikation i forbindelse med smertebehandling. Kan diskutere og reflektere over betydningen og effekten af tværfaglig smertebehandling og rehabilitering. Kompetencer: Kan inddrage affektive, kognitive og personlighedsmæssige faktorer i en helhedsvurdering af smertepatienten og kan på baggrund af disse designe et tværfagligt behandlingsforløb eller rehabiliteringsforløb, som tager højde for disse. Prøveform Vurderingskriterier Individuel skriftlig prøve, bestået/ikke bestået, intern bedømmelse. Er angivet i rammestudieordningen. 11

Titel Omfang Forudsætninger Mål Modul 5 (2. semester) Projekt: Udredning og tværfaglig behandling af smerte (case baseret projekt) 10 ECTS Forsøgsdesign, videnskabelig metode og formidling af kliniske studier. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden: Den studerende har viden om og kan redegøre for: Smertens kompleksitet, mangfoldighed og forskellig repræsentation i forskellige smertetilstande. Den tværfaglige tilgang til tilrettelæggelse og udførelse af et individualiseret behandlingsforløb. Vigtigheden af identificering af differentialdiagnoser ved klassificering og tilrettelæggelse af behandling af kroniske smerter. Færdigheder: Kan opstille relevant diagnoseforslag, herunder differentialdiagnoser, samt redegøre for de underliggende neurofysiologiske smertemekanismer. Kan foretage en systematisk litteratursøgning og på baggrund heraf foretage en grundig litteraturgennemgang og foreslå et relevant tværfagligt behandlingsforløb for den enkelte patient. Kan anvende forskningsmetodologiske begreber korrekt. Kan diskutere og forholde sig kritisk til den relevante forskningslitteratur på området. Kan foretage relevante metode- og behandlingsvalg og argumentere herfor. Kompetencer: Kan kritisk diskutere og vurdere validiteten af de anvendte metoder i de opstillede behandlingsforløb. Kan redegøre for, analysere og vurdere, hvordan den tværfaglige smertebehandling er specielt anvendelig i det opstillede behandlingsforløb og redegøre for i hvilken udstrækning behandlingssuccesen er betinget af denne. Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig prøve med udgangspunkt i rapport udarbejdet som gruppe på grundlag af udleverede patient cases, 7-trinsskala, ekstern bedømmelse. Er angivet i rammestudieordningen. 12

Titel Modul 6 (3. semester) Kvantificering, karakterisering og vurdering af smerter Omfang 5 ECTS Forudsætninger Modul 1-5 Mål Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Den studerende har viden om og kan redegøre for: Subjektive og objektive metoder til vurdering/kvantificering af smerte i klinikken og til optagelse af anamnese. Brugen af kvantitativ sensorisk testning (quantitative sensory testing, QST) og spørgeskemaer som et værktøj i smerteforskningen og ligeledes i klinisk regi. Implementering af smertemodeller hos forsøgspersoner som et led i udvikling/videreudvikling af metoder til diagnose og behandling af kroniske smerter. Brugen af analyseværktøjer til vurdering af smertens indvirkning på kognition og affekt. Differentiering mellem centrale og perifære sygdomsprocesser vha. forskellige analyseredskaber. Gevinsten ved brug af humane smertemodeller hos raske forsøgspersoner, som et led i smertebehandlingen. Individualiseret smertebehandling. Færdigheder: Kan relatere QST målinger og subjektive målinger af smerte til behandlingsstrategi. Kan anvende relevante værktøjer/metoder til indsamling af data i forbindelse med optagelse af sygehistorie. Kan anvende praktiske analyseværktøjer til vurdering af smertens natur, mekanismer, samt dennes indvirkning på kognition og affekt. Kan anvende analyseværktøjer som et led i diagnosticering af forskellige smertetilstande. Kan identificere områder hvor brugen af humane smertemodeller kan biddrage væsentligt til forbedring af klinisk smertebehandling. Kompetencer: Kan diskutere og kritisk reflektere over områder, hvor brugen af humane smertemodeller kan biddrage væsentligt til forbedring af klinisk smertebehandling. Prøveform Vurderingskriterier Individuel skriftlig prøve, bestået/ikke bestået, intern bedømmelse. Er angivet i rammestudieordningen. 13

Titel Omfang Forudsætninger Mål Modul 7 (3. semester) Projekt: Smertevidenskab og behandlingspraksis 10 ECTS Kvantificering, karakterisering og vurdering af smerter. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden: Demonstrere forståelse af og kan reflektere over: Relevansen af smerteforskning og humane kliniske eller eksperimentelle smertemodeller i relation til diagnostik og klinisk smertebehandling. Hvad der karakteriserer et godt forsknings- og afprøvningsdesign. Kan foretage abstraktion fra en praksisnær problemstilling til formulering af en teoretisk problemstilling, som kan undersøges videnskabeligt vha. kvantitativ metode og begrunde dennes faglige relevans. Færdigheder: Kan designe en forsøgsprotokol og anvende denne til udførelse af videnskabelige undersøgelser indenfor smertevidenskab og smertebehandling. Kan opsamle, kvantificere og præsentere relevante data på baggrund af hypoteseopstilling. Kan behandle data og redegøre for valg af analysemetode. Kompetencer: Kan planlægge og gennemføre et udviklingsarbejde og demonstrerer evne til projektstyring. Kan diskutere og forholde sig kritisk til egne metodologiske valg og deres konsekvenser samt diskutere evt. relevante alternativer. Kan diskutere relevansen og vigtigheden af egne fund og konklusionerne fra projektet til den eksisterende viden indenfor smerteforskning og/eller kliniske smertebehandling Kan vurdere eget læringsbehov og tage ansvar for egen læring. Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig prøve med udgangspunkt i en udarbejdet rapport som dokumenterer gruppearbejdet, 7-trinsskala, intern bedømmelse. Er angivet i rammestudieordningen. 14

Titel Omfang Forudsætninger Mål Modul 8 (4. semester) Afsluttende masterprojekt 15 ECTS Alle øvrige moduler og projekter på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden: Kan gøre rede for baggrunden for den valgte problemstilling og argumentere for dens smertefaglige relevans. Demonstrerer dybtgående forståelse af relevant smertefaglig viden inden for et udvalgt område samt af specifikke smertefaglige begreber, teorier, metoder og færdigheder i relation hertil. Færdigheder: Kan identificere og dokumentere en videnskabelig problemstilling inden for det valgte problemområde samt diskutere eventuelle forskningsetiske aspekter af denne. Kan analysere det valgte teoretiske eller empiriske materiale med inddragelse af fagrelevant litteratur, teori og metode. Kan applicere tidligere modulers begreber, teorier, metoder og færdigheder på en konkret videnskabelig problemstilling. Kan formidle, diskutere og perspektivere masterprojektets resultater i form af en sprogligt stringent rapport eller et udkast til en videnskabelig artikel. Kompetencer: Kan foretage en reflekteret udvælgelse og kritisk vurdere forskellige typer forskningsbaseret viden. Kan styre en projekt- og undersøgelsesproces, som er kompleks og uforudsigelig og kan nødvendiggøre alternative løsningsmodeller. Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en videnskabelig analyse med efterfølgende vidensformidling. Kan selvstændigt og på et videnskabeligt grundlag bidrage til udvikling af teori og/eller praksis inden for smertehåndtering, herunder udvikle nye tiltag og strategier. Kan selvstændig tage ansvar for egen læring og faglige udvikling. Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig prøve med udgangspunkt i et masterprojekt som dokumenterer det studenterstyrede, problemorienterede projektarbejde, 7-trinsskala, ekstern bedømmelse Er angivet i rammestudieordningen. 15

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen skal godkendes af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ikrafttrædelse planlægges at være pr. 1. februar 2014. I henhold til Aalborg Universitets kvalitetshåndbog og Rammestudieordningen for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder afsluttende masterprojekt I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatog masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Fakultetets hjemmeside. 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Afslutning af masteruddannelse Masteruddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, den er påbegyndt. d- sproget(ene) dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 1 Eller et andet et fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse) 2 Studienævnet kan dispensere herfra 16

5.7 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 17