Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Relaterede dokumenter
Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Børn og Unge i Furesø Kommune

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Den pædagogiske læreplan

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Kvalitetsrapport Hadsten Børnehave Delrapport

Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Hedensted kommune. Kvalitetsrapport. Læring i Dagtilbud

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Tryghed, Leg og Læring Børn forandrer verden (vision for børneområdet (fra 2012))

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Strategi for Børn og Unge. Lemvig Kommune

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge

Konkrete indsatsområder

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børn og unge former fremtiden

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Hjernen og hjertet/ KIB. Camilla Brændemose Dagtilbudsleder Gentofte kommune Børnehuset Ellegården

Handleplan for inklusion jan 2018

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Temperaturmåling 2010

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Forord. og fritidstilbud.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Kvalitetsrapport Hadsten By Delrapport

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Referat af møde i Opgaveudvalg Strategi for fællesskaber for børn og unge

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

2018 UDDANNELSES POLITIK

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Fælles Pædagogisk Grundlag

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

9 punkts plan til Afrapportering

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Overblik over forandringer til Budget 2016

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Rathsacksvej 12

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Børne- og Ungepolitikken

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Børne- og Ungepolitik

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Børne- og Ungepolitik

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Transkript:

Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber. Strategien definerer ét fælles værdigrundlag, målsætning, rammevilkår, og principper for udvikling af børne- og ungemiljøer. Strategien anviser endvidere tre prioriterede indsatsområder. Indsatsområderne er: Vi har tydeligt ansvar med klare roller, og vi samarbejder Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde Vi har gode overgange med sammenhænge Denne indsatsplan uddyber disse tre prioriterede indsatsområder, der i et toårigt perspektiv skal drive implementering af Strategi for fællesskaber for børn og unge. Endvidere angives en overordnet plan for opfølgning. 1

Vi har tydeligt ansvar med klare roller, og vi samarbejder Fællesskaber med forskellighed er en fælles forpligtelse. Det omfatter alle børn og unge i Gentofte Kommune, deres forældre og de ledere og medarbejdere, der arbejder med fællesskaber i tilknytning til dagtilbud, skoler og sociale institutioner i Gentofte Kommune. Tydeligt ansvar med klare roller og samarbejde er et centralt indsatsområde for implementering af strategien. Forventningsafstemning gennem dialog skal bidrage til sådan en tydelighed. Indsatsplanen følges op af materiale, der understøtter dialoger om fællesskaber. Tydeligt ansvar De voksne har et tydeligt ansvar for at etablere og vedligeholde et samarbejde om det fælles, der definerer de konkrete fællesskaber, som de udspiller sig i børne- og ungemiljøerne. Det gør de ved at etablere og vedligeholde et samarbejde, der opleves meningsfuldt, og som er funderet i børne- og ungemiljøerne. Klare roller De klare roller tydeliggøres gennem dialoger, som skal foregå blandt ledere, medarbejdere, forældre og børn og unge, og på tværs af miljøerne. Dialogerne understøtter, at vi sammen udvikler fællesskaber med forskellighed, hvor børn og unge har muligheder for at deltage, hvor de trives, udvikler deres kompetencer og udfolder deres potentialer. Værdigrundlaget for dialogerne er, at fællesskaber er en styrke og at forskellighed, er et potentiale. Samarbejde Samarbejdet udfoldes både i formelle rammer og i uformelle rammer på tværs af børne- og ungemiljøerne. Det betyder, at dialoger om fællesskaber både sættes på dagsorden på møder, for eksempel med drøftelse af forventninger til ansvar, roller og samarbejde og med fastsættelse af og fortløbende opfølgning på retningslinjer og aftaler for de konkrete fællesskaber. Dialoger om fællesskaber kan også foregå i uformelle rammer om konkrete, aktuelle situationer, der handler om fællesskaber. Dialogerne er kendetegnet ved: 2

Dialoger og samarbejde på tværs understøttes organisatorisk Dialoger om fællesskaber sker med afsæt i strategiens værdigrundlag, uanset om det er i formelle eller uformelle rammer Dialoger om tydelige roller, ansvar og samarbejde for fællesskaber prioriteres i alle kommunens dagtilbud, skoler og sociale institutioner Alle børne- og ungemiljøer har en systematik for arbejdet med fællesskaber, herunder en plan for dialoger om fællesskaber. Børn og unge er gode til at modtage hinanden og tilbyde hinanden deltagelsesmuligheder i etablerede og i nye fællesskaber udviser imødekommenhed, interesse og nysgerrighed for andre børn og unge Ledere og medarbejdere Ledere Medarbejdere sikrer, at alle børn og unge har deltagelsesmuligheder i fællesskaber understøtter dialog med forældre identificerer de største udfordringer og muligheder for en fremadrettet udvikling og anviser en sammenhængende tilgang til at virkeliggøre disse muligheder er på forkant med at realisere strategien har tydelig faglighed, der sikrer børn og unges udvikling og trivsel samarbejder tværfagligt udarbejder tydelige handleplaner med konkrete mål, der følges op på 3

Bestyrelser: er med til at udfolde strategien og implementere den sætter fællesskab systematisk på dagsordenen og italesætter forventninger til forældrene gennem hele forløbet i institutionen og skolen er sparringspartner for ledelsen Forældre udviser holdninger og handlinger, der fremmer fællesskaber med deltagelsesmuligheder i de fællesskaber, deres børn deltager i udviser åbenhed over for de andre børns forældre og indgår i de forældrefællesskaber, der knytter sig til de fællesskaber, deres børn og unge deltager i inspirerer deres børn til at være imødekommende, interesserede og nysgerrige overfor andre børn er med til at sætte de konkrete retningslinjer for de fællesskaber, deres børn indgår i Forældre er bevidste om deres barn i fællesskabet (Tryghed, leg og læring børn forandrer verden) Forældre har en særlig forpligtelse til at bidrage til og være en del af fællesskaber i skolen, hvor man lærer af og sammen med andre (Læring uden grænser) 4

Vi udvikler kompetencer til flerfagligt samarbejde Indsatsplanen sætter fokus på hvilke kompetencer, der er nødvendige for at realisere visionen om fællesskaber. Særligt har vi fokus på ledelse af og kompetencer til flerfagligt samarbejde. Og vi udnytter de samlede kompetencer, så de kommer det enkelte barn, den enkelte unge og fællesskaberne til gode. Det gør vi ved, at ledere og medarbejdere agerer proaktivt i et flerfagligt samarbejde: Hvor traditionelle fag- og institutionsgrænser overskrides gennem udvikling af ny fælles praksis og flerfagligt samarbejde Med en større udnyttelse af en faglig synergieffekt mellem faggrupper og med udvikling af tværprofessionelle miljøer Med praksisnær kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling med fokus på flerfagligt samarbejde er et del-element i den samlede kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i dagtilbud, skole og sociale institutioner i Gentofte Kommune. Indsatsplan for kompetenceudvikling 2016 2018 Vi vedligeholder kompetenceniveau på dagtilbudsområdet Vi øger kompetenceniveauet på skoleområdet Vi sikrer overblik over tilgængelige kompetencer lokalt og kommunalt Vi har en systematik for arbejdet med fællesskaber Vi organiserer kompetenceudvikling og brugen af denne både lokalt og kommunalt 5

Vi har gode overgange med sammenhænge Overgange mellem fællesskaber er en naturlig del af alle børn og unges liv og indeholder potentielt udviklingsmuligheder. Gode overgange er kendetegnet ved sammenhæng og stærke forbindelser, der sikrer overførsel af erfaringer og viden, relationer, kompetencer, læring og tryghed. Sammenhæng og stærke forbindelser udvikles, når forældre og professionelle samarbejder. Gennem samarbejdet udvikles et fælles sprog og en ny fælles praksis, hvor traditionelle fag- og institutionsgrænser overskrides. Gode overgange styrkes endvidere, når professionelle udarbejder anvendelige og gode rettidige handleplaner, og når der er faste procedurer for overlevering af viden, feedback og læring. Gode overgange med sammenhæng har til formål: At sikre børn og unge de bedste forudsætninger for at træde kompetente ind i nye fællesskaber, hvor de oplever at have deltagelsesmuligheder, at høre til, at have en naturlig plads og at blive betragtet som en, der kan, ved og er noget At sikre fleksibilitet og sammenhæng mellem forskellige fællesskaber, så børn og unge oplever at være kompetente deltagere i de forskellige fællesskaber, som de indgår i At forældre oplever og indgår i gode overgange for deres børn. Overgangen mellem dagtilbud og skole er en vigtig overgang mellem to miljøer for mange børn. Indsatsplanen retter særligt fokus på overgangen for de børn, der har særligt behov for sammenhæng. Denne målgruppe adresseres i indsatsplanen, som de børn, der i forvejen er kendt i Pædagogisk-psykologisk rådgivning og/eller i fagteam Børn og Familie. 6

Indsatsplan for gode overgange med sammenhænge 2016 2018: Alle ledelser skaber rum for dialoger på tværs af overgange, hvor der udvikles fælles sprog og fælles forståelse af strategien Medarbejdere tager initiativ til en forventningsafstemning mellem forældre barn medarbejdere i forbindelse med en overgang Der udarbejdes faste procedurer, der sikrer gode overgange Særligt fokus på gode overgange fra dagtilbud til skole for børn, der er kendt i Pædagogisk-psykologisk rådgivning/børn og Familie - indsatsplan: Professionelle bruger overgangsmaterialet som arbejdsredskab, som overleveringsmateriale og som et dialogredskab til forældresamtaler og til samtaler mellem dagtilbud og skole. Materialet bruges således i dagtilbud og bringes videre til skolen Dagtilbud tager initiativ til at starte overgangsforløb til skole tidligt, så der er taget stilling til det rette skoletilbud, når barnet starter i skole Professionelle tager initiativ til, og forældre indgår i, opbygning af stærke fællesskaber allerede i indskolingen, både i børne- og i forældregruppen Forældre modtager relevant rådgivning med overblik og muligheder, når deres barn visiteres til tilbud 7

Plan for opfølgning Børne og Skoleudvalget træffer beslutning træffer beslutning om, hvordan udvikling af fællesskaber for børn og unge følges på politisk niveau. Der følges op på strategiens 2-årige indsatsplaner på centralt- og decentralt niveau inden for det gældende styringskoncept i Gentofte Kommune. Der udarbejdes inspirationsmateriale til dialoger om fællesskaber i forlængelse af strategien. 8