FLYNYT: Udgives af: Flyvertaktisk Kommando Kølvrå 7470 Karup Redaktion: Oberstløjtnant, ansvarshavende redaktør P.E. Andersen Inspektions- og Våbenkontrolsektionen Flyvertaktisk Kommando 99 62 49 50, lokal 5201 Redaktør: Arne B. Nielsen Flyvertaktisk Kommando 99 62 49 50, lokal 5116 40 80 17 72 (Mobil) 99 62 49 52 (Fax) E-mail: flynyt@post11.tele.dk Intranetadresse: FLYNYT Postadresse: FLYNYT Flyvertaktisk Kommando Kølvrå 7470 Karup Layout og trykning: Lyth bogtryk & offset Fonnesbechsgade 7 7400 Herning Tlf. 97 12 39 60 Fordeling: Flyvertaktisk Kommando Administrationssektionen Sekretariatet 99 62 49 50 lokal 6376 Deadline for indsendelse af artikler til næste nummer af FLYNYT er: Fredag den 21. februar 2003. FLYNYT fordeles til militære tjenestesteder, biblioteker, dagblads- og tidsskriftredaktioner. Artikler optaget i FLYNYT er alene udtryk for forfatternes egen holdning eller opfattelse. ISSN: 0907-1962 INDHOLD: Ny luft under vingerne............................. 3 Tab af ekspertise.................................... 4 Fennec-helikopterne bestod bjergflyvning........ 5 F-22 Raptor med to AIM-120 missiler............ 6 Heltene fra Manas hædret med medaljer.......... 7 Forslag til besparelse gav bonus................... 8 Polen valgte F-16................................... 8 Den nye VUT-struktur er indført................... 9 F-22 klar til operativ test........................... 9 Værnepligtige trives på Flyvestation Karup..... 10 Nato s nye styrkestruktur......................... 11 Den internationale JAS 39C Gripen............. 12 Er det slut med GPS-styring af våben........... 14 Farvel og tak.................................... 15 Bosnien tilstræber normalisering................ 15 Tak for et godt blad............................... 16 Mekanikerne reparerer døgnet rundt............. 17 Køkkenet alle brokker sig over.................. 18 En ristet med det hele............................ 19 Kokkens uheldige dag............................ 20 Mystiske fremmede i mørket..................... 21 De jagter tyvene på Manas....................... 21 Ro på hjemmefronten giver glade soldater...... 23 Havareret F-16 hjem til undersøgelse........... 24 Landet der overrasker............................ 26 Da en mand var en mand......................... 29 Lufttankning...................................... 30 Danske F-16 klar til alt vejrlig................... 31 Serberne genåbner Flyvestation Ponikve........ 32 Antikolisionsudstyr installeret i Galaxy......... 33 Syge soldater i sikre hænder..................... 34 Kongebesøg på Kløvermarken................... 35 Supermarine Sea Otter Mk.I..................... 37 Luftforsvarssystem moderniseret................ 38 DEHAWK blev ceremonielt overdraget......... 39 Manden er gal - lad ham endelig blive i hæren.. 40 Samarbejde gav gensidig gevinst................ 40 Alarmeringsøvelse Gul Kronjuvel 2002......... 41 Teknisk vagtskifte i Manas....................... 43 Første EH-101 klar til produktion............... 44 Lige som at være husmoder...................... 45 Selvgjort er penge sparet......................... 46 Dansker ved styrepinden i Manas................ 47 F-22 Raptor har affyret sit første AIM-120 missil 47 Forsiden denne gang: Dansk F-16 pilot i ørkenuniform på Manas-basen i Kirgisistan. (Foto: Brian Jacobsen, Fototjenesten Flyvestation Skrydstrup).
Ny luft under vingerne Af generalmajor Leif Simonsen, Chef for Flyvertaktisk Kommando F Livremmen skal spændes ind Året sluttede som bekendt med erkendelsen af Forsvarets store økonomiske problemer for den resterende del af forligsperioden. Der er i skrivende stund ikke overblik over, hvad vi skal gøre for at korrigere dette, men vi vil så hurtigt som muligt skalyvevåbnets omstilling mod et Expeditionary Air Force tog for alvor fart i år 2002. I den amerikansk ledede koalition mod terrorisme har vi igennem hele året ydet et substantielt bidrag. Den danske C- 130 fløj i perioden fra 15. marts til 23. september, under callsign HAM- LET, 79 missioner over Afghanistan. I samme periode kontrollerede, læssede og lossede det danske Air Movement Control Element mere end 10 mio. tons gods. Et godt samarbejde med de hollandske og norske flyvevåbner var etableret, og på Flyvevåbnets 52 års fødselsdag 1. oktober overtog seks danske F-16 og et større STO bidrag, i alt ca. 150 mand den danske tilstedeværelse på Ganci Jr. Air Force Base i Manas, Kirgisistan, igen i samarbejde med Holland og Norge. Over 1000 flyvetimer i Afghanistan I dette tætte samarbejde har danske F-16 siden oktober fløjet over 1000 timer combat sorties og bidraget til luftdækningen af specialstyrkernes operationer i Afghanistan. Operationerne udføres under stor risiko i de vanskelige tilgængelige bjergområder. EPAF landene overtog opgaven fra de franske MIRAGE 2000 og US Marine Corps F-18 fly. Med de nyeste præcisionsvåben og kommunikationssystemer har F-16 bevist sin evne til at levere et særdeles slagkraftigt bidrag, som er fuldt på højde med de bedste. Præcist som det var tilfældet med vores indledende C- 130 og AMCE bidrag. Der er for mig ingen tvivl om, at det bl.a. er disse typer af bidrag, der er brug for i fremtidens konflikter, og Flyvevåbnet har nu bevist, at vi er klar til at løse opgaven selv under særdeles vanskelige forhold og store logistiske udfordringer. Manas, Kirgisistan, er meget langt hjemme fra. NATO har under Prag topmødet netop understreget, at denne type af bidrag fra nationerne vil være meget efterspurgte. Konceptet afprøvet i Norge og Polen Øvelse STRONG RESOLVE i foråret gav en god mulighed for at øve artikel 5 operationer i Norge og samtidig øve kriseoperationer i Polen. Kontrol- og Luftforsvarsgruppen fik i Polen lejlighed til at afprøve nyt udstyr og konceptet for integrering i luftforsvarssystemer under deployering til et fremmed land. Vores koncept for operationsstøtteeskadriller viste sig bæredygtig under usædvanligt vanskelige forhold. STRONG RESOLVE blev afviklet samtidig med den reelle udsendelse til Manas, hvilket satte stor fokus på hele den overordnede styring. Flyvevåbnet blev således udfordret ved at have styrker deployeret til et stort antal geografisk spredte lokalisationer til løsning af et meget differentieret opgavekompleks. Hen over sommeren og efteråret fortsatte denne tendens, idet vi samtidig deltog i Balkan Air Operations og ydede en betydelig støtte til Danmarks EU-formandskab. Fokus på havmiljø I samme periode var der endvidere øget politisk fokus på havmiljøopgaven, en opgave der blev løst til 100,1 %. I forbindelse med klargøringen af danske F-16 til afløsning af C-130 og AMCE i Kirgisistan påtog Flyvevåbnet sig endvidere en ikke ubetydelig uddannelse af norske piloter i anvendelsen af præcisionsbomber. En uddannelse, der blev udført under vanskelige forhold, men alligevel gav det ønskede resultat. Disse aktiviteter blev gennemført, stort set uden at alle Flyvevåbnets uddannelses-, trænings-, myndigheds- og suverænitetsopgaver blev påvirket. Imidlertid måtte vi erkende, at tilmeldingerne til den flyvende deltagelse i året Tactical Fighter Weaponry var præget af landenes deltagelse i skarpe operationer, og derfor var få. Øvelsen blev derfor aflyst, og der blev alene gennemført de skarpe skydninger til piloternes kvalifikationsprogrammer. Alle i Flyvevåbnet involveret De skarpe udsendelser af C-130, AMCE og F-16, specielle opgaver og øvelse STRONG RESOLVE har bragt fokus på Flyvevåbnets måde at organisere logistikken på. Vi må i dag erkende, at Flyvevåbnets størrelse medfører, at selv udsendelser af mindre omfang på den ene eller anden måde vil involvere næsten alle i Flyvevåbnet. Flyvematerielkommandoen og Flyvertaktisk Kommando vil derfor i det nye år se på mulighederne for i højere grad at operationalisere logistikken, således at den bedre kan honorere kravene til de mangeartede udsendelser. FTK vil samtidig vurdere mulighederne for en generelt mere central styring af udsendte operationer FLYNYT 1-2003 3
be dette overblik og herefter drøfte mulighederne på alle niveauer. Staben i Flyvertaktisk Kommando er i samarbejde med Flyvematerielkommandoen ved at udarbejde en handleplan for mulige tiltag, og der vil blive tale om en fælles og samlet indsats for at få økonomien i år 2003 og 2004 til at hænge sammen. For år 2003 vil der formodentlig ske en fortsættelse af den restriktive ansættelsespolitik, reduktion af driftsbudgetterne og en dæmpning af væsentlige aktiviteter tiltag der vil opleves som større afstand mellem mål og midler i hverdagen. Færre reduktioner i 2004 For 2004 kan der eventuelt blive tale om mindre ændringer i strukturen. Kommer sådanne strukturreduktioner på tale, vil det ske med sigte på de mindst mulige langsigtede alvorligere konsekvenser for Flyvevåbnets virke. En sådan vanskelig proces stiller særlige krav til alt personel om loyalitet, forståelse og gensidig støtte internt i Flyvevåbnet og hele Forsvaret. Jeg er sikker på, at vi skal komme godt igennem også dette. Implementeringen af indeværende forlig fortsætter jo samtidig og er i god gænge. Imidlertid har vi stadig de helt store projekter foran os, så der er totalt set behov for, at vi bider tænderne sammen og fokuserer al vilje og kraft på at stå sammen. Tak for den enorme indsats Jeg vil til slut udtrykke min store uforbeholdne anerkendelse af den enorme indsats, Flyvevåbnets personel har ydet i det forløbne år. Det var et hårdt arbejdsår, hvor de nye udfordringer blev taget op med godt humør og en vilje til at få opgaverne løst med den professionalisme, der altid præger hele vort virke. Når jeg ser tilbage på årets aktiviteter, er jeg ikke i tvivl om, at Flyvevåbnet har skrevet historie i år 2002. Det er nu klart for enhver, at Flyvevåbnet er rede til at løse også de vanskeligste internationale opgaver med bidrag, der har stor slagkraft og er efterspurgte. Det danske Flyvevåbens indsats i 2002 har bestemt tjent hele nationen til ære. Nyt job Tab af ekspertise Tekst og foto N.M. Schaiffel-Nielsen Forsvarsforligets mange omplaceringer af enheder kommer til at betyde et erfaringstab for Flyvevåbnet. Hvor stort kan ingen sige endnu, men mange har allerede søgt nye græsgange, vi traf én af dem i Københavns Lufthavn i Tune ved Roskilde. T une Lufthavn den 24. oktober. En brandrød Eurocopter EC135 kom langsomt flyvende ind mod det publikum, der står udenfor termina- Seniorsergent H.J.H. Larsen med fødderne svævende frit i luften på vej ned mod cementen fra sin nye arbejdsplads en Eurocopter EC135 fra UNI-FLY i Svendborg. 4 FLYNYT 1-2003
len. Over døren i styrbords side er der monteret en hoist. To personer i lige så brandrøde flyvedragter står ude på landingsskien. Helikopteren svinger rundt, den ene af de to bliver hoistet ned på tarmac en. Det viser sig at være seniorsergent og leder af linen ved Hærens Flyvetjenestes Observationshelikopterkompagni på Flyvestation Vandel, Hans Jørgen H. Larsen. Rejser med vemod Hvad i alverden laver du i den mundering? spørger vi. Jeg er på typeomskoling til Eurocopter EC135, som jeg skal arbejde på i fremtiden. Vil det sige, at du forlader dit gode job som linechef? H.J.H. Larsen er helhjertet fynbo, og har boet på øen det meste af sit liv, og kan ikke forestille sig at flytte fra Fyn, han siger: Afstanden til Karup bliver ganske enkelt for stor, og jeg vil ikke flytte min familie. Jeg kan til gengæld betro dig, at det er med den største vemod jeg den 1. marts siger farvel til Flyvevåbnet efter godt 25 års tjeneste. Larsen er ikke den eneste tekniker, der er rejst eller planlægger at rejse. Lige nu er der forsvundet seks teknikere fra Oberservationshelikopterkompagniets Flightline, og skal man tro Personelsektionen, vil tallet ikke stoppe der. Panserværnshelikoptere fra Hærens Flyvetjeneste i Makedonien - Fennec-helikopterne bestod bjergflyvning Tekst A.B. Nielsen Foto Hærens Flyvetjeneste Task Force Fox (TFF) var navnet på den hollandsk ledede Nato-brigade i Makedonien. Den blev i august sidste år med kort varsel aktuel for Hærens Flyvetjeneste (HFT) fra Flyvestation Vandel. I slutningen af juni 2002 blev HFT bedt om at stille med tre Fennec panserværnshelikoptere til NA- TO i Makedonien, den ene beregnet som reserve. I begyndelsen af august fløj helikopterdetachementet (HEL- DET) mod de sydligere himmelstrøg. Et hold på 25 mand bestående af piloter, skytter, teknikere, specialister inden for tankning, signal, forsyning, elkraft og en flyveleder sagde for en stund farvel til deres familier. Makedonsk parlamentsvalg Opgaven for HELDET lød på støtte Det var en stor oplevelse for besætningerne at flyve i det fremmede terræn. FLYNYT 1-2003 5
til Task Force Fox, hvis primære opgave var at følge forholdene op til, under og efter det makedoniske parlamentsvalg den 15. september. Mere konkret udført som fotorekognisering, sling-transport (ophængt last under helikopteren), VIP-transporter, almindelige transporter, lettere sygetransporter og flyvende kommandopost. Udrejsen var problemfri flyvning Med start fra Vandel den 10. august fløj de tre helikoptere over Tyskland og Østrig for fem dage senere at krydse Adriaterhavet på sit smalleste sted ved Brindisi i Italien. Herfra var det kun en smuttur til destinationen, Skopje i Makedonien. Egentlig ville besætningen helst ikke flyve over vand i den én-motorede Fennec-helikopter, men de diplomatiske godkendelser for overflyvning af Østeuropa havde man ikke. Vi havde bevidst valgt at mellemlande i større lufthavne, således at et Hercules- eller Gulfstream-fly kunne levere reservedele eller anden teknisk støtte, siger chefen for det udsendte HELDET, kaptajn Alan Andersen (HFT), men det blev heldigvis ikke nødvendigt. Forinden var kabinen i helikopterne blevet udstyret med væg-til-væggulvtæppe af kevlar, der kan modstå et 7,62 mm projektil affyret fra 100 meters afstand. På samme måde er sæderne blevet ekstra armeret. Men den største fjende i Makedonien er dog det bjergrige terræn og de udlagte miner i det ellers smukke landskab. Derfor brugte besætningen de første 3-4 dage efter ankomsten til at vænne sig til området. Gode staldtips om bjergflyvning fra de tyske helikopterbesætninger, som danskerne tog over efter, var guld værd. Sikker flyvning i missionsområdet Totalt blev der fløjet knapt 292 timer i missionsområdet, hvoraf fotorekognoseringen tegnede sig for cirka halvdelen af flyvningerne. Videooptagelserne fra helikopterne viste sig at være en fremragende metode til dokumentation af uroligheder og vejblokader i området. HELDET har flere gange i perioden fløjet med lettere sårede personer fra TF FOX s hovedkvarter til den tyske læge i Camp Erebino. Oveni blev transport-, VIP- og øvelsesflyvninger og andet udført på et højt flyvesikkerhedsmæssigt niveau, trods vejret i bjergene er meget uforudsigeligt. Hjemturen via Østeuropa Den 28. oktober vendte helikopterne sine aerodynamiske næser hjemad, og via Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland landede besætningerne efter tre dage atter i Vandels velkendte omgivelser. Hovedstyrken kørte hjem de efterfølgende dage, og de sidste sluk-og-lukfolk vendte hjem 2. november. Alt sammen heldigvis uden større problemer. Gode minder Well done, I har atter udvist professionalisme og vist vore partnere, at det danske forsvar kan. Dette var hovedbudskabet fra henholdsvis generalmajor Leif Simonsen, chefen for Flyvertaktisk Kommando og generalmajor Poul Kiærskou, chefen for Hærens Operative Kommando, ved paraden for de hjemvendte den 11. november på Flyvestation Vandel. Her var mange pårørende mødt op for at overvære den egentlige afslutning af udsendelsen til Makedonien. Idet hele familien er berørt af soldatens udsendelse, er det vel på sin plads at sige, at de pårørende også er en del af udsendelsens helhed. Under den efterfølgende snak mellem kaffe og snitter blev der udvekslet oplevelser og minder, mens der sitrede en tydelig atmosfære af stolthed og indfriet eventyrlyst hos såvel konstabler, stregbefalingsmænd som officerer. F-22 Raptor med to AIM-120 missiler under vingerne Bedst som alle gik og troede, at F-22 Raptor kun skulle optræde som stealth luftoverlegenhedsjager, meddeler Lockheed Martin, at man i slutningen af august fra Edwards Air Force Base, Calif, har gennemført test med flyet, hvor det har fløjet med to stk. AIM-120 AMRAAM Advanced Medium Rage Air to Air Missiles (Avanceret luft-til-luft missil med mellemstor rækkevidde) hængt op på stationer under vingerne. Forklaringen er, at hvis missionen ikke kræver, at flyets radarprofil er så lille (stealthy) som muligt, kan man nu også hænge våben på flyet udvendigt. Tekst: s-n Foto: Lockheed Martin F-22 Raptor fotograferet nedefra under prøveflyvningen med to stk. AIM-120 AMRAAM Advanced Medium Range Air to Air Missiles (Avanceret luft-til-luft missil med mellemstor rækkevidde). Flyvningen foregik fra Edwards Air Force Base, Calif. 6 FLYNYT 1-2003
Heltene fra Manas hædret med medaljer Efter at have læsset og losset mere end 10 mio. tons gods modtog AMCE-personelet medaljerne med stolthed. Det var Chefen for Flyvertaktisk Kommando, der overrakte hædersbevisningen. Tekst Jan Hallin, Flyvertaktisk Kommando Foto Fototjensten Flyvestation Værløse 177 medarbejdere fra Flyvevåbnet blev torsdag den 7. november hædret med klingende medaljer og gyldne ord for deres indsats i den internationale kamp mod terrorisme - nærmere betegnet som Operation Enduring Freedom. Gennem et halvt år - fra februar til september - bestod det danske bidrag af et C-130 lufttransportfly med besætninger og støttepersonale samt et laste- og lossehold kaldet Air Movement and Control Element (AMCE). Samtidig var de hædrede medarbejdere pionerer for fremtidens danske flyvevåben det såkaldte expeditinary air force som er kendetegnet ved at operere fra baser ude i verdenen i modsætning til fortidens flyvevåben, der udelukkende opererede fra hjemlige baser. Hæderen blev markeret ved en parade på Flyvestation Værløse, hvor forsvarschef, general Hans Jesper Helsø og chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Leif Simonsen mødte folkene med stolthed og respekt. Uovertruffen indsats - I har alle ydet en uovertruffen og meget anerkendelsesværdig indsats under ganske primitive forhold fjernt fra Danmark. Samtidig har I på bedste vis formået at bringe dele af hverdagen med selv under de sparsomme forhold, sagde Hans Jesper Helsø i sin tale forud for medaljeoverrækkelsen. - Jeres indsats har høstet berettiget anerkendelse fra nær og fjern. I kan derfor være både stolte og glade for den medalje, chefen for Flyvertaktisk Kommando vil tildele jer som synligt bevis på, at I er kommet hjem rigere som mennesker - og i øvrigt har løst opgaven godt. I har alle fortjent den, sagde forsvarschefen Leif Simonsen fortsatte i samme ånd: - I har udover de rent professionelle kvaliteter, som vi ikke var meget i tvivl om, vist at I har kunnet tåle mosten. I har vist, at den danske soldat har et meget bredt - lad mig kalde det - kvalifikationsfelt, som kreativt er blevet udnyttet til gavn og glæde for alle omkring jer, sagde han. Særlig hæder til C-130 besætning Leif Simonsen fremhævede besætningen på C-130 transportflyet, som i december sidste år deltog i en yderst farlig og krævende mission ind over Afghanistan. Besætningen løste en meget vanskelig opgave med stor professionalisme, men også dristighed og fokus på missionens vigtighed. Lad denne medalje være et symbol på jeres stolthed over løsning af denne ekstremt vanskelige opgave, sagde han. De syv besætningsmedlemmer fra Eskadrille 721 fik som de første overrakt deres medalje som en bevidst påskønnelse for den særlige indsats de udførte i ly af mørket over fjendtligt område, mens de fleste andre danskere dansede om juletræet hjemme i trygge omgivelser. FLYNYT 1-2003 7
Rationaliseringspræmie - Forslag til besparelse gav bonus Tekst A.B. Nielsen Foto Leif Ernst, Forsvarskommandoen 100.000 og 55.000 kroner var belønningen, som Bjarne R. Knudsen og Carsten T. Petersen modtog ved en reception den 26. november hos Forsvarschefen. De to flyverspecialister fra Eskadrille 602, der begge har forladt Forsvaret, har udviklet to indbyrdes afhængige systemer til højdefinder-radarer, som sparede Forsvaret for 15,4 mio. kroner. R adarsystemet NADGE (Nato Air Defence Ground Environment) blev ved udfasning af gammelt udstyr erstattet med NADGE UP- DATE. I den forbindelse blev det ikke længere muligt umiddelbart at aflæse flyenes højde ud fra højdefinderen. Men ved hjælp af pc-udstyr og et minimum af specialudviklet hardware (lavpris komponenter) har B.R. Knudsen gjort det muligt at indstille højdefinder-antennen samt at aflæse, beregne og udvælge flyhøjden. Fremover kan data hentet ned via højdefinderne aflæses på en pcskærm. Et prisforslag på en tilsvarende løsning fra en amerikansk leverandør ville koste cirka 15,9 mio. kr. for de Fra venstre: Forsvarschef General H.J. Helsø, B.R. Knudsen og C.T. Petersen. seks højdefindere i Danmark. Prisen for B.R. Knudsens udviklede system er 519.000 kr. Ved ikke at antage leverandørens tilbud, opnår Forsvaret en engangsbesparelse på 15,4 mio. kr. Den forventede resttid for højdefinderne er seks år. C.T. Petersen står for den anden del af spareforslaget. Også med basis i standard lavpris komponenter. Han har udviklet et styresystem til højdefinderne, der sparer både materiel og elektricitet. I dag aflæser operatørerne højden via flyenes transponder - i langt de fleste tilfælde. På den baggrund er der kun behov for at anvende højdefinderne i få tilfælde. Tidligere så man højdefinderne med deres karakteristiske vippen døgnet rundt. Med C.T. Petersens styresystem kan højdefinderne fjernaktiveres, når der er brug for dem. Antennen styres næsten uden tab af strøm. Systemet er opbygget uden bevægelige dele. Det forventes, at det holder i højdefindernes restlevetid, der er vurderet til seks år med rengøring som eneste vedligeholdelse. Herudover vil højdefinderne køre med en forventet årlig elbesparelse på cirka 362.500 kr. Polen valgte F-16 Den største våbenkontrakt i Østeuropa nogensinde bliver indgået, når Po- len erstatter de gamle sovjetiske MIG-fly. Det nye Nato-land indkøber 48 F-16 fly til en værdi af cirka 3,5 milliarder euro. Det blev Lockheed, der hentede ordren hjem foran det franske Mirage 2000-5 MK2 og det svenske Jas-39 Gripen. Tekst: abn 8 FLYNYT 1-2003
Den nye VUT-struktur er indført Tekst A.B. Nielsen Den nye struktur for Videreuddannelsestrin (VUT) I og II for mellemledere har set dagens lys ved årsskiftet. Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) har sammen med Flyvertaktisk Kommando (FTK) indset, at den gamle VUT var utidssvarende. Planlægningen af den nye uddannelse har været undervejs et års tid. Den nye VUT tager udgangspunkt i tilbagemeldinger fra tidligere elever, ligesom man har set på de andre værns VUT. I grunden var det kun VUT II, man ville lave om. Men ligesom når man lægger nyt gulv, kan man ikke bare brække halvdelen af gulvet op og lægge nyt. Man må tage det hele med, ellers passer mønstret ikke. Derfor er VUT I også renoveret. Der vil naturligvis opstå en overgangsordning, hvor elever fra den gamle VUT I bliver optaget på den nye VUT II. Her vil undervisningen tilrettelægges på en måde, så folk fra den gamle VUT I er i stand til at følge de, der har gennemgået den nye. Mange elementer fra de tidligere VUT er naturligvis de samme, så her vises de væsentligste ændringer. På VUT I optages egnede sergenter efter ansøgning, efter mindst fire bedømmelsesperioders tilfredsstillen- de tjeneste som sergent. Derudover skal sergenten have gennemgået arrangementet Skriftlig Kommunikation samt som forudsætning for optagelse og udnævnelse kunne bestå de fysiske basiskrav. Varigheden er som tidligere 60 uddannelsesdage. Internationalt bidrag i fokus Også Forsvarets internationale opgaver har sat sit præg på den nye VUT. I faget Internationale Operationer & Missioner ser man på dansk forsvars internationale opgaver, herunder opstilling og uddannelse af danske enheder, inklusiv Flyvevåbnet, der kan indgå i de danske bidrag til Nato s Hovedforsvarsstyrke og Reaktionsstyrke med videre. Personel er også forvaltere Miljø- og arbejdsmiljøledelse indgår også på VUT I, og Ledelse og Psykologi forstærkes i forhold til den tidligere VUT I. En stor gren på den nye struktur er Ressourcestyring, hvor eleven får indblik i Demap/Demars, Personale-, Materiel- og Økonomiforvaltning samt Flyvevåbnets IT-forvaltning. Trods dét, at oversergenter ikke bliver sagsbehandlere, får de i modsætning til tidligere et indblik i sagsbehandlingsgangen. På VUT II optages egnede oversergenter efter ansøgning, efter mindst fire bedømmelsesperioders tilfredsstillende tjeneste (normalt cirka otte år) som oversergent, samt have gennemført arrangementet Skriftlig Kommunikation og som forudsætning for optagelse og udnævnelse kunne bestå de fysiske basiskrav. Varigheden er 60 uddannelsesdage og 5 dage ved FMLP/ILP mod 40 dage med den gamle VUT. På VUT II er fagene Internationale Operationer & Missioner, Miljø- og Arbejdsmiljøledelse en forstærket opfølgning af samme fag fra VUT I. Fagene Ledelse, Organisation og Psykologi afstives yderligere, mens et nyt fag, Ledelses- og informatiksystem (LIS), er dukket frem på banen. Under Uddannelsesdelen lærer eleven at anvende Flyvevåbnets uddannelsespolitik, og eleven skal kunne udføre og virkeliggøre et projektarbejde. Delfagene under Ressourcestyring videreføres fra VUT I, og som noget nyt bliver der undervist i Forvaltnings- og Offentlighedsloven. Tidssvarende Alt i alt er der lagt op til, at de to uddannelser skal følge med tiden set i lyset af den politiske, teknologiske og forvaltningsmæssige virkelighed. F-22 klar til operativ test Den 24. oktober 2002 leverede Lockheed Martin den første F-22 Raptor til US Air Force, hvor flyet skal bruges til operative tests. Flyet er det 10., der er fremstillet, og testene skal foregå på Edwards Air Force Base i Californien. På Edwards indgår flyet i tjeneste sammen med halenumrene 07, 08 og 09 som Air Force Operational Test & Evaluation Center allerede råder over. Her skal flyet så bevise, om det kan sættes i operativ tjeneste. Tekst: s-n FLYNYT 1-2003 9
Værnepligtige trives på Flyvestation Karup Tekst og foto A.B. Nielsen F lyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) på Flyvestation Karup er ikke det værste sted at aftjene sin værnepligt. Det mener de værnepligtiges landsblad, Soldaten. Bladet kører en kampagne med titlen Jagten på det gyldne tjenestested, hvor man kårer det bedste tjenestested at aftjene sin værnepligt. Via et pointsystem har FFOS foreløbigt bragt sig op på en 2. plads kun overgået af Flådestation Frederikshavn. Hærens kaserner indtager pladserne under FFOS. Slut med kadaverdisciplin Chefsergent Niels Egholm, kontaktog velfærdsbefalingsmand, FFOS, viser da også gerne rundt i de lyse og moderne bygninger, som er en stor del af de værnepligtiges hverdag. Alene den store lyse reception synes at sige Velkommen. Vi prøver at gøre meget for, at de unge skal føle sig godt tilpas, fremhæver Niels Egholm. Vi undgår kadaverdisciplin; folk er her for at blive uddannet og ikke for at blive kastet rundt med. Værnepligtige sergenter og praktikanter fra Flyvevåbnets officersskole har eget skrivebord med pc, og det er et udtryk for at uddannelsen er i højsædet på skolen. At chefsergenten drager omsorg for sine folk understreges da også, da telefonen ringer under samtalen; en værnepligtig har vrøvl med poletten til vaskemaskinen. (FFOS har indkøbt 2 vaskemaskiner og 2 tørretumbler som er til rådighed for værnepligtige). Ingen sag er for lille for Niels Egholm. Også de små ting skal være i orden, så soldaten kan koncentrere sig om sin uddannelse, mener han. Tøjet tøjret i tørreskabet Fire sergentelever får sig et spil billard i frokostpausen, mens en anden surfer på en af de fire internet-maskiner, der står til fri afbenyttelse. En banken på og et kig ind på en af firemandsstuerne viser, at det rent faktisk er rigtigt, når der fortælles, at hver stue har deres eget tv. En 21 skærm med intern FFOS info-kanal og 9 kanaler. På en af kanalerne kører Forsvarets Tv, med billeder fra hele verden og kan følges døgnet rundt. For at skåne gulvene er senge og skabe boltet fast, men så er soldaterne også fri for, at en emsig befalingsmand beder om at få rykket senge og skabe ud. Hvor mange har ikke bandet og ærgret sig over de gange, man har fået stjålet dele af sin udrustning fra tørrestuen. Det er slut for FFOS s elever. Nu er der opstillet 150 aflåselige tørreskabe med affugter, så mundering og udrustning kan være tør efter cirka seks timer. I byen Af og til bliver der arrangeret busture til Herning eller Viborg, hvor velfærdsmidlerne, for eksempel giver de unge billet til en sportsbegivenhed. FFOS har inviteret Erhvervsrådet i Viborg til at besøge skolen for at fortælle om, hvad der sker. På den måde kan erhvervslivet være med til at lave nogle aktiviteter, så vi kan opnå en god kontakt mellem bylivet og de unge. Vi skal huske på, at FFOS ligger meget langt fra alt, hvad de unge gerne vil lave efter arbejdstid, og hvis vi ikke tænker os om, kan fritidsinteresserne udvikle sig i en uheldig retning blot på grund af manglende aktivering af de unge mennesker, mener Niels Egholm. 10 FLYNYT 1-2003
Nato s nye styrkestruktur Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen Ny styrkestruktur fra 1. januar 2003 Nationerne i Nato har besluttet at ændre Nato s styrkestruktur med virkning fra 1. januar 2003. Det betyder, at betegnelser som reaktionsstyrker og hovedforsvarsstyrker fra den dag ikke længere eksisterer. I stedet handler det nu f.eks. om Deployable Forces, In-Place Forces og High Readiness Forces. Der findes i skrivende stund endnu ikke tilsvarende danske betegnelser. Baggrund Som følge af udviklingen i det sikkerhedspolitiske miljø vedtog Nato på Washington-topmødet i 1999 et nyt strategisk koncept, der bl.a. lægger større vægt på krisestyringsopgaver. Samtidig lægger det op til, at styrkerne skal være fleksible og kunne håndtere såvel Artikel 5 (kollektivt forsvar) som ikke-artikel 5 (krisestyring) opgaver. Dette medførte et behov for at revidere Nato s styrkestruktur. Den gamle styrkestruktur Vi kender bedst den gamle styrkestruktur ved de velkendte termer som reaktionsstyrker, hovedforsvarsstyrker, Immediate Reaction Forces, Rapid Reaction Forces m.fl. Denne opdeling af styrker er nu ændret fundamentalt, hvorfor alle disse betegnelser er udgået helt fra 1. januar. Den nye styrkestruktur Den nye styrkestruktur forklares bedst ud fra to parametre. Typer af styrker (og HQs). Beredskab for styrker (og HQs). Typer af styrker Den nye styrkestruktur deler styrkerne op i to typer, efter hvor deployerbare de skal være: Deployable Forces (DF), der skal være fuldt deployerbare og til rådighed for Alliancen til løsning af det samlede spektrum af missioner, og In-Place Forces (IPF), som derimod har begrænset deployeringsevne og hovedsageligt skal anvendes til kollektivt forsvar. Beredskab for styrker Både Deployable Forces og In-Place Forces inddeles beredskabsmæssigt i: Graduated Readiness Forces (GRF), der som navnet siger, er styrker på varieret beredskab og Long Term Build-Up Forces (LTBF), der er tiltænkt worst case -scenariet ved en større Artikel 5-trussel mod Alliancen. GRF inddeles endvidere i High Readiness Forces (HRF), der er styrker på højt beredskab, og som kan bruges ved førstegangsindsats og Forces of Lower Readiness (FLR), der er styrker på et lavere beredskab, som udgør styrkebehovet for opretholdelse af længerevarende operationer gennem rotation. Betydning for Danmark Nationerne i Nato har besluttet, at der er et reduceret behov for at opretholde store ikke-deployerbare styrker designet til territorialforsvar og et øget behov for moderniserede, deployerbare styrker, der skal være klar til at kunne løse det fulde spektrum af Alliancens missioner. Nato har udelukkende bedt Danmark om at bidrage med Deployable Forces og kun inden for kategorierne HRF og FLR. Herudover vil der dog fortsat være behov for militære styrker til nationale opgaver og styrkeproduktion. Omstillingen til et forsvar med hovedvægten på deployerbare styrker er en stor udfordring for alle Nato s nationer, herunder også for Danmark. Indtil videre har Danmark valgt at bidrage med de styrker, der hidtil har været kategoriseret som reaktionsstyrker, da de umiddelbart kan leve op til kravene til deployerbare styrker. Det analyseres samtidigt, hvilke styrker Danmark herudover vil kunne bidrage med blandt de styrker, der hidtil har været kategoriseret som hovedforsvarsstyrker. Headquarters multinational corps northeast (HQ MNC NE) Der skal i styrkestrukturen blandt andet opstilles 8 korpshovedkvarterer - seks som HRF og to som FLR. Danmark bidrager herigennem yderligere til Nato s nye styrkestruktur via HQ MNC NE, der er et trilateralt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Polen. HQ MNC NE er tilmeldt som FLR HQ og skal være fuldt operativt ultimo 2005. Fleksible støtteskibe Et godt eksempel på omstilling til et forsvar med øget deployeringsevne er udviklingen af de fleksible støtteskibe. Disse enheder opfylder i høj grad kravene til deployerbare enheder og retter sig dermed målrettet mod fremtidens opgaver og Alliancens behov. J.D. Pedersen FLYNYT 1-2003 11
JAS 39C Den internationale JAS 39C Gripen er på markedet Tekst chefredaktør for Flygvapen Nytt Peter Liander Foto Saab Oversættelse N.M. Schaiffel-Nielsen D en nye version af Gripen, JAS 39, der er tilpasset operationer i udlandet er på markedet. Det første eksemplar blev overdraget til Försvarets Materielverk i september sidste år. Her skal flyet testes inden det overgives til eskadrillerne i 2004. JAS 39C har fået installeret lufttankningsudstyr, og i cockpittet er der indbygget tre store farveskærme og de analoge instrumenter er fjernet. Senere skal JAS 39 indgå i den svenske umiddelbare indsatsstyrke kaldet Swafrap JAS 39. I september 2001 var der en ceremoni på Saab-fabrikken, hvor man overdrog den nye JAS 39C til Försvarets Materielverk (FMV). Inden overdragelsen havde man gennemført to prøveflyvninger med flyet. Rent symbolsk blev flyet også overdraget til Flygvapnets generalinspek- tør Maris Nilsson, som modtog flyets logbog. Der kommer dog til at gå nogen tid, inden flyet kommer i tjeneste ved Flygvapnets eskadriller. Det sker først, når FMV s testpiloter har gennemført de planlagte testflyvninger. Udviklingen af JAS 39C blev bestilt af FMV i 1997, hvor kravet var, at den nye Gripen på mange områder skulle tilpasses, så den kunne operere i udlandet. C-versionen er stort set det samme fly som eksportversionen, som Saab kalder Gripen EBS (Export Baseline Standard). Blandt nyheder- JAS 39C lufttanker ved et Royal Air Force tankfly. 12 FLYNYT 1-2003
ne med JAS 39C er blandt andet muligheden for at kunne øge flyets aktionsradius gennem lufttankning, og evnen til at kunne kommunikere med NATO s systemer. Farveskærme Bortset fra røret til lufttankning, så ligner JAS 39C A- og B-versionerne. Kommer man ind i flyet, så er forandringerne ganske store. Så store, at Saab s testpilot betegnede C-versionen: Som et helt nyt fly. Det han hentydede til var først og fremmest cockpittet, hvor ændringerne er tydelige. Den store nyhed er frontpanelet, hvor de tidligere monokrome billedskærme er erstattet med tre større farveskærme, hvor alle flyve- og våbeninformationerne præsenteres. Tekstinformationerne præsenteres på engelsk. Fart og højde vises i knob og fod, og ikke som tidligere i meter. Samtidig er det værd at bemærke, at de gamle instrumenter af ur- typen som viste højde, fart, flyets position i luftrummet, horisont og motorinformationer, ikke længere eksisterer, hvilket er unikt, selv på verdensplan. Skulle der opstå behov for reserveinstrumenter, vises de i et særskilt mode på billedskærmene. Forandringerne i cockpittet har medført, at der er tomme pladser i sidepanelerne, hvilket er udmærket, hvis man tænker på fremtidige udviklingsmuligheder. Tilpasningen af fuselagen og de forskellige delsystemer er sket med henblik på, at Gripen skal kunne anvendes under betydelig varmere himmelstrøg end svenske. Et velfungerende aircondition system er nødvendig både af hensyn til pilotens og avionic ens velbefindende. JAS 39C s strukturer er også blevet forstærket, for at flyet kan medfører en tungere våbenlast. Våbenstationerne er blevet tilpasset NATOstandard, det samme er påfyldningsstudsen til brændstof og luft. Gripen JAS 39C, halenummer 39208, under prøveflyvningen i august sidste år. Tilpasset NATO Der er også indbygget et nyt radiosystem, CDL 39. Forkortelsen står for Communication and Data Link. Det er et system, som er integreret med det svenske kommando- og kontrolsystem kaldet Stric C. CDL 39 er også grundlaget for Gripens fortsatte integration i fremtidens netværksbaserede forsvar. Kommunikationssystemet er også forberedt, så det kan anvendes i internationale operationer i samarbejde med andre lande på NATO s standardsystem kaldet Link 16. JAS 39C er også forberedt til et nyt navigationssystem kaldet NINS, og landingshjælpemidlet NILS. Man kan også udstyre flyet med det kendte ILS-system og NATO s IFF-system (Identifikation af ven eller fjende). Når der er tale om bevæbning kan JAS 39C udrustes med de kendte våbentyper fra Gripen-systemet. Den nye version er også forberedt til at kunne bære fremtidige luft-til-luft missiler, laser sigteudstyr, bomber og rekognosceringspods. Lufttankning Det har ikke tidligere været muligt at tanke svenske jagerfly i luften. Derfor betyder denne funktion et stort skridt fremad for svenske jagerfly. Tankningsrøret er placeret på venstre luftindtags overside. Det er normalt fældet ind i fuselagen og skydes kun ud, når der skal tankes i luften. Røret er et teleskoprør som gør, at der kan skaffes plads til det i den relativt lille fuselage. Den forlængede flyvetid på grund af lufttankningen har stillet krav om ændring i flyets oxygensystem. Det nye system hedder OBGOS (On Board Oxygen Generating System) (Indbygget iltfremstillingsapparat). Det kan forsyne piloten med ilt i op til 10 timer). Endnu råder Sverige ikke over et lufttankningsfly, men arbejdet med at modificere en TP 84 Hercules gik i gang sidste efterår, og flyet ventes taget i brug i år og skal anvendes til uddannelse og træning i teknikken; at tanke et jagerfly i luften. Første flyvning Efter en periode med de indledende prøver på jorden, fløj JAS 39C den 14. august om eftermiddagen sidste år. Testpilot Mats Torbjönsson startede fra Saab-fabrikkens flyveplads ved Linköping. Han beskrev den 55 minutter lange prøveflyvning med halenummer 39208 som: Udramatisk. Inden flyet blev overleveret til FMV, havde Saab gennemført 10 flyvninger med flyet. Der er bestilt 204 stk. af den nye JAS 39C. JAS 39C skal indgå i den svenske IRF Immidiate Reaction Force (Umiddelbar reaktionsstyrke) kaldet Swafrap JAS 39. Opstillingen af styrken finder sted ved Blekinge flygflotilj, F 17, på Ronneby. FLYNYT 1-2003 13
Elektronisk krigsførelse Er det slut med GPS-styring af våben Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen Ingen betvivler vel betydningen af de våben, der styret af GPS Global Positioning System (Globalt positionsbestemmelsessystem baseret på satellitter), blev kastet over Afghanistan under Operation Enduring Freedom. Spørgsmålet er nu, hvor længe vil GPS-styrede våben være anvendelige? I avisen Wall Street Journal blev der i efteråret 2001 rejst tvivl om, hvor længe man kan stole på, at GPS-styrede våben rammer det mål de er indstillet på. Årsagen var en gammel nyhed om, at russerne har fremstillet et mobilt udstyr, der er i stand til at jamme (forstyrre) signalet fra GPS-satellitterne inden for en afstand på 200 km fra senderen. GPSsatellitterne udsender to typer signaler, et til civil og et til militær anvendelse. Det militære signal er konfigureret, så det er sværere at jamme end det civile. Problemet er imidlertid, at det amerikanske forsvar anvender det civile kommercielle signal, idet det militære er sværere at finde. Oberst Douglas Loverro fra US Air Force sagde til avisen, at forsætlig jamming er et større problem for militæret end for de civile brugere. Han vil imidlertid ikke fortælle, om man har oplevet, at GPS-våben er blevet jammet i kamp. Han vil heller ikke fortælle om hvilke modforholdsregler, der vil blive foretaget. Avanceret sender Allerede på Moscow Air Show i august 1997 udstillede det russiske elektronikfirma AVIACONVERSIA prototypen af deres transportable GPS and Glonass Jammer. Apparatet havde en sendestyrke på fire watt og var ifølge de tekniske specifikationer i stand til at jamme civile og militære GPS og Glonass signaler ud til en afstand af 200 km fra senderen. Direktøren for Aviaconversia, Dr. Oleg Antonov, påstod dengang, at der ikke var tale om en prototype, men at hans firma i løbet af en uge ville præsentere anden generation af jammereren, som ville blive 50 % mindre end den, man viste. Han fortalte også, at man allerede havde solgt jammeren til kunder i Mellemøsten, og at man havde kontakt med flere potentielle kunder i området. Han ville dog ikke afsløre, hvem der havde købt jammeren. Ingen demonstration En journalist bad Dr. Antonov om at demonstrere jammeren, hvilket han var villig til. Journalisten spurgte, om hans apparatur ikke ville påvirke GPS erne i de fly, der var i luften i omegnen. Jo, det ville det, men da GPS erne ikke blev brugt hele tiden, var der ingen grund til at respektere dem. Journalisten fik kolde fødder. Han ville ikke være årsag til en hændelse i luftrummet, og bad i stedet om at få lov at se ind i apparatet. Bagbeklædningen blev skruet af, og journalisten fik lov at se de to moduler, der genererede jammersignalet. Hvis læserne ønsker at se nærmere på de tekniske specifikationer, kan de ses på: www.ac11.org/gps Gentagelse Ingen kan være i tvivl om, at amerikanerne blot har ventet på, at dette skulle ske. Siden stenaldermanden samlede den første sten op og kastede den efter sin modstander, har våbenkapløbet været i gang. Vi spurgte ingeniør i Flyvematerielkommandoen, Jan Hartvigsen, hvad man kan gøre for at forhindre jamming af GPS-styrede våben. Han sagde, at man med ret simple midler kan imødegå jammingen, blandt andet ved placere antennen på en sådan måde, at den afskærmes mest muligt for signal fra jorden, det vil sige oven på flyet eller bagerst på våbnet. Disse passive metoder duer selvfølgeligt ikke, hvis jammeren sender meget kraftigt. Der eksisterer metoder til at imødegå jamming aktivt. Disse er desværre klassificerede, hvorfor de ikke kan omtales her. J.D. Pedersen 14 FLYNYT 1-2003
Farvel og tak Tekst N.M. Schaiffel-Nielsen Med vemod må jeg konstatere, at min tid som redaktør af FLYNYT er slut. Dette nummer indeholder de sidste artikler jeg kom til at skrive til bladet. Fra nu af hedder redaktøren oversergent Arne B. Nielsen tag godt imod ham! Siden jeg skrev min første artikel til FLYNYT i november 1985 som hed: Pilotens eksamensbord befinder sig i 150 fods højde, er det blevet til mere end 2.000 artikler. De har handlet om stort og småt i det Flyvevåben, jeg fik lov at tjene fra 1958 til 2000, 42 år, plus to år og én måned, som freelance redaktør. Fra mig skal der lyde en stor tak til alle jer, der i de mange år beredvilligt har svaret på mine mange spørgsmål. På den måde har I givet mulighed for, at resten af Flyvevåbnet har fået indblik i netop jeres hjørne af værnet, som måske var ukendt for mange af læserne. Tak til alle jer, der i årenes løb har kommenteret, hvad jeg har skrevet. Oftest opmuntrende ord, der gjorde det værd at være redaktør. Nu er der et gammelt engelsk ord, der siger: Old soldiers never die, they just fade away! (Gamle soldater dør aldrig, de visner bort) Mere uartigt har nogen ændret den sidste del af sætningen til: They just stinks that way (De lugter bare sådan). Sætningen hentyder til, at jeg har meldt mig ind i Luftmeldekorpsets Ingen har været i tvivl om, at flyvningen og de mennesker, der var knyttet til den, er min store interesse. Det var artilleriflyvebatteriet, senere Hærens Flyvetjeneste, jeg skrev mest om de første godt 10 år fra min redaktørkarrieres start i 1973. Derfor har jeg valgt dette billede af mig selv foran Panserværnshelikopterkompagniets AS550C2 Fennec, som optog så meget af min tid fra 1990 og nogle år frem. Flyverhjemmeværnsdistrikt to, hvor jeg skal hjælpe med til at skabe et blad for de frivillige i distriktet. Den opgave vil gøre, at jeg sikkert igen vil dukke op rundt om i Flyvevåbnet for at høre om dette eller hint. Jeg er blevet belært om, at interessen for moderværnet er stor i Luftmeldekorpset. Så mit farvel burde måske i stedet været et På gensyn. Bosnien tilstræber normalisering af eget luftrum Som endnu et skridt mod at blive fuld ansvarlig over for eget luftrum har de bosniske myndigheder pr. oktober 2002 overtaget eftersøgningsog redningstjenesten fra den Nato-ledede stabiliseringsstyrke, SFOR (Stabilization Force). I overensstemmelse med den nye opgave har Bosnien-Herzegovina en helikopter på vagt 24 timer i døgnet, hvor den har base ved Sarajevo. Den anden bosniske stat Republikken Srpska har fra samme dato oprettet et SAR-beredskab med mindst én helikopter stationeret i Banja Luka. Tekst: abn FLYNYT 1-2003 15