Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1
Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i undervisning ved Læreruddannelsen i Skive. Projektet i sin helhed herunder forskningsdelen kan følges på www.ekspertiundervisning.dk. Tiltagene repræsenterer løbende justeringer og korrektioner på baggrund af konkrete praksiserfaringer i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektets afvikling, de bagved liggende intentionerne ved LU i Skive som de kommer til udtryk i studieordningen og desuden anbefalinger og vejledninger fra den forskningsmæssige tilknytning 1. Praktikleder Henrik L. Nielsen 1 Blandt andet Rasmussen, J.: Trepartsamtalen, PUC 2007 og Bruun Tine H. et al: Ekspert i undervisning 1. delrapport. DPU 2009. 2
Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 2008-2009 Uddannelsesleder & ph.d.-stipendiat Andreas Rasch-Christensen og praktikleder Henrik Lundsted Nielsen, VIA University College, Læreruddannelsen i Skive marts 2008. Præciseringer af arbejdet med Ekspert i undervisning i Skive med fokus på indholdssiden Tiltag: Bachelorprojektet: 1. Udarbejdelse af didaktikrapport med fokus på: a. Erfaringsopsamling/empiriindsamling b. Analyse af empiri i forhold til lærerfaglige problemstillinger c. Inddragelse af professionsrelevant udviklings- eller forskningsbaseret viden d. Justeringsperspektiver af handlemuligheder i praksis 2. De studerendes studieprodukter fra 1. til 4. årgang samles i en digital portfolio 3. Bachelorworkshop på 4. årgang med fokus på: a. Empiriindsamling og analyse af praksis b. Informationskompetencer c. Inddragelse af anden professionsrelevant empiri 4. Introducerende fællesmøder mellem seminarielærere og studerende inden for de respektive fagområder. 5. 3 individuelle vejledningssamtaler i løbet af 7. semester med deltagelse af pædagogiske fags lærer og liniefagslærer (og muligvis praktiklærer). 0,2-samarbejdet: 1. Organisering i lærerteams: a. Udarbejdelse af årsplaner/semesterplaner indeholdende visioner for det løbende arbejde med lærerfaglighed i lærerteams sammen med de studerende. b. Teamsamarbejdet omfatter bl.a. arbejdet med centrale lærerfaglige temaer (f.eks. klasserumsledelse) i forhold til de studerendes praktikperioder, men også andre dele af studieforløbene. c. Teamets arbejde evalueres ved årgangsmøder, hvor temaet fremlægger udvalgte passager fra de studerendes didaktikrapporter og drøfter problemstillinger i forhold til arbejdet med lærerfaglighed. 3
Praktik: 1. Praktikken på 1. og 2. årgang gennemføres så vidt muligt på de samme udvalgte praktikskoler og med de samme klasser og praktiklærere. 2. De involverede praktiklærere har som udgangspunkt gennemført praktiklæreruddannelsen eller er under uddannelse. 3. Seminariets praktikforberedelse og efterbehandling tager udgangspunkt i en eller flere lærerfaglige problemstillinger, som er forankret i konkrete problemer eller problemstillinger fra det aktuelle praktikforløb. 4. Praktiklærerne inddrages i seminariets praktikforberedelse og -efterbehandling. 5. De studerende introduceres til faget praktik gennem enkeltdagspraktikken ved studiestart på 1. årgang: a. Fokus på metoder til erfaringsopsamling og analyse af praksis. 6. Der afholdes fællesmøde inden den sammenhængende praktikperiode på 1. årgang. Mødet sætter fokus på information og introduktion vedrørende rammer, intentioner og opgaver i forbindelse med praktikken. Mødet foregår på seminariet og betragtes som en fælles konferencedag for samtlige involverede parter med henblik på begyndende planlægning af praktikken. 7. Under praktikken gennemføres en trepartsamtale mellem en praktikgruppe, en praktiklærer og en eller to seminarielærere. Mødets tager afsæt i konkrete problemstillinger under inddragelse af de i studieordningen nævnte temaområder: a. På 1. årgang: Lærerens kommunikation og klasserumsledelse. b. På 2. årgang: Lærerens rammesætning af undervisning og elevers læring. 8. De studerende formulerer dagsorden for mødet i samråd med såvel praktiklærere som seminarielærere. Mødet har en varighed af 2 timer og foregår på praktikskolen. 9. Den studerende indsamler systematisk empiri under praktikken, herunder inddragelse af logbog - se tiltag under bachelorprojekt. 10. Praktikefterbehandlingen gennemføres på de enkelte hold i et samarbejde mellem pædagogik- og linjefagslærere - se tiltag under 0,2-samarbejdet. 11. Den studerende sammenfatter arbejdet i en didaktikrapport, der både er en undersøgelse af et konkret problemstilling fra undervisningen og overordnet knytter an til praktikkens tema se tiltag under bachelorprojekt. 12. Der iværksættes efteruddannelse af involverede seminarielærere med særlig sigte på vejledning og det øgede samarbejde mellem læreruddannelsens fag. 4
Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 2009-2010 Læreruddannelsen i Skive Uddannelsesleder Henrik S. Andersen, uddannelsesleder Jens K. Godiksen og praktikleder Henrik Lundsted Nielsen Læreruddannelsen i Skive, VIA UC, Sept. 2009 Progression i uddannelsen 1. Udarbejdelse af didaktikrapport 1. 3. årgang a. Dataindsamling og erfaringsopsamling b. Analyse af data i forhold til lærerfaglige problemstillinger c. Inddragelse af professionsrelevant empiri og teori d. Mål: At de studerende ud fra egne praksiserfaringer, udviklings- og forskningsbaseret viden udvikler nye handlemuligheder i praksis 2. De studerendes studieprodukter fra 1. til 4. årgang samles i en digital portfolio a. Der udarbejdes udkast til fælles skabelon for studerende på LISKI b. Mål 2010: Studerende på 1. - 3. årgang har etableret personlig digital portfolio indeholdende materiale fra praktikken og studieprodukter fra fag, som de har modtaget undervisning i Bachelorprojektet 1. Materiale til bachelorprojektet a. Hæfte Bacheloropgaven b. Selvstændigt materiale omhandlende formalia 2. Bachelorworkshop på 4. årgang a. Dataindsamling og analyse af data indsamlet i praksis b. Akademisk opgaveskrivning /gæst? c. Informationskompetencer d. Formalia omkring bacheloropgaven e. De studerende udarbejder oplæg til vejledning f. Første vejledningsgang i forlængelse af bachelorworkshop 3. Individuelle vejledningssamtaler i løbet af 7. semester med deltagelse af pædagogiske fags lærere og linjefagslærer fra selvvalgt linjefag. 0,2-samarbejdet 3. Organisering af arbejdet med praktik i fagene: a. Udarbejdelse af årsplaner/semesterplaner indeholdende visioner for det løbende arbejde med lærerfaglighed. De studerende inddrages i planlægningen. 5
b. Teamsamarbejdet mellem de pædagogiske fags lærere og linjefagslærere omfatter bl.a. arbejdet med centrale lærerfaglige temaer, der er beskrevet i faget praktiks indholdsbeskrivelse for de enkelte årgange som en del af de studerendes praktikforberedelse. c. Praktikforberedelse og efterbehandlingen på de enkelte hold sker i et samarbejde mellem pædagogiske fags - og linjefagslærere. d. Teamets arbejde evalueres på årgangsmøder, hvor temaet fremlægger udvalgte passager fra de studerendes didaktikrapporter og drøfter de studerendes arbejde med lærerfaglighed. Efteruddannelse og andre tiltag 1. Efteruddannelse a. Der iværksættes efteruddannelse af samtlige undervisere på læreruddannelsen med særligt sigte på vejledning af den studerende og det øgede samarbejde mellem læreruddannelsens fag. 2. Implementering og formidling af erfaringer med Ekspert i undervisning a. På 2. årgang iværksættes et kombineret udviklings- og formidlingsarbejde, der tager udgangspunkt i didaktikrapporten. Praktik Generelt om praktikken på Læreruddannelsen i Skive: De involverede praktiklærere har som udgangspunkt gennemført praktiklæreruddannelsen eller er under uddannelse. Læreruddannelsens praktikforberedelse og efterbehandling tager udgangspunkt i studieordningen nævnte temaområder: 1. På 1. årgang: Lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse. 2. På 2. årgang: Lærerens rammesætning af undervisning og elevers læring, samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Skole/ hjemsamarbejdet. 3. På 3. årgang: Lærerens arbejde med undervisning og elevplaner, herunder samarbejde med klassens øvrige lærere, samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. 4. På 4. årgang: Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv og elever med læringsvanskeligheder herunder intervention og relationsstøtte. De nævnte temaområde skal i praktikforberedelsen og efterbehandlingen forankres i konkrete problemstillinger fra det aktuelle praktikforløb. Praktiklærerne skal inddrages i undervisningen på hold / årgang i forbindelse med praktikforberedelse og efterbehandling. Den studerende indsamler systematisk data under praktikken. I forbindelse med indsamlingen skal de studerende anvende digital portfolio. Datamaterialet danner grundlag for det videre arbejde med didaktikrapporten. 6
Den studerende sammenfatter arbejdet i en didaktikrapport, der både er en undersøgelse af en konkret problemstilling fra undervisningen og som overordnet knytter an til praktikkens tema se tiltag under bachelorprojekt. Introduktion til praktikken på 1. årgang: De studerende introduceres til faget praktik gennem enkeltdagspraktikken ved studiestart på 1. årgang med fokus på metoder til erfaringsopsamling og analyse af praksis Der afholdes fællesmøde inden den sammenhængende praktikperiode på 1. årgang. Mødet sætter fokus på information og introduktion vedrørende rammer, intentioner og opgaver i forbindelse med praktikken. Mødet foregår på seminariet og betragtes som en fælles konferencedag for samtlige involverede parter med henblik på begyndende planlægning af praktikken. Praktikken på 1. og 2. årgang Praktikken på 1. og 2. årgang gennemføres så vidt muligt på de samme praktikskoler. Under praktikken på 1. og 2. årgang gennemføres en trepartsamtale mellem en praktikgruppe, en praktiklærer og en underviser fra læreruddannelsen. På mødet analyseres en eller flere konkrete problemstillinger fra undervisningen med henblik på praktisk/pædagogiske handlinger. Der tages afsæt i studieordningens nævnte temaområde. De studerende formulerer dagsordenen for trepartsamtalen i samråd med såvel praktiklærere som undervisere fra læreruddannelsen. Mødet har en varighed af 2 timer og foregår på praktikskolen. 7
Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive, VIA UC i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 2010-2011 Uddannelsesleder Henrik S. Andersen, uddannelsesleder Jens K. Godiksen og praktikleder Henrik L. Nielsen Læreruddannelsen i Skive, august/september 2010. Indledning De forskellige tiltag 2010 2011 på 3. årgang har overordnet fokus på tre kompetenceområder som gennemgående temaer og perspektiver: Undersøgelseskompetencer Didaktisk analytiske kompetencer Kompetence til at inddrage og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden 0,2-samarbejdet Organisering af arbejdet med praktik i fagene: Udarbejdelse af årsplaner/semesterplaner indeholdende visioner for det løbende arbejde med lærerfaglighed. De studerende inddrages i planlægningen. Teamsamarbejdet mellem de pædagogiske fags lærere og linjefagslærere omfatter bl.a. arbejdet med centrale lærerfaglige temaer, der er beskrevet i faget praktiks indholdsbeskrivelse for de enkelte årgange som en del af de studerendes praktikforberedelse. Praktikforberedelse og efterbehandlingen på de enkelte hold sker i et samarbejde mellem pædagogiske fags - og linjefagslærere. Teamets arbejde evalueres på årgangsmøder, hvor temaet fremlægger udvalgte passager fra de studerendes didaktikrapporter og drøfter de studerendes arbejde med lærerfaglighed. Implementering og formidling af erfaringer med 0,2- samarbejdet: På 3. årgang iværksættes et kombineret udviklings- og formidlingsarbejde, der tager udgangspunkt i 0,2 samarbejdet. Praktik Læreruddannelsens praktikforberedelse og efterbehandling på 3. årgang tager udgangspunkt i studieordningen nævnte temaområde: Lærerens arbejde med differentieret undervisning og elevplaner, herunder samarbejde med klassens øvrige lærere, samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. 8
Det er hovedsigtet, at give den studerende mulighed for at tilegne sig forståelse af lærer-arbejdet gennem et tæt kollegialt samarbejde og at udvikle en selvstændig læreridentitet. Temaområde skal i praktikforberedelsen og efterbehandlingen forankres i konkrete problemstillinger fra det aktuelle praktikforløb. Praktiklærerne skal inddrages i undervisningen på hold / årgang i forbindelse med praktikforberedelse og efterbehandling. Den studerende indsamler systematisk data under praktikken. I forbindelse med indsamlingen er der mulighed for at anvende digital portfolio. Datamaterialet danner grundlag for det videre arbejde med didaktikrapporten. Den studerende sammenfatter arbejdet i en didaktikrapport, der både er en undersøgelse af en konkret problemstilling fra undervisningen og som overordnet knytter an til praktikkens tema. Didaktikrapporten har som målsætning at udvikle nye og begrundede handlemuligheder med afsæt i egne praksiserfaringer og eksisterende udviklings- og forskningsbaseret viden. Didaktikrapporten sætter fokus på: Dataindsamling og erfaringsopsamling Analyse af data i forhold til lærerfaglige problemstillinger Inddragelse af professionsrelevant empiri og teori Inddragelse af udviklings- og forskningsbaseret viden Bachelorprojektet på 3. årgang Med afsæt i didaktikrapporten sættes fokus på progressionen mod bachelorprojektet med fokus på: Dataindsamling og analyse af data indsamlet i praksis Akademisk opgaveskrivning Informationssøgningskompetencer Efteruddannelse og andre tiltag Der etablere er kursusforløb under ledelse af bibliotekar Kenneth S. Schrøder og bibliotekar Anja T. Ingwersen for alle undervisere v. Læreruddannelsen i Skive under overskriften: At holde sig orienteret om international forskning på det pædagogiske område herunder om anvendelsen af databaser. På 3. årg. etableres et kursusforløb med dybtgående søgning på forskning og udviklingsarbejder med udgangspunkt i en faglig problemstilling fra det pædagogiske felt jf. studieordningen 2009 s. 14. 9
Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive, VIA UC i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 2011-2012 Faglig pædagogisk leder Henrik S. Andersen og praktikleder Henrik L. Nielsen Læreruddannelsen i Skive, september 2011. Indledning De forskellige tiltag 2011 2012 på 4. årgang har overordnet fokus på tre kompetenceområder som gennemgående temaer og perspektiver: Undersøgelseskompetencer Didaktisk analytiske kompetencer i et lærerfagligt perspektiv Kompetence til at inddrage og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden 0,2-samarbejdet Organisering af arbejdet med praktik i fagene: I linjefagene på 1. og 2. årgang indgår, som supplement til fagets fagdidaktik, et integreret element bestående af pædagogiske fagområder jf. 25 og 26 i Bekendtgørelsen(0,2-samarbejdet). Dette element videreføres i linjefagene på 4. årgang. Der arbejdes med konkrete læringsmål for 0,2- samarbejdet vedr. viden, færdigheder og kompetencer Disse læringsmål indgår i årsplan/semesterplan og afspejler visioner for det løbende arbejde med lærerfaglighed. De studerende inddrages i planlægningen. Teamsamarbejdet mellem de pædagogiske fags lærere og linjefagslærere omfatter desuden arbejdet med de centrale lærerfaglige temaer, der er beskrevet i faget praktiks indholdsbeskrivelse for som en del af de studerendes praktikforberedelse. Praktikforberedelse og efterbehandlingen fremgår af en årsplan/ semesterplan og foregår på de enkelte hold i et samarbejde mellem pædagogiske fags - og linjefagslærere. Praktik Læreruddannelsens praktikforberedelse og efterbehandling på 4. årgang tager udgangspunkt i studieordningen nævnte temaområde: Tema: Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv og elever med læringsvanskeligheder herunder intervention og relationsstøtte. 10
Det er hovedsigtet, at give den studerende mulighed for at demonstrere en forståelse af lærerarbejdet og en almen- og fagdidaktisk kompetence, der kvalificerer til selvstændigt og i samarbejde med andre at forestå lærervirksomhed. Temaområde skal i praktikforberedelsen og efterbehandlingen forankres i konkrete problemstillinger fra det aktuelle praktikforløb. Praktiklærerne skal inddrages i undervisningen på hold / årgang i forbindelse med praktikforberedelse og efterbehandling. Den studerende indsamler systematisk data under praktikken. I forbindelse med indsamlingen er der mulighed for at anvende digital portfolio. Datamaterialet danner grundlag for det videre arbejde med dokumentation og analyse af undervisningspraksis Praktikefterbehandlingen foregår på et professionsdidaktikseminar, hvor de studerende fremlægger erfaringer fra praktikken med afsæt i: 1. Fremlæg om praktikken, hvor, med hvem, hvad og hvordan herunder om empiri/ datamateriale. 2. Med afsæt i problemformulering/ problemstilling fremlægges analyse og konklusion under inddragelse af forsknings - og udviklingsbaseret viden. Praktiklærere deltager i ovenstående seminar. Bachelorprojektet på 4. årgang Med afsæt i bachelorprojektet sættes fokus på: Dataindsamling og analyse af data indsamlet i praksis Akademisk opgaveskrivning Anvendelsen af teori Informationssøgningskompetencer 11