Carl A Petersen DI - Dansk Industri Christine Bernt Henriksen DI - Dansk Industri, formand for udvalget Claus Eskesen 3F, næstformand for udvalget Jan Johansen 3F Karsten Sander Frederiksen 3F (afbud) Michael Burnæs DI - Dansk Industri Michael Sanderson 3F Villy Falk DI - Dansk Industri Gæster: Bruno Clematide, Kubix, og Jørgen Bo Nielsen København den 13-06-2014 Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri Der afholdes udvalgsmøde tirsdag den 17. juni 2014 fra kl. 10.00-13.00 Mødet afholdes: Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D, 4 sal 1780 København V Blå mødelokale Der serveres frokost i Grøften, Tivoli kl. ca. 12.oo 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets forrige møde 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet 3.2. Udvalgets medlemmer 3.3. Sekretariatet 3.4. IF og øvrige UU 4. Afrapportering på skibsværftsanalyse (Kubix præsenterer) 5. Status på skolecertificeringsordningen 6. Behov for udviklingsmidler 2015-2016 7. AMU statistik og Garantikurser 8. Nyt afkortet Kran C kurset 9. Evt. 10. Næste møde Side 1/7
Oplæg Egne noter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets forrige møde Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets forrige møde 2.1. Referatet er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2.1 2.2. Om IT-baserede afklarings- og undervisningsmaterialer til svejseområdet Udvalget var tilfredse med præsentationen men opfordrede projekt deltagerne til at involvere LUU i et projektejerskab. Sekretariatet følger op på kontaktfladen til LUU. Udvalget vil gerne følge udviklingen i projektet tæt. 2.3. Status på udbygning af den nationale svejsekoordinator Et uafklaret spørgsmål fra udvalget er hvordan det ligger med at få ordningen anerkendt internationalt? Jørgen Bo Nielsen vil på mødet orientere om uddannelsesforløbet den nationale svejsekoordinator. Sekretariatet fik i opdrag at udarbejde en pakke der repræsenterer ordningen. Der henvises til bilag 2.3.1. Herudover kan der henvises til følende link: AMU Fyn & Tech College Aalborg Samt PDF fil af AMU Fyn markedsføring, bilag 2.3.2 den ønskede struktur fremgår af bilag 2.4. Støberiområdet På støberiområdet er der ingen aktivitet hvilket tilskrives den manglende mulighed for at afvikle kurserne i Jönköping, Sverige. Næstformanden foreslog at vi sætter fokus på at undersøge muligheder for at udnytte VEU mulighederne. Lærlinge sendes jo til Sverige. Sekretariatet skulle forsøge at kortlægge problemstillingerne ved VEU afholdelse til brug ved næste møde. Side 2/7
Her følger en mindre baggrundsudredning. Jf. BEK nr. 724 af 21/06/2013 18 Stk. 2. fastslås at uddannelsesstedet skal sikre, at undervisningen afholdes et sted, hvortil der er adgang ved tilsyn. Det præciseres yderligere at: Arbejdsmarkedsuddannelse skal afholdes i Danmark. Så den foreløbige konklusionen er, at det ikke er en mulighed at afholde arbejdsmarkedsuddannelser fra FKB 2204 Støberi og metalskrotningsindustri på Gjuteriskolan Jönköping i Sverige. Oprindeligt var efteruddannelseskurser for støberiarbejdere et 3F & DI-område. I forbindelse med reformen (2003) blev området placeret som fællesområde som vi kender det fra svejsekurserne. Dette for at samtænke med formeruddannelsen med det håb at kunne gennemføre kurserne i Sverige på Gjuteriskolan. Det blev dog aldrig muligt at gennemføre AMU kurser i udlandet. Det har gennem årene været ganske svært at gennemføre aktivitet på støberikurser. Dette fordi ingen skoler har kunnet tilbyde værksteder eller anlæg til et så forholdsvis smalt område. Virksomhederne har i de senere år benyttet sig af sidemandsoplæring i kombination med leverandørkurser og anden alternativ uddannelse, når det handler og fagspecifikke discipliner. FKB 2204 har nu kun ét kernemål tilknyttet, nemlig (40561 Håndtering af skrot til genanvendelse på tre dage). Den manglende aktivitet har via treårs reglen aflivet de øvrige støberitekniske kurser. Det kunne således overvejes om det fortsat vil være strategisk rigtigt at fastholde FKB en trods det ringe antal (ét mål p.t.) kernemål, for at sikre at der om et behov skulle opstå, hurtigt kan udvikles eller genoplives fagrettede støberikurser. Dette vil fordre at virksomhederne stiller nødvendigt udstyr og lærer til rådighed (som virksomhedsforlagt Side 3/7
undervisning på specielle vilkår) Det skal tilføjes at branchens virksomheder på et tidspunkt har givet tilsagn om at stille undervisere til rådighed. Den seneste registrerede aktivitet har været gennemført i 2010 med 15 elevuger. Dette blev udbudt på Erhvervsskolerne i Aars. 2.5. Spørgsmål til P 16 om varighed Der ønskes at der sættes varighed på ved besvarelse af spørgsmål i forbindelse med certifikaterhvervelse. Spørgsmålet er videresendt til Jørg Bo Nielsen der har taget kontakt til Carl A Petersen for nærmere afklaring af problematikken. Jørgen vil redegøre herfor på mødet Til drøftelse og godkendelse af referatet med opfølgninger 3. Meddelelser 3.1. Formandskabet: 3.2. Udvalgets medlemmer: 3.3. Sekretariatet: 3.4. IF og øvrige UU Meddelelser Formandskabet: Udvalgets medlemmer: Sekretariatet: IF og øvrige UU 4. Afrapportering på skibsværftsanalyse Afrapportering på skibsværftsanalyse. Næstformanden konkluderede på sidste møde at rapporten kunne have interesse for andre udvalg eksempelvis Plastområdet. Ved denne præsentation er konsulent Henrik Kristensen, IF tilstede. Henrik har ansvaret for Plastområdet. Næstformanden ønskede en oversigt / refleksion over de AMU kurser der er knyttet til området. Dette forventes at fremgå af rapportudkastet. 4.1. Præsentation af KUBIX - ved Bruno Clematide. BILAG 4.1.1 - udkast til rapporten Side 4/7
NB: Rapportudkastet er uden Esbjerg og Karstensen Efter besøget i Esbjerg den 17. juni laver KU- BIX rapporten færdig. Rapporten anbefaler nedenstående forhold som baggrund for en justering af de relevante Fælles Kompetencebeskrivelser. Som det fremgår af analysen, giver de besøgte værfter udtryk for, at de eksisterende AMU uddannelser indholdsmæssigt principielt dækker værfternes behov for efteruddannelse. Udfordringen er mere at finde former for tilgængelighed, der matcher branchens ekstremt uforudsigelige tidsmæssige betingelser og geografiske beliggenhed, samt at undervisningen i de udbudte kurser i højere grad relaterer sig til de konkrete arbejdsforhold på værfterne. På baggrund af analysen er det dog muligt at pege på behovet for en række justeringer i følgende FKB ere: Skibsbygningstekniske område 2608 Fremstilling af produkter i plast - 2756 På Det skibsbygningstekniske område Beskrivelsen af jobområdet bør i højere grad afspejle, at de danske værfter først og fremmest er reparationsværfter. Ikke mindst afsnittet om arbejdsorganisering inden for jobområdet bør indeholde formuleringer om, at arbejdet kræver en meget høj grad af tidsmæssig og opgavemæssig flexibilitet, som bygger på medarbejdernes brede teknisk-faglige kompetencer, og på kommunikative kompetencer i forhold til skibenes besætninger. I afsnittet om arbejdsorganisering vil vi også anbefale, at det beskrives, hvordan reparationsarbejdet Side 5/7
kræver flexibelt samspil med andre faggrupper/underleverandører som elektrikere, malere, m.m. Under TAK 1 Skibsteknologi foreslås det at det er vigtigt at kunne forstå skibsteknologi på engelsk. I forhold til de tilknyttede mål vil der være behov for se på om Kommunikation i teams kan rumme kommunikation mellem medarbejdere fra forskellige kulturer og sprogfærdigheder, som kommunikation med skibenes besætning indebærer. Fremstilling i produkter af plast Under definition af jobområdet bør produktion af miljøvenlige skibe og mindre færger medtages som eksempler. Under TAK Processer ved fremstilling af produkter i hærdeplast bør kulfiber, som værfterne arbejder med, nævnes særskilt. I forhold til de tilknyttede mål Støbning af glasfiberarmeret polyesteremner og Håndoplagt glasfiberstøbning er det spørgsmålet, om disse mål også rummer kulfiberstøbning. Et andet centralt spørgsmål er hvorvidt målene Teambuilding for selvstyrende grupper og Kommunikation i teams rummer muligheden for en tilpasning til, at de kunne fokusere på udfordringer i teams bestående af medarbejdere fra forskellige kulturer og med forskellige sprogfærdigheder i dansk og engelsk. Til drøftelse og beslutning 5. Status på skolecertificeringsordningen Status på skolecertificeringsordningen Jørgen Bo Nielsen, P16 udvalgets sekretær, vil på mødet give en overordnet gennemgang af de ændringer der kommer til at gælde efter sommerferien. 1 En fælles kompetencebeskrivelse består af: En beskrivelse af et jobområde, herunder en beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK). Side 6/7
6. Behov for udviklingsmidler 2015-2016 Behov for udviklingsmidler 2015-2016 Der ønskes en diskussion om hvad udvalget kunne ønske vi skulle ansøge om af udviklingsmidler til brug i 2015-16. Behovet kunne være afledt dagens gennemgang af forskellige problemfelter. Der kan søges midler til analyse, udvikling / revision af AMU mål samt materialer. Der kan ligeledes søges midler til læreruddannelse. Til drøftelse 7. AMU statistik og Garantikurser AMU statistik og Garantikurser På mødet vil vi præsentere statistik for de tre FKB er opdateret med 1. kvartal 2014 8. Nyt afkortet Kran C kursus Ønske om nyt afkortet Kran C kurset fra 7 dage til 5 dage. Udvalget ønskede sagen behandlet på dette udvalgsmødet. Der henvises til bilag 8.1 Nyt afkortet Kran C kursus Sekretariatet ønsker bemyndigelse til at indlede drøftelser om revision af uddannelsen til kran C. Til beslutning Om kranførercertifikat henvises til AT Vejledning om Arbejdstilsynets bestemmelser for kranførercertifikat 9. Eventuelt Eventuelt 10. Næste møde Næste møde Niels-Erik Stahl Side 7/7
Bilag 2.1 Formand Claus Eskesen 3F Næstformand Christine Bernt Henriksen DI - Dansk Industri Medlem Jan Johansen 3F (afbud) Medlem Karsten Sander Frederiksen 3F Medlem Michael Burnæs DI - Dansk Industri Medlem Michael Sanderson 3F Medlem Villy Falk DI - Dansk Industri (afbud) Medlem Carl A Petersen DI - Dansk Industri Referat Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri Referat af udvalgsmøde afholdt onsdag den 23. april 2014 Oplæg Egne noter 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden bemærkninger 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 21. november 2012 Referatet er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2.1 3. Meddelelser Formandskabet: Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 21. november 2012 Referatet godkendt Meddelelser Formandskabet: Christine Bernt Henriksen, vi er meget udfordret på AMU området. Ud over en lav aktivitet er er bl.a. store problemer med tilmelding via efteruddannelse.dk. Der har været samråd i folketinget om problemerne. Der pågår et arbejde i ministeriet med henblik på at få AMU til at køre bedre. Der er et stærkt politisk fokus på problemstillingerne. Herudover er der problemer omkring garantikurser. Garantikurserne er vigtige for både virksomheder og medarbejdere og det er uholdbart at man bliver udsat for aflysninger. Så det er vigtigt at garantikurserne kommer ud over stepperne. Christine Bernt Henriksen oplyste at hun var vidende om at en række af DI s medlemsvirksomheder alene vil betjene sig af garantikur- Side 1/10
Bilag 2.1 ser. Christine opfordrede udvalgets medlemmer til også at debattere problemstillingen i de kredse hvor man måtte komme. DI debatterer problemstillingerne med bestyrelser og i andre sammenhænge hvor dette giver mening. Claus Eskesen rettede opmærksomheden på et arbejde hvor parterne er involveret, nemlig mulighederne for en mere fleksibel afholdelse. Mulighederne kunne være dag, aften og nat undervisning, mere undervisning lagt på virksomhederne, muligheder via digital læring. Der er fokus på skolernes skrantende økonomi og det faktum at holdstørrelserne er under pres. Claus henledte opmærksomheden på den ekstra milliard der er blevet lovet AMU området så det bliver spændende at se hvordan denne kan bruges så det gennerelle uddannelses niveau hæves bedst muligt for AMU målgruppen. Udvalgets medlemmer: Udvalgets medlemmer: Formand erindrede fra sidste møde at man havde travlt, der var rigtig god gang i aktiviteterne over en bred kam. Carl A Petersen Maskinfabrikken DS SM i Hjordkær ved Rødekro er solgt til den amerikanske industrigigant Valmont Industries. På selve SM går det godt, ordrebogen er fyldt og omsætningen, ordrebogen, ligger og svinger omkring en milliard. Der er små 800 ansatte. Carl A Petersen replicerede på Christine Bernt Henriksens bemærkninger om krise i AMU og fortalte at de ikke oplevede nogen problemer med AMU. Men er generelt meget tilfreds med AMU over hele linjen. (AMU SYD). Man bruger overvejende svejsekurserne i åbent værksted. Men generelt gælder at ved andre typer af kurser stiller AMU SYD op og Side 2/10
Bilag 2.1 sikrer at virksomhedens ønsker bliver imødekommet. Skolen har kørt både kran og truckkurser uden at dette har givet anledning til problemer. Men der kunne dog godt være problemer når medarbejdere skulle tilmeldes på naboskoler. Michael Burnæs Frese Metal Vi knokler vi ligger ca.33% over sidste år og vi ansætter fortsat. Vi støber nu i 12 timer mod tidligere 8. Michael Sanderson, Dania A/S. der støbes 24 timer døgnet. Der havde været afskedigelser august 2013 men de blev alle ansat igen efter 4 uger. Virksomheden ansætter forløbende medarbejdere. Karsten Sander Frederiksen, Orskov Yard A/S. Det går rigtig godt og der er i omegnen af 180 timelønnede set i lyset af at man er gået fra at være et nybygningsværft til at være et reparationsværft. Herudover ca. 15 lærlinge og så 30 funktionærer. Herudover er der en del underleverandører. Karsten fortalte om en række af de opgaver der foregår på værftet og som er løst så tilfredsstillende at ordretilgangen forventes at fortsætte. Orskov forventes at gå ind i offshore industrien. Karsten gjorde opmærksom på at man på Orskov havde en tendens til at trække folk hjem når der kom et skib til værftet. Dette skyldes nok det der ikke er tilstrækkelig med ansatte. Karsten mente heller ikke at de havde problemer med brugen af AMU. De bruger primært svejsekurser inden for åbent værksted samt diverse kran og truck kurser. Sekretariatet: Sekretariatet: Der blev orienteret om at der afholdes svejsekonference den 24-25- Side 3/10
Bilag 2.1 26 juni 2014 i Vingsted. Sekretariatet anbefalede udvalget at deltage den 24 da denne dag ville give størst mening for udvalget. Program vil blive eftersendt når dette er endelig udarbejdet. Konferencen vil som tidligere forløbe over tre dage, hvor den midterste dag (den 25. juni) primært vil omhandle miljø og sikkerhed. Det gennemgående tema ved denne konference vil være introduktionen af DS/EN ISO 9606-1, DS/EN ISO 5817, revideret DS 322 og SBC 244 og de konsekvenser der følger heraf vedr. nye certificeringslicenser mm. Sekretariatet arbejder efter følgende arbejdsplan: 2/5 Udsendelse af mail med første invitation og link til tilmeldingsblanket 2/6 Første (foreløbige)deltagerliste sendes til Vingsted 6/6 Endeligt program foreligger 6/6 Bekræftelsesbrev til deltager mailes 10/6 Invitation til leverandører mailes m. tilmeldingsfrist 16/6 11/6 Bekræftelsesbrev til oplægsholdere mailes Kort orientering P16 Certificeringsudvalg for stålsvejsning Udvalget formidler og administrerer reglerne for skolecertificering af svejsere. Desuden sikrer udvalget kvalitetskrav og normer. Sekretariatet administrerer skolecertificeringsordningen vedrørende stålsvejsning og plastsvejsning og har til opgave at: Udstede svejsepas og certifikater Etablere og opretholde registre over udstedte svejsepas og certifikater Etablere og opretholde databaser med teorispørgsmål Sørge for udsendelse af teorispørgsmål og facitlister til skolerne Side 4/10
Bilag 2.1 Formidle fortolkningsspørgsmål til certificeringsudvalgene Formidle tekniske/uddannelsesmæssige spørgsmål til efteruddannelsesudvalgene Udarbejde rapporter og statistikker om certificeringsordningen til certificeringsudvalgene Administrere de tilknyttede gebyrordninger Afholde svejsekonferencer Der henvises til link P16 Certificeringsudvalg forretningsorden. Formanden henviste til at P16 udvalget leverer grundlaget til AMU kurserne. Eksempel vis har beslutninger om ændringer fra P 16 stor indflydelse på udformningen at AMU kurserne. 4. Status på skibsværftsanalyse Det fremtidige værftsarbejde. På sidste møde anmodede udvalget om at konsulent virksomheden Kubix på næste møde skulle redegøre for de foreløbige resultater af undersøgelsen. Kubix vil beskrive forskellige udviklingsveje med dertil hørende forskellige kompetencebehov. Hvilke kombinationer af teknisk-faglige, almen-faglige og personlige kompetencer kommer i spil, når et udpræget reparationsværft skal kunne reagere hurtigt, når et havareret fartøj melder sin ankomst? Og hvilke kompetencer er i højsædet når et værft eksempelvis satser på kompositbaserede forsyningsfartøjer til offshore? Kubix vil fortælle om værfternes ønsker til AMU som går mere på organiseringen end på indholdet. Endelig vil de komme ind på de bekymringer som faktisk fylder mere end AMU, fx den langsigtede mangel på faglærte, stive arbejdsmarkedsregler o.l. Status på skibsværftsanalyse Præsentation af KUBIX Det fremtidige værftsarbejde i DK - status april 2014 Der har været vanskeligheder med at komme ind på alle ønskede værfter. 3 hovedtyper værfter Reparations- og vedligeholdelsesværfterne Klassisk produktionsværft Produktion af kompositskibe Brug for ekstrem flexible medarbejdere. Skal kunne reagere når som et helst et havareret skib melder sin ankomst. Dette gælder alle medarbejdergrupper Flexibiliteten skal være både tidsmæssig og faglig Jeg ved aldrig om jeg bare kan tage motordelen under armen og gå op med den til renovation eller om der skal skæres et stort hul i skroget for at kranen kan tage den ud, samtidig med at vi laver det mindst mulige indgreb på selve båden Side 5/10
Bilag 2.1 Flexibiliteten er afhængig af en solid faglig ballast Svejse-, fuge-, rørarbejde i alle mulige varianter Truck, kran, indokning i alle mulige varianter Selvstændighed for at finde kreative løsninger på stedet Sprog og kulturforståelse Der henvises til vedhæftede oh serie præsenteret på mødet. Rapporten forventes afsluttet juni 2014 Næstformanden konkluderede at rapporten kunne have interesse for andre udvalg eksempelvis Plastområdet. Citat fra Nordjylland på kompositområdet føler vi os i familie med vindmølleområdet. Formanden ønske at rapporten fik sit eget komposit afsnit så det umiddelbart ville være let at distribuere budskabet til andre udvalg herunder plastudvalget. Næstformanden ønskede en oversigt / refleksion over de AMU kurser der er knyttet til området. 5. IT-baserede afklarings- og undervisningsmaterialer til svejseområdet Udvalget ønskede ligeledes at der på dette blev givet en status på arbejdet med udvikling af it-støttet undervisningsmateriale. Projektleder og udviklingskonsulent Christiane Bech, Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern vil på dette møde give en status på udviklingen. Undervisningen på svejseområdet gennemføres som bekendt i såkaldte åbne værksteder. I princippet således, at der er fuldstændig løbende indtag af kursister som afhængigt af erfaringsniveau skal være i undervisning af helt forskellig varighed. Udfordringen i projektet er, at undervise mange kursister i mange forskellige svejseprocesser samtidigt. IT-baserede afklarings- og undervisningsmaterialer til svejseområdet Et samarbejde mellem UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern, Learnmark Horsens, EUC Nordvest Thisted, Metalcentret Kolding, Det nationale Kompetencecenter for e-læring Århus Første face er færdig til oktober. Udvalget var umiddelbart meget tilfredse med præsentationen. Husk at involvere LUU i et ejerskab. Det er en form for visitationsmateriale for at kunne indplacere kursisterne på de rigtige svejsekurser, et bedre kursustilbud, mere effektivitet fordi mere målrettet. Det er også et pædagogisk redskab til lærerne: Side 6/10
Bilag 2.1 Igen i år fik udvalget udviklingsmidler til fortsat udvikling af IT-baserede undervisningsmaterialer til svejseområdet. Bevillingen andrager 240.000 kr. og fordeler sig på 8 uddannelsesmål, som udviklingspuljen skal kobles op på: 40086 Lys b. svejs-kants plade/plade 40089 Lys b svejs-stumps plade alle pos 40092 MAG-svejs-kants plade/plade pr 135 40094 MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 135 40098 MAG-svejs-kants plade/plade pr 136 40107 TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos IKV-redskabet er koblet på det IKT-baserede undervisningsmateriale. Målet er også at det skal motivere både kursisten der kan se hvad han kan og ikke kan og virksomheden: tiden hvor medarbejderen er af sted bliver mindre. Der henvises til vedhæftede OH serie fra præsentationen. Udvalget følger udviklingen 40108 TIG-svejs-kants rustfri plade/rør 40112 TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos Christiane Bech, vil på mødet præsentere materialet i den form det ligger i pt. Orienteringspunkt Orienteringspunkt 6. Status på udbygning af den nationale svejsekoordinator Der er indgået aftale med Metal College Aalborg om udvikling af 8 uddannelsesmål rettet mod: Område/FKB 2650 Svejsning og termisk skæring i metal. 1. Ajourføring af svejsekoordinatorer 2. Svejser og produktionsmedarbejder af CE-mærket bygningsstål 3. Udarbejdelse af svejseprocedurespecifikationer, WPS er 4. Bæredygtighed, livscyklusanalyse af bygningsstål jf. byggevareforordningens 7. krav 5. Audit af kvalitetsstyringen til stålproducerende virksomheder 6. Audit II af kvalitetsstyringen til stålproducerende virksomheder 7. Matematik for svejsekoordinatorer 8. Statik, Styrkelære, Dimensionering og Dokumentation IHT. Eurocode (3 Uddannelsesmål) Stålsvejseområdet er stærkt styret og påvirket af såvel danske som internationale standarder. Pr. 1/7 2014 skal alle virksomheder som leverer konstruktionselementer af stål og aluminium til bygge og anlægsområdet CE-mærke produkterne. Status på udbygning af den nationale svejsekoordinator National svejsekoordinator et nyt uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator er et tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE-mærke deres produkter fra 1. juli 2014 i henhold til DS/EN 1090-serien. Forløbet henvender sig til alle, der arbejder inden for stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR10 og ønsker at opkvalificere sig inden for svejsekoordination. Uddannelsesforløbet er opdelt i to trin, der i alt indeholder otte undervisningsmoduler, som er opbygget af AMU-mål (AMU-kurser). Ved gennemførelsen af forløbet opnås viden om kvalitetsstyring, svejsekoordination og CEmærkning. Et uafklaret spørgsmål fra udvalget er hvordan det ligge med at få ordningen anerkendt internationalt? Side 7/10
Bilag 2.1 Sekretariatet skal udarbejde en pakke der repræsenterer ordningen. Kravet er beskrevet i byggevareforordningen. CEmærkningen omfatter krav om svejsekoordinering, dokumentation og ikke mindst krav om certificering af svejsere. Det vil medføre et stigende behov for kvalificering af svejsere gennem uddannelser som fører frem til svejsecertificering. Byggevareforordningen stiller som noget nyt krav om at den projekterende indtænker bæredygtighed i konstruktionsudførelsen. Til orientering 7. AMU statistik og Garantikurser Aktivitet i 2012 2013 Skibsbygningstekniske område 382 333 Svejsning termisk skæring i metal 28.913 28.250 Inden for støberi skal vi tilbage til 2010 for at finde en aktivitet en aktivitet på 15 kursister. I det efterfølgende ses en aktivitetsopgørelse på svejsepasområdet, og som det fremgår er den meget høje aktivitet i 2012 fortsat også i 2013, og endda øget en smule. Der er således som det AMU statistik og Garantikurser På støberiområdet er der igen aktivitet hvilket tilskrives den manglende mulighed for at afvikle kurserne i Jönköping, Sverige. Næstformanden foreslog at vi sætter fokus på at undersøge muligheder for at udnytte VEU mulighederne. Lærlinge sendes til Sverige. Sekretariatet skal kortlægge problemstillingerne ved VEU afholdelse. fremgår udstedt mere 9.000 certifikater i 2013 hvilket næsten er på niveau med de tal der kunne præsenteres i begyndelsen af ordningens levetid. Det er også glædeligt at konstatere at der også er en smule vækst i antallet af nye svejsepas hvilket jo indikerer at der kommer nye svejsere til. Garantikurser På det Skibsbygningstekniske og Svejsning og termisk skæring i metal område skal garantikurser synliggøres i højere grad end tilfældet er i dag. Formand og næstformand tager problematikken op i det udvalg der er Certifikater Proces 2012 2013 nedsat til at arbejde med portalerne Efteruddannelse.dk & AMU Kurs. 111 943 1.012 131 76 93 135 751 1.004 136 623 735 138 581 664 141 5.326 5.346 311 350 335 Sum 8.650 9.189 Pas 1.119 1.148 Bemærkning til stigning på certifikat området: Det behøver ikke at være udtryk for flere kursister i det der i 2012 skulle gives 2 certifikater pr. deltager, et til stumpsøm og et til kantsøm. Sekretariatet skal forsøge at svare på om der reelt er tale om en stigning eller der er tale om en tilbagegang i aktivitetsniveauet. Garantikurser Side 8/10
Bilag 2.1 Inden for udvalgets 3 FKB er udbydes der inden områderne pr. 14-04-2014 følgende: Skibsbygningstekniske område (154 kurser) heraf 13 garanti kurser Støberi- og metalskrotningsindustri (0 kurser) Svejsning og termisk skæring i metal (238 kurser) heraf 16 garantikurser. Hvor mange kurser er der knyttet til Skibsbygningstekniske område? Udvalget skal have en oversigt over aktivitetsniveauet. Dette skal holdes op mod analysen fra KUBIX. Til drøftelse 8. Status på skolecertificeringsordningen Den internationale standard for certificering af svejsere DS7EN ISO 9606-1 blev indfør i DK ultimo 2013. I en overgangsperiode frem til 2015 vil såvel denne som den gl. standard DE/EN 287 være gældende. Som konsekvens af indførelsen af ny certificeringsstandard bliver også standarden der regulerer skolecertificeringsordningen DS 322 revideret. Af væsentlige ændringer skal nævnes: -Tilsatsmateriale vil fremover være styrende for gyldighedsområdet -Der skal i enkelte tilfælde to certifikater til gyldighed som tidligere var dækket af et enkelt certifikat -Certifikaterne får en varighed på tre år mod tidligere to år Skolecertificeringsordningen skal virke efter den nye standard fra 1. august 2014. I forbindelse med revision af DS 322 ændres adgangsforudsætningerne således at lærlinge efter et års forløb i relevant uddannelse får adgang til at tage skolecertifikater. Samtlige svejseskoler har den 8. april været samlet til en orientering om den nye standard og de tilpasninger der skal ske i ordningen. Status på skolecertificeringsordningen Taget til efterretning Til orientering 9. Ønske om nyt afkortet Kran C kurset fra 7 dage til 5 dage Fra AMU Nordjylland har sekretariatet modtaget overvejelser vedr. kran C. Ønske om nyt afkortet Kran C kurset fra 7 dage til 5 dage Side 9/10
Bilag 2.1 AMU Nordjylland gør gældende at kurset er for langt. Sekretariatet har talt med AT om det og i deres verden tager et kran C kursus 7 dage inkl. Udvalget fandt problemstillingerne relevante. Udvalget ønskede sagen behandlet på næste udvalgsmødet. anhugning. Ønsket skal ses i lyset at skolen ønsker at udnytte kran C hallen mere optimalt og skolen forventer at kunne få flere elever igennem på årsplan. Der skal graves dybere i problemstillingerne. Meget gerne i høring under forudsætning af et præcist oplæg. Denne forventning et bl.a. afstemt med det behov som skolen har estimeret med Simens. Samtidig har skolen en plan om en opdatering af alle kranerne i hallen (bl.a. med trinløs styring), da de ellers ikke vil modsvare det som de kommer til at betjene i virksomheden (Simens). Alt dette vil forhåbentlig være med til at øge, ikke kun omsætningen, men også kvaliteten på kran C. Det er ligeledes svært at argumentere over for at kursister, at de skal tage et Kran C plus anhugning på 12 dage, når de, ifølge certifikatbekendtgørelsen, kan opnå retten til at betjene en Kran C ved tage et Kran D plus anhugning på 10 dage. Derudover kan der være et rationale ved afvikle kurserne på hele uger, så man på den måde kan få plads til flere på planen og i øvrigt også udnytte lærerkræfterne mere optimalt pga. færre spilddage. Sekretariatet anmoder udvalget om at tage stilling til hvorvidt sekretariatet skal arbejde videre med forslaget. Dette vil involvere AT, UVM, samt de øvrige udbydere. Sekretariatet vi på mødet fremvise plan for hvordan skolen har tænkt sig at gennemføre kurset i reduceret udgave. Til beslutning 10. evt. Evt. Spørgsmål til P 16 om varighed- Der ønskes at der sættes varighed på ved besvarelse af spørgsmål i forbindelse med certifikaterhvervelse. Spørgsmålet videresendes til behandling i P16 og JBN tager kontakt til Carl A Petersen. 11. Næste møde Næste møde 17/6 2014 Niels-Erik Stahl Side 10/10
KURSUSINFORMATION National svejsekoordinator
KURSUSINFORMATION National svejsekoordinator National svejsekoordinator er et nyt uddannelsestilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygningsog konstruktionskomponenter og skal CE mærke deres produkter fra 1. juli 2014 i henhold til DS/EN 1090-serien. Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder inden for stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10 og ønsker at opkvalificere sig inden for svejsekoordination Forløbet indeholder otte undervisningsmoduler, som er opbygget af AMU-mål. Der udstedes AMU-bevis efter hvert enkelt kursus. For kursister, der tidligere har gennemført et eller flere af disse AMU-mål, kan der gives merit på pågældende modul/moduler. Den anbefalede rækkefølge er at starte med modul 1 og tage modulerne fortløbende. Der udstedes bevis på gennemført uddannelse i national svejsekoordinator.
UDDANNELSENS MODULER: 1. Kvalitetsstyring af svejsearbejde (46981-5 dage) 2. Faglig regning og matematik (42723-5 dage) 3. Materialelære, stål (45118-3 dage) 4. Svejseprocesser og kontrol af svejsearb. (46980-5 dage) 5. Materialelære, rustfri stål (45117-3 dage) 6. Skæreprocesser og fugeformer (46979-3 dage) 7. Materialeforståelse, aluminium (46483-3 dage) 8. Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination (46978-3 dage) VARIGHED 30 dage DELTAGERBETALING Kr. 122,- pr. dag * KURSUSGODTGØRELSE Er du i AMUs målgruppe, har du mulighed for at søge om løntabsgodtgørelse, mens du er på kursus. UDDANNELSENS FORMÅL: Gennem uddannelsen som national svejsekoordinator får du kendskab til ansvar og pligter i henhold til DS/EN 14731, og du kan anvende dem i det daglige arbejde og i overensstemmelse med gældende DS/ENstandarder og -kvalitetsmål. Desuden har du indsigt i, hvordan en kvalitetsmanual opbygges i henhold til kravene i DS/EN 1090 og DS/EN 3834 og kan anvende den viden i praksis. Du har ligeledes en svejseteknisk viden, der gør dig i stand til at varetage almindelige forekommende svejsekoordineringsopgaver i små og mellemstore virksomheder, som udfører konstruktioner i stål/aluminium i henhold til DS/EN 1090-serien. * Efter gældende lovgivning
FOR NÆRMERE INFORMATION KONTAKT: AMU-Fyn Tlf. 66 13 66 70 Vi uddanner folk www.amu-fyn.dk Petersmindevej 50 5000 Odense C Tlf: 6613 6670 C. F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf: 6613 6670 07040114
BILAG 4.1.1 (version I) foreløbig udgave Det fremtidige værftsarbejde i Danmark En analyse af det fremtidige uddannelsesmæssige behov på de danske værfter 2014
INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund for undersøgelsen dansk værftsindustri i forandring 3 Analysens opbygning - Desk research, interviews og virksomhedsbesøg 4 Dansk værftsindustri anno 2014 - Udviklingstendenser 5 Personer beskæftiget i værftsbranchen 6 Casebeskrivelser 7 Case 1: Reparation og vedligehold (Orskov Yard A/S) 8 Case 2: Renovation, vedligehold og ombygning stål (Assens Skibsværft A/S) 11 Case 3: Reparation (Esbjerg Shipyard A/S) 14 Overblik over kompetencebehov på reparationsværfter 15 Case 4: Nybygning i komposit og vedligehold (Danish Yachts A/S) 16 Overblik over kompetencebehov på værfter der udfører nybygning i komposit 19 Case 5: Nybygning stål og reparation/vedligehold (Karstensens Skibsværft A/S) 20 Konkrete efterspørgsler til uddannelserne 21 Anbefalinger i forhold til justering af relevante FKBer 23 Det skibsbygningstekniske område 23 Fremstilling i produkter af plast 23 Litteratur 24 Uddannelser Udarbejdet af Kubix ApS for Industriens side 2 / 24
Baggrund for undersøgelsen dansk værftsindustri i forandring Den danske værftsindustri har længe været under forandring. De store skibsværfter er lukkede og mange snakker om en æra, der er slut i Danmarks historie. Men der er stadig overordentlig meget aktivitet på danske værfter og i løbet af dette årti ses en betydelig vækst i den danske værftsindustri (Maritime Danmark 2010, Metal Supply 2014). Markedet og produktionen er en anden, ligesom også det klassiske skibsbygningsarbejde, hvor svejsning af store elementer udgjorde en dominerende del af arbejdet, er en saga blot. Hvorfor stål ikke længere er det primære materiale der arbejdes med på de danske værfter. Højteknologisk nytænkning, specialbyggeri, kompositmaterialer og en orientering mod nye markeder såsom offshore og arktisk er ved at blive en del af de danske værfters specialer. Således peger fremtiden på en dynamisk dansk værftsbranche, hvor innovation og produktion foregår samme sted. Det er denne analyses formål at sætte fokus på udviklingen i værftsbranchen og beskrive det nuværende og fremtidige arbejde på danske værfter. Analysen belyser derfor spørgsmålene: Hvad er de dominerende udviklingstendenser i den danske værftsbranche? Hvilke arbejdsprocesser kommer til at præge arbejdet? Hvilken betydning har arbejdet med nye materialer såsom komposit og aluminium for arbejdsprocesser og dermed medarbejdernes kompetencer? Hvordan indgår produktionsmedarbejderne i udviklingsarbejde sammen med ingeniører og andre specialister? Ved en analyse af udviklingstendenserne i værftsbranchen, en analyse af arbejdsprocesserne og organiseringen af disse, vil der kunne gives et bud på, hvilke medarbejderkompetencer der er nødvendige forudsætninger for, at danske værfter også er en branche i Danmark i fremtiden. Industriens Fællesudvalg ønsker således med denne analyse at være på forkant med udviklingen og levere et grundlag for udviklingen af relevante nye AMU-uddannelser, samt ajourføringen af eksisterende AMU-uddannelser på området. Uddannelser Udarbejdet af Kubix ApS for Industriens side 3 / 24
Analysens opbygning - Desk research, interviews og virksomhedsbesøg Analysen har bestået af tre faser. Fase 1 har primært bestået af desk research i form af en analyse af tilgængelige forskningsrapporter, relevante hjemmesider, samt oplæg om udviklingen inden for værftsindustrien. For det andet har fase 1 indeholdt interview med ressourcepersoner, der har ekspertviden inden for værftsbranchen. Fase 1 har således dannet grundlag for en afgrænsning og differentiering af området, peget på fremtidige udviklingstendenser, og på faggrupper der forventes at have en fremtid inden for området mv. På baggrund af resultaterne fra fase 1 blev 5 værfter udvalgt til en virksomhedsanalyse. Det vil sige analysens del 2. Værfterne blev udvalgt, så de på bedste vis kunne indgå som cases på forskellige typer af værfter. For på den måde at kunne ramme bredden af det arbejde, der foregår på de danske værfter i dag, og for at kunne stille skarpt på hvilke (forskellige) behov, de forskellige typer af værfter har i forhold til deres medarbejderes kompetencer. Virksomhedsanalysen har omfattet observationer og kvalitative interviews. Interview og observationer har afdækket aktuelle og fremtidige udviklingstendenser, aktuelle og fremtidige jobprofiler og kompetencemæssige udfordringer i disse. Interview og observationer har ligeledes haft til formål undersøge, hvilke konkrete arbejdsprocesser der foregår på de respektive case-værfter og i den forbindelse hvilke kompetencer disse processer kræver, for dermed at kunne sige noget helt konkret om, hvilke kompetencer der er nødvendige på de danske værfter. For således at kunne eksemplificere, hvor der i en uddannelsesmæssig sammenhæng bør fokuseres, hvis man vil understøtte den udvikling, der foregår i den danske værftsindustri. Fase 2 har på denne måde kunne beskrive forventede, fremtidige kompetencekrav for de enkelte jobprofiler ift. teknisk-faglige kompetencer, almen-faglige og personlige kompetencer. Analysen afsluttes med en fase 3, der består af denne rapport og anden formidling. Rapporten indeholder resultaterne fra fase 1 og 2. Rapporten indeholder endvidere anbefalinger til justeringer af beskrivelse af jobområder og TAK er i udvalgte FKB er og evt. vurderinger af konkrete AMU mål under de enkelte FKB er. Analysens design: Afgrænsning og differentiering af området Interview med eksperter Udvælgelse af værfter Fase 1: Desk research Fase 2: Virksomhedsanalyse Casebesøg Observationer og kvalitative interviews Rapportskrivning Formidling Fase 3: Rapport og formidling
Dansk værftsindustri anno 2014 - Udviklingstendenser Værftsbranchen har gennemgået store forandringer igennem de sidste 2-3 årtier. Flere af de store nybygningsværfter er lukket. Og der er ikke længere i Danmark kapacitet til at bygge de helt store ocean-tunge skibe. På de danske værfter fokuseres der således i dag på reparation og vedligeholdelse, nybygning af specialskibe samt miljørigtige løsninger, herunder kompositmaterialer. Samtidig orienterer værfterne sig mod en stor og stadig voksende offshore sektor. Der kan identificeres 5 udbredte udviklingstendenser inden for den danske værftsindustri: Specialisering i renovation og vedligehold Højteknologisk specialbyggeri Miljø- og energieffektive løsninger En sammensmeltning med offshore sektoren En specialisering inden for arktisk produktion og udvikling (Regeringen 2012, Oxford Research 2013, Danske Maritime 2014) Dog skal det pointeres, at de danske værfter primært koncentrerer sig om reparation/- vedligehold og nybygning af avancerede specialskibe. Det har vist sig positivt og man er konkurrencedygtig på de danske værfter, Danmark har således på sin vis udviklet værftsindustrien og vurderes konkurrencedygtig på det internationale marked. At den danske værftsindustri har kunnet overleve, da de store skibsværfter blev lukket, skyldes netop nicheproduktionen, den høje kvalitet og en satsning inden for miljøvenlige produkter (Danske Maritime 2014). Samtidig er kvalitet og tid to stærke konkurrenceparametre, hvor de danske værfter er meget konkurrencedygtige. Derfor vurderes den danske værftsindustri at vokse de næste 10 20 år. Både fordi sammensmeltningen med den maritime industri vurderes mere markant og fordi der formodentlig samtidig vil være en yderligere konsolidering på flere markeder. Endvidere vurderes produktionen at ske i en kombination, hvor skroget bliver lavet i et andet land, og specialarbejdet bliver udført i Danmark (Danske Maritime 2014). Dermed kan det pointeres, at de senere års udvikling inden for værftsindustrien melder om flere og flere positive regnskaber, innovative samarbejder og generel vækst på området. I en sådan grad at de senere årtiers fortælling om en afvikling af den danske værftsindustri må ændres: Historien om, at værfterne ikke kan klare sig længere i Europa, og at skibsbygning foregår i Asien, Kina, Korea og Japan, skal til at skrives om skrives i ShippingWatch i januar i år, på baggrund af et generelt set positivt årsregnskab for de danske værfter. Og konkluderer at efter årtiers nedgang for de danske værfter kan: brancheforeningen for de danske værfter, Danske Maritime, igen rette ryggen og sige, at "Danmark er en skibsbygningsnation." Det skal dog retfærdigvis nævnes, at der arbejdes meget hårdt og løbes rigtigt hurtigt på de danske værfter. For selv om en række af de danske værfter har overlevet to store kriser i løbet af de sidste tre årtier, så er branchen stadig omfattet af meget hård international konkurrence. Især konkurrencen på pris dræner de danske værfter, der har svært ved at følge med de meget lave priser i andre lande, der har billigere arbejdskraft, end vi har i Danmark. Således er det for værfterne en evig opgave at markedsføre, sælge og orientere sig mod nye markeder. I den forbindelse er de to mest markante tendenser i den danske værftsindustri, at værfterne satser Uddannelser Udarbejdet af Kubix ApS for Industriens side 5 / 24
på reparation/vedligehold og nybygning i kompositmaterialer, hvorfor denne analyse har fokuseret på værfter, der er repræsentative i forhold til de to tendenser. Således er analysens cases koncentreret om reparation og nybygning i komposit. Personer beskæftiget i værftsbranchen Personer, der arbejder på værfter, er typisk uddannet inden for forskellige erhvervsuddannelser: Smede, klejnsmede, pladesmede, elektrikere, tømrere og maskinmestre. Der er ikke nær så mange af de traditionelle skibsbyggere og bådbyggere som før i tiden. Desuden ser man en mere fleksibel arbejdsdeling, der ikke er så fag-opdelt og specifik som før i tiden. På den måde er det eksempelvis typisk at klejnsmede i perioder hjælper til andre steder i produktionen og så fremdeles med alle de andre fag og professioner. Denne fleksible arbejdsdeling foregår for at undgå at fyre folk. I stedet rykker folk rundt i produktionen og arbejder der, hvor der er noget at lave. (Danske Maritime 2014 og nærværende projekts virksomhedsanalyser på værfterne). Uddannelser Udarbejdet af Kubix ApS for Industriens side 6 / 24
Casebeskrivelser Vi har altid været her også da alle troede vi var lukket ned. På trods af at den generelle fortælling om de danske værfter, mere eller mindre er at de er lukkede eksisterer der en del værfter i Danmark og de satser på mange forskellige markeder. Analysen her er bygget op omkring forskellige cases, der repræsenterer forskellige typer af værfter i Danmark, men med særligt fokus på de mest markante tendenser som nævnt ovenfor. Således illustreres dels det forhold at de danske værfter er beskæftiget på mange forskellige måder og dels illustreres branchens helt specifikke produktion/service og dermed deres behov i forhold til uddannelse på medarbejdersiden. Casene bygger først og fremmest på interview og virksomhedsrundgang på værfterne, suppleret med viden fra rapporter på området. Uddannelser Udarbejdet af Kubix ApS for Industriens side 7 / 24
Case 1: Reparation og vedligehold (Orskov Yard A/S) Værftet er et stort værft, der beskæftiger sig med reparation og vedligehold, har en meget klar opfattelse af værftsbranchen: Reparation drejer sig om service og logistik. Her forstås produktion som nybygning. Logistik og service for et reparationsværft er til gengæld yderst komplekst og kræver en ultra fleksibel struktur. Skibene der kommer ind - og som kan komme ind fra det ene øjeblik til det andet, fx pga. havari - er meget forskellige i forhold til størrelse, funktion, teknologi og skade/renoveringsbehov. Skibene har mange forskellige mennesker fra forskellige kulturer med sig og menneskene taler mange forskellige sprog. Disse meget forskelligartede skibe med forskelligartede servicebehov og de forskellige personer, der er med skibene, skal værftsmedarbejderne forholde sig til hele tiden. Således bliver arbejdet yderst komplekst og kræver en høj grad af fleksibilitet. Kompleksitet og fleksibilitet er vores virkelighed og det skal alle rette ind efter og kunne følge med på (Jeppe Ørskov). Samtidig er der, grundet værftets helt fleksible struktur, i høj grad arbejdsdeling på værftet. Alle medarbejdere byder ind der, hvor der er behov, og der hvor de kan. Det kan betyde, at en smed arbejder med rør den ene dag og med stål den næste dag. Denne fleksible arbejdsstruktur er en naturlig forlængelse af karakteren af det arbejde, der foregår på værftet. Som medarbejderen og ledelsen selv påpeger, er det: helt andre vilkår nu, det skal både medarbejdersiden og virksomhedssiden forstå og indrette sig efter. I anerkendelse af at arbejdet på et reparationsværft kan være hårdt, og i anerkendelse af at man kræver meget af medarbejderne, dyrkes en fælles gejst ved arbejdet på flere måder. Eksempelvis ved at virksomheden tilbyder samme fleksibilitet til medarbejderne, som det kræver af dem og ved overskudsdeling. Kompetencebehov Værftets medarbejdere har brug for følgende kompetencer, for at kunne bidrage til det meget omskiftelige arbejde, beskrevet ovenfor: Teknisk-faglige kompetencer I forhold til teknisk-faglige kompetencer pointeres det, at almindelige traditionelle kompetencer såsom at kunne udføre al slags stålarbejde, fugning og svejsning stadig er nødvendige kompetencer på et reparationsværft. Der hvor der kræves andre kompetencer i forbindelse med nye arbejdsprocesser (set i forhold til nybygningsproduktionen) er i forbindelse med udskiftning af dele på et skib, for eksempel når der skæres noget ud og sættes nyt i. Her skal der laves skabeloner og processerne kræver tegningsforståelse. Også i forbindelse med fremstilling af rør kræves tegningsforståelse. Samtidig kræver det komplekse og fleksible arbejde på et reparationsværft et bredt kendskab til: sanitet, hydraulik, højtryk/lavtryk og et bredt kendskab til forskellige materialer. Det er også en gennemgående tendens, at den samme person skal have et meget bredt kendskab til alle de forskellige komponenter, grundet de meget forskellige arbejdsopgaver der er nu, hvor der før var en større specialisering. Generelt kræver arbejdet på et reparationsværft et bredt kendskab til forskellige Uddannelser Udarbejdet af Kubix ApS for Industriens side 8 / 24
arbejdsprocesser. Således skal kompetencerne tænkes bredt og ikke nødvendigvis helt specifikke. Almen-faglige kompetencer I forhold til behovet for mere almen-faglige kompetencer fremhæves kommunikation og kendskab til andre kulturer generelt. Som basis for det er engelskkundskaber væsentlige. Som beskrevet ovenfor er et reparationsværft yderst internationalt orienteret og er via de forskellige skibe, der kommer ind, i kontakt med mange nationaliteter, sprog og kulturer. Når der eksempelvis kommer seismiske skibe ind, er det ikke unormalt, at der følger 16 forskellige nationaliteter med. Derfor bliver det afgørende, at medarbejderne dels kan kommunikere på engelsk - og dels har en forståelse for forskellige kulturer. Personlige kompetencer På et reparationsværft er det afgørende, at medarbejderne er selvstændige, fleksible og omstillingsparate. Både arbejdstiden og arbejdsopgaverne er meget svære at forudse. Der kan komme en type skib ind, man ikke har arbejdet med før, og arbejds- og opgavemængden kan øges fra det ene øjeblik til det andet. Parathed og omstillingsevne er derfor afgørende at besidde som personlige kompetencer. Selvstændighed er også en vigtig kompetence for medarbejderne på værftet. De mange forskellige opgaver, de mange forskellige personer og det meget alsidige arbejde betyder, at det er vigtigt, at medarbejderne kan arbejde meget selvstændigt det meste af tiden. Sammenfattende om kompetencer Arbejdet på værftet har en sådan karakter, at medarbejdernes kompetencer kommer i spil i en kompleks blanding af teknisk-faglige kompetencer, personlige kompetencer og med en vurderingsevne, der bunder i erfaring og faglighed. Hvordan laver jeg mindst muligt indgreb her? Hvordan løser jeg det her problem hurtigt? Hvilke erfaringer har jeg med løsning af netop denne type problem? Er spørgsmål medarbejderne må stille sig selv på daglig basis. Kompetencerne kommer i spil på netop denne komplekse måde. Som en medarbejder formulerer: Jeg ved aldrig, om jeg bare kan tage motordelen under armen og gå op med den til renovation, eller om der skal skæres et stort hul i skroget, for at kranen kan tage den ud, samtidig med at vi laver det mindst mulige indgreb på selve båden (Tillidsmand 3F). På den måde er det tydeligt, at arbejdets uforudsigelige karakter stiller særlige krav til medarbejdernes kompetencer. På værftet sker der i den forbindelse også det, at medarbejderen på sin vis inddrages i udviklingsarbejdet hvis udviklingsarbejdet forstås som problemløsning. Således er medarbejderne til dels involveret i udviklings/problemløsningsarbejdet, idet de kan spille ind med deres erfaringer i forhold til, hvad man før har gjort og hvad der har virket i lignende tilfælde. Her er det også tydeligt, at medarbejdernes erfaring, kompetencer og faglighed udfoldes i et dynamisk samspil med kunden. Det skal for en god ordens skyld pointeres, at alle valg og beslutninger foretages af det rederi, der ejer båden, og at der arbejdes ud fra en overordnet plan, der er udformet på projektlederniveau. Alligevel oplever medarbejderne, at de bliver spurgt til råds og at deres forslag bliver taget alvorligt. Dette Uddannelser Udarbejdet af Kubix ApS for Industriens side 9 / 24
indikerer, at medarbejderne i et vist omfang tages med på råd i udviklings- og beslutningsprocesserne. Uddannelsesbehov I forhold til at uddanne medarbejderne på værftet gennemfører værftet interne uddannelser. Eksempelvis har de gennemført kurser i forhold til skærebrændere og det at lave hurtige hæftninger. Pointen var, at når alle medarbejderne kunne disse basale ting, så understøttede det værftets behov for at kunne fungere ultra fleksibelt. Eksempelvis betød det, at man for det meste kan dokke både ind på alle tidspunkter, når de kommer, uden at skulle ringe folk ind og vente på dem. På samme måde gennemfører værftet forløb og kurser for deres egne lærlinge sådan at lærlingene får et uddannelsesforløb, der er tilrettelagt i forhold til det arbejde, der foregår på et værft: Det [arbejdet på værftet] kræver selvhjulpenhed og kreativitet det går du ikke op på et AMU kursus og lærer (Tillidsmand). Samtidig foregår der en kontinuerlig sidemandsoplæring, forstået på den måde at medarbejderne hjælper hinanden ud fra erfaring. På den måde løfter værftet altså selv en del af uddannelses-, kursus- og efteruddannelsesarbejdet. Værftet betoner dog, at de ikke er utilfredse med udbuddet af AMUog erhvervsuddannelser. De relevante kurser eksisterer, men det er opfattelsen, at kurserne ikke er relateret til det konkrete værftsarbejde. Der er for stor forskel på virkeligheden og på kursussituationen. Derfor ønskes der kurser, der er mere relateret til det arbejde, der foregår på et værft som medarbejderne og ledelsen selv beskriver det, ønskes der: kurser i vores miljø. Et ønske om at simulere virkeligheden på et værft er stort: Kunne de ikke fastspænde et rør under et bord, så det bare ligner de vanskelige arbejdssituationer vi har lidt? Tilsvarende er det med krankurserne: Det man løfter på kurset, kan ikke sammenlignes med det, vi skal løfte her. Det påpeges tillige, at uddannelsernes remedier er for gamle og out-datede, ligesom det er opfattelsen, at underviserne kender for lidt til, hvad der foregår på et værft. I den forbindelse efterlyser værftet et tættere samarbejde mellem virksomhed og skolerne. Eksempelvis efterlyser værftet efteruddannelse for underviserne, hvor de eksempelvis kommer på besøg på værfterne og oplever den virkelighed. Dermed ikke sagt at værftet ikke sender deres medarbejdere på kurser, både hydraulik-, fejlfindings- og tekniske kurser benytter værftet sig af, særligt fordi medarbejderne selv ønsker at komme på disse kurser. Ligesom de har brugt sprogkurser, der har været rigtig gode. Det, der er svært, er at finde tiden til at sende medarbejderne af sted. En ting, der optager værftet rigtig meget, er problematikken om lærlinge og søgning til erhvervsuddannelserne i fremtiden. Indtil nu har mængden af kvalificeret arbejdskraft været enorm, idet der har været en stor styrke af ledig arbejdskraft efter lukningen af de store værfter. Det har betydet, at værfterne har kunnet rekvirere kvalificeret arbejdskraft, hvilket betyder, at værfterne kan levere produkter/ydelser af højeste kvalitet, men sådan bliver det ikke ved med at være. Og værfterne kan tydeligt mærke problemer i forhold til mangel på lærlinge. En stor bekymring er, at værfterne om 10-25 år kommer til at stå og mangle fx metalarbejdere. Hvilket også vil betyde en søgning efter kompetencer udenfor landets grænser. Større ansvar fra virksomhedernes side, mere fleksible lærlingeforløb (hvor man eksempelvis deler lærlinge mellem virksomheder), tættere samarbejde mellem skolerne og virksomhederne og politiske initiativer er, hvad værftet peger på som tiltag, der må igangsættes nu, hvis Uddannelser Udarbejdet af Kubix ApS for Industriens side 10 / 24