REFERAT. Chefkonsulent Steen Kærn Christiansen deltog i behandling af punkt 2 og 3.



Relaterede dokumenter
REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 15. september 2014, kl. 15

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Torsdag den 29. januar 2015, kl. 15

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 9. oktober 2017, kl. 15. Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, Odense

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 28. september 2015, kl. 14

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Videnbyen, Cortex Park 26, The Yellow Conference Room, 5230 Odense M

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 19. september 2016, kl. 15. Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, Odense

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

REFERAT. Fredag den 15. december 2017, kl. 9. Holckenhavn Slot, Holckenhavn 1, 5800 Nyborg

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 28. JANUAR 2019

REFERAT AF MØDE I BESTYRELSEN 27. FEBRUAR 2017

REFERAT. Tirsdag den 21. november 2017 kl

REFERAT. J.nr kb. Møde i Universitetsrådet. Dato og tidspunkt: Tirsdag den 25. februar 2014 kl Campus Odense, lokale O77

REFERAT. 18. juni 2018 J.nr. 18/191 ANRA/BF. Emne: Ekstraordinært møde i SDU s Repræsentantskab. Mandag den 18. juni 2018, kl. 15.

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets Repræsentantskab. Mandag den 13. marts 2017 kl

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 14. MAJ 2018

REFERAT. 05. april 2016 J.nr. 15/29494 JWE/LKN. Emne: Møde i Universitetsrådet. Tirsdag den 29. marts 2016 kl Dato og tidspunkt: Sted:

REFERAT. Mandag den 18. marts 2019 kl

Uddannelsesberetning

Bestyrelsesmøde nr. 87 b (ekstraordinært møde) 13. marts 2017 kl Mødet blev genoptaget den 14. marts kl

Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Bestyrelseslokalet, Odense Adelige Jomfrukloster Albani Torv 6, Odense Jørgen Schou

INDKALDELSE. Møde i bestyrelsen for VIA University College. Gør tanke til handling VIA University College. Dagsorden

Referat fra bestyrelsesmøde den 24. august 2012

Referat af åbne punkter

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 25. februar 2015, kl i Aarhus Universitets bestyrelse (BM )

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, Odense

Referat fra bestyrelsesmødet 23. september 2015

Referat fra møde i Universitetsrådet tirsdag den 8. december 2015

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Fakultetssekretariatet, Palaver Hall Øster Voldgade 3, 1350 København K

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 29. august 2013

Uddannelsesberetning

Næstformand Christian Lund Hansen har sammen med medstuderende gennemgået delpolitik for overgang til job og karriere.

Referat fra bestyrelsesmøde den 8. februar 2013

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 30. NOVEMBER 2018

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale

17. februar 2010 BT/lt J.nr / Referat af Aalborg Universitets bestyrelsesmøde 1-10,

Mødeindkaldelse J.nr.: U Ref: EM

Uddannelsesrådet Dagsorden d. 17. august 2017

Forslag til model for implementering og opfølgning på Strategi Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 4. Bilag 1

Referat fra bestyrelsesmøde den 7. december 2012

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Uddannelsesrådet Dagsorden 24. oktober 2018

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, Odense

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets Repræsentantskab Dato og tidspunkt: Tirsdag den 18. marts 2014, kl Sted: Campus Odense, O 77

3. Fremlæggelse af forslag til grundlag for fusion mellem Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol.

REFERAT. Onsdag den 1. juni 2016 kl

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 17. december 2014, kl i Aarhus Universitets bestyrelse (BM )

Arkitektskolen Aarhus 14. oktober 2016 Bestyrelsen J.nr. 0122/18-16 TNI/JLJ

Akademisk Råd (SAMF) Møde afholdt: 31. maj 2007 kl

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning

Referat AARHUS UNIVERSITET. Møde den 19. juni 2018, kl. 12:30 15:00 Lokale: Rektoratets mødelokale Møde i Udvalget for Uddannelse

Uddannelsesrådet. Referat. 12. maj 2014

Mødedato: Den 23. juni 2015 Kl. 14:00-16:00

Notat om SDU s uddannelsesberetning

Københavns Universitets bestyrelse. 67. bestyrelsesmøde. Forum. 19. marts 2013, kl Møde afholdt:

Brev af 12. februar 2018 orienteret om regnskabsaflæggelsen for 2016 og særlige forhold vedrørende regnskabsaflæggelsen for 2017 og 2018

Desuden deltog: Susanne Fjeldsted og Sarah Kjærgaard Pedersen (under behandling af pkt. 3).

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl i Aarhus Universitets bestyrelse (BM )

Ad 3 Orientering om skolens økonomi, herunder halvårsrapport 2017.

INDKALDELSE/ REFERAT. Gør tanke til handling VIA University College. Møde i Bestyrelsen. Deltagere

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L

Mødereferat af bestyrelsesmøde

REFERAT. J.nr kb. Møde i Universitetsrådet. Dato og tidspunkt: Tirsdag den 12. februar 2013 kl Campus Odense, lokale O77

Pkt. 9. Strategiopfølgning: proces vedr. Målplan og Udviklingskontrakt

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse

REFERAT. 9. april 2018 J.nr. 18/189 JS/BF. Emne: Møde i SDU s bestyrelse. Tirsdag den 3. april 2018, kl. 14. Dato og tidspunkt: Sted:

AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 23. oktober, 2013, kl Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

Syddansk Universitet

Arkitektskolen Aarhus 10. december 2013 Bestyrelsen J.nr. 0122/7-13 LR/

Deltagere studerende: Christian Hoe, Ulisa Jeyaratnam, Amalie Hahn Jensen, Anders Thastum Vedsted

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Referat Centerrådet for UU Sydfyn's møde Mandag den Kl. 16:00 Udvalgsværelse 4

13. møde i Uddannelsesudvalget for diplomingeniøruddannelserne

HSU-følgegruppe til implementering af KU s it-strategi

Dagsordenen godkendt.

Uddannelsesrådet. Referat. 12. marts 2014

Møde i Bestyrelsen INDKALDELSE/ REFERAT. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Deltagere

Bestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Uddannelsesrådet. Referat. 11. februar 2014

INDKALDELSE. Dagsorden. Gør tanke til handling VIA University College. Møde i Bestyrelsen. Deltagere

Referat af møde i Studienævn for Jura den 12. maj 2015

Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget

Aarhus Universitet Afgørelse om foreløbig godkendelse

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Referat J.nr.: U Ref: EM

Referat - bestyrelsesmøde i Dansk Atletik Forbund november 2010 i Århus

Møde 3/18 i Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag. Afbud Flemming Saugmann Brun (FSB)

1. Godkendelse af dagsorden Optaget for studieåret 2014/ Fortsat drøftelse af budget


Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 18. juni 2013 kl Adresse: Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde nr. 6 i styregruppen for implementeringen af den faglige udviklingsproces

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Mandag den 5. maj 2014, kl

Transkript:

10. februar 2014 J.nr. 043-1 MERU/BF REFERAT Emne: Møde i Syddansk Universitets bestyrelse Dato og tidspunkt: Mandag den 10. februar 2014, kl. 15 Sted: Bestyrelseslokalet, Odense Adelige Jomfrukloster Albani Torv 6, Odense Referent: Merete Ruager Fra bestyrelsen deltog: Lars Nørby Johansen (formand), Jørgen Chr. Bang, Bodil Kjærsgaard, C.C. Nielsen, Christian Nielsen, Simon Damkjær Olesen og Dagmar Warming. Afbud: Niels Nørgaard Pedersen, Birgitte Vedersø og Jacob Schmidt. Endvidere deltog: rektor Henrik Dam, prorektor Bjarne Graabech Sørensen og sekretariatschef Merete Ruager i hele mødet. Dog deltog de to sidstnævnte ikke under de lukkede punkter. Chefkonsulent Steen Kærn Christiansen deltog i behandling af punkt 2 og 3. Vicedirektør Nicolai Sørensen og studiechef Morten Hansen deltog i behandling af punkt 4. Kontorchef Jørgen Schou deltog i behandling af det lukkede punkt 2. Dagsorden: Åbne punkter 1. Bemærkninger til dagsordenen 2. Det fremtidige samarbejde mellem bestyrelsen og ny rektor 3. Status på Strategi og ledelsesgrundlaget 4. Status på Studiefremdriftsreformen 5. Status på ansøgning om institutionsakkreditering 6. Status på byggesager 7. Meddelelser fra bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen 8. Meddelelser fra rektor Henrik Dam 9. Eventuelt 1

Ad 1. Bemærkninger til dagsordenen Lars Nørby Johansen bød velkommen til det første møde i SDU s bestyrelse med Henrik Dam som rektor. Herudover bød formanden velkommen til Christian Nielsen, som ligeledes deltog i sit første officielle bestyrelsesmøde. Christian har erstattet Clement som studenterrepræsentant. Der var afbud fra Niels Nørgaard Pedersen, Birgitte Vedersø og Jacob Schmidt. C. C. Nielsen foreslog at behandle Forskerpark-delen på Alsion som et gensidigt orienteringspunkt under eventuelt. Bestyrelsen tiltrådte forslaget. Ad 2. Det fremtidige samarbejde mellem bestyrelsen og ny rektor I forbindelse med rektor Henrik Dams tiltræden havde bestyrelsen en generel drøftelse af forventninger til det fremtidige samarbejde mellem bestyrelse og rektor, herunder universitetets fremtidige udvikling. Referat af punktet: Chefkonsulent Steen Kærn Christiansen deltog i behandling af punktet. Lars Nørby Johansen indledte punktet med at henlede opmærksomheden på det eftersendte notat om Anbefalinger for god universitetsledelse i Danmark. Herudover understregede Lars Nørby Johansen, at drøftelsen er særlig vigtig, fordi universiteterne er meget regulerede, og råderummet derfor kan være svært at navigere i. Endvidere opfordrede Lars Nørby Johansen til, at bestyrelsen benyttede ansættelse af en ny rektor som en anledning til at drøfte sags- og rapporteringsgange mellem rektor og bestyrelsen - herunder den økonomiske rapportering samt principperne for budgetlægningen. Dagmar Warming udtrykte et ønske om, at det fremover sikres, at de sager, der bringes op i bestyrelsen, er færdigbehandlede. Det var uhensigtsmæssigt, at bestyrelsens interne medlemmer så sig nødsaget til at tage sager op til diskussion på bestyrelsesmødet, fordi de ikke var tilstrækkeligt gennemarbejdede i universitetets øvrige organer. Det var afgørende, at bestyrelsen kunne bruge sin tid og kompetencer på mere overordnede strategiske spørgsmål. Formanden udtrykte et ønske om, at budgettet ikke alene er retvisende, men også bygger på principper om transparens og økonomiske incitamenter, der understøtter bestyrelsens strategi. C. C. Nielsen supplerede med, at budgettet skulle tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke fremmede kassetænkning. Henrik Dam erklærede sig enig i de fremførte input og pointerede, at et budget skal leve op til tre ting: Budgettet skal være retvisende, budgettet skal være gennemskueligt og transparent for ledelse, ansatte og omverdenen og endelig skal budgettet bygge på stærke incitamentsstrukturer og ikke på kassetænkning baseret på historiske tal. Henrik Dam udtrykte en ambiti- 2

on om at præsentere bestyrelsen for et budget, der er baseret på disse tre principper i forbindelse med det kommende budgetudkast for 2015. Lars Nørby Johansen understregede herefter, at det er vigtigt med gennemsigtighed i budgettet, så sammenhængen mellem aktivitet og omkostninger/indtægter er mere tydelig. Endvidere vil det være ønskeligt, hvis man med udgangspunkt i budgettet kan beregne nogle KPI er, som bestyrelsen løbende kan følge år efter år. Endelig var det et ønske, at budgettet også kunne opgøres på aktiviteter. Henrik Dam oplyste, at et aktivitetsbaseret budget forudsætter overgang til et nyt økonomisystem, og at dette ikke ville kunne ske til 2015. Han var enig i ønsket og behovet og gav tilsagn om, at SDU ville arbejde hen imod dette. Herudover drøftede bestyrelsen vigtigheden af at kunne arbejde med risikoscenarier herunder specielt muligheden for at følge porteføljen af eksternt finansierede forskningsprojekter. Denne risikoafdækning vil være afgørende for, at bestyrelsen og ledelsen kan træffe de rette strategiske beslutninger. Lars Nørby Johansen konkluderede, at der er afgivet et løfte fra rektoratet om, at den kommende budgetlægning vil være baseret med udgangspunkt i en ny budget- og økonomistyringskultur. Implementeringen af nye værktøjer vil ske løbende med denne proces. C. C. Nielsen efterspurgte endvidere lidt mere frekvent information om SDU løbende mellem de enkelte bestyrelsesmøder. Lars Nørby Johansen spurgte herefter ind til bestyrelsens opfattelse af deres rolle. Jørgen Chr. Bang fremførte i denne forbindelse, at han mener, det er afgørende, at der i bestyrelsens drøftelser er respekt for universitetets mangfoldighed. Hertil svarede C. C. Nielsen, at alle bestyrelsesmedlemmer bør repræsentere hele SDU og ikke enkelte dele af universitetet. Simon Olesen fremførte i denne forbindelse, at han anser de studerendes rolle i bestyrelsen som bestyrelsesmedlemmer, men med en særlig ekspertise, nemlig hvorledes de studerende påvirkes af de forskellige sager og beslutninger. Henrik Dam understregede, at han som rektor vil arbejde for en kultur i direktionen, hvor alle arbejder for hele SDU, også selvom dette arbejde i konkrete tilfælde kan betyde, at et eller flere fakulteters interesser må vige for fællesskabet. Lars Nørby Johansen efterspurgte afslutningsvis nogle mere uddybede strategiske oplæg fra direktionen og gerne meget involverende, idet arbejdet med strategien var bestyrelsens primære funktion. Henrik Dam svarede hertil, at der allerede arbejdes på et udkast til en proces for kommunikation, implementering og opfølgning af Strategi og ledelsesgrundlaget, herunder hvilken rolle bestyrelsen skal spille i denne forbindelse. Herudover arbejdes der på, hvordan indholdet i strategien skal udvikles og fastlægges. Bestyrelsen vil blive involveret i såvel det processuelle som det indholdsmæssige spor. Det forventes, at der til næste bestyrelsesmøde vil være et oplæg til proces- og kommunikationsdelen i forhold til arbejdet med Strategi og ledelsesgrundlaget. 3

Bodil Kjærsgaard spurgte ind til, om der var et behov for flere bestyrelsesmøder end de nuværende fire. Lars Nørby Johansen foreslog, at der kan arbejdes med udviklingen af et årshjul, så der på denne måde kan skabes overblik over, hvilke overordnede temaer bestyrelsen skal behandle i løbet af et år. Når processen omkring Strategi og ledelsesgrundlaget er fastlagt og igangsat, kan bestyrelsen tage stilling til, om der er behov for flere møder. Ad 3. Status på Strategi og ledelsesgrundlaget Efter bestyrelsens vedtagelse af Strategi og ledelsesgrundlaget den 16. december 2013 er materialet sendt ud med en julemail til alle medarbejdere. Endvidere er materialet lagt på SDU s hjemmeside sammen med en overordnet PowerPoint præsentation. Det samlede materiale ligger således på dansk og engelsk på SDU s strategi-site: http://www.sdu.dk/strategi2020. Næste fase i strategiarbejdet på SDU består i forankringen og implementeringen af Strategi og ledelsesgrundlaget, herunder operationalisering og kvalificering af konkrete indsatser, handlinger og mål. I forlængelse heraf vil der blive udarbejdet en implementeringsplan, hvor direktionen løbende vil følge op på den samlede portefølje af de strategiske projekter, der vil blive igangsat med henblik på at sikre, at strategiens mål nås. Sideløbende med dette arbejde iværksættes en kommunikationsindsats med henblik på at bevare momentum og sikre, at strategi og handling formidles og forklares for både medarbejdere, studerende og omverden. Arbejdet iværksættes straks efter, at ny rektor er tiltrådt den 1. februar 2014. Referat af punktet: Chefkonsulent Steen Kærn Christiansen deltog i behandling af punktet. Lars Nørby Johansen konkluderede, at dette punkt allerede er behandlet under foregående punkt. Henrik Dam gentog, at der på det kommende bestyrelsesmøde vil blive fremlagt en proces- og kommunikationsplan for Strategi og ledelsesgrundlag. Ad 4. Status på Studiefremdriftsreformen Forligspartierne (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance) har indgået aftale om at ud- 4

sætte den del af reformen, der vedrører kravet om obligatorisk tilmelding til fag og dertil hørende prøver svarende til 60 ECTS-point hvert studieår, til juli 2015 for allerede optagne studerende. Det betyder, at dette krav kommer til at gælde for studerende, der begynder på en bacheloruddannelse fra september 2014, og for alle andre studerende fra september 2015. Den nye aftale kræver en ændring af universitetsloven og herefter ændring af uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. Det forventes, at ministeren snarest vil fremsætte forslag til ændring af universitetsloven. Opmærksomheden henledes på, at de økonomiske konsekvenser af reformen ikke er udskudt, selv om dele af de nye krav til de studerende er udsat med ét år. Indhold i notat: Status på reformen Den tekniske implementering STADS Status på Syddansk Universitet Væsentlige ændringer til de første bekendtgørelser Studietidsmodellen og de økonomiske konsekvenser for Syddansk Universitet Referat af punktet: Vicedirektør Nicolai Sørensen og studiechef Morten Hansen deltog i behandling af punktet. Lars Nørby Johansen gav ordet til Henrik Dam som rekapitulerede principperne bag studiefremdriftsreformen. Usikkerheden knytter sig til målet i 2015, idet kravene til de studerende er udskudt ét år, mens de økonomiske konsekvenser for universiteterne er fastholdt uændrede. Udgangspunktet for målingen er studieåret 2010/2011, og der måles første gang på studiefremdriften i indeværende studieår, dvs. 2013/2014, med budgetmæssig virkning for 2015. Alt andet lige indebærer dette, at SDU ikke vil få udbetalt den del af bonussen, der gøres afhængig af de nye krav, i 2015, idet SDU ikke har haft mulighed for at implementere de nye krav. Bjarne Graabech Sørensen fremførte, at Uddannelsesrådet allerede er i fuld gang med at se på de ændringer og tilretninger, der er nødvendige for at gennemføre reformen. Der er tale om et omfattende administrativt arbejde, som vil kræve en ensretning af mange på nuværende tidspunkt meget forskelligartede procedurer. Christian Nielsen henledte opmærksomheden på, at det vil være afgørende, at de studerende ikke vender deres frustration og vrede mod universitetet og dennes administration. Henrik Dam svarede hertil, at den gode dialog med de studerende er afgørende, og at det er vigtigt, at de studerende forstår, at universitetet gør alt, hvad der er muligt for at løse de administrative ændringer, der skal til for at sikre, at principperne i reformen kan efterleves. Henrik Dam tilføjede, at SDU selvfølgelig også ser på, om gennemførelseshastigheden kan fremmes ved administrative tiltag, herunder ved opstramning af tidsfrister for dispensationsansøgninger, bedømmelser af specialer etc. 5

Ad 5. Status på ansøgning om institutionsakkreditering Syddansk Universitet har den 28. januar 2014 fremsendt ansøgning om institutionsakkreditering til Danmarks Akkrediteringsinstitution og søger dermed om at blive institutionsakkrediteret i første runde. Universitetet har til ansøgningen udarbejdet en selvevalueringsrapport, der beskriver universitetets kvalitetssystem og dets udvikling, ledelsens refleksion og besvarelser af de fastsatte kriterier. Studieservice og fakulteterne har med reference til Uddannelsesrådet arbejdet med følgende elementer som forberedelse og understøttelse af kvalitetsarbejdet: Kvalitetspolitikken er revideret og godkendt d. 19. december 2013 i direktionen. En række strategier og principper er godkendt i Uddannelsesrådet som ramme for udmøntning af delpolitikkerne. Enkelte er stadig i proces og forventes endeligt godkendt primo 2014. WhiteBook er videreudviklet med en særlig indgang med nøgletal til brug for uddannelsesberetningen og løbende opfølgning og dokumentation for uddannelserne. Der er udviklet en digital løsning til udfyldelse af uddannelsesberetningerne i foråret 2014. Websiderne for kvalitetsarbejdet på SDU er opdateret. Fakulteter og Fællesområdet har udarbejdet udmøntningsnotater med beskrivelse af den lokale implementering og ansvarsfordeling. Akkrediteringsinstitutionen har nedsat følgende ekspertpanel, som har været i høring på universitetet: - Formand: Kirsti Koch Christensen, tidligere Rektor på Universitetet i Bergen, professor i lingvistik, Universitetet i Bergen. - Bengt-Ove Boström, Vicerektor med ansvar for kvalitetsspørgsmål, Göteborgs Universitet, lektor i statsvetenskap, Göteborgs Universitet. - Solveig Cornér, planlægnings- og udviklingskonsulent ved rektorkontoret på Helsingfors Universitet, magister i voksenpædagogik. - Charlotte Hjort, Kvalitets- og forskningschef på Hospitalsenhed Midt (Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive) og uddannet læge, Aarhus Universitet og ph.d., Aalborg Universitet. - Maria Juhler-Larsen, studerende, kandidatuddannelsen i statskundskab, Aarhus Universitet. Ekspertpanelet skal besøge universitetet to gange. Første panelbesøg afholdes 1.-2. april 2014, mens andet panelbesøg afholdes 2.-4. juni 2014. Det forventes at afgørelsen på ansøgningen foreligger ved udgangen af 2014. 6

Referat af punktet: Lars Nørby Johansen gav ordet til Henrik Dam, som indledte med en kort generel introduktion til arbejdet med institutionsakkrediteringen på universitetet. Bjarne Graabech Sørensen uddybede herefter den kommende proces med panelbesøget, som forventes afsluttet med en tilbagemelding før sommerferien. Jørgen Chr. Bang spurgte ind til, om der er udarbejdet et samlet omkostningsestimat for arbejdet med institutionsakkrediteringen. Hertil svarede Henrik Dam, at der ikke foreligger et estimat, men at der naturligvis er tale om en investering, som dog vurderes på sigt vil betale sig for SDU, fordi den afløser en lang række bureaukratiske processer i forbindelse med uddannelsesakkrediteringer. Henrik Dam tilføjede, at processen med institutionsakkreditering i sig selv har tilført værdi til SDU. Ad 6. Status på byggesager SDU s ledelse holder løbende bestyrelsen orienteret om alle igangværende byggerier. Ud over vedlagte oversigt, der opdateres løbende, orienteres bestyrelsen endvidere i tilfælde af forsinkelser, ændring i budgetter og/eller markante ændringer i byggeplanerne. Som det fremgår af vedlagte bilag er der ikke sket store forskydninger i byggerierne siden bestyrelsesmødet den 16. december 2013. SDU har dog fundet anledning til at fremhæve et punkt, hvor der forudses en ændring i udviklingen: Status på undervisningsbygningen OU44 er, at Bygningsstyrelsen har meddelt, at ibrugtagningsdatoen er udskudt to måneder, jf. oversigten i vedlagte bilag. Der arbejdes således i øjeblikket på at finde et alternativ til lokaler i denne periode. Herudover har SDU arbejdet videre med planerne om nye lokaliteter til Statens Institut for Folkesundhed, Campus København (SIF), som i øjeblikket er beliggende på det gamle Kommune Hospital, integreret i Københavns Universitet, jf. punkt på SDU s bestyrelsesmøde den 29. april 2013. SIF råder i dag således primært over kontorlokaler med meget uhensigtsmæssige brutto/netto m 2 -forhold. Der er endvidere dårlige møde- og undervisningsfaciliteter. Den nuværende medarbejderstab består af 120 medarbejdere, som råder over et lejemål med et areal på 4.360 m 2 med drift på 352 kr. pr. m 2 og en husleje på 976 kr. pr. m 2. SIF Campus København har derfor et behov for yderligere kapacitet i form af en udvidelse med møde og undervisningsfaciliteter samt nye faciliteter til PAVI. Der ønskes endvidere mulighed for kontorfaciliteter for kollegaer fra andre institutter på SUND, herunder andre fakulteter på SDU. 7

Denne yderligere kapacitet og udvidelse kan foretages på Carlsberg området. Der vil ligeledes være mulighed for udvidelser på sigt. Status på Carlsberg lejemålet er, at SDU har bedt Bygningsstyrelsen vurdere, om de kan købe ejendommen og efterfølgende udleje den til SDU. Alternativt kan SDU leje lokalerne direkte af Carlsbergbyen. Hvilken af ovenstående muligheder, der er mest interessant, afhænger naturligvis af pris og vilkår. Begge sager behandles sammen med de øvrige byggesager på det kommende møde mellem SDU s ledelse og Bygningsstyrelsen den 26. februar 2014. Referat af punktet: Lars Nørby Johansen understregede, at orienteringen ikke gav anledning til omfattende drøftelser. Henrik Dam uddybede punktet om forsinkelsen af OU 44 og understregede, at der naturligvis findes en løsning på pladsbehovet enten ved, at SDU beder bygningsstyrelsen om at vurdere, hvad det vil koste at forcere byggeriet, eller ved at finde erstatningslokaler andetsteds frem til indflytning. Bestyrelsen anmode om, at det i den forbindelse blev undersøgt, om lokaleudnyttelsen på SDU var tilstrækkelig høj, herunder om de manglende lokaler kunne tilvejebringes ved en mere intensiv lokaleudnyttelse. Ad 7. Meddelelser fra bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen Lars Nørby Johansen orienterede om udnævnelsen af ny uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen. Ministeriet skifter ved samme lejlighed navn fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Herudover orienterede Lars Nørby Johansen om universiteternes overvejelser om de kommende finanslovsforhandlinger. Overvejelserne koncentrerer sig især om tre emner: en sikret ny treårig bevillingsperiode, konsekvenserne af budgetlov og risikoen heri samt overvejelser om taksameter og ændringer heri. Ad 8. Meddelelser fra rektor Henrik Dam Henrik Dam orienterede om følgende: SDU havde i sidste uge et vellykket besøg af Maastricht University. I forlængelse af dette blev der truffet en række aftaler om fremtidige samarbejder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet havde fået et afslag på deres ansøgning om EQUIS akkreditering. 8

Den verserende sag og udmelding fra Rektorkollegiet vedr. ledighed og studievalg. Tiltaget skulle ses som Rektorkollegiets mulighed for at spille proaktivt ind i debatten og som et alternativ til et beskæftigelsestaksameter. Ny formand for Rektorkollegiet er frem til august 2014 Ralf Hemmingsen, rektor for Københavns Universitet, mens Brian Bech Nielsen, rektor fra Aarhus Universitet er blevet valgt til næstformand. Ad 9. Eventuelt Intet. Lars Nørby Johansen afsluttede mødet kl. 17.45 Lars Nørby Johansen formand / Merete Ruager referent 9