Implementeringsplan for Sundhedspolitikken



Relaterede dokumenter
To gange om ret sendes implementeringsplanen til orientering til Sundheds- og ldreudvalget.

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Borgmester Torben Hansen

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Sundhedspolitik

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Indledning Læsevejledning

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Handleplan for sundhedspolitikken

Indledning Læsevejledning

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

SSU Temadag om sundhed

Sund By Mariagerfjord

Oversigt over forvaltningernes indsatser i Københavns Kommunes sundhedspolitik Længe Leve København

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

April Sundhedsstrategi Endelig version, doknr

Sagsnr Dokumentnr Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

To gange om ret sendes implementeringsplanen til orientering til Sundheds- og ldreudvalget.

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit. Dato: 10. november Tlf. dir.: Kontakt: Anne Ganner Bech

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

OVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET - FEBRUAR 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Sammen om sundhed

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Beskæftigelsesudvalget

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

SUNDHEDSPOLITIK 2015

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Kommunens Projektplan

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte


Odder Kommunes sundhedspolitik

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Hvor enig er du i, at kommunen bør have indsatser for sundere kost, når det gælder følgende aldersgruppe: Respondenter

Viden om effekt: Der er god effekt af rygestopkurser. Rygestopkurser har en positiv effekt på middellevetiden.

SUNDHEDSPOLITIK

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Transkript:

INDHOLDSFORTEGNELSE Side Hvad er en implementeringsplan? 1 Sundhed for børn og unge 0-25 år 1 Sundhed for voksne 3 Sundhed for ældre 3 Sundhed for udsatte grupper i befolkningen 4 Natur og trafik 5 Sundt arbejdsliv 6 Fra politik til handling 8 Dokumentation og evaluering 9

HVAD ER EN IMPLEMENTERINGSPLAN? Implementeringsplanen for Sundhedspolitikken er et redskab til at få alle de tiltag, der er beskrevet i politikken, ført ud i livet. Implementering forstås som den proces, der ligger mellem vedtagelsen af sundhedspolitikken og omsætning til handling. Hvor der er mulighed for det inddrages borgerne i implementeringen. To gange om året sendes implementeringsplanen til orientering til Sundheds- og ældreudvalget. For hver hovedoverskrift står der i parentes navnet på en tovholder. Tovholderen er en af sundhedskoordinatorerne. Tovholderens rolle er: at være up to date med hvor langt tiltagene er på området at tilegne sig den nyeste viden på området For hvert enkelt tiltag står der ligeledes et navn i parentes på en tiltagsansvarlig. Alle medarbejdere i Randers Kommune kan være tiltagsansvarlig. Den tiltagsansvarlige er ansvarlig for: at lave en beskrivelse af, hvor langt tiltaget er at føre tiltaget ud i livet at holde tovholderen up to date med hvor langt tiltaget er og hvad tidsplanen er SUNDHED FOR BØRN OG UNGE - 0-25 ÅR (Jesper Jakobsen) Lave sundhedsprofil på børn og unge i kommunen (Rikke Selde) Pilotprojektet er afsluttet, og der er indsamlet data i 8. klasse. Fremover anvendes sundhedsprofilskemaer på 8. klassetrin. Forældreuddannelse i samarbejde med pædagoger (Anne-Lise B. Nielsen) Sundhedsplejen tilbyder forældreuddannelse/rådgivning Klar til barn til 1. gangs forældre og særlige sårbare forældre. Varetages af sundhedsplejen og pædagoger og henvises via jordemor, egen læge og sundhedsplejen. Tidsplan: Er igangsat med projektmidler. I et samarbejde mellem skoler, daginstitutioner og forældre skal der sikres et tilbud om sund mad til alle børn i skoler og daginstitutioner (Peter Lei) Den enkelte bestyrelse i skole eller daginstitution skal beslutte, om der skal være en madordning i institutionen. Flere skoler har etableret kantine og tilbyder et varieret udbud af sunde retter for eleverne. Tidsplan: Er igangsat. 1

Gå aktivt ind i familier hvor overvægt er et problem (Inger Kruse Andersen) Projekt: Sund og sej Hold to på Langå Skole kom ikke i gang pga. manglende tilslutning. Arbejdsgruppen er nedlagt, da der i projektet bruges mange ressourcer på børn og familier, som godt selv kan finde aktivitetsmuligheder. Projektet er afsluttet og evalueret. Evalueringen beskriver hvilke tilbud der er til overvægtige børn. Tidsplan: Projektet er afsluttet. Projekt: Mobile Fitness Mobile Fitness er et IT-program til telefon og pc. Projektgruppen er 50 overvægtige børn mellem 12-16 år. Projektet er afsluttet, men mangler at blive evalueret. Tidsplan: Evaluering følger. Begrænse muligheden for at forlade skolerne for at indkøbe usunde mad- og drikkevarer (Børn og skole - skolebestyrelserne) Den enkelte skole kan beslutte, at børnene ikke må forlade skolen i skoletiden. Rismølleskolen, der fik Sundhedsprisen i 2009, har f.eks. besluttet, at de ældste klassetrin ikke længere har tilladelse til forlade skolen i pauserne. Udvide antallet af Idrætsfritidsordninger (Jesper Jakobsen) Pga. strukturændringer på skoleområdet vil det ikke være relevant at udvide antallet af idrætsfritidsordninger pt. Vestervangsskolen fungerer som folkesundhedsskole og Nørrevangsskolen som eliteidrætsskole. Alle folkeskoler skal sikre, at børnene får minimum 1 times bevægelse/fysisk aktivitet om dagen (Børn og skole skolebestyrelserne) Ændret indskolingsstruktur skal medføre øget fokus på bevægelse. Implementeret på samtlige skoler til skolestart 2011/2012. Randers Sundhedscenter tilbyder i samarbejde med pædagogisk udvikling lejepatruljekurser til skolerne. 14 skoler har etableret legepatrulje. I samarbejde med pædagogisk udvikling tilbydes bevægelseskurset Indskoling i bevægelse. Der er pt. gennemført ca. 12 kurser. Flere skoler har kost og bevægelse som fokusområde for de kommende skoleår. Alle institutioner og skoler har en sundhedspolitik og bruger den i hverdagen. 95 % af børnene i Randers Kommune har et godt selvvurderet helbred. Alle institutioner og skoler tilbyder madordninger. Børn og unge spiser frugt og grønt dagligt. 2

Antallet af dagligrygere i 9. klasse er reduceret. Antallet af unge i 9. klasse, der drikker alkohol en gang om ugen, er reduceret. Flere børn og unge opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Formidle nyeste viden til borgerne. Skabe sunde vaner i et dynamisk samspil mellem børn/unge, familien, kammeratgruppen, skolen og foreningslivet. Udvide sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til ungdomsuddannelserne. Sikre idræts- og fritidsaktiviteter tæt ved borgerne. Give tilbud om oplysning og rådgivning om seksuel sundhed. Vedligeholde og udvikle forebyggelse og behandlingstilbud i forhold til rygning alkoholmisbrug og stoffer. SUNDHED FOR VOKSNE (Gitte Engstrup) Tilbud om sundhedssamtaler i Randers Sundhedscenter (Gitte Engstrup) Randers Sundhedscenter tilbyder kostvejledning (foredrag/oplæg), motionsvejledning, alkoholvejledning, fodtjek, rygrådgivning og seksualvejledning. Tilbud om rygestopkurser (Jesper Jakobsen) Randers Sundhedscenter tilbyder gratis rygestopkurser både i grupper og individuelt. Synliggørelse af motions- og idrætstilbud i hele kommunen (Kultur og fritid + Gitte Engstrup) Oversigt over aktiviteter i foreningsregi findes på www.randers.dk Kultur og fritid Fritid og oplevelser Foreningsliste eller Kultur og fritid Motion uden en forening. Andelen af voksne randrusianere, der har et sundt kostmønster er steget fra 17 % til 20 % i 2010. Andelen af voksne randrusianere, der ryger dagligt er reduceret fra 28 % til 23 % i 2010. Andelen af kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug er faldet fra 10 % til 8 %. Andelen af mænd fra 28 % til 24 % i 2010. Andelen er befolkningen der er fysisk inaktive er faldet fra 25 % til 20 % i 2010. Formidle nyeste viden til borgerne. Støtte initiativer om sunde vaner indenfor kost, rygning, alkohol og motion. Sikre at de nødvendige rammer, der inspirerer til motion, er til rådighed lokalt. Tilbyde alle private og offentlige virksomheder besøg af virksomhedskonsulenter, der kan hjælpe med at formulere og implementere politikker indenfor kost, rygning, alkohol og motion. Sikre konkrete og tilgængelige tilbud til alle, der gerne vil holde op med at ryge. Tidlig opsporing af alkoholmisbrug. SUNDHED FOR ÆLDRE (Inger Kruse Andersen) Kvalitetsudvikling af de forebyggende hjemmebesøg til ældre (Susanne Bækgaard) 3

De forebyggende hjemmebesøgsmedarbejdere har deltaget i Randers Sundhedscenters sundhedsambassadøruddannelse. Randers Sundhedscenter er nu tovholder på de forebyggende medarbejdere. Gruppen mødes i en erfagruppe 4 gange om året. Gruppen udvikler kvaliteten i besøgene og vælger fælles indsatsområder. Tilbud om rygestopkurser (Jesper Jakobsen) Randers Sundhedscenter tilbyder gratis rygestopkurser både i grupper og individuelt. Synliggørelse af motions- og idrætstilbud i hele kommunen (Kultur og fritid + Gitte Engstrup) Oversigt over aktiviteter i foreningsregi findes på www.randers.dk Kultur og fritid Fritid og oplevelser Foreningsliste eller Kultur og fritid Motion uden en forening. Synliggørelse af muligheder for træning på områdecentre for pensionister (Gitte Engstrup) Muligheder for træning på områdecentrene beskrives på områdecentrenes egne hjemmesider, på ældreportalen og på www.genoptræning.randers.dk. 80 % af borgere over 75 år modtager forebyggende hjemmebesøg. Der ses positiv effekt af de forebyggende hjemmebesøgs fokusområder. Indlæggelsesmønstret for ældre er forbedret. Sikre faldforebyggelse i hjemmene og i fritiden. Formidle nyeste viden til borgerne. Støtte initiativer om sunde vaner indenfor kost, rygning, alkohol og motion. Sikre at de nødvendige rammer, der inspirerer til motion, er til rådighed lokalt. Tilbyde individuel tilpasset træning. SUNDHED FOR UDSATTE GRUPPER I BEFOLKNINGEN (Inger Kruse Andersen) Tilbud om rygestopkurser (Jesper Jakobsen) Randers Sundhedscenter tilbyder gratis rygestopkurser både i grupper og individuelt. Rehabilitering for grupper af kroniske patienter (Claus Engstrup) Kræft-, KOL-, hjerte-, senhjerneskade og diabetes. 4

Motionsvenner (Inger Kruse Andersen) Samarbejde mellem Frivilligværket, DAI, RgF og Randers Sundhedscenter. Projektbeskrivelse er udarbejdet. Tidsplan: RgF arbejder med finansieringsmuligheder. Udvikle tilbud til socialt udsatte grupper (Susanne Bækgaard) Mistbænken/Fontainen. Sundhedsteamet igangsatte forløb med tilbud om motion, kost, rygestop og afspænding. Forløbet er afsluttet og evalueret. Tidsplan: Efterår 2009. Randers Sundhedscenter, Jobcenter Randers og IKU/Capacent har i fællesskab fået støtte fra satspuljemidler til et 3-årigt projekt med udsatte gruppers sundhed. Der er ansat to Sundhedsguides på IKU/Capacent som et supplement til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Det drejer sig om kontanthjælpsmodtagere hos IKU/Capacent, Ankerhus og 3F. Randers Sundhedscenter er deltager i styregruppe og har den faglige sparring i forhold til de to sundhedsguides. Tidsplan: Er igangsat efterår 2009. Fod på overvægten er et projekt støttet af Sundhedsstyrelsen og Randers Kommune. Målgruppen er svært overvægtige fra udsatte grupper (socialpsykiatrien, kontanthjælpsmodtagere og gravide). Tidsplan: Projektet afsluttes med udgangen af 2010. Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser er et pilotprojekt. Randers Sundhedscenter laver i samarbejde med ældreomådet, Social- og Sundhedsskolen samt Regionshospital Randers kompetenceudvikling på ældreområdet for medarbejdere og organisationen som helhed. Tidsplan: Rapport under udarbejdelse. I samarbejde med ældreområdet arrangeres temamøde for udbredelse pilotprojektet. Antallet af kroniske sygdomme pr. indbygger i gennemsnit er reduceret fra 1,04 sygdom til 0,9 sygdom. Dårligt selvvurderet helbred er reduceret fra 14 % til 10 % i 2010. Lave sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til særligt udsatte grupper. Samarbejde med sygdomsbekæmpende foreninger. Sikre et koordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb. NATUR OG TRAFIK (Jesper Jakobsen) Sikre muligheder for fysisk aktivitet ved nybyggeri (Hanne Jørvang) Stadsarkitektens kontor sikrer muligheder for fysisk aktivitet ved nybyggeri ved etablering af grønne områder m.m. 5

Sundhedsteamet samarbejder med Miljø- & Teknik ift. at indføre sundhedskonsekvensvurdering sammen med miljøkonsekvensvurdering. Tidsplan: Er igangsat. Sikre gode muligheder for cykel- og gangtrafikken med f.eks. tunneller og gangbroer (Hanne Jørvang) Stadsarkitektens kontor sikrer muligheder for cykel- og gangtrafikken ved alle nyetableringer samt renoveringer. Opstilling af flere bænke (Vibeke Aagaard Glud) Naturafdelingen sikrer opstilling af bænke med passende afstande. Etablering af nye hjertestier i samarbejde med Hjerteforeningen (Miljø & Teknik og Susanne Bækgaard) Der er etableret 3 hjertestier i Randers Kommune. Der er pt. ikke planer om etablering af flere hjertestier. I et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland og Randers Kommune etableres der et Sundhedssport på Nordre Fælled. Tidsplan: Forventet åbning august 2010. Alle børn inden for rimelig afstand kan cykle sikkert til skole. Sikre tilgængeligheden til et rigt udbud af aktiviteter og oplevelser i naturen samt i byrummet. Synliggøre muligheder for fysisk aktivitet naturstier, ruter, legepladser, parker, skove m.m. Sikre friarealer i skoler, institutioner og byrum. Implementere bevægelse i infrastruktur og kommuneplaner. Sikre god trafikplanlægning og smidig trafikafvikling. Sikre gode muligheder for cykel- og gangtrafikken. SUNDT ARBEJDSLIV (Gitte Engstrup) Tilbud om besøg af virksomhedskonsulenter (Sundhedsteamet) Tilbuddet er beskrevet og ligger på hjemmesiden www.sundhedscenter.randers.dk Tidsplan: Er sat i drift Rygestopkurser målrettet virksomheder med mange rygere (Jesper Jakobsen) Lokale afdelinger af fagforbund er kontaktet med henblik på at tilbyde virksomheder rygestopkurser. Udvalgte virksomheder er kontaktet. Tidsplan: Er igangsat. 6

Iværksætte initiativer der nedbringer sygefraværet på kommunale arbejdspladser (Susanne Bækgaard) Falck Healthcares projekt er afsluttet og Randers Sundhedscenter igangsætter Godt i Gang med det formål, at fortsætte arbejdet med nedbringelse af sygefraværet hos medarbejdere i Randers Kommune. Der er to fokusområdet i projektet, en sundhedsfremmedel, og en del, der er målrettet de sygemeldte eller hyppigt syge. Tidsplan: Opstart 1. maj 2010. Sundhedsteamet har igangsat Personlige SundhedsProfiler (PSP) på tre kommunale arbejdspladser i 2009. Tilbuddet er der stadig mod betaling. Personale og HR etablerer i samarbejde med Randers Sundhedscenter folderen Sundhed på din arbejdsplads. Tidsplan: Folderen er udsendt. Sundhedsteamet udbyder i samarbejde med Region Midt sundhedsambassadøruddannelsen. Tidsplan: Hold 2 afslutter i juni 2010. Miniambassadøruddannelse på dagsinstitutionsområdet. Tidsplan: Efterår 2010. Sundhedsteamet har i samarbejde med Kærsmindebadet lavet et pilotprojekt om gratis svømning til alle medarbejdere i Randers Kommune i april, maj og juni. Pilotprojektet var finansieret af styregruppen for projekt Mindre sygefravær. Tilbuddet er nu blevet permanent. Alkoholnøglepersoner for medarbejdere i Randers Kommune. Tilbud til støtte ved problemer med alkohol. Iværksætte initiativer der får nedbragt udgifterne til sygedagpenge (Susanne Bækgaard) IT leder værktøjer der gør det nemt at se fravær. Fraværspolitik med opfølgende samtaler. Vejledning til lederne. Projekt Aktiv sygemeldt er et samarbejde mellem Jobcenteret og Randers Sundhedscenter til nedbringelse af sygefravær. Målgruppen består af sygemeldte borgere i 9. til 52. sygefraværsuge. Formålet med Aktiv sygemeldt er at få den sygemeldte medarbejder i arbejde igen, og at medarbejderen bliver bedre til at mestre sit eget liv Tidsplan: Er igangsat 15. marts 2010. 7

Arbejdspladser i Randers Kommune har indarbejdet et sundhedsperspektiv som en integreret del af det daglige arbejde. Opfordre til at arbejdsmiljødebatten er central på arbejdspladsen. Sikre information om metoder til at skabe gode arbejdsmiljøer såvel fysisk og psykisk som socialt. Målrette forebyggelsesaktiviteter til sikring af det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø. Gå foran og være et godt eksempel ved at o sikre igangsættelse af forebyggende initiativer for den enkelte medarbejder og for den samlede arbejdsplads, eksempelvis om kost, tobak og fysisk aktivitet o fokusere på forebyggelse af sygefravær o indgå partnerskaber for at imødekomme medarbejdernes behov for motionstilbud o tilbyde sundhedsfremmende kompetenceudvikling blandt medarbejderne FRA POLITIK TIL HANDLING Randers Sundhedscenter (Susanne Bækgaard) Ansvaret for den samlede koordinering af sundhedsindsatserne i Randers Kommune skal forankres i Randes Sundhedscenter og i sundhedsteamet, som bl.a. vil få til opgave at sikre, at der arbejdes systematisk med sundhedspolitikkens implementering og løbende udvikling. Der etableres løbende ad hoc grupper på der arbejder med implementering af sundhedspolitikken. Sundhedsportal -> hjemmeside(gitte Engstrup) For at skabe et let og overskueligt overblik over Randers Kommunes politik og tilbud inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering oprettes der en sundhedsportal i Randers Sundhedscenters regi. Portalen skal gøre det let for borgerne at orientere sig om mulighederne for at søge råd og vejledning samt deltage i konkrete aktiviteter, netværk og lignende. Der er etableret en hjemmeside for hver af de fire afdelinger i sundhedsafdelingen. Der arbejdes på at lave en fælles indgangsside. Sundhedscertifikat (Jesper Jakobsen) Som et redskab til at arbejde aktivt i retning af en sundere hverdag i alle institutioner, dagpleje, skoler, fritidsordninger, fritidsklubber, pleje- og ældrecentre osv. indfører Randers Kommune et sundhedscertifikat, Sundhedstegnet www.sundhedstegnet.dk, der kan forankre kommunens sundhedspolitiske mål og indsatser lokalt. På www.sundhedscenter.randers.dk beskrives hvordan sundhedstegnet kan bruges i forskellige sammenhænge. Sundhedspris (Inger Kruse Andersen) Sundhedsprisen gives som byens påskønnelse for en særlig indsats på sundhedsområdet i Randers. Sundhed skal her forstås meget bredt. Alle i Randers Kommune kan modtage sundhedsprisen; enkeltpersoner, institutioner, foreninger, virksomheder m.fl. Ligeledes kan alle indstilles til sundhedsprisen. Indstillinger kan løbende sendes til Randers Sundhedscenter. Tidsplan: Sundhedsprisen lukkes ned indtil flytning til Thors Bakke. 8

Koordinering og samarbejde med andre aktører i sundhedssektoren (Susanne Bækgaard) Samarbejde og koordinering mellem Randers Kommune, de praktiserende læger og Region Midt m.fl. er en væsentlig forudsætning for at opnå synlige resultater på sundhedsområdet. Derfor vil Randers Kommune arbejde for at sikre sammenhæng i sundhedsindsatserne på tværs af sektorer. I forbindelse med implementering af de sundhedspolitiske tiltag vil Randers Kommune være åben over for at trække på viden og assistance fra eksterne samarbejdspartnere med specialiseret viden på de respektive indsatsområder f.eks. veletablerede foreninger, organisationer osv. Randers Kommunes sundhedsaktiviteter skal koordineres i tråd med sundhedspolitikkens vision og mål på en sådan måde, at borgerne får mest mulig sundhed for pengene. I samarbejdet med Region Midtjylland er der fast kontaktperson på Regionshospitalet. Der samarbejdes omkring sundhedsstyregruppe, forebyggende helbredsundersøgelser, sundhedsklinik og Sund Innovation, klar til operation og seksuel sundhed. Der er ansat en praksiskonsulent (læge). Derudover samarbejde med sygeplejersker fra praksislægernes konsultation, patientforeninger, Social- og Sundhedsskolen, Sund By Netværket, Center for Folkesundhed i Region Midt og Århus Universitet. DOKUMENTATION OG EVALUERING (Inger Kruse Andersen) En sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal bygge på dokumenteret viden og skal i sig selv dokumenteres. For at sikre, at der arbejdes løbende og koordineret med sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af forvaltninger, er det derfor et krav at alle institutioner og enheder i Randers Kommune skal beskrive, hvordan man omsætter sundhedspolitikken i praksis med særlig vægt på, hvordan der arbejdes med de udvalgte indsatsområder. Tidsplan: Hvert 4. år evalueres, om man har nået de ønskede resultater på indsatsområderne. På baggrund af denne vurdering skal det besluttes, om det pågældende indsatsområde fastholdes i næste periode eller om der vælges et andet område. Evalueringen sker de samme år, som der udarbejdes sundhedsprofil. Oversigt over navne (tovholdere og tiltagsansvarlige): Anne Lise B. Nielsen Leder af sundhedsplejen Randers Sundhedscenter Claus Engstrup Leder af rehabiliteringsenheden Randers Sundhedscenter Gitte Engstrup Sundhedskoordinator Randers Sundhedscenter Hanne Jørvang Arkitekt Stadsarkitektens kontor Inger Kruse Andersen Sundhedskoordinator Randers Sundhedscenter Jesper Jakobsen Sundhedskoordinator Randers Sundhedscenter Peter Lei Sekretariatschef Børn og skole Rikke Selde Sundhedsplejerske Randers Sundhedscenter Susanne Bækgaard Leder af Randers Sundhedscenter Randers Sundhedscenter Vibeke Aagaard Glud Landskabsarkitekt Natur 9