Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde

Holstebro Kommune Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Natura 2000 Konsekvensvurdering September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01 Udarbejdet : Simon Rosenkilde Waagner Kontrolleret : Signe Gammeltoft-Pedersen D +45 8210 5124 M+45 2723 5124 E simonrosenkilde.waagner@grontmij.dk Natura 2000 Konsekvensvurdering

Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 SAMMENFATNING 2 2 BAGGRUND 2 3 BESKRIVELSE AF OMRÅDET 3 4 BESKRIVELSE AF PLANENS INDHOLD 4 4.1 Etableringsfase 5 4.2 Driftsfase 5 4.3 Afvilkingsfase 5 5 NATURA 2000-OMRÅDER 5 5.1 EF-Fuglebeskyttelsesområder 6 5.2 EF-Habitatområder 9 5.3 Natura 2000-planer 9 6 EKSISTERENDE FORHOLD OG VURDERING 10 6.1 EF-Fuglebeskyttelsesområder 10 6.2 Feltundersøgelser i 2013-14 10 6.2.1 Rastefugle 10 6.2.2 Transekttællinger 14 6.2.3 Højdemålinger 16 6.2.4 Radarundersøgelser 17 6.3 Datakilder 20 6.3.1 DOFbasen 20 6.3.2 Lokale ornitologer og myndigheder 21 6.3.3 NOVANA tællinger 21 6.4 Variation i fødeudbud og rastehabitater 22 6.5 Jagt 22 6.6 Vurderinger af virkninger på fugle. 23 6.6.1 Rørdrum 23 6.6.2 Svaner og gæs 26 6.6.3 Rørhøg 55 6.6.4 Pomeransfugl 58 7 REFERENCER 66

Side 2 1 SAMMENFATNING Natura 2000-konsekvensvurdering: Sammenfattende vurdereres opstilling af vindmøller i Rammeområde 34.T.16 i Holstebro Kommunes tillæg nr. 14 Kommuneplan 2009 Vindmøller i Holstebro Kommune - Forslag, samt i de to alternative vindmølleområdet ved Thorsminde, ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 58. Vindmølleområderne ligger nær EF-fuglebeskyttelsesområde F38 Nissum Fjord. Opstilling af vindmøller kan potentielt forstyrre bestande af raste- og ynglefugle, med habitattab til følge. Vindmøller kan desuden medføre et potentielt tab af individer som følge af kollisioner med møllerne. For de fleste arter på udpegningsgrundlaget for vurderes der ikke, at være potentielle påvirkninger ved opstilling af vindmøller i vindmølleområderne. For et antal arter er der foretaget undersøgelser og mere detaljerede vurderinger af de potentielle påvirkninger ved opstilling af vindmøller i vindmølleområderne. De lokale rastebestande af fuglearterne pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, bramgås og pomeransfugl vurderes, at blive udsat for habitattab og/eller tab af individer som følge af kollision med vindmøller i Rammeområde 34.T.16. Vindmølleområderne ved Thorsminde er ikke vigtige for de nævnte arter. De forventede påvirkninger af de nævnte fuglearter, særligt kortnæbbet gås og bramgås, er af et betydeligt omfang, men beregninger viser, at der kan opstilles vindmøller i vindmølleområderne uden at det medfører negative påvirkninger på bestandsniveau for de lokale rastebestandes. Det vurderes samlet, at planerne om vindmøller i vindmølleområderne vil være uden negative virkninger på muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arterne på udpegningsgrundlaget for i EF-fuglebeskyttelsesområde Nissum Fjord. For en foreløbig vurdering af eventuelle vindmølleprojekters påvirkning af bilag IV-arter (herunder flagermus) henvises til foreløbig konsekvensvurdering af bilag IV-arter (Grontmij 2014). 2 BAGGRUND Holstebro Byråd vedtog den 21. februar 2012 forslag til tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2009 (forslag til vindmølleplan). Forlaget var offentligt fremlagt i perioden 29. februar til 25. april 2012 og der fremkom en lang række indsigelser og ændringsforslag. I flere indsigelser fremføres det, at miljøvurderingen i planforslaget ikke er tilstrækkelig i forhold til Rammeområde 34.T.16 nordøst for Husby, da det grænser op til Natura 2000 område 65, Nissum Fjord (Habitatområde H58, Fuglebeskyttelsesområde F38) (se Figur 1). I forhold til sådanne områder skal der i henhold til habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 1.5.2007 med senere ændringer) udarbejdes en foreløbig vurdering af påvirkningen af Natura 2000 området og af skadevirkninger på Bilag IV arters yngle og rastesteder. Indholdet i indsigelserne drejer sig især om, at vindmøller kan påvirke forskellige former for fugletræk og flagermus og at vindmøllerne kan have en barriereeffekt på indflyvningen af fugle til Natura 2000-området.

Side 3 Der blev i 2013 udarbejdet en Foreløbig Natura 2000 Konsekvensvurdering (Grontmij 2013) hvori det blev vurderet at eventuelle vindmølleprojekter inden for rammeområde 34.T.16. i Holstebro Kommunes tillæg nr. 14 Kommuneplan 2009 Vindmøller i Holstebro Kommune - Forslag ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 58. Planen vurderedes derimod potentielt, at kunne påvirke forekomsterne af kortnæbbet gås, bramgås og pomeransfugl, som er på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38, væsentligt, hvis området udbygges med vindmøller. Holstebro Kommune besluttede i 2013, på baggrund af den foreløbige vurdering, at der skulle udarbejdes en endelig Natura 2000 Konsekvensvurdering på grundlag af yderligere undersøgelser af fugleforekomsterne i Rammeområdet. Konsekvensvurderingen omfatter desuden to mindre vindmølleområder ved Thorsminde, der skal opfattes som alternativer, med plads til hver én vindmølle. De to vindmølleområder ligger grænsende op til den østlige afgrænsning af Natura 2000-området Nissum Fjord. 3 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Rammeområde 34.T.16 som består alt overvejende af dyrkede marker, især af kornarealer, men også frøgræs, majs mv. Rammeområdet ligger i et område der er kendt som Pallisbjerg Enge, opkaldt efter Pallisbjerg Herregård der ligger lidt længere mod syd. Området er meget åbent med et meget begrænset antal læhegn. Arealerne benyttes i træktiden ofte af fouragerende gæs (som spiser spildkorn og græs), herunder af bramgås og kortnæbbet gås, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- området Nissum Fjord, se Tabel 1. Pomeransfugl findes også i området og er blevet optaget på den seneste reviderede version af udpegningsgrundlaget (Miljøministeriet 2013). De tilgrænsende arealer indenfor Natura 2000 området består for en stor del af dyrkede arealer, der i perioder anvendes til fouragering af især gæs og svaner fra udpegningsgrundlaget. Bevaringsstatus og prognose er gunstig for nogle arter og ugunstig for andre, jf. Natura 2000-planen, se Tabel 1. Mod øst grænser vindmølleområdet op til rørskovsdominerede arealer i Natura 2000-området samt områder med pilekrat og kultureng. Af arter fra udpegningsgrundlaget der kan benytte disse kan nævnes rørhøg og rørdrum. Bevaringsstatus og prognose er gunstig for de to arter jf. Natura 2000-planen.

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 4 Figur 1 Placeringen rammeområdet i forhold til nærliggende Natura 2000-områder. Figur 2 Placeringen vindmølleområderne ved Thorsminde i forhold til nærliggende Natura 2000-områder. Vindmølleområderne er indtegnet på kortet fra en tegning og er ikke 100% målfaste. 4 BESKRIVELSE AF PLANENS INDHOLD Beskrivelsen af Holstebro Kommunes Rammeområde 34.T.16 Vindmølleområde nordøst for Husby vedr. omfang og udformning er: Indtil 16 møller med en totalhøjde imellem 140 og 150 m. Placering på 1-3 lige rækker fra nordnordøst til sydsydvest

Side 5 4.1 Etableringsfase I forbindelse med opstilling af vindmøller bliver det nødvendigt, at anlægge arealer der skal anvendes som arbejdsplads i forbindelse med samling af møllerotor og opstilling af mølletårn. Arbejdspladserne vil være midlertidige og kan efterfølgende inddrages i de opdyrkede arealer igen. Der vil i perioden hvor møllerne opstilles være aktiviteter omfattende arbejde med store maskiner f.eks. kraner. Der skal desuden anlægges køreveje til hver af arbejdspladserne. Disse køreveje vil blive bibeholdt for, at der kan køres til møllerne når de skal serviceres. Vejene vil normalt ikke blive befæstede. Etableringsasen for vindmøller er meget kortvarig, over en periode på dage til uger, i sammenligning med driftsfasen. 4.2 Driftsfase Gennem møllernes levetid vil de være i drift når vejrforholdene tillader det. Der vil jævnligt blive kørt til og fra møllerne med servicevogne i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse af vindmøllerne. I driftsfasen vil det typisk være arealerne til møllefundamenter samt tilkørselsvejene der er direkte inddraget til projektet. Driftsfasen er tidsmæssigt langt den vigtigste idet vindmøller har en forventet levetid på mere end 20 år. 4.3 Afvilkingsfase Vindmøller har en forventet levetid på mere end 20 år. Når vindmøllerne er udtjent, skal der anlægges arbejdspladser for nedtagning af møllerotorer og mølletårne. Arbejdspladserne er midlertidige og kan efterfølgende inddrages i de opdyrkede arealer igen. Der vil i perioden hvor møllerne opstilles være aktiviteter omfattende arbejde med store maskiner f.eks. kraner. Tilkørselsvejene til møllepladserne kan sløjfes når arbejdet er afsluttet. Afviklingsfasen er meget kortvarig i sammenligning med driftsfasen. 5 NATURA 2000-OMRÅDER Administrationen af Natura 2000-områderne rummer en række hovedprincipper, jf. bekendtgørelse 408 af 1. maj 2007 og tilhørende vejledning (Miljøministeriet 2007, Naturstyrelsen 2011b): Krav om foreløbig vurdering af planer og projekter med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Krav om konsekvensvurdering hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller projekt kan have en væsentlig påvirkning. Planer og projekter, der ikke kan afvises at ville skade et Natura 2000-område kan ikke vedtages.

Side 6 Som led i vurderingerne skal der foretages vurderinger af effekten af projektet, i forhold til lokal bevaringsstatus af konkrete arter eller naturtyper, omfattet af udpegningsgrundlaget. For at kunne vurdere de konkrete lokale forekomster, skal de lokale forekomster kunne holdes op mod artens eller naturtypens samlede forekomster og fordelinger i habitat-/fuglebeskyttelsesområdet. Det er derfor vigtigt, at have et samlet overblik over fordelingen af relevante arter og naturtyper som grundlag for vurderinger. Bevaringsmålsætningen for de internationale naturbeskyttelsesområder er "at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for". Det gælder således, at et givent anlæg ikke må "medføre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter området er udpeget for" (Miljøministeriet 2007). For Ramsarområderne gælder det endvidere jf. 7 stk. 5, at myndighederne skal administrere tilladelser, dispensationer, godkendelser mv. i henhold til bekendtgørelsen på en sådan måde, at beskyttelsen af områderne fremmes. Der er udpeget et stort antal Natura 2000-områder i Danmark. Projekter skal vurderes i forhold til de Natura 2000-områder som de kan påvirke. I forbindelse med vindmølleområderne ved Thorsminde og Rammeområde nr. 34.T.16 nordøst for Husby vurderes det kun relevant at foretage en detaljeret vurdering af de potentielle påvirkninger på et område: Natura 2000-område nr. 65 Nissum Fjord, omfattende EF-fuglebeskyttelsesområde F38 og EF-habitatområde H58. Det vurderes at alle øvrige Natura 2000 områder ligger i så stor afstand til projektområdet, at de ikke vil blive påvirket af vindmøller i vindmølleområderne omfattet af denne konsekvensvurdering. 5.1 EF-Fuglebeskyttelsesområder EF-fuglebeskyttelsesområderne, og de ældre Ramsarområder med cirka samme udbredelse, er udpeget med henblik på beskyttelse af en række fuglearter som forekommer i antal af international betydning eller som er omfattet at EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Arterne på udpegningsgrundlaget fremgår af Tabel 1. På baggrund af planen er der identificeret potentielle virkninger på udpegningsgrundlagets arter. Ud fra vindmølleprojekters karakter og potentielle påvirkninger er det for flere arter muligt, at udelukke påvirkninger på arter grundet afstand eller planens karakter. Udpegningsgrundlaget er gennemgået og det er, ud fra en række relevanskriterier, vurderet om det er relevant, at arterne og habitatnaturtyperne skal vurderes mere detaljeret i konsekvensvurderingen. Ikke relevante arter og habitatnaturtypen vil ikke blive omtalt yderligere i nærværende konsekvensvurdering.

Side 7 Relevanskriterier 1) Fuglearten vurderes ikke at blive påvirket af projektet på grund af stor afstand f.eks. fordi den er knyttet til andre habitater eller ikke forekommer ved i betydende antal inden for rammeområdet. 2) Fuglearten kan blive forstyrret på yngle-, raste- eller fødesøgningspladser i anlægsfasen. 3) Fuglearten kan potentielt kollidere med vindmøllerne i driftsfasen. 4) Fuglearten kan potentielt blive forstyrret på raste- eller fødesøgningsplads i driftsfasen. 5) Fuglearten kan potentielt blive forstyrret på yngleplads i driftsfasen. Tabel 1 Udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38 Nissum Fjord (Miljøministeriet 2013). EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38 Nissum Fjord Art Kategori Kriterier Prognose Relevanskriterier Rørdrum Y F3 Gunstig 2, 3 og 5 Relevant Potentielt negativ Knopsvane T F4 Ugunstig 2, 3 og 4 Relevant Potentielt negativ Pibesvane T F2, F4 Ugunstig 2, 3 og 4 Relevant Potentielt negativ Sangsvane T F2, F4 Ugunstig 2, 3 og 4 Relevant Potentielt negativ Kortnæbbet Gås T F4 Gunstig 2, 3 og 4 Relevant Potentielt negativ Bramgås T F2, F5 Gunstig 2, 3 og 4 Relevant Potentielt negativ Lysbuget Knortegås T F4 Ugunstig 1 Ikke relevant Ingen Pibeand T F4 Ugunstig 1 Ikke relevant Ingen Krikand T F4 Gunstig 1 Ikke relevant Ingen Spidsand T F4 Ugunstig 1 Ikke relevant Ingen Stor Skallesluger T F4 Ukendt 1 Ikke relevant Ingen Toppet Skallesluger T F4 Ukendt 1 Ikke relevant Ingen Rørhøg Y F3 Gunstig 2, 3, 4 og 5 Relevant Potentielt negativ Plettet Rørvagtel Y F1 Ukendt 1 Ikke relevant Ingen Klyde YT F1, F4 Ugunstig* 1 Ikke relevant Ingen Hvidbrystet Præstekrave Y F1 Ugunstig 1 Ikke relevant Ingen Pomeransfugl Tn F2 Ukendt 2, 3 og 4 Relevant Potentielt negativ Almindelig Ryle Y F1 Ugunstig 1 Ikke relevant Ingen Brushane Y F1 Ugunstig 1 Ikke relevant Ingen Lille Kobbersneppe T F2, F4 Ukendt 1 Ikke relevant Ingen Splitterne Y F1 Ugunstig* 1 Ikke relevant Ingen Fjordterne Y F1 Ugunstig* 1 Ikke relevant Ingen Havterne Y F1 Ugunstig* 1 Ikke relevant Ingen Dværgterne Y F1 Ukendt 1 Ikke relevant Ingen Arterne er i kategorierne ynglefugle (Y), trækfugle (T) og (Tn) trækfugle af nationalt betydende antal efter en række kriterier, se boksen med fakta om udpegningsgrundlag for internationale fuglebeskyttelsesområder forneden. For hver art angives bevaringsprognose (Naturstyrelsen 2011a), relevanskriterier for vurdering af planens relevans for artens tilstand og den vurderede potentielle påvirkning fra planen. * Arten har ugunstig bevaringsprognose som ynglefugl (Y), men ikke som trækfugl. Relevans Påvirkning

Side 8 UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR INTERNATIONALE FUGLEBESKYTTELSESOMRÅ- DER. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA 2000. Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. For at en art kan indgå på udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Udpegningsgrundlaget angiver hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Infoboks. Fakta om udpegningsgrundlag for internationale fuglebeskyttelsesområde

Side 9 I Tabel 1 anføres for hver art om vindmøllerammeområdet ved Pallisbjerg Enge vurderes ikke at påvirke arten, eller om det vurderes relevant at foretage nærmere vurderinger i forhold til arten. Den lokale bevaringsprognose, som beskriver artens forventede, fremtidige tilstand, er gengivet efter vurderingen i Natura 2000-planerne området (Naturstyrelsen 2011a). Bemærk at pomeransfugl er ny på udpegningsgrundlaget, hvorfor bevaringsprognosen for denne er angivet som ukendt. For de arter der i Tabel 1 er vurderet relevante er der foretaget nærmere vurderinger i de følgende afsnit. De arter der er vurderet ikke relevant er ikke vurderet yderligere, men udbredelseskort baseret på DOFbasen vises i Bilag 4. Ynglefuglene på udpegningsgrundlaget er vurderet ikke relevant fordi de yngler relativt langt fra rammeområdet og fordi rammeområdet ikke vurderes at ligge mellem disse arters yngle- og fødesøgningsområder. Til hjælp for denne vurdering er udover DOFbasen-materialet også gennemgået sammenstillingen over ynglende kyst- og engfugle ved Nissum Fjord 1983-2010 (Christensen & Østergaard 2012). 5.2 EF-Habitatområder Da rammeområdet i sin helhed er beliggende uden for habitatområderne og der ikke er findes habitatnaturtyper i rammeområdet vurderes vindmølleplanen ikke at kunne påvirke naturtyperne på udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 58. Af arterne på habitatområdets udpegningsgrundlag vurderes det kun at være relevant at vurdere på potentielle påvirkninger af Odder, der muligvis kan forstyrres i en evt. anlægsfase af vindmøller. Da Odder udover at være på udpegningsgrundlaget også er omfattet af habitatdirektivets bilag IV er denne art behandlet i vurderingen af bilag IV-arter (Grontmij 2014), hvor det vurderes at en vindmøllepark i rammeområdet vil være uden negative virkninger på odderbestanden og den økologiske funktionalitet af artens yngle- og rasteområder. 5.3 Natura 2000-planer For hvert af landets 252 Natura 2000-områder er der udarbejdet en såkaldt Natura 2000-plan. Planen skal sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og habitatnaturtyper, som findes på områdets udpegningsgrundlag. Planen opstiller et langsigtet mål for områdets natur, og et indsatsprogram for perioden 2010-2015. Vindmølleområdet nordøst for Husby ligger uden for Natura 2000-områder. Vurderingerne af projektets virkning på arter og naturtyper, på udpegningsgrundlaget for de omfattede fuglebeskyttelses- og habitatområder, vil blive foretaget med henblik på vurdering af påvirkning af muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper.

Side 10 6 EKSISTERENDE FORHOLD OG VURDERING 6.1 EF-Fuglebeskyttelsesområder Rammeområdet ligger i et område der støder op til et EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 38 Nissum Fjord. Arealerne benyttes af fouragerende og rastende trækfugle, der er på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. Nogle af arterne forekommer inden for rammeområdet når fuglene foretager lokale bevægelser mellem overnatningspladser på fjorden og fourageringsområderne i agerlandet omkring disse. Pallisbjerg Enge kan desuden potentielt have forekomster af arter af ynglefugle der indgår på udpegningsgrundlaget beskyttelsesområderne. Disse arter kan potentielt raste og fouragere ved Pallisbjerg Enge. 6.2 Feltundersøgelser i 2013-14 Grontmij foretog i undersøgelser af forekomsterne af fugle vinterhalvåret 2013-14. Undersøgelserne blev foretaget i Rammeområde nr. 34.T.16 og ved de to mulige vindmølleområder i Thorsminde. Der blev foretaget flere typer af undersøgelser med det formål, at registrere størrelsen af forekomsterne af fugle i de forskellige områder, og for at beskrive fuglenes udnyttelse af områderne og aktiviteter deri. Undersøgelserne blev udført med henblik på vurderinger af vindmøllers virkninger på fugleforekomster, dels i form af kollisioner, se afsnit 0, og dels habitattab, se afsnit 0. 6.2.1 Rastefugle Der blev foretaget tællinger og registreringer af rastefugle i Rammeområde nr. 34.T.16 og ved de to alternative vindmølleområder i Thorsminde. Ved tællingerne blev det noteret præcist på kortmateriale hvor fuglene rastede, eller der blev anvendt laseroptisk udstyr og GPS til fastlæggelse af fuglenes nøjagtige position. Rastefugletællingerne blev foretaget midt på dagen. Registreringerne blev foretaget inden for vindmølleområderne og i det nærmeste opland til disse. I Rammeområde nr. 34.T.16 blev registreringerne foretaget i følgende perioder: 17. december 2013 samt 14/1, 6/2, 18/2, 23-24/2, 12-13/3 og 19/3. På nogle af datoerne blev der ikke fundet rastende gæs og svaner i området.

Side 11 Figur 3 Registreringer af rastende kortnæbbet gås i og nær Rammeområde nr. 34.T.16 gennem vintersæsonen 2013-14. Figur 4 Registreringer af rastende bramgås i og nær Rammeområde nr. 34.T.16 gennem vintersæsonen 2013-14.

Side 12 Kortnæbbet gås og bramgås optrådte i blandede flokke og blev for det meste set fouragerende sammen på de forskellige marker. De to gåsearter opholdt sig kun ganske kort tid i området i efteråret 2013 og der var inden individer tilstede da der blev foretaget registreringer i december 2013. De to gåsearter vendte tilbage til området igen i februar til marts 2014 hvor de i begyndelsen af perioden især opholdt sig på nogle høstede majsmarker i den østlige del af rammeområdet. Senere i februar begyndte de, at udnytte nogle mere sydlige arealer i den østlige del af området for sidst i februar at sprede sig ud over store dele af rammeområdets sydlige del og på marker øst for dette. I marts måned havde de to gåsearter skiftet til udnyttelse af arealer øst for rammeområder langs den sydlige del af Felsted Kog. Figur 5 Registreringer af rastende større fugle og fugleflokke i og nær Rammeområde nr. 34.T.16 gennem vintersæsonen 2013-14. Gennem registreringsperioden blev der, ud over kortnæbbet gås og bramgås, kun registreret småflokke på under 10 individer af øvrige gåsearter og svaner, en undtagelse var en flok på 85 blisgås, der ikke er på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet. Der blev desuden foretaget registreringer af forekomsterne af pomeransfugl i deres rasteperiode i foråret 2014 på flg. datoer: 2/5, 7/5, 9/5, 12/5 og 21/5. Pomeransfugle blev eftersøgt inden for Rammeområde nr. 34.T.16 og områdets umiddelbare omgivelser.

Side 13 Figur 6 Registreringer af rastende pomeransfugl i og nær Rammeområde nr. 34.T.16 gennem artens rasteperiode i maj 2014. Pomeransfugle blev primært registreret i den sydøstlige del af rammeområdet. På de enkelte registreringsdage blev pomeransfuglene fundet opdelt i flere mindre småflokke i denne del af området. De første fugle, der ankom i begyndelsen af registreringsperioden, blev derimod registreret i den nordlige del af rammeområdet. Tabel 2 Antallet af registrerede Pomeransfugl registreret i og ved Rammeområde nr. 34.T.16. Dato Antal 02-05-2014 20 07-05-2014 45 09-05-2014 62 12-05-2014 83 21-05-2014 0 Ved Thorsminde blev der foretaget registreringer af rastende fugle på flg. datoer: 3/12 2013 samt 17/1, 21/2, 13/3, 1/4 og 2/5 2014. På nogle af datoerne blev der ikke fundet rastende gæs og svaner i området.

Side 14 Figur 7 Registreringer af rastende gæs og svaner i og nær vindmølleområderne ved Thorsminde gennem vintersæsonen 2013-14. Der blev foretaget registreringer i et område der strækker sig fra nord til syd for Thorsminde, og de eneste væsentlige forekomster af gæs blev registreret på strandengene syd for byen, og de to vindmølleområder. 6.2.2 Transekttællinger Der blev foretaget transekttællinger i Rammeområde nr. 34.T.16 og ved de to alternative vindmølleområder i Thorsminde. Transekttællingerne blev udført for at få et billede af flyveaktiviteten af de forskellige fuglearter inden for områderne. Transekttællingerne blev udført fra et fast punkt i hvert område. Tællingerne blev foretaget i præcise perioder på 15 minutter hvor alle fugle der, i den ene eller anden retning, krydsede en transektlinje i observationsretningen blev talt. Alle fugle blev talt, såvel fugle der krydsede mod venstre og højre i forhold til observatøren. I rammeområdet blev der de første observationsdage anvendt et østligt og et vestligt transekt, men da der blev observeret stor aktivitet i sydlig retning blev der tilføjet et sydligt transekt for at få en bedre dækning af hele rammeområdet. Fugle i alle afstande blev talt, med undtagelse af fugle, der på meget lang afstand helt åbenlyst fløj uden for rammeområdet eller de to mulige vindmølleområder i Thorsminde. Transekttællingerne blev foretaget løbende gennem dagen i døgnets lyse timer.

Side 15 Figur 8 Kort over radar og tællepositionen samt transektlinjer anvendt ved transekttællinger ved Rammeområde nr. 34.T.16 i 2013-14. Figur 9 Kort over tællepositionen samt transektlinjer anvendt ved transekttællinger ved de to mulige vindmølleområder i Thorsminde i 2013-14.

Side 16 Tabel 3 Antal af 15 minutters transekttællinger med undersøgelser for hver dag ved Rammeområde nr. 34.T.16. Dato Antal tællinger 17-12-2013 6 14-01-2014 20 06-02-2014 21 18-02-2014 17 23-02-2014 16 24-02-2014 23 12-03-2014 18 19-03-2014 30 Tabel 4 Antal af 15 minutters transekttællinger ved Thorsminde for hver dag med undersøgelser. Dato Antal tællinger 03-12-2013 10 17-01-2014 18 21-02-2014 12 13-03-2014 10 01-04-2014 15 02-05-2014 12 6.2.3 Højdemålinger Der blev foretaget målinger af de forskellige fuglearters flyvehøjder. Målingerne blev foretaget med laseroptisk udstyr (Vectronix AG Vector Aero 21 BT) i kombination med GPS, hvilket giver samlet information om fuglenes flyvehøjde og positionen fuglene befandt sig over da målingen blev foretaget. Højdemålingerne blev foretaget i døgnets lyse timer. Med det anvendte udstyr er det muligt at måle flyvehøjden af store fugle som gæs der bevæger sig i op til flere kilometers højde. Ved Rammeområde nr. 34.T.16 blev der foretaget i alt 450 højdemålinger. Af disse højdemålinger var 373 foretaget på fugle, der befandt sig inden for rammeområdet. Målingerne blev foretaget på i alt 23 fuglearter. De mest relevante resultater ses i Tabel 5. Ved Thorsminde blev der foretaget i alt 66 højdemålinger af 17 fuglearter. De mest relevante resultater ses i Tabel 6 Tabel 5 Højdemålinger af fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Nissum Fjord foretaget ved Rammeområde nr. 34.T.16. Der er kun medtaget målinger af fugle der befandt sig inden for rammeområdet da målingen blev foretaget. Art Gennemsnitshøjde Minimum Maksimum Antal målinger Bramgås 42,3 0 159 92 Knopsvane 20,3 5 37 4 Kortnæbbet Gås 45,2 0 163 203 Pomeransfugl 15,4 7 25 5 Sangsvane 20,1 2 53 7

Side 17 Tabel 6 Højdemålinger af fugle på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Nissum Fjord foretaget ved Thorsminde. Art Gennemsnitshøjde Minimum Maksimum Antal målinger Almindelig Ryle 33,0 33 33 1 Bramgås 29,1 5 90 19 Kortnæbbet Gås 7,7 7 8 3 Stor Skallesluger 16,5 10 23 2 6.2.4 Radarundersøgelser Der blev foretaget radarundersøgelser af de forskellige fuglearters træk- og fourageringsbevægelser i Rammeområde nr. 34.T.16. Der blev anvendt en opsætning med to marine radarer af typen Furuno FRA-21x7(-BB) serien. Begge radarer var koblet til en PC, hvorved radarbilledet kunne importeres ind i et GIS-program hvor fuglenes trækbevægelser blev registreret. Den horisontale radar blev anvendt til at observere og registrere de horisontale bevægelser af fugle i området. Horisontalradarmetoden har den styrke at den præcist kan angive, hvor fuglene flyver. Den vertikal radar blev anvendt til registrering af fugle i et vertikalt plan. Ved brug af vertikal radar var det muligt at registrere flyvehøjder for fugle der bevæger sig over området om natten, hvilket ikke er muligt med laserkikkert. Radarundersøgelserne blev foretaget i 2014 på datoerne 6/2, 18/2, 23-24/2 og 19-20/3, der blev foretaget registreringer både om dagen og om natten. Der blev også foretaget laseroptiske målinger, i forbindelse med højdemålingerne, der er blevet omregnet til trækspor. Disse spor er blevet behandlet sammen med sporene registreret med radar. Nogle trækspor bestod af samlede flokke af kortnæbbet gås og bramgås, disse spor er blevet splittet i to med angivelse af antal individer af hver art i sporet. I alt blev der registreret 429 trækspor af fugle hvoraf 337 var kortnæbbet gås og bramgås. Tabel 7 Oversigt over registrerede trækspor af kortnæbbet gås og bramgås. For 30 af sporene er det ikke registreret hvor mange individer der var af hhv. kortnæbbet gås og bramgås. Art Antal spor Antal individer Individer pr. spor Bramgås 140 64103 457,9 Kortnæbbet- og bramgås 30 812 27,1 Kortnæbbet gås 167 46725 279,8 Registreringer i dagtimerne Det var muligt at registrere stort set alle ind- og udtrækkende gæs de dage der blev arbejdet med radar, de registrerede trækspor ses på Figur 10 og Figur 11. Radarregistreringerne der foregik i februar viste, at gæssene lettede fra den vestlige del af Flensted Kog. Den 18/2 kom et antal spor af kortnæbbet gås fløj desuden til området fra syd, hvoraf det for nogle kunne dokumenteres, at de lettede fra området omkring Husby Sø. I marts lettede fuglene fra en mere vestlig del af Flensted Kog.

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 18 Figur 10 Indtrækkende kortnæbbet gås og bramgås gengivet som georefererede trækspor registreret med radar og laseroptisk udstyr Figur 11 Udtrækkende kortnæbbet gås og bramgås gengivet som georefererede trækspor registreret med radar og laseroptisk udstyr.

Side 19 Gennem dagen blev der løbende registreret spor af fugle der bevægede sig mellem fourageringsområder og rundt i disse, se Figur 12. Der blev fortrinsvist foretaget registreringer af spor af fugle der målrettet bevægede sig over større afstande. Kortnæbbet gås og bramgås rastede og fouragerede gennem lange perioder gennem dagen på fourageringslokaliteterne. Gennem dagen var flokkene ofte kortvarigt på vingerne og fløj over korte afstande, hvilket på radaren kunne ses som radarekkoer med der dækkede en stor flade, svarende til flokkens udbredelse i området. Disse bevægelser var vanskelige at digitalisere fordi flokkene ofte bevægede sig over afstande, hundreder af meter, der var kortere end bredden af flokkens udbredelse, der kunne være en kilometer eller mere. Det medførte at, en stor andel af de korte bevægelser af store flokke ikke blev registreret i forbindelse med arbejdet med radar. Figur 12 Fourageringsbevægelser af kortnæbbet gås og bramgås gengivet som georefererede trækspor registreret med radar og laseroptisk udstyr. På nogle dage foregik der egentligt trækbevægelser gennem hvor flokke af kortnæbbet gås og bramgås trak mod nord uden at gøre ophold, se Figur 13. Størstedelen af de egentlige trækbevægelser blev registreret d. 18/2. De gæs der trækker gennem området kan være fugle der er på vej fra sydlige rastelokaliteter mod mere nordlige, som et led i deres årlige bevægelser mellem ynglelokaliteter og rastelokaliteter de anvender i vinterhalvåret.

Side 20 Figur 13 Trækbevægelser af kortnæbbet gås og bramgås, der trak gennem området uden at gøre ophold, gengivet som georefererede trækspor registreret med radar og laseroptisk udstyr. Registreringer om natten I perioder i foråret og efteråret pågår trækbevægelser om natten gennem Danmark af et stort antal fuglearter, herunder spurvefugle og vadefugle, i stor højde og i meget store antal. Arbejdet med den vertikale radar viste, at forårstrækket ikke var påbegyndt endnu, og der var stort set ingen registreringer igennem natten. Alle væsentlige trækbevægelser foregik i døgnets lyse timer. Om natten blev der enkelte trækspor over vandfladen i Felsted Fog og ganske få spor gennem området der blev tolket som trækkende småflokke af ænder. Det var ikke muligt at konstatere gæs der fløj over rammeområdet om natten. 6.3 Datakilder Der er indsamlet oplysninger fra en række datakilder for at opnå det bedst mulige kendskab til forekomster af fugle i og omkring rammeområdet, der kan danne grundlag for de foreløbige vurderinger af en eventuel vindmølleparks virkning på fugle. 6.3.1 DOFbasen DOFbasen indeholder store mængder af observationer af fugle foretaget primært af privatpersoner på frivillig basis. Der er i denne citizen science database registreret observationer fra et stort antal lokaliteter af et stort antal observatører. Disse observationer er ikke indsamlet efter en plan, og der er et element af tilfældighed der skal tages i betragtning ved analyse og vurdering af data fra DOFbasen.

Side 21 Der er heller ingen sikkerhed for, at optællingerne er af en ensartet høj kvalitet. Der bør derfor ved arbejde med data fra kilder som DOFbasen foretages konkrete vurderinger af kvaliteten af de anvendte data. Det vurderes dog, at data i DOFbasen generelt er af en meget høj kvalitet. DOFbasen indeholder desuden observationer fra mere strukturerede overvågningsprogrammer foretaget i DOF (Dansk Ornitologisk Forening) regi, f.eks. optælling af visse ynglefugle. Data fra DOFbasen er indhentet og behandlet. Figur 14 Placeringen af de 5 primære DOFbasen-lokaliteter der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. 6.3.2 Lokale ornitologer og myndigheder I forbindelse med feltarbejdet i Rammeområdet har Grontmij været i kontakt med dels lokale ornitologer og lodsejere, der har været meget hjælpsomme og interesserede i at videreformidle deres viden om området. 6.3.3 NOVANA tællinger Som led i det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø (NOVANA) foretages der med jævne mellemrum landsdækkende optællinger af gæs og gulnæbbede svaner på et stort antal lokaliteter i hele Danmark. Kort der viser resultaterne af NO- VANA-overvågningen i perioden 2007-2012 kan ses i Bilag 3.

Side 22 6.4 Variation i fødeudbud og rastehabitater Kortnæbbet gås, bramgås og de gulnæbbede svaner fouragerer primært på græs og korn på åbne arealer. I Danmark er fleste af denne type lokaliteter er kulturarealer, især dyrkede arealer. Pomeransfugl raster udelukkende på arealer med meget lav vegetation som f.eks. pløjede marker, stubmarker og marker med nyspiret korn. Rammeområde nr. 34.T.16 består næsten udelukkende af dyrkede arealer. Områdets værdi som raste- og fourageringshabitat for gæs, svaner og pomeransfugl er derfor intimt relateret til områdets driftsmæssige status. Særligt store forekomster visse år af fouragerende gæs og svaner kan med stor sandsynlighed tilskrives særligt stort fødeudbud disse år. Den dyrkningsmæssige status i og omkring rammeområdet var usædvanlig de to vintre 2011-12 og 2012-13, hvor store markparceller ikke kunne høstes fuldt ud fordi markerne var mudrede og delvist ufarbare på grund af megen nedbør i høstsæsonen (oplyst af lodsejer Henry Toft). I 2011 måtte en del marker høstes med bæltekøretøj, hvilket medføre at ca. en tredjedel af kornet ligger fladtrykt tilbage på marken, og nemt kan udnyttes som føderessource for gæs og svaner. I 2012 kunne nogle marker slet ikke høstes, enkelte parceller kunne kun høstes delvist. Figur 15 Uhøstede og delvist høstede marker. Tv. marker høstet med bæltekøretøj i 2011-12. Th. marker der lå uhøstede hen (røde) eller som kun var delvist høstede (lyserøde) i 2012-13. 6.5 Jagt Der har tidligere i 2001 været arealer med uhøstede marker, men i normale år har der ikke forekommet uhøstede eller delvist uhøstede arealer (oplyst af lodsejer Henry Toft). Jagt kan som følge af forstyrrelser fortrænge gæs fra raste- og fourageringsområder. Jagt er dermed en betydende faktor for gæssenes udnyttelse af raste- og fourageringsområder gennem året. Jagttiderne for arter på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Nissum Fjord fremgår af Tabel 8. I 2013/14 kunne kortnæbbet gås desuden jages på fisketerritoriet i perioden 01.01-31.01. Den generelle jagttid for kortnæbbet gås er fra 2014/15 udvidet til 01.09-31.01.

Side 23 Tabel 8 Jagtider or arter på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Nissum Fjord i hhv. 2013/14 og 2014/15. Art Jagttid 2013/14 Jagttid 2014/15 Kortnæbbet gås 01.09-31.12 01.09-31.01 Pibeand 01.09-31.12 01.09-31.12 Krikand 01.09-31.12 01.09-31.12 Spidsand 01.09-31.12 01.09-31.12 Toppet skallesluger 01.10-31.01 - Stor skallesluger 01.10-31.01-6.6 Vurderinger af virkninger på fugle. 6.6.1 Rørdrum Rørdrum er udpeget som ynglende art. Rørdrum yngler i Nissum Fjord området. Arten yngler i udstrakte rørskove ved vådområder og større vandløb. De eksakte antal ynglepar er svære at opgøre for rørdrum pga. en meget skjult tilværelse. Når arten ses flyvende forgår det typisk i lav højde over rørskoven. Registrering af yngelpar af rørdrum foregår ved at lytte efter territoriehævdende hanner. Ved NOVANA eftersøgningen i 2008 (Danmarks Naturdata) blev der registreret 14 paukende hanner på 8 lokaliteter indenfor F38. På Figur 16 ses en oversigt over lokaliteter i regionen, hvor rørdrum er registreret i DOFbasen, med angivelse af de maksimale forekomster de seneste 10 år. Bemærk, at DOFbasens lokaliteter ikke nødvendigvis angiver de nøjagtige fundsteder for fuglene. Som det ses af figuren udgør Nissum Fjord og Feldsted Kog et vigtigt område for Rørdrum. Størrelsen af forekomsterne af rørdrum lokalt ved rammeområdet gennem de seneste 5 år fremgår af Figur 17.

Side 24 Figur 16 Maksimale forekomster af observationer af rørdrum på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de grønne punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Side 25 Rørdrum 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 år 09 10 år 10 11 år 11 12 år 12 13 år 13 14 Felsted Kog Felsted Odde Pallisbjerg Enge Udstrup Figur 17 Årlige maksimale forekomster gennem vintrene i årene 2009-2014 af rørdrum i de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. Der var ingen observationer fra Pallisbjerg. Baseret på indtastninger fra DOFbasen. Der kan være gengangere mellem de enkelte lokaliteter, hvorfor det samlede antal kan være højere end det egentlige maksimale antal individer i området. Der blev ikke observeret rørdrum under feltundersøgelserne i vinterhalvåret 2013-14, og vurderes at individer af rørdrum der yngler i Nissum Fjord flyver meget sjældent i området, hvorfor kollisionsrisikoen også vurderes at være meget lav. En engelsk undersøgelse har vist at rørdrum foretrækker at yngle i rørskov der på det smalleste sted er ca. 100 m (Gilbert et al. 2005). Ud fra luftfotos vurderes rammeområdet ikke at have potentielle yngleområder for Rørdrum. Med baggrund i ovenstående vurderes projektet ikke at påvirke rørdrum negativt og en møllepark i rammeområdet og enkelte møller ved Thorsminde vurderes ligeledes ikke at være til hinder for opnåelse af bevaringsmålsætningen for rørdrum i F38.

Side 26 6.6.2 Svaner og gæs Knopsvane Knopsvane er udpeget som trækfugl i internationalt betydende antal. Knopsvane bruger Nissum Fjord og flere af de vestjyske fjorde (bl.a. Ringkøbing og Stadil Fjorde) som fælde- og overvintringsplads, hvor fuglene primært benytter de lavvandede fjordområder (<1 m dybde) til fouragering på forskellige vandplanter som er artens vigtigste føde. Arten bruger ikke agerjord til fouragering i samme grad som f.eks. de gulnæbbede svaner. Bevaringsmålsætningen for knopsvane i F38 er ifølge naturplanen (Naturstyrelsen 2011a): Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst 2000 stk. knopsvane. Prognosen for at opnå grundlag for 2000 fouragerende knopsvaner i F38 er ugunstig. På Figur 18 ses en oversigt over lokaliteter i regionen, hvor knopsvane er registreret i DOFbasen, med angivelse af de maksimale forekomster de seneste 10 år. Bemærk, at DOFbasens lokaliteter ikke nødvendigvis angiver de nøjagtige fundsteder for fuglene. Som det ses af figuren udgør Nissum Fjord og Feldsted Kog et vigtigt rasteområde for knopsvane. Størrelsen af forekomsterne af knopsvane lokalt ved rammeområdet gennem de seneste 5 år fremgår af Figur 19.

Side 27 Figur 18 Maksimale forekomster af observationer af knopsvane på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de grønne punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Side 28 Knopsvane 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 år 09 10 år 10 11 år 11 12 år 12 13 år 13 14 Felsted Kog Felsted Odde Pallisbjerg Enge Udstrup Figur 19 Årlige maksimale forekomster gennem vintrene i årene 2009-2014 af knopsvane i de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. Der var ingen observationer fra Pallisbjerg. Baseret på indtastninger fra DOFbasen. Der kan være gengangere mellem de enkelte lokaliteter, hvorfor det samlede antal kan være højere end det egentlige maksimale antal individer i området. Under feltundersøgelserne i vinterhalvåret 2013-14 blev der kun registreret ganske få individer af knopsvane, i rammeområdet lev der observeret få overflyvende individer og ved Thorsminde blev 2 rastende individer observeret. Transekttællingerne fra begge områder viste ikke større aktivitet end højst 2 flyvende individer pr. time. Data fra DOFbasen, se Figur 19, viser ligeledes at der har været meget få knopsvaner i rammeområdet, og at der gradvist er blevet færre rastende fugle i den sydlige del af Nissum Fjord gennem de seneste fem år. Det vurderes samlet, at planerne om vindmøller i vindmølleområderne vil være uden negative virkninger på muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for knopsvane i EF-fuglebeskyttelsesområde Nissum Fjord. Dette baseres på at: Vindmølleområderne ikke, eller i meget begrænset grad, benyttes til rast- og eller fødesøgning, hvorfor forstyrrelse ikke vil forekomme Kollisionsrisiko vurderes minimal fordi knopsvanes flyveaktivitet i vindmølleområderne er meget lav.

Side 29 Pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås Disse svane- og gåsearter er udpeget som trækfugle i internationalt betydende antal. De gulnæbbede svaner (pibe- og sangsvane) samt kortnæbbet gås og bramgås behandles samlet da deres brug de vestjyske fjordområder og tilstødende mark- og engområder er meget sammenlignelig. Disse arter forekommer i områderne i kortere eller længere tid under forårs- og efterårstrækket. De anvender i dagtimer typisk marker til fouragering og overnatter på vandfladerne. Arterne er kendt for gerne, at ville have åbne vidder med godt udsyn til fouragering (og overnatning) og undersøgelser af kortnæbbet gås har vist at de foretrækker at opholde sig i nogen afstand fra vindmøller (100-200 m), hvilket kan sidestilles med habitattab (Larsen & Madsen, 2000). Senere undersøgelser foretaget ved Klim i Nordjylland og Velling ved Ringkøbing Fjord har vist at kortnæbbet gås og svaner i nogen grad kan tilvænnes vindmøller og opholder sig tættere på vindmøller efter en periode med tilvænning (Madsen & Boertmann, 2008). Forekomstmønstrene af disse arter gennem de seneste år har ændret sig i det vestjyske område. Dette skyldes primært de store naturgenopretningsprojekter ved Skjern Å samt den nyligt naturgenoprettede Filsø, hvor der i løbet af efteråret 2012 ifølge DOFbasen bl.a. er registreret op mod 12.000 kortnæbbet gås. Selvom disse naturgenopretningsområder principielt har inddraget agerland som har været fourageringsområder for gæs og svaner, så udgør vandfladerne vigtige forstyrrelsesfrie overnatningsområder, der er fri for jagt. Bestandene af kortnæbbet gås og bramgås har desuden været i kraftig vækst i mange år, og det er derfor naturligt, at der hos gæssene er opstået behov for spredning til tidligere uudnyttede raste- og fourageringsarealer. De regionale forekomster af arterne pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås er vist på kort på de følgende sider. Den årlige variation gennem fem år i de maksimale forekomster på de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. Bramgås har meget store danske rastebestande og arten kan forekomme de samme steder som kortnæbbet gås. Det skal bemærkes at det kun er raste- og fouragerende fugle der er medtaget på kortene og graferne, således er observationer af trækkende og overflyvende fugle ikke medtaget i de behandlede observationer. Dette giver et mere retvisende billede af i hvilke områder der er vigtige for arterne. Endvidere skal det bemærkes at prikkerne angiver centrum for DOF-lokalitetens beliggenhed, hvorfor man skal være påpasselig med at detailfortolke på forekomstmønstrene baseret på DOFbasen. DOFbasen-lokalitet der er mest anvendt af ornitologer til indtastning af observationer fra rammeområdet er Pallisbjerg Enge og de maksimale tal af de for Nissum Fjord udpegede gæs og gulnæbbede svaner er vist i Tabel 9.

Side 30 Tabel 9 Makstal af bramgås, kortnæbbet gås, pibesvane og svangsvane i perioden 2005-2014 i Pallisbjerg Enge indtastet i DOFbasen eller observeret af Grontmij. Desuden estimatet af den for Danmark relevante trækvejsbestand for arterne angivet. Makstallets andel af trækvejsbestanden er givet. Endvidere er bevaringsmålsætningen for F38 vist. * (Delany & Scott 2006) ** (Kahlert 2012). Maks andel af trækvejsbestand Art Makstal Trækvejsbestand Mål for F38 Nissum Fjord Bramgås 5000 420.000 (2006)* 1,2% Grundlag for mindst 1.200 Kortnæbbet Gås 9200 80.000 (2012)** 11,5% Grundlag for mindst 3.700 Pibesvane 96 20.000 (2006)* 0,5% Grundlag for mindst 1.500 Sangsvane 1200 59.000 (2006)* 2,0% Grundlag for mindst 1.000 Pibesvane På Figur 20 ses en oversigt over lokaliteter i regionen, hvor pibesvane er registreret i DOFbasen, med angivelse af de maksimale forekomster de seneste 10 år. Bemærk, at DOFbasens lokaliteter ikke nødvendigvis angiver de nøjagtige fundsteder for fuglene. Som det ses af figuren udgør Nissum Fjord og Feldsted Kog et vigtigt rasteområde for pibesvane. Størrelsen af forekomsterne af pibesvane lokalt ved rammeområdet gennem de seneste 5 år fremgår af Figur 21. Flere år er arten ikke registreret inden for rammeområdet, og den højeste forekomst på Pallisbjerg Enge var 30 individer i vinterhalvåret 2012-13 hvor der var uhøstede marker i området. Fænologien, forekomsternes størrelse gennem året, gennem årene 2005-2012 fremgår af Figur 22. Pibesvane blev ikke observeret i forbindelse med feltundersøgelserne i vinterhalvåret 2013-14.

Side 31 Figur 20 Maksimale forekomster af observationer af pibesvane på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de grønne punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Side 32 Pibesvane 60 50 40 30 20 10 0 år 09 10 år 10 11 år 11 12 år 12 13 år 13 14 Felsted Kog Felsted Odde Pallisbjerg Enge Udstrup Figur 21 Årlige maksimale forekomster gennem vintrene i årene 2009-2014 af pibesvane i de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. Der var ingen observationer fra Pallisbjerg. Baseret på indtastninger fra DOFbasen. Der kan være gengangere mellem de enkelte lokaliteter, hvorfor det samlede antal kan være højere end det egentlige maksimale antal individer i området. Figur 22 Makstal af pibesvane i Pallisbjerg Enge grupperet på 10-dagsintervaller. Data er stammer fra DOFbasen og er udsøgt for perioden 01-01-2005 til 20-11-2012.

Side 33 Sangsvane På Figur 23 ses en oversigt over lokaliteter i regionen, hvor sangsvane er registreret i DOFbasen, med angivelse af de maksimale forekomster de seneste 10 år. Bemærk, at DOFbasens lokaliteter ikke nødvendigvis angiver de nøjagtige fundsteder for fuglene. Som det ses af figuren udgør Nissum Fjord og Feldsted Kog et vigtigt rasteområde for sangsvane. Størrelsen af forekomsterne af sangsvane lokalt ved rammeområdet gennem de seneste 5 år fremgår af Figur 24. I vinterhalvåret var der 1200 sangsvaner på Pallisbjerg Egne, hvilket er et usædvanligt højt antal for perioden 2005-2014 hvor DOFbasendata fra området er gennemgået. Denne meget store forekomst er registreret i samme vinterhalvår hvor der var store arealer der lå uhøstede hen gennem vinteren. Fænologien, forekomsternes størrelse gennem året, gennem årene 2005-2012 fremgår af Figur 25. Sangsvane blev kun observeret i meget lave antal i forbindelse med feltundersøgelserne i vinterhalvåret 2013-14. De største rasteforekomster var 14 rastende individer ved rammeområdet og 4 rastende individer ved Thorsminde. Transekttællingerne nåede ikke op over 2 individer pr. time for noget af transekterne.

Side 34 Figur 23 Maksimale forekomster af observationer af sangsvane på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de grønne punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Side 35 Sangsvane 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 år 09 10 år 10 11 år 11 12 år 12 13 år 13 14 Felsted Kog Felsted Odde Pallisbjerg Pallisbjerg Enge Udstrup Figur 24 Årlige maksimale forekomster gennem vintrene i årene 2009-2014 af sangsvane i de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. Baseret på indtastninger fra DOFbasen. Der kan være gengangere mellem de enkelte lokaliteter, hvorfor det samlede antal kan være højere end det egentlige maksimale antal individer i området. Figur 25 Makstal af sangsvane i Pallisbjerg Enge grupperet på 10-dagsintervaller. Data er stammer fra DOFbasen og er udsøgt for perioden 01-01-2005 til 20-11-2012.

Side 36 Kortnæbbet gås På Figur 26 ses en oversigt over lokaliteter i regionen, hvor kortnæbbet gås er registreret i DOFbasen, med angivelse af de maksimale forekomster de seneste 10 år. Bemærk, at DOFbasens lokaliteter ikke nødvendigvis angiver de nøjagtige fundsteder for fuglene. Som det ses af figuren udgør Nissum Fjord og Feldsted Kog et vigtigt rasteområde for kortnæbbet gås. Størrelsen af forekomsterne af kortnæbbet gås lokalt ved rammeområdet gennem de seneste 5 år fremgår af Figur 27. Fænologien, forekomsternes størrelse gennem året, gennem årene 2005-2012 fremgår af Figur 28. Det højeste antal rastende kortnæbbet gås der blev registreret under feltundersøgelserne i vinterhalvåret 2013-14 ved rammeområdet var 2845 individer i februar, se Figur 3. Ved Thorsminde var det højeste antal individer der blev registreret i alt 2400 på strandengene syd for byen, se Figur 7. Resultaterne af transekttællingerne foretaget i vinterhalvåret 2013-14 udtrykt som antal individer af kortnæbbet gås pr. time for hvert af de anvendte transekter er vist i Figur 29 for feltarbejdet foretaget Pallisbjerg og Figur 30 for Thorsminde. Den højeste flyveaktivitet i rammeområdet blev registeret 12/3 2014, hvor antallet af individer pr. time nåede op på 5240, hvilket primært skyldtes en flok på 2000 individer der flere gange fløj frem og tilbage på tværs af det sydlige transekt. Ved Thorsminde nåede flyveaktiviteten ikke højere op end 179 individer i timen. Bestanden af kortnæbbet gås har været i stærk vækst de seneste år, og der er udarbejdet en strategi for bortskydning af overskudsindivider i landene der er vigtigst for arten (Johnson 2013).

Side 37 Figur 26 Maksimale forekomster af observationer af kortnæbbet gås på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de grønne punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Side 38 Kortnæbbet gås 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 år 09 10 år 10 11 år 11 12 år 12 13 år 13 14 Felsted Kog Felsted Odde Pallisbjerg Pallisbjerg Enge Udstrup Figur 27 Årlige maksimale forekomster gennem vintrene i årene 2009-2014 af kortnæbbet gås i de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. Baseret på kvalitetsvurderede indtastninger fra DOFbasen. Der kan være gengangere mellem de enkelte lokaliteter, hvorfor det samlede antal kan være højere end det egentlige maksimale antal individer i området. Figur 28 Makstal af kortnæbbet gås i Pallisbjerg Enge grupperet på 10-dagsintervaller. Data er stammer fra DOFbasen og er udsøgt for perioden 01-01-2005 til 20-11-2012.

Side 39 Kortnæbbet gås, Pallisbjerg Fugle pr. time 6000,00 5000,00 4000,00 3000,00 2000,00 1000,00 0,00 17 12 2013 14 01 2014 06 02 2014 18 02 2014 23 02 2014 24 02 2014 12 03 2014 19 03 2014 Øst transekt Vest transekt Syd transekt Samlet Figur 29 Resultaterne af transekttællingerne udtrykt som antal individer af kortnæbbet gås pr. time for hvert af de anvendte transekter ved Pallisbjerg. 200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 Kortnæbbet gås, Thorsminde Fugle pr. time 0,00 03 12 2013 17 01 2014 21 02 2014 13 03 2014 01 04 2014 02 05 2014 Nord transekt Vest transekt Figur 30 Resultaterne af transekttællingerne udtrykt som antal individer af kortnæbbet gås pr. time for hvert af de anvendte transekter ved Thorsminde.

Side 40 Bramgås På Figur 31 ses en oversigt over lokaliteter i regionen, hvor bramgås er registreret i DOFbasen, med angivelse af de maksimale forekomster de seneste 10 år. Bemærk, at DOFbasens lokaliteter ikke nødvendigvis angiver de nøjagtige fundsteder for fuglene. Som det ses af figuren udgør Nissum Fjord og Feldsted Kog et vigtigt rasteområde for bramgås. Størrelsen af forekomsterne af bramgås lokalt ved rammeområdet gennem de seneste 5 år fremgår af Figur 32. Fænologien, forekomsternes størrelse gennem året, gennem årene 2005-2012 fremgår af Figur 33. Det højeste antal rastende kortnæbbet gås der blev registreret under feltundersøgelserne i vinterhalvåret 2013-14 ved rammeområdet var 5000 individer i både februar og marts, se Figur 4. Ved Thorsminde var det højeste antal individer der blev registreret i alt 4100 i februar på strandengene syd for byen, se Figur 7. Resultaterne af transekttællingerne foretaget i vinterhalvåret 2013-14 udtrykt som antal individer af kortnæbbet gås pr. time for hvert af de anvendte transekter er vist i Figur 34 for feltarbejdet foretaget Pallisbjerg og Figur 35 for Thorsminde. Den højeste flyveaktivitet i rammeområdet blev registeret 18/2 2014, hvor antallet af individer pr. time nåede op på 2913, hvilket primært skyldtes en flok på 2800 individer der flere gange fløj frem og tilbage på tværs af det vestlige transekt. Ved Thorsminde nåede flyveaktiviteten ikke højere op end 408 individer i timen.

Side 41 Figur 31 Maksimale forekomster af observationer af bramgås på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de grønne punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Side 42 Bramgås 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 år 09 10 år 10 11 år 11 12 år 12 13 år 13 14 Felsted Kog Felsted Odde Pallisbjerg Pallisbjerg Enge Udstrup Figur 32 Årlige maksimale forekomster gennem vintrene i årene 2009-2014 af bramgås i de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. Baseret på kvalitetsvurderede indtastninger fra DOFbasen. Der kan være gengangere mellem de enkelte lokaliteter, hvorfor det samlede antal kan være højere end det egentlige maksimale antal individer i området. Figur 33 Makstal af bramgås i Pallisbjerg Enge grupperet på 10-dagsintervaller. Data er stammer fra DOFbasen og er udsøgt for perioden 01-01-2005 til 20-11-2012.

Side 43 Bramgås, Pallisbjerg Fugle pr. time 3000,00 2500,00 2000,00 1500,00 1000,00 500,00 0,00 17 12 2013 14 01 2014 06 02 2014 18 02 2014 23 02 2014 24 02 2014 12 03 2014 19 03 2014 Øst transekt Vest transekt Syd transekt Samlet Figur 34 Resultaterne af transekttællingerne udtrykt som antal individer af bramgås pr. time for hvert af de anvendte transekter ved Pallisbjerg. 400,00 Bramgås, Thorsminde Fugle pr. time 350,00 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 03 12 2013 17 01 2014 21 02 2014 13 03 2014 01 04 2014 02 05 2014 Nord transekt Vest transekt Figur 35 Resultaterne af transekttællingerne udtrykt som antal individer af bramgås pr. time for hvert af de anvendte transekter ved Thorsminde.

Side 44 De fire arters forekomst i området Som det ses af ovenstående gennemgang af datamaterialet er Nissum Fjord og Felsted Kog vigtige lokaliteter for disse fire arter. Forekomsterne de seneste fem år på de fem DOFbasen-lokaliteter ved Rammeområde nr. 34.T.16 viser at den årlige variation i områdets betydning for de fire arter er stor, også på lokaliteterne Pallisbjerg Enge og Udstrup omfatter landområder inden for rammeområdet. I de to områder har der de seneste fem år kun været pibesvane tre af årene hvoraf der to år kun var tale om få individer. Eneste større forekomst var i 2012-13 hvor der var uhøstede marker i området. Et lignende billede tegner sig for sangsvane der var stort set fraværende to af fem år. Derimod var der en meget stor forekomst året med uhøstede marker. Kortnæbbet gås har haft en noget mere stabil tilstedeværelse i de to områder men også denne art havde en stærkt forøget forekomst i 2012-13, forekomsten i 2009-10 var ret lille og forekomsten i 2013-14 var nede på ca. en tredjedel af forekomsten året før, hvor der var uhøstede marker i området. Bramgås ser ud til at være under indvandring i området og har først de seneste tre år haft en større rastebestand i området. Fuglenes udnyttelse af vindmølleområderne ændrer sig også i løbet af året, hvilket fremgår af figurerne foroven der viser de maksimale forekomster gennem året over en tiårig periode. I vinterhalvåret var der ved Rammeområde nr. 34.T.16 rastede et antal kortnæbbet gås i en ca. fire uger lang periode i efteråret, bramgås var ikke tilstede i området i løbet af efteråret. Kortnæbbet gås trak ud af området efter en periode med jagt i området (personlig meddelelse fra lokale ornitologer). I perioden uge 6-12 var der igen rastende gæs i området, denne gang både kortnæbbet gås og bramgås. I årene, og i perioder i løbet af årene, hvor der ikke er rastende fugle til stede ved Rammeområdet befinder fuglene sig i på andre lokaliteter eller i andre lande. Den nationale overvågning af arterne, se bilag 3, viser at arterne primært er udbredt langs Jyllands vestkyst, med undtagelse af sangsvane, der er mere jævnt udbredt i landet. Alle arterne er truffet på et meget stort antal lokaliteter. Den årlige variation, og variationen i løbet af året, i antallet af rastende gulnæbbede svaner, kortnæbbet gås og bramgås må betegnes som resultatet af et komplekst samspil mellem faktorer som udbredelsen af føderessourcer, forstyrrelser i form af jagt og lign., vejrlige forhold, årstid mv. For, at opnå et mål for størrelsen af påvirkningerne vindmøller kan få på rastende fugle i vindmølleområderne er der taget udgangspunkt i resultaterne af feltundersøgelserne foretaget af Grontmij i vinterhalvåret 2013-14 og de øvrige tilgængelige data som er gennemgået i afsnittene foroven. Kollisionsberegninger af pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås. Ved feltundersøgelserne i 2014 blev pibesvane ikke observeret og sangsvane blev kun observeret i forekomster på få individer, og der kunne ikke foretages mere end 7 højdemålinger. Datagrundlaget er alt for spinkelt til, at der kan foretages kollisionsberegninger for de to arter. Der er ligeledes ikke foretaget beregninger af potentielle kollisioner ved Thorsminde på grund af den lave flyveaktivitet af gulnæbbede svaner, kortnæbbet gås og bramgås i området, der i kombination med det lave antal møller (1) samlet giver et meget lavt potentielt antal kollisioner.

Side 45 Ved beregning af det potentielle antal kollisioner af kortnæbbet gås og bramgås i Rammeområde nr. 34.T.16 er der taget udgangspunkt i en worst-case situation hvor der opstilles det maksimale antal møller (16) af den maksimale højde (140-150 m) som beskrevet i tillægget til lokalplanen (Holstebro Kommune 2009). Beregningerne er foretaget ud fra to mølletyper. Den ene mølletype er en standardmøllestørrelse (Vestas 2014) med en rotordiameter på 100 m og en tårnhøjde på 95 m, hvis rotorhøjde er i højdeintervallet 45-145 meter. Den anden mølletype er tilsvarende, men med et lavere tårn på 70 m, med rotorhøjden 20-120 m, hvilket giver lavere plads under møllen og en højere kollisionsrisiko under den registrerede højdefordeling, der blev registreret i rammeområdet, se Figur 36. Der er anvendt Band-modellen (Scottish Natural Heritage og Band, W. 2000) til beregning af antallet af kollisioner af kortnæbbet gås og bramgås. Beregningerne er meget omfattende og kan ikke gengives fuldt ud i konsekvensvurderingen. I Bilag 2 er der oplistet en stor del af de værdier, parametre der er anvendt ved beregningerne. Ved benyttelse af Band-modellen kan anvendes en af to varianter, hvor en anvendes til situationer hvor fuglene foretager et regulært træk gennem et område, og en anvendes i situationer hvor fugle opholder sig i et område (Scottish Natural Heritage, 2014). Den sidstnævnte variant er anvendt til nærværende beregninger. I modellen beregnes antallet af fugle der flyver gennem vindmøllerne rotorer på baggrund af observationer i felten. Dernæst beregnes sandsynligheden for, at fugle rammes af møllevingerne hvis de flyver gennem området der bestryges af rotoren. For at beregne antallet af kollisioner skal resultaterne af beregningerne i Band-modellen kombineres med de pågældende fuglearters undvigerespons. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i resultaterne fra feltundersøgelserne i vintersæsonen 2013-14. Transekttællingerne er blevet anvendt som et mål for flyveaktiviteten i rammeområdet. Resultaterne af transekttællingerne i forskellige retninger, øst, vest og syd, er lagt sammen og omregnet til et samlet antal fugle pr. time. Ved transekttællingerne er alle fugle registreret, også fugle der muligvis har været uden for rammeområdet, hvilket medføre, at det registrerede antal fugle muligvis er højere end antallet af fugle, der har været inden for rammeområdet. Det giver et konservativt tal for flyveaktiviteten, dvs. det medfører et højere beregnet antal kollisioner. Fugle på mange kilometers afstand, der helt åbenlyst var uden for rammeområdet, blev ikke talt med. Resultaterne af radarundersøgelserne er anvendt til at beregne hvor langt fuglene har fløjet under hhv. fouragering og under ind-/udtræk morgen og aften. Gennemsnitslængden af fourageringsspor registreret inden for rammeområdet er anvendt som udgangspunkt for hvor langt fugle, der blev talt under transekttællingerne, har fløjet når de var på vingerne. I et GIS-program blev sporene skåret ud i delspor hhv. inden for og uden for rammeområdet. Der blev kun anvendt delen af de enkelte spor, der blev registreret inde i rammeområdet, se Figur 12. Mange fugle talt under transekttællingerne fløj meget korte afstande, få hundrede meter, i lav højde og landede hurtigt igen. Sådanne bevægelser blev sjældent registreret på radaren, hvor der primært blev registreret fugle der fløj i større højde over længere afstande. Derfor er den anvendte flyvelængde et meget konservativt mål for fourageringsaktiviteten. Anvendelsen af det meget konservative mål for flyvelængde medfører et højere beregnet antal kollisioner end det reelle.

Side 46 Hver morgen og aften trak gæssene mellem overnatningsområderne på Nissum Fjord og fourageringsområderne, se Figur 10 og Figur 11. Gennemsnitslængden af sporene fra ind- og udtrækkende gæs inden for rammeområdet blev beregnet. Der blev kun anvendt delen af de enkelte spor, der blev registreret inde i rammeområdet. Ved kollisionsberegningerne blev det antaget at alle rastende gæs i området trak ind og ud af rammeområdet hver dag. Dette er et konservativt mål for flyveaktiviteten under ind- og udtræk fordi gæssene på flere af undersøgelsesdatoerne fløj til og fra områder uden for rammeområdet. Anvendelsen af det konservative mål for flyveaktiviteten medfører et højere beregnet antal kollisioner end det reelle. Tabel 10 Oversigt over trækspor af kortnæbbet gås og bramgås registreret med radar i rammeområdet. Antal spor Gennemsnitslængde inden for rammeområdet (m) Ind- og udflyvningsspor inden for rammeområde Kortnæbbet gås 54 1934,7 Bramgås 37 1869,8 Fourageringsspor inden for rammeområde Kortnæbbet gås 71 1144,0 Bramgås 39 1309,8 På baggrund af feltundersøgelserne og rastefugletællinger fra DOFbasen, blev den samlede flyveaktivitet i form af daglige ind- og udtræk samt fourageringsbevægelser, i rammeområdet beregnet for hver uge, hvor der var rastende gæs i området ved rammeområder, gennem vintersæsonen 2013-14. Perioden hvor fourageringsbevægelserne foregik mellem ind- og udtræk fra fjorden, er sat til en time efter solopgang til en time før solnedgang. Højdemålingerne foretaget på gæs, der befandt sig inden for rammeområdet da målingen blev foretaget, er anvendt til beregninger af hvilken andel af de registrerede fugle, der var i rotorhøjde. Resultaterne blev vægtet for antallet af individer i hver flok af målte fugle. Tabel 11 Beregninger af andel af kortnæbbet gås og bramgås der flyver i rotorhøjde på baggrund af Grontmijs målinger i rammeområdet. Andel af kortnæbbet gås og bramgås der flyver i rotorhøjde, hhv. 45-145 m og 20-120 m Kortnæbbet gås Bramgås Målinger inden for rammeområde 203 92 Målte individer i alt 42770 16854 Minimumsflyvehøjde (m) 0 0 Maksimumsflyvehøjde (m) 163 159 Antal målinger inden for rotorhøjde (45-145 m) 81 36 Andel af målinger i rotorhøjde % (45-145 m) 39,90 39,13 Andel i rotorhøjde vægtet for individer pr måling % (45-145 m) 32 53 Antal målinger inden for rotorhøjde (20-120 m) 160 65 Andel af målinger i rotorhøjde % (20-120 m) 78,81 70,65 Andel i rotorhøjde vægtet for individer pr måling % (20-120 m) 59 67

Side 47 Højdemålinger, gæs Højdeinterval 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 Procent Kortnæbbet Gås Bramgås Figur 36 Højdefordelingen af kortnæbbet gås og bramgås målt inden for Rammeområde nr. 34.T.16. Måleresultaterne er vist som procentdelen an målte individer i højdeintervaller på 10 meter, hvor 10 er højdeintervallet fra 0-10 m, 20 er 11-20 m osv. Der var ingen gæs der fløj højere end 170 m. Baseret på 90 målinger af 16854 individer af bramgås, og 203 målinger af 42770 individer af kortnæbbet gås. Som nævnt i indledningen af kapitlet er beregningerne foretaget under antagelse af en vindmøllepark på 16 møller med 100 meter rotordiameter. Resultaterne viser, se Tabel 12 og Tabel 13, at et meget stort antal individer af kortnæbbet gås (op til 284337) og bramgås (op til 202081) vil passerer gennem rotorerne i løbet af en vintersæson. Tallet er stort fordi det samme individ kan flyve gennem en rotor flere gange gennem sæsonen. Beregningerne i Band-modellen viser, at der er hhv. mellem 8,3% og 8,7% sandsynlighed for, at fuglene der passerer gennem rotoren kolliderer med denne, hvilket svaret til et antal af kollisioner på op til 23600 individer af kortnæbbet gås og 17581 individer af bramgås. Disse beregninger er foretaget under forudsætning af at gæssene flyver som det blev observeret under feltarbejdet i vintersæsonen 2013-14, og ikke aktivt forsøger at undvige vindmøllerne. Forskellige undersøgelser har vist, at gæs i meget høj grad er i stand til aktivt at undvige kollision med vindmøller, hvilket kaldes undvigeresponsen. Gæs har generelt en undvigerespons på mere end 99% (Urquhart 2010; Pendlebury 2006; Scottish Natural Heritage, 2014), men undersøgelser af undvigeresponsen for kortnæbbet gås blev på baggrund af feltundersøgelser beregnet til 97,75% ved Klim Fjordholme (Kahlert 2010). Undersøgelserne ved Klim blev foretage ved en møllepark med relativt små møller.

Side 48 Under hensyntagen til gæssenes undvigerespons bliver det beregnede forventede antal kollisioner på 128-531 individer af kortnæbbet gås og 139-396 individer af bramgås. Det beregnede antal kollisioner er med stor sikker højere end det reelle fordi der er anvendt konservative mål for flyveaktiviteten i forbindelse med fouragering og indog udtræk af rammeområdet. Tabel 12 Oversigt over beregnede antal kollisioner af kortnæbbet gås ved en møllepark med 16 møller med 100 meter rotor. Rotorhøjde i hhv. 45-145 meters og 20-120 meters højde. Beregninger foretaget på baggrund af feltundersøgelserne i vintersæsonen i 2013-14. Rotorhøjde (m) 45-145 20-120 Antal fugle der passerer gennem møllerotorerne 154217 284337 Sandsynlighed for at blive ramt af rotoren (%) (Band-model) 8,3 8,3 Antal kollisioner uden undvigerespons 12800 23600 Antal kollisioner med høj undvigerespons 99 % 128 236 Antal kollisioner med lav undvigerespons 97,75 % 288 531 Andel (%) af bestand (2845 individer) ved høj undvigerespons 99 % 4,5 % 8,3 % Andel (%) af bestand (2845 individer) ved lav undvigerespons 97,75 % 10,1 % 18,7 % Tabel 13 Oversigt over beregnede antal kollisioner af bramgås ved en møllepark med 16 møller med 100 meter rotor. Rotorhøjde i hhv. 45-145 meters og 20-120 meters højde. Beregninger foretaget på baggrund af feltundersøgelserne i vintersæsonen i 2013-14. Rotorhøjde (m) 45-145 20-120 Antal fugle der passerer gennem møllerotorerne 159855 202081 Sandsynlighed for at blive ramt af rotoren (%) (Band-model) 8,7 8,7 Antal kollisioner uden undvigerespons 13907 17581 Antal kollisioner med høj undvigerespons 99 % 139 176 Antal kollisioner med lav undvigerespons 97,75 % 313 396 Andel af bestand (5000 individer) ved høj undvigerespons 99 % 2,8 % 3,5 % Andel af bestand (5000 individer) ved lav undvigerespons 97,75 % 6,3 % 7,9 % Det vurderes at være rimeligt at anvende en undvigerespons på 99 %. Da den lave undvigerespons, der blev beregnet ved Klim, meget vel skyldes usikkerheder i beregningerne (Kahlert 2012). Beregningerne blev baseret på fund af i alt 3 kadavere af kortnæbbet gås. Resultater baseret på et så lille datamateriale er behæftet med meget stor statistisk usikkerhed. Anvendelse af en undvigerespons på 99 % er internationalt anvendt og betegnes af Scottish Natural Heritage som acceptabel (Scottish Natural Heritage, 2014, Urquhart 2010). Nogle studier har vist at undvigeresponsen muligvis kan være højere end 99 % (Fernley 2006, Pendlebury 2006). For andre gåsearter er der beregnet undvigeresponser på op til 99.77-100.00 (Pendlebury 2006), der ved anvendelse i kollisionsberegninger giver et reduktion i det beregnede forventede antal kollisioner på 77-100 % sammenlignet med resultater opnået ved en undvigerespons på 99 %.

Side 49 Habitattab for gulnæbbede svaner, kortnæbbet gås og bramgås. Fouragerende gulnæbbede svaner, kortnæbbet gås og bramgås fouragerer primært på uforstyrrede åbne arealer med tilgængelig føde i form af græs og korn. Svanerne og gæssene holder sig generelt fra området tæt på landskabselementer der blokerer deres udsyn efter prædatorer. Kortnæbbet gås er den af de fire arter der raster med den største andel af trækvejsbestanden i og ved rammeområdet, Tabel 9, og der tages i det følgende udgangspunkt i potentielt habitattab for gåsearter. Forstyrrelsesafstande kan være anderledes for svaner, men det generelle billede er også dækkende for de gulnæbbede svaner. Der er foretaget en analyse af oplandet til Nissum Fjord med henblik på beregning af størrelsen af uforstyrrede åbne arealer, der potentielt kan anvendes som fourageringsområder for kortnæbbet gås og bramgås. Gæssene overnatter på åbent vand for at undgå prædation fra ræve og lign. Gæssene skal bruge energi når de dagligt flyver til og fra fourageringslokaliteterne. Rammeområde nr. 34.T.16 ligger i en afstand på op til ca. 3,2 Km fra vandfladen i Felsted Kog. I beregningerne af det teoretiske habitattab er der taget udgangspunkt i arealer i oplandet til Nissum Fjord, der ikke ligger længere fra vandet end rammeområdet, og som gæssene kan flyve til og fra uden et øget energiforbrug sammenlignet med flyvning til arealer inden for rammeområdet. Arealet indenfor 3,2 Km fra fjorden er fratrukket arealer bestående af hav og sø. Arealer der er forstyrrede under eksisterende forhold er beregner ved at lægge en forstyrrelsesafstand (Kahlert 2010) omkring landskabselementer, der forstyrre gæssenes udnyttelse af arealerne til fouragering. De anvendte forstyrrelsesafstande fremgår af Tabel 14. Tabel 14 Forstyrrelsesafstande anvendt ved beregning af eksisterende forstyrrede arealer. Forstyrrende landskabselementer Forstyrrelsesafstand (m) Skov 20 Bygninger 100 Diger 20 Levende hegn 10 Veje 10 Omkring eksisterende vindmøller i området er der lagt en variabel forstyrrelsesafstand svarende til 1,6 gange møllernes totalhøjde, hvilket er en må anses for en forsigtig sat forstyrrelsesafstand ved store møller (Kahlert 2010). De beregnede uforstyrrede arealer er vist i kortet på Figur 37, og de beregnede arealer fremgår af Tabel 15.

Side 50 Figur 37 Uforstyrrede arealer i oplandet til Nissum Fjord der potentielt kan anvendes af gæs til fouragering. Tabel 15 Beregnede arealer af opland til Nissum Fjord, samt forstyrrede og uforstyrrede arealer. Område Areal (Km 2 ) 3,2 Km buffer 141,00 Eksisterende forstyrrende elementer 54,91 Uforstyrrede arealer 86,10 Som det fremgår af Figur 37 ligger Rammeområde nr. 34.T.16 i en del af oplandet til Nissum Fjord, der primært består af uforstyrrede arealer. Beregninger foretaget for arealerne inden for rammeområdet viser de nøjagtigt beregnede arealer, se Tabel 16. Tabel 16 Beregnede areal af Rammeområde nr. 34.T.16, samt forstyrrede og uforstyrrede arealer. Område Areal (Km 2 ) Rammeområde nr. 34.T.16 4,28 Eksisterende forstyrrelser 0,31 Areal i rammeområde uden eksisterende forstyrrelser 3,97 Ved opstilling af vindmøller i rammeområdet vil der være arealer omkring vindmøllerne, der er forstyrrede og som i mindre grad vil blive udnyttet af gæs til fouragering. Ved beregningerne er anvendt en forstyrrelsesafstand der svarer rundt regnet til 1,6 gange totalhøjden af den maksimale størrelse af vindmøller inden for rammeområdet.

Side 51 Ved beregning af det forstyrrede areal er der taget udgangspunkt i opstilling af 16 vindmøller, der er det maksimale antal vindmøller der kan sættes op (Holstebro Kommune, 2009). Det maksimale forstyrrede areal opstår hvis møllerne står spredt uden overlap mellem forstyrrelsesområderne. Arealet vil være noget mindre hvis møllerne opstilles i en typisk opstilling i rækker med 300 m afstand mellem møller og 600 m afstand mellem rækker. Beregninger af forstyrrede arealer under de to nævnte betingelser fremgår af Tabel 17. Tabel 17 Areal forstyrret an 16 150 meter høje vindmøller med forstyrrelsesradius på 250 meter opstillet hhv. som fritstående møller og i en typisk mølleopstilling. Forstyrrelsesområde Areal (Km 2 ) Fritstående møller 3,14 Typisk mølleopstilling 2,40 Arealet der forstyrres af 16 vindmøller vil udgøre en stor andel af områderne inden for rammeområdet der er uforstyrrede under de eksisterende forhold (56,1-73,4 %). De 16 møllers forstyrrelsesareal udgør derimod en meget begrænset andel (2,8-3,7%) af oplandet til Nissum Fjord som gæssene kan flyve til under samme energiforbrug som ved flyvning til rammeområdet. Tabel 18 Andelen af uforstyrrede områder i oplandet til Nossum Fjord og i Rammeområde nr. 34.T.16, der potentielt kan blive forstyrret ved opstilling af 16 vindmøller i rammeområdet. Andel af uforstyrret område (%) Opland Nissum Fjord Rammeområde Fritstående møller 3,7 73,4 Typisk mølleopstilling 2,8 56,1 Bæredygtigt dødelighed for kortnæbbet gås I forbindelse med undersøgelser af forekomsterne af kortnæbbet gås ved Klim blev ved hjælp af bestandsmodeller foretaget beregninger af hvor stor ekstra dødelighed bestanden af kortnæbbet gås i EF-fuglebeskyttelsesområdet Østlig Vejler, der vil være inden for et bæredygtigt niveau (Kahlert 2011). Beregningerne blev foretaget på baggrund af f.eks. bestandens observerede vækstrate. En bestand af fugle kan tåle et årligt tab af individer hvis bestanden som helhed er i vækst. Ud fra modelleringer af bestandens vækstpotentiale kan det beregnes hvor stort tabet af individer kan være uden risiko for, at tabet af individer på længere sigt vil medføre en gradvis decimering af bestanden. Den bæredygtige dødelighed betegner det højst antal individer bestanden kan tåle at miste årligt. På baggrund af et årligt maksimum antal på 11.839 individer af kortnæbbet gås i vinterhalvåret 2010-12, blev det bæredygtige antal fataliteter som følge af kollision beregnet til mellem 671 og 708 (Kahlert 2012). Alle kortnæbbet gås, der raster i Danmark, er en del af Svalbard-populationen (AEWA 2014), og det antages i det følgende, at den bæredygtige dødelighed for bestanden af kortnæbbet gås ved Nissum Fjord er proportionalt sammenlignelig med bestanden ved Østlig Vejler.

Side 52 Beregninger på baggrund af det maksimale observerede bestand ved rammeområdet er foretaget og fremgår af Tabel 19. De beregnede værdier for den bæredygtige dødelighed for bestanden ved rammeområdet i Nissum Fjord er 161-170 individer, hvilket kan betegnes som det kritiske niveau. Hvis der lægges en sikkerhedsmargen på 25 % på det kritiske niveau antages det i det følgende, at antallet af kollisioner ikke kan medføre negative effekter på den lokale population af kortnæbbet gås. Med sikkerhedsmargenen er den beregnede bæredygtige dødelighed af den lokale population af kortnæbbet gås 129-136 individer, i vinterhalvåret 2013-14. Den bæredygtige dødelig med 25 % sikkerhedsmargen udgør 3,5-4,5 % af den lokale population. Tabel 19 Bæredygtigt dødelighed for kortnæbbet gås. Beregninger af det maksimale antal individer som bestandene kan tåle at miste årligt. Værdier fra Klim (Kahlert 2012) omregnet til bestandstørrelsen observeret i EF-fuglebeskyttelsesområdet Nissum Fjord. Klim Rammeområde nr. 34.T.16 Bestand (Klim 2010-11, Pallisbjerg 2013-14) 11839 2845 Bæredygtigt dødelighed Klim Rammeområdet Rammeområdet med 25 % sikkerhedsmargen Antal individer, lav beregnet værdi 671 161 129 Antal individer, høj beregnet værdi 708 170 136 Andel af bestanden (%), lav beregnet værdi 5,7% 5,7% 4,5% Andel af bestanden (%), høj beregnet værdi 6,0% 6,0% 3,5% Vurderinger i forhold til gulnæbbede svaner, kortnæbbet gås og bramgås Der var i løbet af vinterhalvåret meget få individer af pibesvane og sangsvane i vindmølleområderne ved Pallisbjerg og Thorsminde. Forekomsterne af de to arter har været ustabil i området omkring Pallisbjerg Enge. Generelt har forekomsterne ligget på et lavt niveau, men sæsonen 2012-13 var en undtagelse fordi de to arter, efter alt at dømme, blev tiltrukket af de rigelige føderessourcer i form af uhøstede marker gennem hele vinterhalvåret. Rasteforekomsterne i vinterhalvåret 2013-4, og resultaterne af feltundersøgelserne, viser entydigt, at der under forholdene dette år ikke er potentielle negative påvirkninger af bestanden af de to arter, ved vindmøller i vindmølleområderne ved Pallisbjerg og Thorsminde. Det meget lille antal rastende gulnæbbede svaner i 2013-14, hvor feltundersøgelserne foregik, betød at det indsamlede datamateriale er stærkt begrænset, og ikke kan anvendes til kollisionsberegninger. Enkelte år med meget store antal, som observeret i 2012-13 med op til 2 % af trækvejsbestanden i området, kan muligvis medføre et antal kollisioner mellem gulnæbbede svaner og vindmøller. Arternes ustabile forekomst i området betyder derimod at der i år med meget små forekomster ikke kan forventes kollisioner. Det vurderes samlet set at kollisioner mellem gulnæbbede svaner og vindmøller i Rammeområde nr. 34.T.16 og vindmølleområderne ved Thorsminde ikke vil være på et niveau højere end arternes bæredygtige dødelighed. Ved beregning af det forventede antal kollisioner af kortnæbbet gås og bramgås er anvendt konservative mål for flyveaktiviteten. Anvendelsen af det konservative mål for flyveaktiviteten medfører et højere beregnet antal kollisioner end det reelle.

Side 53 Ved anvendelse af konservative værdier for flyveaktiviteten af de to arter blev den beregnede forventede antal kollisioner af kortnæbbet gås marginalt lavere (128 individer, se Tabel 12) end den beregnede bæredygtige dødelighed, med 25 % sikkerhedsmargen, for den lokale rastebestand (129 individer, se Tabel 19). I disse beregninger er det forudsat, at rotorerne er 100 m i diameter, at de er opsat i højdeintervallet 45-145 m, samt at gæssenes undvigerespons er på 99 % i forhold til hvis der ikke var vindmøller i området. Det beregnede antal forventede kollisioner af bramgås udgør en lavere andel af lokale bestand end ved kortnæbbet gås, se Tabel 12 og Tabel 13. Trækvejsbestanden af bramgås har været i betydelig vækst gennem mange år og det vurderes at bestanden af bramgås har værdier for bæredygtig dødelighed der er på niveau med kortnæbbet gås. På den baggrund vurderes, at antallet af kollisioner for bramgås, ved undvigerespons på 99 % og rotorhøjde på 45-145 m, også ligger under denne arts bæredygtige dødelighed. Det fremgår derimod af beregningerne, at det beregnede antal forventede kollisioner overstiger den bæredygtige dødelighed ved anvendelse af lav værdi for undvigerespons og/eller ved vindmøller med lavere rotorhøjde. Kortnæbbet gås og bramgås flyver i ret lav højde i rammeområdet, se Figur 36. kollisionsberegningerne viser, at vindmøllernes rotorhøjde har stor betydning for antallet af forventede kollisioner, særligt for kortnæbbet gås er der stor forskel, se Tabel 12 og Tabel 13. Ved rotorhøjde på 20-120 meter stiger antallet af kollisioner markant, fra 128 til 236 individer af kortnæbbet gås, til et niveau over artens bæredygtige dødelighed. Antallet af rastende kortnæbbet gås var lavere i 2013-14 end de foregående tre år. I år med større forekomster end 2013-14 må der forventes et større antal kollisioner. Den bæredygtige dødelig vil være proportionalt ligeledes være større ved en større lokale bestand i området. Under ellers sammenlignelige forhold antages andelen af den lokale bestand, der forventeligt vil kolliderer med møller i rammeområdet, at være på samme niveau som det beregnede niveau i vinterhalvåret 2013-14. En vindmøllepark i Rammeområde nr. 34.T.16 vil i driftsfasen fortrænge kortnæbbet gås, bramgås og gulnæbbede svaner fra arealer som disse arter anvender i forskellig grad til rast og fouragering, som gennemgangen af deres forekomster i afsnittene foroven viser. Analysen af habitattab viser, at arealerne gæs og svaner kan blive fortrængt fra udgør en meget stor del af rammeområdet, op til 73,6 %. I flyveafstande fra Nissum Fjord, der svarer til flyveafstanden til rammeområdet, er der meget store arealer der er uforstyrrede og som potentielt kan anvendes af rastende og fouragerende gæs og svaner. Erfaringen viser, at disse arter er i stand til en løbende tilpasning til pludseligt opståede ændringer i de lokale forhold. I vinterhalvåret 2012-13 blev relativt store antal individer af pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås rekrutteret til rammeområdet, formodentlig for, at fouragere på de uhøstede marker der var til rådighed i denne periode. De senere år har også vist, at kortnæbbet gås og bramgås i takt med de tiltagende bestandsstørrelser, har været i stand til at udnytte arealer, der ikke tidligere har været anvendt af de to arter, se kort i Bilag 3.

Side 54 Anlægsfasen vil medføre forstyrrelser der ligeledes i en vis grad fortrænge fuglene fra området, hvis den falder sammen med fuglenes rasteperiode. Under normale omstændigheder opstilles få møller ad gangen når der etableres en vindmøllepark. Der vil derfor med overvejende sandsynlighed ikke blive arbejdet med maskiner i hele rammeområdet på en gang. Habitattabet i anlægsfasen vurderes ikke at være større end i driftsfasen, hvor der er konstante forstyrrelser i store dele af rammeområdet. Det vurderes, at de lokale rastebestande af kortnæbbet gås, bramgås og gulnæbbede svaner vil reagere fleksibelt på en vindmøllepark i rammeområdet, og at de uden øget tab af energi til transport kan finde alternative raste- og fourageringsarealer i de øvrige uforstyrrede arealer, mere end 50 km 2 i oplandet, der ligger i en tilsvarende afstand fra vandfladen i Nissum Fjord. Mølleparken kan ud fra teoretiske betragtninger virke som en barriere for gæs og svaner der bevæger sig til og fra områder. Fugle der vælger, at flyve over mølleparken eller uden om denne, vil anvende mere af deres oplagrede energi, hvilket kan betyde at de energireserver de opbygger i rasteperioden bliver lavere, hvilket kan medføre forringet overlevelse og ynglesucces i efterfølgende perioder. Som det fremgår af Figur 37, der viser udbredelsen af det uforstyrrede opland til Nissum Fjord, ses at der mulighed for direkte flyvning fra fjordens vandflade til de uforstyrrede områder uden passage af vindmølleområderne ved Pallisbjerg og Thorsminde. Det vurderes, at gæs der overnatter på Nissum Fjord og i Felsted Kog kan flyve til og fra alternative fourageringsområder, uden øgede energiomkostninger end ved flyvning til arealer inden for rammeområdet. Der blev under feltarbejdet i vinterhalvåret registreret egentlige trækbevægelser gennem området, hvilket vurderes at være træk på regionalt niveau mellem fourageringsområder syd for Nissum Fjord, f.eks. områderne omkring Ringkøbing Fjord og Vest Stadil Fjord til mere nordlige områder f.eks. ved nogle af Vejlerne længere mod nord. Radarundersøgelserne viste at disse bevægelser ikke foregik løbende i stort omfang gennem rastesæsonen, men primært på enkelte dage. En stor del af disse trækspor gik gennem rammeområdet. Resultaterne tolkes sådan, at disse store trækbevægelser foregår få gange gennem vinterhalvåret, og at hvert individ derfor kun skal bruge ekstra energi på flyvning uden om en møllepark i rammeområdet få gange i løbet af en sæson. Fuglene der blev observeret trækkende gennem området vurderes desuden primært, at være individer der ikke indgår i den lokale population ved Pallisbjerg. Samlet set vurderes barriereeffekten af en møllepark i rammeområdet, at være uden negative påvirkninger på den lokale bestand af kortnæbbet gås, bramgås og gulnæbbede svaner. Det vurderes samlet, at planerne om vindmøller i vindmølleområderne vil være uden negative virkninger på muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås og bramgås i EF-fuglebeskyttelsesområde Nissum Fjord. Det er en forudsætning for denne vurdering, at der opstilles maksimalt 16 møller med en rotordiameter på maksimalt 100 meter og, at møllernes rotorer ikke rækker ned i højder under 45 meter over jorden. Der vil være behov for afværgeforanstaltninger hvis der skal opstilles vindmøller i Rammeområde nr. 34.T.16, der giver et højere antal forventede kollisioner pr. mølleend møllerne nævnt i de ovennævnte forudsætninger.

Side 55 6.6.3 Rørhøg Ændringer af parametre for en møllepark i rammeområdet kan medføre et ændret antal kollisioner. En kvalitativ vurdering af ændringer af enkeltparametre er ligefrem og relativt enkel: Et øget antal møller vil medføre flere kollisioner. Øget rotordiameter vil medføre flere kollisioner. Rotorer i lavere højde vil medføre flere kollisioner. Det er mere komplekst at vurdere virkningen af samtidig ændring af flere parametre for en møllepark samtidig. Mulige afværgeforanstaltninger Et antal mulige afværgeforanstaltninger kan iværksættes hvis der skal anvendes møller, der giver et højere antal forventede kollisioner pr. mølle end møllerne nævnt i de ovennævnte forudsætninger: 1. Antallet af møller kan reduceres. 2. Rotordiameteren kan begrænses. 3. Rotorhøjden kan øges hvorved et større antal gæs flyver under rotoren. Ud fra den eksisterende viden om gæssenes udnyttelse af rammeområdet kan en mulig afværgeforanstaltning kan være, at udelades opsætning af vindmøller i de sydlige dele af rammeområdet, der var gæssenes foretrukne fourageringspladser i perioden for feltundersøgelserne. Men der er ingen sikkerhed for effekten af en sådan afværgeforanstaltning. Kortnæbbet gås og bramgås er ved feltundersøgelserne primært observeret fouragerende i rammeområdets sydlige dele, men der er ingen sikkerhed for, at gæssene vil fouragere i disse dele af området i fremtiden. Det vurderes sandsynligt, at de kan vælge at anvende de øvrige dele af rammeområdet hvis de rummer de bedste føderessourcer efterfølgende år. Det er også muligt, at andre årsager end fødeudbuddet ligger til grund for gæssenes præference for områdets sydlige del, men det kan ikke fastslås med sikkerhed ud fra den eksisterende viden. En anden alternativ afværgeforanstaltning kan være at øge den tilladte maksimalhøjde for vindmøller i vindmølleområderne, hvilket åbner mulighed for etablering af en møllepark med færre højere møller, f.eks., i den nordlige del af rammeområdet. Rørhøg er udpeget som ynglende art. Rørhøg er en ret almindelig ynglefugl i Danmark, hvor især de vestjyske fjorde udmærker sig ved at have store sammenhængende bestande. Rørhøgen er knyttet til rørskovspartier og tilhørende enge og andre lysåbne fourageringsarealer, hvilket er årsag til, at der i denne del af Danmark yngler særligt mange rørhøge. Rørhøg yngler i de udstrakte rørskovsområder rundt om Nissum Fjord. De præcise redelokaliteter kendes ikke. Rammeområdet rummer ikke partier med tagrør og er ikke egnet som yngleområde for Rørhøg, men det kan ikke udelukkes at området bruges som fødesøgningsområde. I forbindelse med feltundersøgelserne i 2013-14 blev rørhøg flere gange observeret fouragerende over rørskove øst for rammeområdet, men ikke inde på rammeområdets areal.

Side 56 Arten vurderes ikke, at yngle inde i rammeområdet. Det er muligt at rørhøg i et mindre omfang anvender rammeområdet i forbindelse med fouragering, men det vurderes, at kollisionsrisikoen er på et meget lavt niveau der er for lavt til at det kan påvirke områdets bestand af rørhøg. Arten er ikke kendt for at være følsom over for forstyrrelser fra vindmøller, og det vurderes ikke at vindmøller i rammeområdet vil fortrænge arten fra ynglelokaliteter inde i F38. Anlægsfasen, der med støjpåvirkning fra maskiner kan minde om arbejde med landbrugsmaskiner som der foregår i området, vurderes ikke at medføre forstyrrelser der påvirker arten negativt, Ved Thorsminde er der kun en observation af 3 fouragerende individer af rørhøg gennem de seneste 10 år, hvorfor området nær Thorsminde vurderes, at være uden værdi for rørhøg. Det vurderes samlet, at planerne om vindmøller i vindmølleområderne vil være uden negative virkninger på muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for rørhøg EF-fuglebeskyttelsesområde Nissum Fjord.

Side 57 Figur 38 Maksimale forekomster af observationer af rørhøg på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de grønne punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Side 58 Rørhøg 8 7 6 5 4 3 2 1 0 år 09 10 år 10 11 år 11 12 år 12 13 år 13 14 Figur 39 Årlige maksimale forekomster gennem vintrene i årene 2009-2014 af rørhøg i de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af gæs og svaner ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. Baseret på indtastninger fra DOFbasen. 6.6.4 Pomeransfugl Felsted Kog Felsted Odde Pallisbjerg Pallisbjerg Enge Udstrup Pomeransfugl er ved revision af udpegningsgrundlagene for de danske fuglebeskyttelsesområder blevet omfattet af udpegningsgrundlaget for F38 pr. 31/12-2012. Desuden er arten omfattet af Bonn-konventionens liste II og Bern-konventionens liste II (Naturstyrelsen 2014). Både Bonn- og Bern konventionerne har bl.a. til hensigt at beskytte migrerende dyrearter og som en delaftale til Bonn-konventionen har Danmark tiltrådt Aftale om beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske migrerende vandfugle, kaldet African-Eurasian Waterbird Agreement (AEWA). Pomeransfugl forekommer i Danmark udelukkende i større antal i forbindelse med forårstrækket, koncentreret i maj, hvor den i Vestjylland primært raster i nationalt betydende antal (1 % af den nationale bestand rastebestand) på markerne nord for Skjern Enge samt på Stadil Ø og også ved Pallisbjerg området ved Nissum Fjord. Pomeransfugl forekommer, baseret på DOFbasen, under forårstrækket med makstal (2004-2014) på 117 individer på lokaliteter langs vest- og sydsiden af Feldsted Kog. De højeste antal er Pallisbjerg 117, Pallisbjerg Enge 102 og Udstrup 38. Forekomsterne de seneste fem år fordelt på enkeltlokaliteter fremgår af Figur 42.

Side 59 De maksimale forekomster gennem de seneste 10 år er indtegnet på kort for hele Jylland, og regionalt omkring Nissum Fjord, se Figur 41 og Figur 40. Lokalitetsprikkerne angiver centrum af lokaliteten, og ikke nødvendigvis nøjagtigt hvor fuglene opholdt sig. På landsplan er der 8 lokaliteter i DOFbasen hvor der er registreret forekomster på minimum 50 individer gennem seneste 10 år. Figur 40 Maksimale forekomster af observationer af pomeransfugl på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de grønne punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 60 Figur 41 Maksimale forekomster af observationer af pomeransfugl på lokaliteter fra DOFbasen gennem 10 år (1/7 2004 til 31/6 2014). Bemærk at de røde punkter er sat i centrum af DOFbasens lokaliteter og derfor ikke nødvendigvis angiver fuglenes nøjagtige placering.

Side 61 Pomeransfugl 120 100 80 60 40 20 0 år 09 10 år 10 11 år 11 12 år 12 13 år 13 14 Pallisbjerg Pallisbjerg Enge Udstrup Figur 42 Årlige maksimale forekomster gennem vintrene i årene 2009-2014 af pomeransfugl i de fem primære DOFbasen-lokaliteter, der anvendes til indtastning af observationer af fugle ved og i Rammeområde nr. 34.T.16. På to af lokaliteterne var der ingen registreringer af arten. Baseret på indtastninger fra DOFbasen. Grontmij registrerede op til 83 pomeransfugle i rammeområdet ved feltundersøgelserne i maj 2014, se Tabel 2. Fuglene blev registeret efter intensiv eftersøgning i hele rammeområdet. På arealerne uden for rammeområdet, hvor arten ikke blev eftersøgt intensivt blev der ikke fundet pomeransfugle. Antallet af pomeransfugle registreret i DOFbasen i 2014 var højst 65. Årets registreringer i DOFbasen strækker sig gennem perioden 28. april, til d. 21. maj 2014, en periode på 24 dage. Arten er kendt for at være knyttet til faste rastelokaliteter der benyttes hver træksæson. Arten raster især på pløjemarker, nysåede marker og lignende tørre arealer (Meltofte 2002, Naturstyrelsen 2014).

Side 62 De vigtigste rasteområder for pomeransfugl i gennem en årrække er angivet i Figur 43. Kortet er baseret på telefonisk kontakt til Agner Svenstrup (DOF Caretaker for Nissum området). De markerede områder kan ses fra Engvej, der går gennem Pallisbjerg Enge, og fra vejen ud til Udstrup pumpestation ved den østlige afgrænsning af rammeområdet hvilket betyder, at de let kan observeres af ornitologer. På dage i rasteperioden, hvor pomeransfugle ikke bliver set i de to områder formodes fuglene, at opholde sig længere mod sydvest og vest i retning af Husby. Pomeransfugls foretrukne parceller kan også skifte fra år til år afhængigt af, hvilken dyrkningsstatus parcellerne har. Megen nedbør et år (f.eks. 2012) kan medføre at marker står ubehandlede hen på arealer i lavtliggende områder, hvorved arealerne bliver uinteressant for pomeransfugle. I mere tørre år kan de samme arealer være maskinelt behandlede og derved være attraktive rastelokaliteter for pomeransfugl (personlig kommentar Jens Overgaard Christensen). Feltundersøgelserne i maj 2014, se Figur 6, viste et udbredelsesmønster i rammeområdet med en primært sydlig udbredelse, der viser at arten kan veksle mellem områder nord og syd for den øst-vest gående kanal, der går gennem den sydlige del af rammeområdet. Der blev i undersøgelsen ikke fundet pomeransfugle på arealerne langs vejen ud til Udstrup pumpestation.

Side 63 Figur 43 Omtrentlig placering af rasteområderne for pomeransfugl iflg. Agner Svenstrup. Det planlagte vindmølleområde har stor national værdi for pomeransfugle under som rasteplads under forårstrækket. Det vurderes dog foreløbigt at det kun er dele af området der bruges af pomeransfugle.

Side 64 Der har ikke været foretaget studier af vindmøllers effekter på rastende pomeransfugle. Andre fuglearter, f.eks. hjejle og storspove der ligesom pomeransfugl raster på marker i træktiden foretrækker at holde afstand til veje, læhegn, vindmøller med videre i den periode af året hvor de er på deres ynglepladser (f.eks. Pearce-Higgins et al. 2009). På den baggrund vurderes pomeransfugl, at foretrækker at holde afstand til høje strukturer som f.eks. vindmøller. Det vurderes, at etablering af en vindmøllepark i rammeområdet vil medføre et habitattab for pomeransfugle som følge af forstyrrelser fra vindmøllerne. Uden kendskab til artens specifikke reaktion på vindmøller kan habitattabet ikke kvantificeres nøjagtigt. Den historiske viden om pomeransfugls anvendelse af området ved og i Rammeområde nr. 34.T.16, og feltundersøgelserne i 2014 viser at arten har en stor tilknytning til området. Pomeransfugl er ret stedfast med en ret stabil rastebestand området gennem en længere årrække. Arten er dog i stand til at bevæge sig rundt mellem forskellige matrikler inden for området dag til dag i løbet af rastesæsonen. Det to største forekomster hhv. 9. og 12. maj 2014 blev fundet på lokaliteter med ca. 700 meters afstand. Artens præference for behandlede jordbrugsarealer betyder, at der findes vidt udbredte alternative rasteområder for arten i oplandet til rammeområdet. Det blev i feltundersøgelserne vist, at arten i løbet af rasteperioden flyttede sig på relativt store afstande. Inden for tilsvarende afstande findes der potentielle alternative rasteområder i form af marker øst for rammeområdet ved Nørkær, se Figur 44, hvor der er store uforstyrrede arealer, se Figur 37. Det vurderes, at pomeransfugl vil reagere fleksibelt på en vindmøllepark i rammeområdet, og at arten vil flytte til alternative rasteområder af tilsvarende kvalitet i kort afstand til Rammeområde nr. 34.T.16. Anlægsfasen vil medføre forstyrrelser, der ligeledes i en vis grad fortrænge pomeransfugl fra området, hvis den falder sammen med fuglenes rasteperiode. Under normale omstændigheder opstilles få møller ad gangen når der etableres en vindmøllepark. Der vil derfor med overvejende sandsynlighed ikke blive arbejdet med maskiner i hele rammeområdet på en gang. Habitattabet i anlægsfasen vurderes ikke at være større end i driftsfasen, hvor der er konstante forstyrrelser i store dele af rammeområdet.

Side 65 Figur 44 Ortofoto fra foråret 2012, der viser udbredelsen af behandlede marker, der fremstår med brune farvetoner. De bruntonede arealer der ses mellem dige og fjord er strandenge, som normalt ikke anvendes som rastelokalitet af pomeransfugl. Vindmøller i rammeområdet medfører en vis kollisionsrisiko for alle fugle i området. Kollisionsrisikoen mellem vindmøller og fugle er størst for store fugle, pomerans er en relativt lille fugleart, der er mindre udsat for kollisioner end f.eks. gæs og svaner. Pomeransfugle raster på de terrestriske arealer, og flyver ikke dagligt til og fra rasteområdet. Arten tilbringer det meste af dagen på jorden, hvilket blev bekræftet under feltundersøgelserne i 2014, men fuglene er af og til på vingerne ved bevægelser mellem forskellige dele af rasteområdet og ved forstyrrelser. På grund af artens meget begrænsede flyveaktivitet kunne der under feltarbejdet ikke fastlægges flyvemønstre inden for rammeområdet. Der blev foretaget et mindre antal højdemålinger, se Tabel 5, med en maksimal flyvehøjde på 25 m. Ved Klim (Kahlert 2010) blev det vurderet, at pomeransfugl primært flyver under rotorhøjde. På baggrund af den tilgængelige viden om pomeransfugl, dens adfærd og flyveaktivitet, vurderes kollisioner mellem pomeransfugl og en vindmøllepark i rammeområdet at være en sjælden foreteelse af en størrelsesorden der er uden på artens lokale bastandsstørrelse. Det vurderes samlet, at planerne om vindmøller i vindmølleområderne vil være uden negative virkninger på muligheden for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for pomerans i EF-fuglebeskyttelsesområde Nissum Fjord.