Nye energibestemmelser i bygningsreglementet



Relaterede dokumenter
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energibestemmelser i det danske bygningsreglement. Indhold og erfaringer

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Naturlig contra mekanisk ventilation

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Energirammer for fremtidens bygninger

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglement 10 Energi

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Fup og fakta om BR15 energibestemmelser krav og muligheder mm.

Tillæg 12 til Bygningsreglement

Kursus i energiregler og energiberegninger

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Undtaget fra offentliggørelse i LT. Forskriftens fulde tekst

Bygningsreglement

Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger. v/ Ditte Marie Jørgensen

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

SBi 2011:18. Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse

Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter

BAGGRUND BYGNINGSREGLEMENT EU s bygningsdirektiv Dansk energipolitik. Indhold

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Bygningers energibehov

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Løsninger der skaber værdi

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Marts Projektering af tage med tagpap. Varmeisolering. Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 2. udgave TOR

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Checkliste for nye bygninger

Hvem er EnergiTjenesten?

Energibestemmelser i BR10 og energimærkningen

Analyse af energimærker for parcelhuse

7. Energiforbrug. 7.1 Generelt. 7.2 Energirammer for nye bygninger. 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger

Dansk Center for Lys

Energieffektiviseringer g i bygninger

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Varmeisolering. Marts Projektering af tage med tagpap TOR

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr kr.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

Indførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Transkript:

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi

Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav til nybyggeriet samt ved til- og ombygninger. Træder i kraft 1. januar 2006. Overgangsordning frem til 31. marts 2006. Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for Bygningsreglementets krav. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi udarbejder analyser og beregningsmetode.

Baggrund: EU-direktivet Direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne. Ønske om at reducere Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder. Besparelser et væsentligt mål for at nedbringe forbruget i bygninger, der udgør ca. 40 % af energiforbruget i Europa.

Artikel 2, definitioner Energimæssig ydeevne: Den faktisk forbrugte energimængde eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de forskellige behov ved normal brug af bygningen, herunder opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning.

Reduktion, investering og PB Udgangspunkt er nye bygninger, som netop opfylder den nuværende varmetabsramme. Installationer svarende til den bedre halvdel af nybyggeriet i dag. Optimering af traditionelle, velkendte konstruktioner og løsninger. Investeringsbehov bestemt med V&S s prisbøger. Merepris på 5000 kr. ekskl moms for god kondenserende gaskedel i villastørrelse jfr. HNG s data-base med pakkeløsninger. Energiruder er en selvfølge, uden ekstraomkostning.

Forudsætninger Reduktionen i energibesparelsen er mindre med fjernvarme end med naturgas, da der ikke er nogen kedel at forbedre. Der regnes derfor ikke med en besparelse i selve fjernvarmeinstallationen. Prisen for fjernvarme er ca. 2/3 af prisen for naturgas. Fjernvarme og naturgas opvarmede huse har stort set samme energiforbrug.

Reduktion, investering og PB Typiske bygninger (1) Bygningstype Reduktion Investering PB i % kr./m² År Parcelhus Inkl. moms - naturgas ca. 30 120-200 5-8 - fjernvarme ca. 20 80-150 8-14 Rækkehus Inkl. moms - naturgas ca. 25 150-200 7-10 - fjernvarme ca. 20 100-150 10-15 By og Byg, Dokumentation 006 - Energibesparelser i nybyggeriet

Reduktion, investering og PB Typiske bygninger (2) Bygningstype Reduktion Investering PB i % kr./m² År Etagehus Inkl. moms. - naturgas ca. 25 60-70 3-4 - fjernvarme ca. 15 50-60 5-7 Administrationsbygning Ekskl. moms. - naturgas ca. 30 90-100 5-7 - fjernvarme ca. 20 80-100 7-10 By og Byg, Dokumentation 006 - Energibesparelser i nybyggeriet

Målsætning Efter energispareredegørelsen fra maj 2003 er målsætningen en reduktion af energiforbruget på 25 30 % i forhold til det nuværende forbrug i nye bygninger.

Krav til nye bygninger Eksisterende krav BR 82: En ny bygning må bruge ca. 10 liter olie/m 2 BR 95: En ny bygning må bruge ca. 7,5 liter olie/m 2

Krav til nye bygninger Eksisterende krav BR 82: En ny bygning må bruge ca. 10 liter olie/m 2 BR 95: En ny bygning må bruge ca. 7,5 liter olie/m 2 Nye energikrav 2006: En ny bygning må bruge ca. 5,5 liter olie/m 2

Krav til nye bygninger Eksisterende krav BR 82: En ny bygning må bruge ca. 10 liter olie/m 2 BR 95: En ny bygning må bruge ca. 7,5 liter olie/m 2 Nye energikrav 2006: En ny bygning må bruge ca. 5,5 liter olie/m 2 Fremtidige krav (pejlemærker) 2010: En ny bygning må bruge ca. 4,2 liter olie/m 2 2015: En ny bygning må bruge ca. 3 liter olie/m 2

Krav til nye bygninger Eksisterende krav BR 82: En ny bygning må bruge ca. 10 liter olie/m 2 BR 95: En ny bygning må bruge ca. 7,5 liter olie/m 2 Nye energikrav 2006: En ny bygning må bruge ca. 5,5 liter olie/m 2 Fremtidige krav (pejlemærker) 2010: En ny bygning må bruge ca. 4,2 liter olie/m 2 2015: En ny bygning må bruge ca. 3 liter olie/m 2 Det gennemsnitlige nettovarmeforbrug i eksisterende bygninger er i dag ca. 14 liter olie/m 2

Nyt krav til mindste isolering Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger op til 3 etager ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For bygninger på 3 etager og derover må dette dimensionerende transmissionstab ikke overstige 8 W pr. m² klimaskærm.

Ombygninger og andre væsentlige forandringer Hvis ombygningerne eller forandringerne overstiger 25 % af bygningens værdi eller 25 % af klimaskærmen skal rentable energibesparelser gennemføres. Krav ved facadevis udskiftning af vinduer, skift i varmeforsyning, kedeludskiftning, isolering ved ny tagbelægning og ved udskiftning af ydervægges regnskærm. Undtaget fra ombygningsreglerne: Kirker, museer samt fredede og bevaringsværdige bygninger.

Rentable foranstaltninger Her anvendes rentabilitetskriterier fra energimærkningen. Dette indebærer, at de foranstaltninger som skal gennemføres er de, som fremgår af energimærkningen. Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de samme kriterier som grundlag. besparelse levetid Rentable hvis: > 1,33 investering Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer opfyldes.

Facadevis udskiftning af vinduer Dannebrogsvinduer og andre vinduer med små felter Almindelig U-værdi: Indtil 1. januar 2008 må U-værdien ikke overstige (1,20 + n 0,40) W/m²K med et eventuelt tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,30 W/m²K. Efter 1. januar 2008 må U-værdien ikke overstige (1,20 + n 0,30) W/m²K med et eventuelt tillæg for sprosser på 0,20 W/m²K. U-værdien må dog ikke overstige 2,00 W/m²K hvor n er antallet af faste partier og oplukkelige felter pr. m²

U-krav til vinduer ved udskiftning Oplukkelig trævindue med slank profil og varm kant B x H i m W/m²K Krav 07 Krav 08 Étfagsvinduer 0,60 x 0,60 1,68 2,30 2,00 1,20 x 1,20 1,46 1,50 1,50 1,23 x 1,48 1,43 1,50 1,50 Bondehusvinduer med sprosser 0,80 x 1,00 1,87 2,30 2,00 1,00 x 1,20 1,76 2,08 1,91 1,23 x 1,48 1,66 1,84 1,73 Dannebrogsvinduer med sprosser 1,00 x 1,40 1,83 2,30 2,00 1,23 x 1,48 1,76 2,28 2,00 1,40 x 1,80 1,69 2,04 1,88

Vinduer og energirammen Vinduer bidrager til opvarmning af huset på grund af solindfald - og dermed positivt til den samlede energiramme om vinteren. Mange vinduer kan give anledning til overtemperaturer om sommeren. Rum/bygninger med en beregnet indetemperatur der overstiger 26 C i perioder, regnes kølet med elektrisk drevet mekanisk køling - også i rum/bygninger uden mekanisk køling.

Lavenergibygninger klasse 2 En bygning er lavenergibygning klasse 2, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: 50 + 1600/A kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (ca. 75 % af mindstekravet til boliger) Forventede mindstekrav i 2010

Lavenergibygninger klasse 1 En bygning er lavenergibygning klasse 1, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er: 35 + 1100/A kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. (50 % af mindstekravet til boliger) Forventede mindstekrav i 2015