- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. Bestyrelsens beretning Indledning 2011 har været et underligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk. Et år, der har mindet os om, at vi ikke kan tage tingene for givet. Året startede med, at vi aflagde et årsregnskab for 2010 med rekord stort varmesalg. Herefter kom et forår, hvor landmændene stod frem på tv skærmen og sagde, at de kunne se frem til rekord høst og dermed meget halm til os. Vi fik en sommer med en del regn, og til sidst et efterår, hvor vi så halmen svømme væk i vand, og dermed store problemer for varmeværket til følge. Jeg husker tydeligt, hvornår alvoren gik op for mig. Det var til en vejfest i starten af august måned, hvor en af vores halmleverandører oplyste, at de højst sandsynlig ikke kunne opfylde deres halmkontrakt. Resultatet og nøgletal Vi kan uden tvivl betragte årsregnskabet for 2011 som yderst tilfredsstillende. Vi budgetterede med et underskud på 200 tkr. men kom ud med et overskud på 1.050 tkr., en forskel på 1.250 tkr. Jeg vil prøve at forklare, hvorledes det er fremkommet. Vi kan dele årsregnskabet for 2011 op i 3 grupper, som afviger fra budgettet. Ekstraordinær stor indtægt fra varmesalg, få merudgifter til indkøb af varmemålere og energibesparelser, samt store ekstraordinære indtægter. Ganske som forudset fik vi i 2011 indtægterne fra det ekstra varmesalg, som vi havde efter års aflæsningen i den kolde december 2009. Af andre faktorer, der har bidraget til det gode varmesalg var de kolde vintermåneder i starten af 2011. Dette er en kraftigt medvirkende årsag til, at vi kommer ud af 2011 med et varmesalg, der ligger godt 1,20 mio. kroner over det budgetterede. Halmprocenten er vanen tro (fristes man til at sige) skyhøj. Men som I kan se, er prisstigninger på halm i 2011 slået igennem på
- 2 - vores nøgletal. Prisen på halm er fra 2007 til 2011 steget fra 101 til 145 kr. pr. produceret MWh. Det giver en stigning på 44 %, og det er næppe realistisk, at vi fremover kan holde prisen på 275 kr. pr MWh. Halmpriserne er stigende og vi skal nok ikke forvente, at disse vil falde igen til det niveau, vi har været vant til. De stigende energipriser er dog ens for alle varmeværker, så vi er stadig blandt de 10 % billigste i landet. Gælden har igen fået et nyk nedad, i år med 3,6 mill kr. Det bringer den langfristede gæld pr. andelshaver ned på 9.500 kr. Det vil sige, at der er afbetalt ca. 21.500 kr. af gælden pr. andelshaver, siden vi købte den første af vores 2 nye halmlinjer i 2003. Da nedbringelse af gælden er et af bestyrelsens strategiske mål, ser vi denne udvikling med stor tilfredshed. Energitilsynet har i 2011 ændret praksis om at der ikke efter 1. marts 1981 kan opbygges egenkapital i varmeværker. Dette har fået os til at undersøge om hvorledes vores egenkapital er opbygget. Af vores egenkapital på 9.625.123 kr. vedrører 6.056.005 kr. i al væsentlig medlemmers indbetaling af tilslutningsbidrag i perioden 1/7 1980 til den 30/6 1990. Vi har derfor ansøgt energitilsynet om at nedskrive ledningsnettet med 6.056.005 kr. hvor de oprindelig skulle have været modregnet i perioden 1/7 1980 til 30/6 1990. Energitilsynet har givet os tilladelse til at gøre dette. Hvorfor egenkapital pr. 1/1 2011 er nedskrevet med 6.056.005 kr. til 3.569.118 kr. De 6.056.005 kr. er ligeledes anvendt til nedskrivelse af ledningsnettet. Driften Med varme på byen hver dag og en halmandel på 99,64 % kommer man ikke uden om, at driften har været yderst tilfredsstillende. Som tidligere nævnt, har der på driften været to punkter som har afveget fra budgettet. Det ene er køb af varmemålere, som har kostet 200 tkr. ekstra da vi har valgt kasserer varmemålere, der er mere end 12 år gamle, samt køb energi besparelser som har kostet 100 tkr. ekstra, disse ligger på lager, så vi kan udnytte dem i 2012. Ellers har driften forløbet uden de store problemer. Under ekstraordinære indtægter er der to store poster som trækker i den rigtige retning. Den ene er tilbagebetaling af ejendomsskat for 2007 til og med 2011 på i alt 208.000 kr.
- 3 - Baggrunden for tilbagebetalingen er, at vi i 2007 ansøgte kommunalbestyrelsen fritagelse for betaling af grundskyld (ejendomsskat) Denne ansøgning blev imødekommet, blot for samtidig at blive opsagt så vi igen skal betale grundskyld fra 2012. Som et lille kuriosum kan det nævnes, at vi forsøger at slippe for ejendomsskatten ved at klage over ejendomsværdien. Ikke fordi vi ikke vil bidrage til den kommunale husholdning, men fordi vi gerne vil have samme vilkår som forsyningsselskaber i andre kommuner. Desuden har vi vundet en erstatningssag for manglende opfyldelse af halmkontrakter. Dette har bevirket, at vi har fået 118 tkr. efter at sagsomkostninger er betalt. Bortset fra den normale aktivitet med vedligeholdelse af varmeværket og ledningsnettet har der ikke været nogle ekstraordinære arbejdsopgaver i 2011, så vi må sige, at 2011 har været et relativt stille år på denne front, når vi altså ser bort fra det med høsten, som jeg nævnte i starten af beretningen, og som jeg vil komme tilbage til senere under bestyrelses arbejde i årets løb. Kunder Vi glæder os over, at det er blevet til 40 nye kunder i 2011. De 40 nye kunder er kommet fra 6 elopvarmede og 7 olieopvarmede huse, der har konverteret. De 27 er nytilslutninger. Der er pr 31/12 2011 40 olieopvarmede huse samt 173 elopvarmede huse i vores forsyningsområde, og det er jo ikke til at forstå, når olieprisen er så høj, som den er, og forsat er stigende. Dette er et resultat af stigende efterspørgsel fra Kina og Indien forstærket af knapheden på markedet bl.a. som følge af uro i Mellemøsten, men også på grund af den stigende dollarkurs. Olie er en knap ressource, og miljørigtig er den jo heller ikke, så prisen har for længst set bunden, og det vil herefter kun gå en vej, og det er op. 1000 liter olie koster i dag tæt på 11.500 kr., og det er cirka det samme som det koster at opvarme et standardhus med fjernvarme fra Hadsten Varmeværk. Det er nok ikke mange huse, der kan nøjes med 1000 liter fyringsolie til en fyringssæson, så vi kan da kun opfordre de sidste olieopvarmede til at konvertere til fjernvarme.
- 4 - Medarbejdere Der er ikke sket nogle ændringer på medarbejdersiden. Bestyrelsens arbejde Bestyrelsens arbejde har primært koncentreret sig om 4 områder. 1. Undersøgelse af mulighederne for fyring med alternativ brændsel end halm. 2. Undersøgelse af mulighederne for modtagelse af overskudsvarme fra Lecaværket. 3. Etablering af fjernvarme til Selling. 4. Ansøgning om ombygning af gaskedel til fyring med træpiller som følge af halmmangel. 1. I starten året undersøgte vi mulighederne fyring med et andet brændsel end halm, for ikke at være så afhængige halm. Dette arbejde er en løbende proces, men p.t er halm stadigvæk det billigste brændsel. 2. Bestyrelsen var i foråret på besøg på Lecaværket, hvor vi fik en rundvisning. Herefter fik vi fremvist Lecaværket s planer for etablering af et anlæg, som skal udnytte tørret slam fra rensningsanlæg i produktionen af lecanødder. Et sådant anlæg producerer en anseelig mængde overskudsvarme, og her er det, at det bliver interessant for Hadsten Varmeværk. Ikke mindst set i lyset af de seneste prisstigninger som følge af prisstigninger på halm og vores nuværende afhængighed af denne ene energikilde. Bestyrelsen har besluttet at arbejde videre med dette projekt. På nuværende tidspunkt venter vi en afklaring inden udgangen af året. 3. Vi havde efter sommerferien kontakt med Selling borgerforening, samt den største grundejerforening i Selling med henblik på at udvidde Hadsten Varmeværks forsyningsområde. Vi kan her konstatere, at det ikke lykkedes få et samarbejde etableret i 2011. Planen er nu at tage et nyt initiativ i forhold til Selling i 2012. For, som det det
- 5 - fremgår af det næste punkt, fik vi nok at lave i resten af bestyrelsesåret. 4. Som I jo nok alle bemærkede, havde vi en usædvanlig regnfuld sommer og efterår og deraf manglende halm. Den 1. oktober skulle vores halmleverandører melde tilbage med, hvor meget halm de kunne levere. Det stod hurtigt klart, at vi ville komme til at mangle halm. Hvad skulle vi så gøre? I de første beregninger stod vi til at mangle 35 % af vores normale halmforbrug. Hvis dette skulle erstattes af naturgas, ville Mvh prisen i 2012 stige fra 275 kr. til 414 kr. Det ville svare til en stigning på 50 %. Vi gik derfor i gang med at ansøge Favrskov kommune om ombygning af en af vores eksisterende gaskedler. Kedlen, der oprindeligt var en gammel oliekedel, skulle ombygges til fyring med træpiller således, at vi kunne undgå for stor prisforhøjelse for 2012. Dette kunne desværre ikke lade sig gøre inden for de gældende regler i varmeforsyningsloven. Vi opnåede på grund af de særlige omstændigheder dispensation til fyring med halmpiller i de eksisterende halmkedler i indeværende fyringssæson. Vi har derfor været langt omkring i Europa for at finde halmpiller. På nuværende tidspunkt importer vi halmpiller fra Litauen og Ukraine for at holde varmeprisen så langt nede som muligt. Fremtiden Fremtiden ser, gennem vores optik stadig lys ud, men der har været nogle regntunge og mørke skyer inde over i os i det forgangne regnskabsår, og vi er blevet mindet om, hvor afhængige vi er af det danske vejr. Derfor håber vi, at aftalen med Lecaværket vil bære frugt, så vi ikke fremover vil være så afhængige af det danske vejr. Selvom varmeprisen er steget i 2012 til 350 kr. pr. Mvh., så håber vi, at denne pris eventuelt allerede i indeværende år kan nedsættes, på grund af vores flotte regnskab for 2011. Vi håber stadig på, at vi på grund af den relativt milde vinter har mulighed for opkøb af noget mere halm til indeværende fyringssæson. Dette ved vi desværre ikke noget mere præcist om endnu, men forhåbentlig er vi meget klogere, når vi er en måneds tid længere fremme. Bestyrelsen er overbevist om, at vi også fremover kan levere varme til varmeværkets forbrugere til en særdeles fornuftig pris.
- 6 - Ser vi på den lidt længere bane, har vi med glæde modtaget Favrskov kommunes klimaplan 2025, hvor fjernvarmen er et betydeligt indsatsområde allerede i 2012-2013. Ifølge klimaplanen skulle fjernvarmen i 2025 være med til at reducere CO-2 udslippet i Favrskov Kommune med 26.800 tons. Det er vores håb, at Hadsten Varmeværk kan bidrage positivt til at opfylde denne målsætning. Afslutning Afslutningsvist vil jeg sige en stor tak til varmeværkets personale. Særligt i år fortjener de en stor tak, for hvis det ikke havde været for deres opfindsomhed og arbejdsiver, havde vi ikke kunne holde varmeprisen så langt nede i 2012, som vi trods alt har formået, og uden deres indsats ville der ikke være det samme håb, om at kunne sænke varmeprisen allerede senere i år. Derudover vil jeg gerne på varmeværkets vegne takke vores rådgivere, leverandører og Favrskov Kommune for godt og konstruktivt samarbejde. Derudover vil jeg gerne takke for samarbejdet med vores godt 2320 andelshavere. Vi håber at det gode samarbejde også må fortsætte i tiden fremover. Jeg håber det lykkedes, at give et overblik over de begivenheder som er sket i året der gik samt ikke mindst at anskueliggøre, at der er mange udfordringer at arbejde med fremadrettet. Med disse ord vil jeg afslutte bestyrelsens beretning. Tak fordi I lyttede!