Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Studenterpanel Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Fibigerstræde 5 9220 Aalborg Øst Sagsbehandler: SRN Telefon: 9940 7962 Email: srn@adm.aau.dk Dato: 7. oktober 2016 Sagsnr. 2016-412-00025 Referat fra møde i studenterpanelet den 7.oktober 2016 13.30-15.00 Tilstede: Martin Cholewa Jørgensen (MCJ), Frederik Kiel (FK), Dekan Rasmus Antoft (RA) Fraværende: Albert Sverrisson, Steffen Elias Nielsen, Le Udsholt, Jennifer Ravn Reenberg Rasmussen, Julie Roed Erhardsen, Kathrine Brandsborg Jensen, Sara Line Coulthard Sørensen, Jakob Skjøde Jensen, Mikkel Gahms Hvam Ellefsen, Erik Modin, Anne-Mette Kann, Hans-Jørgen Føns Jørgensen, Alexander Egmund Fich, Majbritt Mølholm Ravn, Rene Daniel Langeland Hansen, Thor Bæch Pedersen Sekretariat: Prodekan for Uddannelse Malene Gram (MG), Stine Randrup Nielsen (SRN) (Referent) Dagsordenspunkt Ansvarlig for opfølgning 1. Velkomst og præsentation Der var en kort præsentationsrunde. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 3. Opfølgning fra sidste møde MG præsenterede de emner, som der blev lovet opfølgning på fra sidste møde. - Antallet af studerende som tager på udlandsophold blev præsenteret (Se bilag 1). Der er sket en stigning i antallet af SAMF-studerende, som tager på udlandsophold. - I forhold til de studerendes rolle i studienævn, Akademisk Råd og Bestyrelsen på AAU er der blevet lagt opgavebeskrivelser på hjemmesiden. - Det er studiesekretærenes ansvar at indkalde næstformændene til rektors studienævnsmøder. - Til studienævnsmøder må der ikke sendes en suppleant. Såfremt man ikke kan deltage, må man aftale at en anden næstformand tager referat eller bringer spørgsmål frem på mødet. - I forlængelse af snakken om at lave et valgfagskatalog pointerede MG, at alle fag potentielt er valgfag, og at det derfor vil være meget omfattende at lave sådan et katalog. Der er tilføjet et notat på hjemmesiden, som forklarer dette. - RA tilkendegav, at det er vigtigt, at den viden, som bliver delt til studenterpanelmøderne ikke må strande hos næstformændene men skal bringes til de øvrige studerende. Denne opgave skal tages til debat i studienævnene, så
der kan aftales en god måde at videreformidle viden fra møderne til de studerende. 4. Studiemiljø diskussion af studiemiljøundersøgelsen på SAMF og mulige handlepunkter MG startede med at præsentere tal fra studiemiljøundersøgelsen på SAMF, hvor tallene viser, at de studerende oplever engagerede undervisere, og at 92% af de studerende giver udtryk for, at de trives. Kritikken fra akkrediteringsprocessen var på de fysiske rammer af studiemiljøet. MG pointerede, at der arbejdes med de fysiske rammer, og der blandt andet på Kroghstræde 3 arbejdes med at lave studiearbejdspladser, og der indrettes en læsesal på Sociologi. Ydermere er der på Statskundskab planer om læsesale. Der er allerede installeret tv i fællesarealerne med nyheder, således de studerende kan holde sig opdateret. FK spurgte ind til hvilke rum, der bliver lavet til læsesale, hvortil der blev svaret computerrummene. FK pointerede, at dette kan være problematisk, idet nogle licenser er bundet til bestemte computere, og derved er det et arbejdssted for nogle studerende på bestemte uddannelser. Dette blev diskuteret i panelet, og FK nævner det for studienævnsformand Mogens Ove Madsen, og MG kontakter studieleder Sanne Lund Clement for at sikre, der er opmærksomhed omkring dette. FK, MG MG fortalte yderligere fra undersøgelsen, at de studerende gerne vil have flere studiearbejdspladser, og at kravene til disse er: kort afstand til studiet, afskærmning, lavt støjniveau og muligheder for booking. MG fortalte, at der er igangsat en langsigtet plan for at forbedre studiemiljøet, men at dekanen gerne vil afsætte midler til at gå i gang med nogle konkrete forbedringer nu og her. Malene spurgte derfor panelet, hvordan studiemiljøet på AAU kan forbedres. Næstformændene gav udtryk for, at: - Det er vigtigt at bibeholde nogle læsepladser og ikke lave alt til studiearbejdspladser. - Arbejdspladser kan både være inde og ude, og der blev foreslået bordebænke-sæt, som kan placeres mange steder udendørs. Hertil foreslog RA, at der mellem SAMF s bygninger, torvet, kunne laves et samlingspunkt med borde og bænke. - De små indhug, som er flere steder i Fibigerstræde-området (sofaer mellem halvvægge) er steder, hvor de studerende kan mødes, men man sidder ikke godt, og der er ikke mulighed for at arbejde gruppeorienteret pga. manglende støjdæmpning. Indhuggene kunne opgraderes med højere vægge, stikkontakter, lys og bedre siddepladser. - Bedre stole - En slik/kaffe automat I panelet blev det drøftet, om forelæsningslokalerne kunne bruges til arbejdspladser efter kursusperioden, men den store udfordring ved dette ville være støjniveauet. RA erkendte, at støjniveauet er en udfordring, men sagde også, at de bygninger, som er til rådighed for SAMF, er ældre og udformet forskelligt. Såfremt forelæsningslokalerne bliver lavet til studiearbejdspladser er kommunikationen til de studerende meget vigtig. Side 2 af 5
RA fortalte, at et bookingsystem er noget, som der arbejdes på, på hele universitetet, bl.a. arbejdes der på en booking-app. AAU s kommunikationsplatforme er ikke tidsvarende, hvilket er noget som arbejdes på med meget høj prioritet. I forlængelse af de initiativer, som blev foreslået, udviste RA den bekymring, at de studerende ikke altid benytter sig af de faciliteter, som stilles til rådighed. Erfaring fra flere institutter har vist, at lignende tiltag ikke bliver brugt. Han spurgte derfor MCJ og FK, hvad der skal til, før studenterfaciliteter bliver brugt. MCJ og FK mente, at tilvænning og oplysning kan være nøglen til at få de studerende til at bruge det fysiske miljø mere. Har man gentagende gange oplevet, at der ingen studieplads er, finder de studerende andre studiearbejdspladser uden for AAU. Uvisheden er derfor hæmmende, og de studerende planlægger at sidde og arbejde andre steder. Der er enighed i panelet om, at såfremt der skal bruges midler på at forbedre studiemiljøet, skal der investeres i kvalitet frem for kvantitet. MCJ pointerede yderligere, at det kunne være godt med flere slik/kaffe automater i bygningerne. Til dette spurgte MG, om panelet vidste, at kantinen i september og oktober kører et pilotprojekt, hvor åbningstiden er rykket fra 14 til 17. MCJ og FK var ikke klar over dette, og MG sagde, at mange studerende ikke benytter sig af de udvidede åbningstider. Information om den længere åbningstid blev sendt ud via studierne, men panelet var enige om, at mange studerende ikke tjekker deres mails. I forlængelse af dette informerede MG om, at der arbejdes på en studiestartspakke med information i forbindelse med AAU s samlede studiemiljøstrategi og dermed på, hvordan man bedst fanger de studerendes opmærksomhed. I forbindelse med dette ytrede MCJ, at der findes en Moodle-app, men at meget få kender til den. MG og RA kendte heller ikke til den, men ville tage det med i arbejde med studiestartspakken. MG 5. Drøftelse af forskningsbaseret undervisning og vejledning samt pilotforsøg med dette MG startede med at spørge, hvad forskningsbaseret undervisning var i de studerendes øjne, og hvordan forskningen i højere grad kunne inddrages i undervisningen. MCJ inddrog eksempler fra Idræt, hvor der udsendes et projektkatalog med forskere, som har emner de enten ikke når at udforske, områder der kunne gavne deres egen forskning eller ideer til projektarbejde. MCJ argumenterede for, at det er meget motiverende og lærerigt for de studerende at kunne hjælpe forskere, og samtidig vil forskere muligvis få gavn af studieprojekter. Panelet var med på ideen, og dette arbejdes der videre med. MCJ lovede at sende projektkataloget, som er udformet på idræt, til MG og RA. MCJ MCJ undrede sig over, at ikke mange forskere inddrager egen forskning i undervisningen, da dette ville være gavnligt for begge parter. Forskerne ville få nye perspektiver på deres arbejde, og de studerende kunne se hvad deres uddannel- Side 3 af 5
se kunne bruges til. MCJ præciserede dog, at det er vigtigt, at der bliver lavet en afklaring af hvordan de studerende kan bruge projekter, som er knyttet til forskningsprojekter, i deres videre arbejde. Dette ville være forskerens opgave. Der var enighed om, at dette drøftes med institut- og studieledere på SAMF. MG 6. Drøftelse af studenterdrevne projekter til at fremme studieintensitet Hvad kan få de studerende til at investere mere tid i studiet? Denne debat tog udgangspunkt i MCJs notat om studerendes arbejde med studierne (se bilag 2). RA og MG orienterede panelet om, at fællessemestret på SAMF bliver afskaffet fra årgang 2017 for at sikre en højere grad af relevans samt at hæve barren for kvalitet og udbytte for de studerende. MCJ pointerede, at der er undervisere, som gennemgår de studerendes forberedelsestekster. Dette er ikke motiverende for de studerende. Ydermere sagde MCJ, at undervisningen er for kompakt. Undervisningen skal fordeles mere ud over semesteret, således der er tid til at læse mellem forelæsningsgangene. RA sagde, at også i forelæsningerne skal der arbejdes med PBL ikke kun projektorienteret, men også for studiet i sig selv. PBL skal gerne have en positiv effekt på studieintensiteten og give billedet af en samlet uddannelse. Der blev diskuteret, hvorvidt det er underviserne eller de studerende, som skal skabe en øget studieaktivitet, og konklusionen var, at begge parter skal inddrages. - Underviserne kunne give diskussionsspørgsmål efter forelæsning som oplæg til videre debat. MCJ argumenterede for, at de studerende nogle gange mangler rammerne for at arbejde videre/ud over pensum. - Studerende fra 9.semester kunne facilitere debatfora og selv være deltagende. RA foreslog, at der kunne tildeles studentermedhjælpstimer. - MG ytrede, at det kunne blive en udfordring, da dette i nogen grad henvender sig til ildsjælene, og at det er vigtigt at få kollektivet med. Studieintensiteten er kulturbetinget, og derfor var panelet enige om, at det er vigtigt at få indført fra 1.semester. På Historie bliver der arbejdet med studiekultur med stor succes. I forlængelse af snakken omkring studiekultur blev RUS-perioden debatteret. Der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt RUS-perioden skulle flyttes, således der er en RUS-uge, ligesom i Aarhus, inden studiestart. Hele panelet var dog enige om, at det sociale er meget vigtigt at bibeholde, men at det kan have betydning for indlæringen det første semester, og hvordan arbejdskulturen på AAU opfattes. MCJ fremlagde et punkt omkring studiejob og uddannelse samt disses gensidige ofte positive påvirkning, selvom det også kan betyde, at de studerende ikke kan Side 4 af 5
investere nok tid i uddannelsen. RA sagde, at AAU Aalborg ikke er udfordret på dette punkt, men at det er et vilkår på AU og KU. Der kan dog arbejdes videre med projektsamarbejde og praktik for at komme tættere på erhvervslivet for de studerende. Mange studier har sat øget fokus på dette. MCJ præsenterede, at han har været med til at starte en gymnasielærerforening på AAU, hvilket gav anledning til en samtale omkring midler til studierelaterede aktiviteter. RA og MG informerede om, at SAMF gerne bidrager til studierelaterede arrangementer, som styrker kontakten til arbejdsmarkedet. MCJ foreslog en neutral pulje, som der kunne søges midler fra. Eksamensformerne på SAMF blev også debatteret, og der var enighed om, at de nuværende eksamensformer godt kan udfordres. Overordnet set var panelet enige, om at studieintensiteten hænger sammen med studiemiljøet. Dette er noget, som SAMF arbejder på. MG viser MCJ s notat til studielederne. MG 7. Eventuelt MCJ ytrede, at han vurderer, at studenterpanelsmøderne er effektive og har vist sig gode til at sætte gang i forandringer. Side 5 af 5
Bilag 1
Bilag 2