ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014
Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For SFO, der er underlagt folkeskoleloven bliver faghæfte 48 relevant. Samtidig må vi erkende, at de digitale medier er blevet en omfattende del af børnenes hverdagsliv. I SFO er dannelsesaspektet et centralt element i den pædagogiske praksis. Dette er også et centralt element i forhold til denne mediepolitik. Målet er, at pædagogernes socialiseringsfokus og guidning er rettet mod omgangen med de digitale medier. Således at der både er fokus på godt takt og tone i relation til måden man kommunikere på, men også omfanget af brugen i relation til disse medier. I Ølsted SFO anser vi de digitale medier for, at spille en central rolle i inklusionsprocessen, da disse bl.a. har vist sig nyttige i forhold til børn, som har vanskeligt ved at blive en del af fællesskabet. Børnene kan ofte have nogle kompetencer inden for dette område, som giver dem en større værdi hos deres jævnaldrende kammerater. Samtidig tilbydes IT i hverdagen til alle børn. Formålet med Ølsted SFO s mediepolitik Formålet med denne mediepolitik er, at belyse vores arbejde og refleksioner omkring SFO ens brug af digitale medier. Det vil her være muligt, at læse om brugen af mobiltelefoner, vores didaktiske overvejelser omkring digitale medier i Ølsted SFO, samt vores pædagogiske tanker og overvejelser omkring spil. I SFO har børnene adgang til en bred vifte af digitale medier såsom mobiltelefoner, bærebare computere, spillekonsoller, stationære computere og IPads. Computerrummet er ikke længere blot et rum men nærmere flere små rum, der både kan være opbygget fysisk, men også virtuelt. Når vi i denne mediepolitik omtaler digitale medier, er det med baggrund i adgang til en bred vifte af disse. I SFO bruger børnene deres hverdagsmotivation til, at undersøge og forstå den verden de lever i, og præsenteres for. Det gør børnene gennem det legende element. Vi har derfor valgt, at netop det legende element skal være fokuspunktet for læring i relation til bl.a. de digitale medier. Det er vores mål, at de digitale medier bliver fundamentet for et fælles tredje, der kan bringe børn og voksne i fordybelse omkring en aktivitet. Tanker omkring inklusion i relation til de digitale medier Et af grundelementerne i inklusionstankegangen er, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab. For nogle af de børn, der har særlige behov kan det være svært, selv med specialpædagogisk hjælp, at blive en del af dette fællesskab. Her har de digitale medier for alvor sin berettigelse. Børn med særlige behov er ofte gode til, at håndtere digitale medier og de får ligeledes ofte en særlig status hos de andre børn, da de har 2
nogle digitale kompetencer, som værdsættes i børnegruppen. Dette kan være springbrættet til, at komme ind i et socialt fællesskab, der drejer sig om mere og andet end blot digitale medier. Endelig har vi også en gruppe børn, der ikke har adgang til digitale medier i deres hjem. De får således ikke mulighed for, at eksperimentere legende uden for den læring, der er i skolen. Det vil vi gerne give denne børnegruppe mulighed for. Refleksioner om vores hardware og software i Ølsted SFO Computer uden netadgang. I vores brobygningsgruppe har vi en computer uden netadgang, hvor børnene har mulighed for, at spille Pixeline. Computere med netadgang. I resten af Ølsted SFO har alle computere netadgang, og disse bliver i SFO-tiden primært brugt til, at spille on-line. Der er altid voksne tilstede, som sikre, at aldersbegrænsningerne på spillene bliver overholdt, og børnene kan max. spille en halv time om dagen de dage, hvor computerne er på som aktivitet. Børnene har desuden mulighed for, at komme på Youtube når der er en voksen, som kan styre brugen her af. Det er kun muligt at benytte en enkelt computer til dette formål og altid sammen med en voksen. I Ølsted SFO har vi valgt ikke, at have et filter på computerne. Vi ser i stedet dialogen som en del af den digitale dannelsesproces, og vil tale med børnene om de problematikker der kan opstå, hvis de eksempelvis kommer ind på en uheldig side. Vi har i personalegruppen dog aftalt, at børnene ikke må bruge fora, hvor der er en aldersgrænse, der ligger over børnenes alder eller programmer, hvor der er chatfunktion. Det er således ikke tilladt, at bruge Facebook i SFO eller spille spil med en højere aldersgrænse. WII I Ølsted SFO har vi en Wii som børnene kan bruge. Vi har valgt, at have denne, da den kombinere det legende element med fysisk udfoldelse. Børnene får bevæget sig uden at tænke over, at de faktisk gør det. IPads Det er vores vurdering, at IPads er kompakte, hurtige samt brugervenlige. Det er et medie, der har høj status i børnenes bevidsthed, og bidrager således til, at de er interesserede og hurtigt kommer i fordybelse. Mediet tilbyder nogle redskaber som børnene allerede er bekendte med i forhold til videoredigering og læringsspil. Børnene kan f.eks. få læst bøger højt fra IPaden, bruge tegneprogrammer gennem touch, spille diverse spil på den osv. Det er et mobilt redskab, der gør den fleksibel i brug. 3
Smart-boards Vi har adgang til SMART-BOARDS i klasserne, og disse bruges primært til f.eks. filmfremvisning og Youtube. Nintendo Vi har en Nintendo i vores brobygningsgruppe. Den bliver brugt som et pædagogisk redskab til børn, som har brug for en pause. Vi overholder ligeledes gældende aldersbegrænsninger på spil til denne. Nintendo DS, mobiltelefoner og Ipads, som er medbragt hjemmefra Vi er af den holdning, at det er et forældreansvar, at de spil som børnene bruger på disse medier, er tilladt til barnets faktiske alder. Børnene må max spille på de medbragte medier 1 time om dagen i SFO. 4
Regler for brug af digitale medier og mobiltelefoner: Kamera, video og lydoptager må IKKE bruges Telefonen og computerne skal være på lydløs funktion Der må gerne bruges hovedtelefoner til mobil, computer m.m. MEN der må ikke skrues helt op Der må ikke kopieres eller deles musik med hinanden over de digitale medier uden særlig tilladelse fra den, der har lavet musikken m.m. Mobiltelefonen skal gemmes væk, når de voksne beder om det. På samme vis kan man få at vide, at man ikke længere skal sidde og spille på computer m.v. SFO en påtager sig INTET ansvar for mobiltelefoner, andre digitale medier, spil og tilbehør som medbringes, men låser dem gerne inde, hvis de afleveres til personalet. HUSK at påføre navn. Får man en ubehagelig besked skal man straks kontakte de voksne. Bliver man som forældre ringet op vedrørende konflikter i SFO en fra barnets mobiltelefon, SKAL man opfordre barnet til, at kontakte en voksen. Vi forventer, at der er tillid til, at vi i SFO en løser konflikten bedst muligt under hensynstagen til konfliktens beskaffenhed og konteksten i øvrigt. De voksne kan ved grov adfærd eller overdrevet brug give karantæne for brugen af mobiler og andre digitale medier. 5