Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin / Infektionsmedicin ved Infektionsmedicinsk, Rev.: 01-03-2006 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...1 1.1. Beskrivelse af specialet infektionsmedicin...1 1.2. Organisering af specialet...2 2. Hoveduddannelsen i Infektionsmedicin...2 3. Præsentation af afdelingerne...3 3.1. Infektionsmedicinsk afdeling Q,...3 3.2....4 4. Lærings- evalueringsmetoder...5 4.1. Læringsmetoder...5 4.2. Evalueringsmetoder...6 4.3 Forskningstræning...7 5. Kompetencekrav...7 1. Introduktion 1.1. Beskrivelse af specialet infektionsmedicin Infektionsmedicin er et tværgående klinisk speciale, der omfatter undersøgelse behandling af patienter med hjemlige importerede infektionssygdomme hos såvel immunkompetente som immuninkompetente patienter. Herudover yder specialet lægefaglig rådgivning vedrørende profylaktiske foranstaltninger i forbindelse med udlandsophold rådgivning i forbindelse med forebyggelse af infektioner for den almindelige folkesundhed, ligesom specialet varetager overvågning beredskab over for visse infektionssygdomme biolisk terrorisme. Infektionssygdommenes panorama ændres hurtigt, såvel med hensyn til prævalens som incidens. Inden for de sidste 20 år har specialet således udviklet sig til at håndtere behandling af HIV/ AIDS kronisk viral hepatitis, ligesom der inden for de allerseneste år er nye, alvorlige infektionssygdomme som SARS, fugleinfluenza, west-nile virus infektion andre, der forekommer endemisk epidemisk i andre områder af verden som kan importeres til Danmark. Udredning behandling af patienter med infektionssygdomme foregår på alle niveauer af sundhedsvæsenet, en stor det af de infektionsmedicinske patienter (80-90 procent) indlægges akut eller subakut på grund af sygdom- 1
mens sværhedsgrad behov for observation. Det drejer sig bl.a. om patienter med meningitis, sepsis, pneumoni, komplikationer til HIV/AIDS feber hos patienter hjemvendt fra troperne. Der kan tillige være tale om indlæggelse isolation af patienter pga. særlig smittefare. Det kan dreje sig om SARS, patienter med resistente bakterier infektioner hos immundefekte. Behandling udredning af patienter med infektionsmedicinske sygdomme inddrager en række kliniske parakliniske specialer. Det drejer sig først fremmest om klinisk mikrobioli, klinisk kemi, billeddiagnostik anæstesioli. Specialister inden for infektionsmedicin forventes at have kendskab til mikrobiolisk diagnostik metode, denne kompetence opnås gennem nært samarbejde med Klinisk Mikrobiolisk Afdeling ved kursusuddannelse. Specialet har tillige en stor ambulant aktivitet. Det drejer sig først fremmest om behandling rådgivning af HIV-patienter samt patienter med kronisk, viral hepatitis. Denne aktivitet er gennem de seneste år stødt stigende på grund af nye effektive medicinske behandlinger deraf en bedre overlevelse for patienter. Behandlingen er gennem de seneste år blevet tiltagende kompliceret på grund af udvikling af nye præparater med mulige, alvorlige bivirkninger risiko for udvikling af viral resistens. Den ambulante funktion omfatter herudover udredning behandling af patienter med mistænkt infektionssygdom, herunder feber af ukendt årsag samt af patienter med importerede sygdomme tropesygdomme. 1.2. Organisering af specialet Der er lands/landsdelsafdelinger i Infektionsmedicin ved Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Odense Universitetshospital Aalborg Sygehus. Der er tilknyttet infektionsmedicinske professorater ved alle tre universiteter i København, Odense Århus. Herudover varetages den infektionsmedicinske funktion af overlæge med speciale i infektionsmedicin ved en række intern medicinske afdelinger, fordelt over hele landet, ligesom der er enkelte praktiserende speciallæger i infektionsmedicin. 2. Hoveduddannelsen i Infektionsmedicin Hoveduddannelsen i infektionsmedicin starter efter gennemgået introduktionsuddannelse i intern medicin, hoveduddannelsen omfatter dels den specialespecifikke uddannelse, dels uddannelse i generel intern medicin, den såkaldte common trunk. I region nord tildeles denne uddannelse ved ansættelse på en specialafdeling i infektionsmedicin samt ved en intern medicinsk afdeling, hvor kompetencerne i generel intern medicin skal gennemgås. Herudover skal den uddannelsessøgende gennemgå et fokuseret ophold på 4 uger ved Klinisk Mikrobiolisk da kendskab til mikrobiolisk diagnostik er vigtigt for speciallægen i infektionsmedicin. Den samlede varighed af hoveduddannelsen er 60 måneder, den er fordelt med 15 måneders ansættelse ved Infektionsmedicinsk, 15 måneders ansættelse ved Afdeling M, 30 måneders ansættelse ved Infektionsmedicinsk. Det fokuserede ophold i klinisk mikrobioli vil finde sted under de sidste 30 måneders ansættelse. 2
3. Præsentation af afdelingerne 3.1. Infektionsmedicinsk afdeling Q, Infektionsmedicinsk Afdeling Q er beliggende på, som udover infektionsmedicin inden for de medicinske specialer har en kardiolisk nefrolisk afdeling. Afdeling Q har to sengeafsnit med hver 16 senge, et ambulatorium, et parasitolisk laboratorium et forskningslaboratorium. Afdelingen har årligt ca. 1.300 indlæggelser, hvoraf 975 er akutte, samt ca. 5.000 ambulante besøg. Afdelingen modtager infektionsmedicinske specialepatienter fra hele Århus amt fra områder i Øst- Midtjylland samt uselekterede intern medicinske patienter fra Århus Sygehus, (Nørrebrade), optageområde. De infektionsmedicinske specialepatienter indlægges direkte i afdelingen, mens de intern medicinske patienter indlægges enten direkte eller via det medicinske visitationsafsnit ved Århus Sygehus, Nørrebrade, hvor afdelingen arbejder nært sammen med gastroenterolisk afdeling V, Lungemedicinsk Afdeling B Endokrinolisk Afdeling M. Blandt de patienter, der indlægges på det medicinske visitationsafsnit viderehenvises til de intern medicinske afdelinger modtager Infektionsmedicinsk Afdeling Q 30%, Endokrinolisk Afdeling M 50% Lungemedicinsk Afdeling B Gastroenterolisk Afdeling V hver 10%. Afdeling Q s ambulatorium omfatter et HIVambulatorium, et hepatitis-ambulatorium, et efterbehandlings-ambulatorium samt et ambulatorium, hvor patienter med intern medicinske lidelser infektionsmedicinske sygdomme henvises til primær udredning. Afdelingens to sengeafsnit er hver opdelt i to teams med fast tilknyttede læger. Læger i uddannelsesstillinger vil blive tilknyttet ét af disse teams vil efter nen tid blive pålagt at gå stuegang i sit eget team, superviseret af en speciallæge, som varetager stuegangen i det andet team på samme afsnit. Lægestab Lægenormeringen er én ledende overlæge, seks overlæger, heraf tre vagtbærende, én afdelingslæge, tre 1. reservelæger syv reservelæger. Der er to vagtlag, et 6-skiftet bagvagtslag et 7-skiftet forvagtslag. I forbindelse med den nye uddannelsesreform vil stillingsstrukturen blive ændret, men vagthyppigheden forventes at blive som hidtil. Vagtarbejdet for forvagtslaget vil omfatte modtagelse af såvel specialespecifikke patienter som uselekterede patienter med intern medicinske lidelser. Herudover skal vagthavende løse akut opståede problemer i sengeafdelingen, ligesom der i mindre omfang er arbejde i afdelingens parasitoliske laboratorium med henblik på diagnostik af malaria meningitis. Bagvagten foretager tillige akutte tilsyn på resten af sygehuset samt tilsyn af patienter, indlagte ved den det medicinske visitationsafsnit. Uddannelse Infektionsmedicinsk Afdeling Q har uddannelsesforpligtelse over for medicinstuderende i færdighedslaboratoriet i 3. semester, forelæsninger i medicinsk mikrobioli infektionsmedicin i 6. semester, undervisning i forbindelse med klinisk ophold for 7. semester, uddannelse i kliniske færdigheder i 9. semester samt eksamensklinikker for 12. semester. Herudover medvirker afdelingen ved uddannelse af yngre læger i introduktionsstillinger i intern medicin, ved hoveduddannelse i infektionsmedicin ved intern medicinsk uddannelse af læger under speciallægeuddannelse i dermatoli. 3
Den teoretiske undervisning foregår mandag fredag 8 15 til 8 45, hvor der undervises i såvel infektionsmedicinske som intern medicinske emner. Herudover er der løbende forskellige undervisningsaktiviteter om infektionsmedicinske emner, som det forventes, at den uddannelsessøgende deltager aktivt i. Der er daglig morgenkonference fra klokken 8 00 til 8 15. Klokken 8 45 til 9 15 er der forud for stuegang konference i hvert af afdelingens to sengeafsnit. Man deltager her i den afdeling, man er tilknyttet. Der er røntgenkonference klokken 12 00 til 12 15 afdelingskonference klokken 12 15 til 13 00. Det forventes, at den uddannelsessøgende aktivt deltager i disse konferencer fremlægger redegør for patientforløb samt kommer med forslag til undersøgelsesstrategi diagnoser. Ved ansættelsen ved Infektionsmedicinsk Afdeling Q vil den uddannelsessøgende inden for de første to uger gennemgå et introduktionsprram, der orienterer om såvel som afdeling Q s indretning strategier, ligesom den uddannelsessøgende vil blive tildelt en vejleder få udleveret et uddannelsesprram samt en vejledning i afdelingens procedurer. Der udleveres tillige en portefolio, hvori den uddannelsessøgende skal registrere de opnåede kompetencer. En forudsætning for, at få godkendt ansættelsesforløbet er, at disse er opnåede dokumenterede. Instrukser Afdelingen har en instruksb, som findes både i papirudgave computerbaseret. 3.2. /Grenå Sygehus er ét sygehus med et bredt udbud af behandlinger undersøgelser inden for flere specialer. Sygehuset modtager hovedsageligt patienter fra Århus amts nordlige del, men har så specialfunktioner, der dækker større områder af amtet. Sygehuset har 414 senge 1.800 ansatte. På findes afdelinger inden for følgende specialer: Ortopædkirurgi, organkirurgi (herunder mammakirurgi uroli), gynækoli obstetrik, pædiatri, intensiv behandling, psykiatri medicin. Endvidere findes der en røntgenafdeling, hvor der foretages ultralydskanning, CTskanning MR-skanning, en nuklearmedicinsk afdeling et patolisk institut. Der er en klinikgang med øre-næse-halslæger, øjenlæger tandlæger, afdelingen har neurolisk konsulent 2-3 gange ugentligt. Endelig findes det et dialyseafsnit, som drives af Nyremedicinsk Afdeling ved. Afdeling ved er delt i 2 selvstændige afdelinger: M1 M2. Afdelingerne modtager uselekterede patienter inden for de internt medicinske specialer fra Århus amts nordregion fra Djursland med et optageområde på 200.000 indbyggere. Endvidere er der en medicinsk skadestue, som drives af begge afdelinger, hvor patienterne modtages ligeligt på afsnit M1 M2. Afdeling M1 har 112 senge samt dagafsnitspladser. 22 af døgnsengene udgør akut medicinsk modtageafsnit (A4). Hvert af afdelingens 5 sengeafsnit med tilhørende dagafsnit ambulatorium er tildelt 1 eller flere 4
grenspecialer. Følgende grenspecialer er repræsenteret i afdelingen: Lungemedicin (D8), endokrinoli (C9), reumatoli (D7), hæmatoli (C7) gastroenteroli (D9). Inden for hvert af de ovenstående intern medicinske specialer er ansat mindst 1 grenspecialiseret speciallæge. Hvert afsnit er bemandet med et team, bestående af overlæger reservelæger. Antallet af læger i det enkelte team er fastlagt ud fra det relative antal lægelige funktioner på det enkelte afsnit. Afdeling M2 har 71 senge samt dagafsnitspladser. Afdelingen er opdelt i 2: Kardiolisk Afsnit C/D5 C8 samt et apopleksiafsnit (APO). Internt medicinske patienter modtages på akut medicinsk modtageafsnit A4, kardioliske patienter modtages direkte på afsnittet. Den uddannelsesansvarlige overlæge ved Afdeling M1 er Terje Erdal Knudsen, den uddannelsesansvarlige overlæge ved Afdeling M2 er Ole Davidsen. Den uddannelsessøgende i Intern Medicin / Infektionsmedicin forventes at blive tilknyttet afdeling M1, afhængig af kompetencer indplaceres denne i for- eller bagvagtslaget. Instrukser Ved tiltrædelsen udleveres afdelingens instruksb LILLE Akutte. Yderligere oplysninger kan findes på sygehusets hjemmeside: www.randers-centralsygehus.dk Uddannelse Afdeling M1 M2 deltager begge i den kliniske studenterundervisning ved Århus Universitet, der er til begge afdelinger knyttet 2 kliniske lektorer. Herudover har afdelingen uddannelsesstillinger til reservelæger i turnusstillinger, læger til uddannelse i almen medicin samt introduktionsstillinger i hoveduddannelse til speciallæge i Intern Medicin hoveduddannelsesforløb i Intern Medicin / Endokrinoli / Gastroenteroli / Lungemedicin / Geriatri / Reumatoli Infektionsmedicin. Den uddannelsessøgende vil forud for tiltrædelsen få tilsendt beskrivelse af afdelingen, herunder vagtplan, rulleskema månedsarbejdsplan. Ligeledes fremsendes afdelingens introduktionsprram samt evalueringsskemaer hjælpeskemaer for introduktion justeringssamtale. Den uddannelsessøgende vil blive tildelt en vejleder ved tiltrædelsen. 4. Lærings- evalueringsmetoder Læringsstrategierne i forbindelse med ansættelse i hoveduddannelse til Infektionsmedicin vil omfatte følgende: 4.1. Læringsmetoder A:, hvor den uddannelsessøgende vil gå stuegang varetage ambulatoriefunktion, superviseret af en speciallæge i forbindelse hermed drøfte konkrete patientproblemer med denne. B:, hvor der vil blive gennemgået intern medicinske / infektionsmedicinske emner på et mere teoretisk grundlag for afdelingens læ- 5
ger. Den uddannelsessøgende forventes at tage aktivt del heri på et tidspunkt selv undervise. Der vil tillige blive givet undervisning i forbindelse med afdelingens konferencer, hvor konkrete sygdomstilfælde vil blive drøftet. C:, hvor den uddannelsessøgende skal vise, at han er i stand til fremskaffe materialer viden om et specielt medicinsk problem, uddrage essensen heraf kunne forelægge resultaterne for sine kolleger. D: Struktureret klinisk observation. Den uddannelsessøgende skal, superviseret af en ældre kollega, demonstrere, at han er i stand til på systematisk vis at indsamle anamnestiske oplysninger, foretage klinisk undersøgelse, opstille undersøgelsesprram, stille diagnose starte behandling inden for centrale infektionsmedicinske problemstillinger. E: Fokuseret ophold, hvor den uddannelsessøgende med henblik på at opnå specifikke færdigheder kortvarigt opholder sig ved en anden afdeling. Det vil under hele uddannelsesforløbet dreje sig om et 4-ugers ophold ved Klinisk Mikrobiolisk Afdeling ved et kort ophold ved Nefrolisk Afdeling C,. Der er ikke net fokuseret ophold under ansættelsen ved. F: Teoretiske kurser. I forbindelse med hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende gennemgå 9 specialespecifikke kurser i løbet af 16 kursusdage. Det vil overvejende dreje sig om internatkurser, disse vil forløbe over en 3-årig cyklus. Det vil dreje sig om kursus i 1) CNS-infektioner, 2) kardiopulmonale infektioner, 3) abdominale infektioner, 4) knle-, led- bløddelsinfektioner, 5) HIV, 6) klinisk viroli, 7) infektionsprofylakse, 8) praktisk færdighedskursus. G: Case indsamling, hvor den uddannelsessøgende skal indsamle flere cases af bestemte sygdomstilfælde diskutere disse med sin vejleder. H: Praktisk kursus i laboratoriemetoder, specielt parasitolisk diagnostik, hvilket vil foregå ved Parasitolisk Laboratorium,. 4.2. Evalueringsmetoder Ved ansættelsen tildeles den uddannelsessøgende en vejleder, som skal forestå vejledning evaluering ifølge reglerne i publikationen; Vejledning evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen 1998. A: Evalueringen vil omfatte en introduktionssamtale, som skal finde sted efter ca. 14 dages ansættelse, en midtvejssamtale ved afslutningen af første blok, det vil sige efter ca. 15 måneder, en slutsamtale inden for det sidste halve år af den samlede ansættelse. B: Struktureret klinisk observation, hvor den uddannelsessøgende udfører en færdighed, som ud fra i forvejen opstillede kriterier vurderes af vejlederen eller en anden kompetent læge. C:. Omfatter en struktureret bedømmelse af journaler efter i forvejen opstillede kriterier. D: Gennemgange af indsamlede cases, hvor den uddannelsessøgende forelægger indsamlede cases inden for et sygdomsområde redegør for diagnostik, forløb behandling af disse cases. E:. Er en samtale mellem den uddannelsessøgende dennes vejleder, hvor der drøftes i forvejen definerede områder, for eksempel den uddannelsessøgendes virke som underviser, ambulatorielæge etc. F: 360 graders evaluering. Er en evaluering, der bliver udført over lang tid af flere sundhedsfaglige medarbejdere mod i forvejen opstillede kriterier. 6
G:. Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. 4.3 Forskningstræning Under ansættelsen skal den uddannelsessøgende gennemgå forskningstræning for at udvikle kompetencer til at opsøge vurdere ny viden samt overføre denne til praktisk klinisk brug. Det drejer sig ikke om et samlet forløb, men om en proces, der strækker sig over hele hoveduddannelsen. Den uddannelsessøgende skal gennemføre et infektionsmedicinsk orienteret forskningsprojekt, for at sikre kvaliteten heri tilbydes den uddannelsessøgende deltagelse i kurser, som kan have støttende funktion for forskningsaktiviteten. Forskningstræningen afsluttes med skriftlig mundtlig afrapportering, for eksempel som videnskabelig artikel eller som et foredrag ved et nationalt eller internationalt videnskabeligt møde. Har den uddannelsessøgende allerede opnået en akademisk grad, vil forskningstræningen omfatte vejlederfunktion med aktiv deltagelse inden for emner med infektionsmedicinsk relevans. 5. Kompetencekrav Under hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende opnå kompetencer inden for syv områder. Det drejer sig om kompetencer som: 1) medicinsk ekspert 2) leder / administrator 3) akademiker 4) kommunikator 5) samarbejder 6) sundhedsfremmer 7) professionel Disse kompetencer opnås under ansættelse ved såvel Infektionsmedicinsk, som ved. På de følgende sider er disse kompetencer beskrevet nøjere med hensyn til mål, konkretisering af mål, de benyttede lærings- evalueringsmetoder endelig hvilken afdeling, der er ansvarlig for, at den uddannelsessøgende oplæres i disse kompetencer. 7
8
5.1. 5.1 ekspert Alle mål ligger i hoveduddannelsen med undtagelse af de med i (introduktionsuddannelsen) markerede. 5.1.1 Infektionsmedicin Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: 5.1.1.1 Diagnosticere, udrede, Redegøre for: behandle Ætioli evt. henvise patienten Diagnostik behandling (i) med sep- Indikationer for behandling sis/systemisk inflammatorisk Sværhedsgrad prnose re- spons syndrom (SIRS) Behandle (i) Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Samarbejde med intensiv terapi omkring behandling Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Læringsmetoder Evalueringsmetoder Erhverves ved i klinisk arbejde Multiple peer review Opgaver Læringsdagb Test 1.1.1.1.1 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i central nervesystemet Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling (i) Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle (i) Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. (i) Materiale til biokemisk us. (i) i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Multiple peer review Test 9
Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske (i), biokemiske (i) billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons (i), herunder Indikationer for behandlingsændringer Samarbejde med intensiv terapi omkring behandling Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse 5.1.1.3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med luftvejsinfektion Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Samarbejde med intensiv terapi omkring behandling Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Multiple peer review Test 1.1.1.1.2 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i hjertet Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Multiple peer review 10
5.1.1.5 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i mave- tarmkanalen 5.1.1.6 Diagnosticere, udrede, behandle patienten med infektion i urinveje Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Test Multiple peer review Test Multiple peer review 11
5.1.1.7 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektion i bevægeapparatet 5.1.1.8 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvisepatienten med infektion i huden Behandle (i) Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. (i) Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske (i), biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Test Multiple peer review Test Multiple peer review 12
5.1.1.9 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med HIV infektion relaterede komplikationer 5.1.1.10 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise infektioner hos immundefekte - erhvervede kongenitte Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE / kirurgi Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektion malignitet, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Materiale til patolisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Hyppigst forekommende immundefekt tilstande Hyppigst forekommende alvorlige infektioner Diagnostik behandling Indikationer for behandling Behandle i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Test Multiple peer review Test Multiple peer review 13
5.1.1.11 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med mykobaterielle infektioner 5.1.1.12 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med virus hepatitis Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Test Multiple peer review Test Multiple peer review Test 14
5.1.1.13 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med feber uden kendt oprindelse (FUO) 5.1.1.14 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med stofmisbrug infektion Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse Redegøre for: Diagnostik behandling Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Redegøre for: Hyppigst forekommende alvorlige infektioner Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Multiple peer review Test Multiple peer review Test 15
5.1.1.15 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise infektioner hos rejsende, indvandrere flygtninge 5.1.1.16 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med febersygdom erhvervet i troperne (specielt malaria) eller andre gerafiske områder Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Infektionsepidemioli hos rejsende, indvandrere flygtninge Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Relevant anmeldelse Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Tropemedicinsk kursus Multiple peer review Test Multiple peer review Test 16
5.1.1.17 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvisepatienter mistænkt for parasitære lidelser andre end malaria ( i tarmen, leveren, blod, knlemarv, hjerne, hud eller andre organer) 5.1.1.18 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienter mistænkt for hæmorrhagiske virale infektioner (herunder dengue feber patienter med mulig livstruende hæmorrhagiske virus) 6. Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Samarbejde med intensiv terapi omkring behandling Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandling Indikationer for behandling Behandle Iværksætte undersøgelser til afklaring af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Tropemedicinsk kursus i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Tropemedicinsk kursus Multiple peer review Test Multiple peer review Test 17
5.1.1.19 Rådgive om antiinfectiva Monitorere behandlingsrespons, herunder Indikationer for behandlingsændringer Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltninger Redegøre for: Indikationer Antimikrobiel spektrum Dosering administration Virkningsmekanismer Farmakokinetik dynamik Bivirkninger interaktioner Økoli i klinisk arbejde Opgaver Læringsdagb Multiple peer review Test 18
5.1.2 Endokrinoli Mål 5.1.2.1 Iværksætte initial diagnostik behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer 5.1.2.2 Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM)) Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede for risikofaktorer komplikationer vejlede om vægttab opstille behandlingsplan for vægttab kontrol inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnostisere diabetes enkelt justere igangværende behandling vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Læringsdagb Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.2.3 Iværksætte initial diagnostik behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.2.4 iværksætte initial diagnostik, Ved malign/non-malign hyperkalkæmi 19
Mål akut behandle hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi Konkretisering af mål Herunder kunne: visitere til videre diagnostik behandling hos endokrinol, onkol eller hæmatol Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.2.5 1.1.1.1.3 Udrede behandle osteoporose o o o o risikovurdere behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante livsstilsændringer smertebehandle akutte kroniske osteoporotiske smerter vurdere behov for henvisning til speciallæge for postmenopausal steroidinduceret osteoporose Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.2.7 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved hypothyreose Udføre o o start af behandling enkel justering af igangværende behandling Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.2.8 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved thyreotoxicose Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 20
5.1.3. Gastroenteroli hepatoli Mål 5.1.3.1 Udrede behandle gastroøsofageal reflukssygdom refluksøsofagit Konkretisering af mål Herunder kunne: differentiere årsager til dysfagi tolke undersøgelsessvar o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi udrede behandle pyrosis Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.3.2 Udrede behandle dyspepsi ulcussygdom 5.1.3.3 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved malabsorption 5.1.3.4 Differentialdiagnosticere behandle diaré, akut eller kronisk udrede behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastning) herunder neuroliske metaboliske tolke undersøgelsessvar o undersøgelser med henblik på forekomst af Helicobacter pylori o øsofago-gastro-duodenoskopi diagnosticere, initiere behandling om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation iværksætte initial diagnostik behandling af o cøliaki o eksokrin pancreasinsufficiens o laktosemalabsorption visitere til gastroenterol/hepatol tolke undersøgelsessvar o anæmi- sporstofblodprøver o fæces for fedt o laktosemalabsorptionstest angive årsager til akut diaré, herunder infektioner, diverticulitis, sterkoral diaré iværksætte diagnostik behandling, herunder korrigering af væske- elektrolyttab foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré angive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af 21
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: sygdom, mikroskopisk kolit diversionskolit, samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling læringsdagb 5.1.3.5 Udrede behandle colon irritabile angive diagnostiske kriterier Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.3.6 Udrede, initialt behandle visitere ved obstipation angive akutte kroniske årsager iværksætte relevant diagnostik, herunder: o sigmoideoskopi koloskopi o røntgenundersøgelse af colon, colon transittidsbestemmelse, defækrafi udføre rektal eksploration initiere behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.3.7 Udrede, initialt behandle visitere ved gastrointestinal blødning differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikkelivstruende, medicinske/kirurgiske) iværksætte relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radioliske scintigrafiske undersøgelser udføre rektal eksploration udføre ano-rektoskopi behandle samt visitere til kirurg Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.3.8 Udrede, initialt behandle visitere ved icterus differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme 22
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: kolestase o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.3.9 Diagnosticere, behandle visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte komplikationer 5.1.3.10 Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkning iværksætte initial diagnostik af levercirrose komplikationerne til portal hypertension o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati iværksætte initial behandling af variceblødning, herunder anlægge Sengstaken-Blakemore sonde udføre diagnostisk ascitespunktur initial behandling af spontan bakteriel peritonit iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydning eller risiko for ruptur iværksætte initial diagnostik behandling af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydrering, obstipation, medikamenter, blødning) iværksætte behandling af hepatisk malnutrition henvise til gastroenterol/hepatol differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftning, se 6.1.10.9) o virale infektioner o hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.3.11 Udrede, initialt behandle differentiere de enkelte former for viral hepatitis: 23
Mål visitere ved infektiøse tilstande i leveren 5.1.3.12 Udrede visitere ved vedvarende transaminaseforhøjelse (transaminasæmi) Konkretisering af mål Herunder kunne: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld o inkubationstider o prnose o smitteveje diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C iværksætte initial diagnostik planlægning af behandling af leverabsces visitere til gastroenterol/hepatol eller infektionsmediciner angive arvelige/erhvervede årsager udrede årsager til fedtlever diagnosticere hæmokromatose iværksætte initial diagnostik af andre tilstande visitere til gastroenterol/hepatol eller hæmatol Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Læringsdagb Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 5.1.3.13 Udrede visitere ved galdesten galdeobstruktion iværksætte initial diagnostik af kolecystit kolangit, samt visitere til gastroenterol/hepatol eller kirurg Læringsdagb Gennemgang af læringsdagb 24
5.1.4 Geriatri Mål 5.1.4.1 Udrede behandle ved fald svimmelhed hos den ældre patient Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede årsager behandle, herunder: o iværksætte tværfagligt samarbejde omkring udredning behandling o iværksætte sekundær tertiær profylakse overfor patient miljø Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling 5.1.4.2 Udrede, behandle visitere den ældre patient med funktionstab 5.1.4.3 Diagnosticere behandle infektioner hos den ældre patient angive årsager til fysisk funktionstab o sygdomspræsentation hos ældre med multimorbiditet aldersforandringer o aldersbetinget funktionstab angive årsager til knitiv dysfunktion o i forbindelse med sygdom o symptomer ved delirium o symptomer ved demens o symptomer ved depression o symptomer ved subduralt hæmatom iværksætte initial diagnostik behandling, herunder o forebyggelse behandling af delirium o iværksættelse af behandling ved fysisk funktions tab o forebyggelse af funktionstab i forbindelse med sygdom o udredning ved mistanke om subduralt hæmatom o visitation ved mistanke om depression/demens o diagnosticere behandle o de hyppigste infektioner hos ældre o asymptomatisk bakteriuri iværksætte relevant vaccination 25
5.1.5 Hæmatoli Mål 5.1.5.1 Udrede, initialt behandle visitere ved anæmi Konkretisering af mål Herunder kunne: angive indikationer for risici ved blodtransfusion differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte behandling samt visitere til hæmatol o mangelanæmier, (jern-, folinsyre- vitamin B12 mangel), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortrængning o hæmolyse o marvhypoplasi Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling 5.1.5.2 Udrede behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera differentiere mellem polycytæmia vera sekundær polycytæmi udrede årsager starte behandling både symptomatisk mhp. grundlidelsen af sekundær polycytæmi henvise polycytæmia vera til hæmatol 5.1.5.3 Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens differentiere mellem: o arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) o erhvervede (overdosering af vitamin K-antagonister/ heparinanaler, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knlemarvssuppression) o DIC TTP behandle livstruende blødningstendens ud fra en relevant afvejning af differentialdiagnoser vurdere indikationer kontraindikationer for behandling med trombocyt-infusioner frisk frosset plasma 5.1.5.4 Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende udrede behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion diagnosticere 26
Mål komplikationer samt visitere til relevant specialist Konkretisering af mål Herunder kunne: o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi o kronisk lymfatisk leukæmi få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede gennemføre knlemarvsundersøgelse initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatolisk sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) visitere til relevant specialist Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Fokuseret klinisk ophold Kursus 5.1.5.5 Udrede, behandle eller visitere til relevant afdeling ved lymfadenopati 5.1.5.6 Udrede splenomegali visitere til relevant behandling 5.1.5.7 Gennemføre initial diagnostik visitere ved paraproteinæmi o o o reaktiv/infektiøs lymfadenopati malignt lymfom anden malign sygdom gennemføre initial diagnostik af: o hæmatolisk sygdom (lymfoid, myeloid, myelofibrose) o infektiøse/andre årsager gennemføre initial diagnostik af: o moklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) o myelomatose o malignt lymfom gennemføre klinisk laboratoriemæssig kontrol af MGUS visitere til relevant specialist 1.1.1.1.3.1.1.1 Audit af journaler 27
5.1.6 Kardioli Mål 5.1.6.1 Diagnosticere behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DC-konvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll) Konkretisering af mål Herunder kunne: udføre differential diagnostik akut behandling udføre akut DC-konvertering anlægge Zoll-pacing Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Færdighedskursus 5.1.6.2 Diagnosticere, initialt behandle visitere den akutte hjertepatient iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, taky-arytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock o anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi o anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx mhp. aortaballonpumpe eller assist device o anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarangirafi primær PTCA o anvende indikationer for thorax-røntgen, CTskanning, MR-skanning o af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese o anvende indikationer for temporær permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiolisk undersøgelse udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt inaktivere ICD-enhed med magnet bestille fortolke relevante blodprøver iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi henvise overflytte til intensivafdeling eller HSE mhp. akut invasiv behandling 5.1.6.3 Diagnosticere, initialt behandle visitere differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt Fokuseret klinisk ophold Færdighedskursus 360-graders evaluering Central- 28
Mål endocarditis, myocarditis, pericarditis 5.1.6.4 Diagnosticere, initialt behandle visitere aortadissektion perifer karsygdom Konkretisering af mål Herunder kunne: visitere til relevant diagnostik, observation behandling differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik behandling Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling sygehus 5.1.6.5 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom angive årsager risikofaktorer udføre arbejds-ekg iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi henvise til vurdering mhp. koronarangirafi invasiv revaskularisering Opgaver Bedømmelse af opgave 5.1.6.6 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi 5.1.6.7 Udrede årsager til behandle kronisk hjerteinsufficiens angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer Opgaver Bedømmelse af opgave 5.1.6.8 Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv. Central- 29
Mål iværksætte behandling visitere til kardiol Konkretisering af mål Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling sygehus 5.1.6.9 Udrede årsager til behandle hypotensio arterialis, ortostatisk hypotension, kardial synkope udføre ortostatisk blodtryksmåling 5.1.6.10 Udrede årsager til behandle pulmonal hypertension henvise til trykmåling 1.1.1.1.4 1.1.1.1.5 Vareta ge præventiv kardioli rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer udføre risikoreducerende medicinsk behandling 5.1.6.12 Varetage den hjerteopererede patient 5.1.6.13 Varetage hjerterehabilitering angive kardioliske problemstillinger efter thoraxkirurgi henvise til relevant diagnostik behandling angive betydningen af rehabilitering efter akut myokardieinfarkt, hjerteoperation ved hjerteinsufficiens anvise anvende et adekvat rehabiliteringsprram 1.1.1.1.6 5.1.6.14 Udføre præoperativ hjerterisikovurdering angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation optimere medikamentel behandling præoperativt 30
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: risikovurdere henvise til relevant diagnostik behandling Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling 31
5.1.7 Lungemedicin Mål 5.1.7.1 Udrede behandle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL Konkretisering af mål Herunder kunne: udrede behandle alle akut dårlige patienter ambulante stabile patienter med KOL i let til moderat grad, herunder udføre o akut behandling med bl.a. ilt farmaka o bedømmelse af A-punktur klinisk tilstand mhp. evt. visitering til intensiv terapi o tolkning af spirometri/pefr måling o udredning for risikofaktorer komplikationer o vejledning om livsstilsændringer for bevarelse af lungefunktion (rygestop) opstilling af konkret plan for rygestop Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kursus eller 5.1.7.2 Diagnosticere behandle pneumoni, herunder visitere ved svær eller uafklaret pneumoni udføre diagnostik, herunder rtg af thorax, ekspektoratundersøgelser (incl TB) undersøgelser for atypiske bakterier, Mantoux vurdere tilstødende komplikationer (akutte sene) anvende overordnede principper for antibiotisk behandling visitere ved svær eller uafklaret pneumoni, evt visitere til videre diagnostik behandling hos lungemedicinsk speciallæge/afdeling visitere til intensiv terapi Kursus eller Skejby Sygehus 5.1.7.3 Diagnosticere visitere ved lungeinfiltrat/ pleuraeffusion 5.1.7.4 Diagnosticere, behandle visitere ved restriktiv lungelidelse iværksætte initial differentialdiagnostik (malign/benign) behandling, samt visitere til lungemediciner udføre pleuracentese iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til lungemediciner Kursus eller eller Skejby Sygehus 32
Mål Konkretisering af mål Herunder kunne: Læringsmetoder Evalueringsmetoder Kursus 33
6.1.8 Nefroli Mål 5.1.8.1 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved elektrolyt- syre/baseforstyrrelser Konkretisering af mål Herunder kunne: o o o o o o hyper- hypokaliæmi hyper- hyponatriæmi hyper- hypokalkæmi hyper- hypofosfatæmi hypomagnesiæmi metabolisk acidose alkalose Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Kursus 5.1.8.2 Iværksætte diagnostik initial behandling samt visitere ved akut kronisk nyreinsufficiens iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut nyreisufficiens, herunder udføre o væske/elektrolytbehandling o behandling af udløsende årsag o dosisjustering af medicin o relevant visitation til akut dialyse plasmaseparation udrede behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt henvise til nefrolisk afdeling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandling, herunder o infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse) o svær overhydrering o dialyseadgangsrelaterede problemer Kursus 5.1.8.3 Udrede behandle ved hypertension udrede behandle specielt ved o essentiel hypertension o sekundær hypertension o hypertensiv krise o hypertension i forbindelse med graviditet forebygge komplikationer Kursus 5.1.8.4 Udrede visitere ved proteinuri herunder ved o o nefrotisk syndrom samtidig hæmaturi 34
Mål Konkretisering af mål Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling Herunder kunne: anvende indikationer for akut nyrebiopsi Kursus 5.1.8.5 Differentialdiagnosticere, iværksætte initial be-handling samt visitere til relevant specialist ved infektiøse tilstande i nyre urinveje Kursus Skejby Sygehus 35
5.1.9 Reumatoli Mål 5.1.9.1 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist ved smertetilstande i bevægeapparatet Konkretisering af mål Herunder kunne: herunder af patient med o discusprolaps/cauda equina syndrom o bløddelsreumatisme Læringsmetoder Kursus 1.1.1.1.7 Evalu eringsmet oder 1.1.1.1.8 fd eli ng 5.1.9.2 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist ved osteoartrose iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist Kursus 5.1.9.3 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol ved artrit (ikkeinfektiøs) iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol identificere multiorgan involvering anvende indikationer for akut ledpunktur Kursus 5.1.9.4 Udrede, behandle i forekommende tilfælde visitere ved systemisk bindevævssygdom udrede behandle ukompliceret polymyalgia reumatica/arteritis temporalis iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol ved øvrige bindevævssygdomme, herunder vaskulitter Kursus 36
37
5.1.10 Øvrige fælleskompetencer Mål 5.1.10.1 Varetage alkoholrelaterede tilstande 5.1.10.2 Udrede akut behandle anafylaktisk reaktion/akut urticaria/angioneurotisk ødem Konkretisering af mål Herunder kunne: vejlede om forebyggelse behandling af alkoholoverforbrug forudse udløsende faktorer risici for alkoholabstinens diagnosticere komplikationer herunder alkoholabstinens/delir samt relevante differentialdiagnoser forebygge Wernickes encefalopati diagnosticere alkoholisk fedtlever, hepatit cirrose udføre abstinensbehandling korrigere vitaminmangeltilstande iværksætte ernæringsterapi vurdere behovet for henvisning til psykiater angive mekanismer (allergi/ikke allergi) vurdere behovet for visitation til specialist i rolig fase Læringsmetoder Evalueringsmetoder Afdeling 5.1.10.3 Udrede akut behandle insektstiksreaktioner 5.1.10.4 Behandle visitere malnutrition angive mekanismer (allergi/ikke allergi) informere om prnose forsigtighedsregler visitere til specialist i rolig fase iværksætte ernæringsterapi, herunder: o vurdere ernæringstilstand, herunder udregne body mass index (kg/m2) utilsigtet vægttab som procentdel af habitualvægt o estimere individuelt behov for energi protein o angive administrationsformer o kunne redegøre for komplikationer o samarbejde med klinisk diætist visitere komplicerede tilfælde til specialist Opgaver Gennemgang af opgaver 5.1.10.5 Udrede behandle trombosetendens, lungeemboli dyb venetrombose arterielle iværksætte akut/subakut udredningsforløb iværksætte initial elektiv udredning af tilgrundliggende årsager, herunder skelne mellem hyppigste årsager til Central- 38