Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne

Kommunernes Landsforening Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Kost Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Ulykker Seksuel sundhed Mental sundhed Oktober 2009

1 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med forslag til grundlæggende forebyggelsesindsatser i kommunerne 3 11 Hvorledes er der prioriteret i forslaget? 5 12 Typer af indsatser 6 13 Oversigt over forslagets vigtigste indsatser 9 14 Hvorledes er forslaget til grundlæggende indsatser udarbejdet? 10 15 Læsevejledning 10 2 Kost 11 21 Sundhedsstyrelsens anbefalinger 12 22 Forslag til grundlæggende indsatser 12 3 Rygning 14 31 Sundhedsstyrelsens anbefalinger 15 32 Lovgivning om rygning 15 33 Forslag til grundlæggende indsatser 16 4 Alkohol 18 41 Sundhedsstyrelsens anbefalinger 18 42 Lovgivning 19 43 Forslag til grundlæggende indsatser 19 5 Fysisk aktivitet 22 51 Sundhedsstyrelsens anbefalinger 22 52 Forslag til grundlæggende indsatser 23 6 Ulykker 25 61 Lovgivning 25 62 Registrering på skadestuer af ulykkestilfælde 25 63 Forslag til grundlæggende indsatser 27 7 Seksuel sundhed 29 71 Sundhedsstyrelsens anbefalinger 30

2 72 Lovgivning 31 73 Forslag til grundlæggende indsatser 32 8 Mental sundhed 34 81 Lovgivning 36 82 Forslag til grundlæggende indsatser 37 9 Referencer 38 10 Bilag: Oversigt over fagpersoner, der har deltaget i workshop/kommenteret forslag til indsatser 42

3 1 Formålet med forslag til grundlæggende forebyggelsesindsatser i kommunerne Sundhedsloven pålægger kommunerne at gennemføre borgerrettet forebyggelse Loven indeholder ingen konkrete krav til kommunerne om, hvorledes kommunerne skal gennemføre loven i praksis Det er således op til den enkelte kommune at vælge, hvor og hvordan man vil sætte ind Fra mange forskellige sider - både nationale og internationale - gives der mange anbefalinger til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i kommunerne I Danmark foreligger der anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Det nationale Råd for Folkesundhed, Sund By netværket, Forebyggelseskommissionen og flere patientforeninger Fra international side kan peges på anbefalinger fra the National Institute for Health and Clinical Excellence i England og Folkhälsoinstituttet i Sverige Anbefalingerne vedrører både udarbejdelse af politikker, forslag til organisering af forebyggelse, indsatsområder - feks KRAM - og konkrete forebyggelsesindsatser Anbefalingerne er kun undtagelsesvist prioriterede og fremtræder ofte i form af en 'smørrebrødsseddel', der kan vælges frit fra Der er således ikke taget stilling til, hvilke anbefalinger, der må anses for at være de vigtigste, eller i øvrigt i, hvilken rækkefølge anbefalingerne bør realiseres Alle anbefalinger fremtræder således som lige vigtige Kommunerne som ramme for forebyggelse og sundhedsfremme Kommunerne vil i de kommende år blive en stadig vigtigere aktør på sundhedsområdet med særlig fokus på forebyggelse og sundhedsfremme Kommunernes særlige bidrag vil være at styrke de fælles lokale bestræbelser på at skabe sunde rammer i dagligdagen for befolkningen og at styrke borgernes handlekompetence i forhold til at leve et sundt liv og leve med sygdom Specielt vil det være vigtigt at satse på at skabe sunde rammer eller strukturel forebyggelse, fordi denne når længere ud end den individrettede forebyggelse, og fordi den strukturelle forebyggelse er vigtig i forhold til at udligne den sociale ulighed i helbred blandt borgerne Kommunerne har gode forudsætninger for at løfte opgaven De har en meget bred kontaktflade til borgerne og måske især til grupper blandt borgerne med særlige sundhedsproblemer - eksempelvis borgere på forskellige former for overførselsindkomster Kommunerne har organisation og ledelse, og de har i forvejen omfattende erfaringer med en række sundhedsopgaver De kommunale

4 ansvarsområder spænder fra trafik og miljø til ældrepleje og børnepasning, hvorfor mulighederne for at påvirke borgernes sundhed er mangfoldige Kommunerne har endvidere et tæt samarbejde med lokalsamfundet, herunder de praktiserende læger, fysioterapeuter, idrætsforeninger og patientforeninger Kommunerne er derfor den rigtige ramme for det lokale forebyggende arbejde, men det er samtidig en meget stor udfordring at integrere forebyggelse og sundhedsfremme i forskellige forvaltninger i kommunen og at samarbejde med mange eksterne samarbejdspartnere Hvis kommunernes forebyggende potentiale skal udnyttes, forudsætter det en organisering af området, der kan løfte opgaven på tværs af de kommunale forvaltninger, integrere opgaverne i alle forvaltninger og sikre forankring af sundhedsindsatsen i hele kommunen Organiseringen er et centralt udviklingsområde for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og der indgår således i dette forslag til grundlæggende indsatser en række mere specifikke organisatoriske tiltag, hvorimod der ikke i forslaget tages stilling til den overordnede organisering af forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne Forebyggelse og sundhedsfremme er et udviklingsområde Kun få indsatser er systematisk evaluerede med henblik på effekt Der indhentes løbende ny videnskabelig indsigt, der skal omsættes i praksis, og endelig er udmøntningen af praktisk forebyggelse og sundhedsfremme kontekstafhængig Det betyder, at indsatser skal tilpasses lokale forudsætninger, og at man ikke uden videre kan overføre udenlandske erfaringer eller erfaringer fra andre kommuner til andre kommuner Det forudsætter kompetencer hos medarbejderne, og det forudsætter udvikling af realistiske og valide monitorerings- og evalueringssystemer, der gør det muligt at vurdere, om de ønskede effekter opnås, og dermed også at træffe kvalificerede beslutninger om det videre forløb Formålet med et forslag til grundlæggende indsatser KLs undersøgelse af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i kommunerne fra august 2008 1 viste, at der i kommunerne er igangsat et meget stort antal aktiviteter af meget forskellig art, ligesom der var store forskelle i, hvor mange aktiviteter den enkelte kommune havde igangsat Det tyder på, at der prioriteres forskelligt i kommunerne Denne forskellighed er ikke overraskende, fordi den afspejler en mangfoldighed i interesser og lokale forhold, som altid vil være en naturlig del af den kommunale verden Formålet med et forslag til grundlæggende indsatser er at pege på, hvilke konkrete indsatser der efter KLs vurdering må betragtes som grundlæggende for den borgerrettede forebyggelse i kommunerne Et forslag til grundlæggende indsatser indeholder således ikke alle indsatser, som kommunerne - ud fra lokale forhold og hensyn - kan iværksætte med hensyn til forebyggelse og sundhedsfremme Forslaget skal derfor ikke opfattes som en endelig facitliste 1 Kommunernes Landsforening Godt i gang - en kvantitativ analyse af kommuners forebyggelsesindsatser i 2008

5 Omvendt er det hensigten med forslaget, at det skal opfattes som en helhed, og at bredden i indsatsområder er vigtig for at give indsatsen gennemslagskraft i kommunen 11 Hvorledes er der prioriteret i forslaget? Forslaget bygger på prioriteringer på to niveauer: Prioritering af indsatsområder Prioritering af indsatser inden for hvert område Forslaget er således et bud på, hvilke indsatsområder kommunerne bør dække i det borgerrettede forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og hvilke indsatser der inden for hvert område kan gennemføres Forslaget skal opfattes som en helhed, der samlet udgør kommunens grundlæggende indsatser med hensyn til forebyggelse og sundhedsfremme Forslaget omfatter ikke den patientrettede forebyggelse 111 Prioritering af indsatsområder Forslaget indeholder følgende indsatsområder: kost, rygning, alkohol, motion (KRAM), seksuel sundhed, mental sundhed og ulykker Disse indsatsområder er udvalgt, fordi sundhedsprofilerne fra kommunerne, Folkesundhedsrapporten fra 2007 og Forebyggelseskommissionens rapporter alle peger på, at netop disse faktorer spiller en stor rolle for borgernes sundhed, at der blandt borgerne er interesse for at gøre noget ved dem, og at kommunerne gennem en lokal indsats kan gøre en forskel Kost, rygning og motion er gennemgående højt prioriterede i kommunerne, alkohol er noget lavere prioriteret, og for seksuel sundhed, mental sundhed og ulykker synes prioriteringen er mere tilfældig Seksuel sundhed og ulykker er velkendte indsatsområder inden for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, hvorimod mental sundhed må betegnes som et udviklingsområde, der vil komme til at fylde mere og mere fremover, hvilket er begrundelsen for at medtage området i denne sammenhæng 112 Prioritering af indsatser inden for hvert indsatsområde I forslaget prioriteres følgende indsatser: Indsatser, som kommunerne har naturlige forudsætninger for at gennemføre, og som ikke kan udføres mere omkostningseffektivt på statsligt, regionalt plan eller i privat regi (LEON-princippet)

6 Indsatser, som i et vist omfang er afprøvet i praksis, og hvis effekt er dokumenteret - med forbehold for, at forebyggelse er et udviklingsområde Indsatser, der kan sættes i realistisk drift - hvis de fornødne ressourcer er til stede - inden for de normale administrative rammer i kommunerne, og som ikke forudsætter større organisatoriske ændringer, ændringer i etablerede arbejdsgange eller kompetencer hos medarbejdere, som ikke kan opnås inden for rammer af normal kompetenceudvikling, videreuddannelse i kommunalt regi Indsatser, der systematisk når alle borgere i veldefinerede målgrupper, som kommunen har naturlig kontakt til gennem skoler, sundhedspleje, jobcenter mv Indsatser, der kan indgå som en integreret del af de forskellige forvaltningers kerneydelser og dermed bidrage til at skabe mere sundhed gennem bedre udnyttelse af de givne ressourcer (feks idrætsundervisning) Indsatser, der (løbende) kan monitoreres og dermed vurderes med henblik på, om de ønskede mål nås For hver indsats er skitseret, hvad kommunen kan gøre, dvs en kortfattet beskrivelse af indsatsen Endvidere er der anført referencer ved en lang række af indsatser, hvor man kan læse nærmere om indsatsens indhold 113 Social ulighed indgår i prioriteringen I prioriteringen af indsatsområder og indsatser er der lagt vægt på indsatser, der kan imødegå den sociale ulighed i helbred blandt borgerne Dette indebærer, at der i forslaget indsatser satses på: De syv indsatsområder har alle væsentlig betydning for den sociale ulighed i sundhed Strukturelle tiltag, der er rettet mod hele miljøer eller grupper af borgere frem for individrettede tilbud, der ofte er meget ressourcekrævende og kun når et begrænset antal borgere Effekten af de strukturelle tiltag vurderes som større og øger mulighederne for, at det ikke kun er ressourcestærke borgere, der nås Indsatser, der kan direkte målrettes ressourcesvage borgere 12 Typer af indsatser Forslaget indeholder forskellige typer af indsatser: 1 Politikker vedrørende de forskellige indsatsområder Politikkerne kan dække hele kommunen, forvaltninger, institutioner og arbejdspladser Politikkerne kan også være rettet mod grupper af borgere, feks børn og unge, ældre, socialt udsatte borgere

7 2 Oplysning/undervisning/informationsaktiviteter Disse indsatser kan være rettet mod alle borgere, grupper af borgere eller enkeltpersoner Indsatserne kan være af meget forskellig karakter - fra et foredrag, mindre kampagner til undervisning i skolerne 3 Individuel rådgivning/vejledning af borgere Her vil typisk være tale om forskellige former for sundhedsfremmerådgivning i forbindelse med KRAM og seksuel sundhed Rådgivningen gives ofte af sundhedsplejersker, men andre faggrupper kan også komme på tale 4 Konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser Her kan nævnes indsatser, der øger borgernes fysiske aktivitet, forebyggelse af faldulykker blandt ældre i eget hjem, netværk blandt borgere med mentale helbredsproblemer mv 5 Kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere Forebyggelse og sundhedsfremme skal indgå i alle relevante sammenhænge i kommunens forhold til borgerne Det kan feks være jobcentret, skoler, ældreområdet og det sociale område Det forudsætter, at medarbejderne i de forskellige forvaltninger rustes til denne opgave i form af kompetenceudvikling, herunder at de gives indsigt i sundhedsfremme og forebyggelse, viden om handlemuligheder og kompetencer til at tale med borgerne om disse emner 6 Organisation, Kompetenceudvikling gør det ikke alene En effektiv indsats forudsætter også, at de nødvendige organisatoriske rammer er til stede Disse rammer omfatter fagpersoner på det strategiske niveau, kontaktpersoner på driftsniveau, faglige netværk i kommunen og i visse tilfælde også en mere formaliseret tværgående organisation i form af et råd/udvalg eller arbejdsgruppe, der kan sikre det nødvendige samarbejde på tværs af forvaltningerne Der tages i dette forslag ikke stilling til, hvorledes det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde generelt skal organiseres i kommunerne Der peges derimod på en række mere specifikke organisatoriske tiltag, som er forudsætninger for implementering af de forskellige indsatser Alle disse tiltag kan integreres i de forskellige måder, hvorpå kommunerne har organiseret det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde I forslaget peges på følgende organisatoriske tiltag: Fagpersoner/sundhedskonsulenter For hvert indsatsområde i forslaget foreslås, at der er en eller flere fagpersoner - ofte betegnet sundhedskonsulent - i kommunen, der har overblikket over den kommunale indsats og varetager følgende strategiske opgaver: Planlægning og udvikling af forebyggelsesinitiativer i kommunen, herunder forsøgs- og udviklingsarbejde

8 Koordination af det forebyggende arbejde inden for kommunen mellem de forskellige forvaltninger/områder med henblik på at integrere forebyggelse i skoler, dagtilbud, ældreområdet mv Koordination af samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som læger, foreninger, patientforeninger mv Kvalitetssikring og monitorering af forebyggelsestiltag Administrative opgaver og politisk betjening på forebyggelsesområdet Udarbejdelse af puljeansøgninger og medvirken i nationale udviklingsprogrammer og samarbejde med region og Sundhedsstyrelse mv For en kommune med 50000 borgere foreslås det, at der er 5 fagpersoner/ sundhedskonsulenter, der tilsammen varetager ovenstående opgaver for alle indsatsområderne Normeringen af sundhedskonsulenterne på de enkelte indsatområder må bygge på lokale forhold Der tages i forslaget ikke stilling til den organisatoriske placering af sundhedskonsulenterne, da denne vil afhænge af, hvorledes kommunen i øvrigt har organiseret sundhedsområdet I nogle kommuner vil sundhedskonsulenterne være fordelt på forvaltningerne, i andre vil de være samlet i en sundhedsafdeling eller måske i et kommunalt sundhedscenter Kontaktlærere på skolerne på sundhedsområdet Det foreslås, at der på hver skole udpeges en kontaktlærer på sundhedsområdet, der har til opgave at varetage faglærerfunktionen for sundhedsundervisningen, at koordinere særlige initiativer med hensyn til forebyggelse og sundhedsfremme - feks medvirken i nationale eller lokale kampagner eller arrangementer - og at være skolens kontaktperson til kommunens fagpersoner/sundhedskonsulenter og lokale idrætsforeninger For at sikre at kontaktlæreren kan varetage disse opgaver, anbefales det, at der afsættes et vist antal timer om året til at varetage denne funktion - eksempelvis i størrelsesordenen 10 timer pr klasse Kontaktlæreren dækker alle områder inden for sundhedsfremme og forebyggelse Nøglepersoner indenfor alkoholområdet Inden for alkoholområdet foreslås, at der uddannes nøglepersoner på alle kommunale arbejdspladser, der har til opgave at støtte kolleger med alkoholproblemer Støtten har til formål at fremme tidlig opsporing og eventuel igangsættelse af behandling og fastholdelse i arbejde Tværgående alkoholråd Forebyggelse og behandling af alkoholproblemer vejer tungt inden for en række forvaltningsområder, og der er behov for en koordinering af indsatserne Det foreslås derfor, at der nedsættes et tværgående alkoholråd i kommunen

9 13 Oversigt over forslagets vigtigste indsatser Indsatsområder Politikker Kompetenceudvikling Organisation Eksempler på øvrige indsatser Kost Mad- og måltidspolitik: skoler, fritidsordninger sportshaller, idrætsfaciliteter ældre institutioner for fys/psyk handicappede i kommunale kantiner Medarbejdere, der arbejder med ernæring i relation til børn Fagperson/sundhedskonsulent Kontaktlærer Sundhedsplejersker yder rådgivning til børnefamilier om betydning af sund kost Rygning Forbud mod: indendørs rygning i kommunalt regi udendørs rygning i daginstitutioner, skoler mv Medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud Fagperson/sundhedskonsulent Kontaktlærer Rygestoptilbud Udbrede kendskab til rygestoptilbud Alkohol Tværgående alkoholpolitik Alkoholpolitik for: skoler, institutioner mv kommunens medarbejdere Politik for bevillinger Medarbejdere med kontakt til borgere, hvor det er relevant at tage spørgsmål om alkoholforbrug op Fagperson/sundhedskonsulent Kontaktlærer Nøglepersoner til håndtering af alkoholproblemer blandt medarbejdere Samarbejde med praktiserende læger med henblik på tidlig intervention Undervisning om alkohol på skoler Tværfagligt alkoholråd i kommunen Fysisk aktivitet Bevægelsespolitik målrettet: skolebørn børn i daginst/dagpleje plejehjem, dagcentre mv handicap- samt andre døgninstitutioner Medarbejdere, der arbejder med børn med ældre på institutioner Fagperson/sundhedskonsulent Kontaktlærer Gode rammer for fysisk aktivitet i skoler, daginstitutioner mv Fremme af fysisk aktivitet på kommunale arbejdspladser Ulykker Ulykkesforebyggelse som en del af kommunens sundhedspolitik Medarbejdere, der er involveret i faldforebyggelse Fagperson/sundhedskonsulent Forebyggelse af faldulykker blandt ældre i eget hjem og på plejehjem Trænere i idrætsforeninger (førstehjælp, forebyggelse af skader) Koordinering af kommunens ulykkesforebyggelse Seksuel sundhed Seksuel sundhed skal indgå som en del af kommunens sundhedspolitik Lærere og sundhedsplejersker i forhold til undervisning i seksuel sundhed Fagperson/sundhedskonsulent Kontaktlærer Oplysning og rådgivning til unge på ungdomsudd samt uden for uddannelsessystemet Pulje til oplysningsindsatser mv om seksuel sundhed Mental sundhed Politik/strategi til fremme af mental sundhed: voksne (arbejdsmarked) børn og unge ældre Medarbejdergrupper med kontakt til børn ældre jobsøgende udsatte grupper Fagperson/sundhedskonsulent Kontaktlærer Udviklingsaktiviteter; oplysning, temadage

10 14 Hvorledes er forslaget til grundlæggende indsatser udarbejdet? Forslaget bygger først og fremmest på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Forebyggelseskommissionen, Sund By netværket mv For hvert indsatsområde har COWI udarbejdet et forslag til konkrete indsatser, der kan indgå som grundlæggende indsatser For hvert indsatsområde er der afholdt et seminar med kommunale fagpersoner med særlig indsigt i området, forskere, repræsentanter fra KL og patientforeninger På seminaret er gennemgået COWIs forslag til indsatser inden for hvert indsatsområde Efter hvert seminar har COWI udarbejdet et revideret forslag til indsatser inden for hvert indsatsområde, som herefter har været sendt ud til kommentarer hos alle fagpersoner, hvis kommentarer herefter er indarbejdet i et forslag til grundlæggende indsatser En samlet udgave af forslaget har endvidere været til kommentar hos KLs referencegruppe vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme 15 Læsevejledning For hvert indsatsområde er der udarbejdet et kapitel, der er bygget således op: 1 En kort status over omfanget og arten af helbredsproblemer, som indsatserne skal forebygge 2 Sundhedsstyrelsens og andre relevante styrelsers anbefalinger 3 Relevant lovgivning, der regulerer indsatsområdet eller har betydning for den forebyggende indsats 4 Forslag til indsatser på området Forslaget indeholder endvidere en udførlig referenceliste, hvor man kan se, hvad de enkelte forslag til indsatser bygger på, og hvor der kan være en mere udførlig beskrivelse af indsatsen Endelig er der en oversigt over fagpersoner fra kommunerne, forskere, Sundhedsstyrelsen og patientforeninger, der har deltaget i seminarerne, og som har kommenteret forslaget til grundlæggende forebyggende indsatser

11 2 Kost Det er anslået, at 17 procent færre danskere ville dø af hjerte-karsygdom, hvis befolkningens indtag af frugt og grønt øges til 500 gram pr dag og 9 procent færre, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt i kosten til anbefalingen om højst 30 procent af energiindtaget WHO har anslået, at kosten er relateret til ca 30 procent af alle nyopståede kræfttilfælde i den industrialiserede verden Indtaget af fedt i kosten er for højt i alle aldersgrupper i befolkningen og indtaget af frugt og grønt for lavt i de fleste aldersgrupper i forhold til anbefalinger for en sund kost I alt 22 procent af voksne danskere lever op til anbefalingerne for fedt i kosten, mens 12 procent lever op til anbefalingerne for frugt og grønt Danskernes kostvaner er på flere områder blevet sundere i løbet af de sidste 15 år Det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt er steget fra ca 280 gram pr dag i 1995 til ca 380 gram pr dag i 2000-2001 for voksne Kostens gennemsnitlige fedtindhold er faldet fra 39 procent i 1995 til 34 procent i 2000-2001 for voksne Børns kostvaner er forbedret i samme retning Et øget indtag af sodavand og slik udgør et stigende problem for børns kostvaner Der er sociale forskelle i kostvaner, og især uddannelse har betydning Med stigende uddannelsesniveau ses et stigende indtag af frugt og grønt og et faldende indtag af fedt Set i internationalt perspektiv er indholdet af fedt i kosten især mættet fedt fortsat højt i Danmark Kampagner i massemedier og lokale indsatser på arbejdspladser, kantiner og skoler har påvirket danskernes kostvaner i retning af de ernæringspolitiske mål Kilde: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007

12 21 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler de otte kostråd: Spis frugt og grønt, 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at spædbørn ammes fuldt de første seks måneder, idet de fleste børn kan trives på modermælk i seks måneder Delvis amning til 12 måneder Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler at: 0-3-årige ikke drikker saft og sodavand 3-7-årige maks drikker tre dl sodavand eller saft om ugen Ældre børn og unge maks drikker ½ liter sodavand eller saft om ugen 22 Forslag til grundlæggende indsatser Indsatser Mad- og måltidspolitik i skoler og pasnings-/fritidsordninger (4;23;30;34-36), herunder: Ingen tilbud om usunde ting som sodavand, chips, slik eller lignende (1;21;23) Formål, aktiviteter og målgrupper Formålet er at fremme sunde kostvaner og at styrke dette mål gennem en fælles politik for kommunens institutioner Politikken kan tage udgangspunkt i Fødevarestyrelsens forslag til mad- og kostpolitikker Adgang til frisk drikkevand (1;21;23) Mad- og måltidspolitik i kommunale sportshaller og idrætsfaciliteter, herunder at reducere tilbud om usunde ting som sodavand, chips og slik og fremme sunde tilbud (1;21;23;30) Sportshaller og idrætsfaciliteter

13 Indsatser Mad- og måltidspolitik for ældre, herunder forebyggelse af underernæring (4;30;36) Mad- og måltidspolitik for grupper med særlige behov (fysisk og psykisk handicappede) i kommunale institutioner Kostpolitik for kommunale kantiner (1;4;21;30;36) Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for ernæring, madlavning, adfærdsændringer og måltidskultur (13;21;30;37) Fagperson/sundhedskonsulent på kostområdet Kontaktlærer Formål, aktiviteter og målgrupper Ældre på kommunale madordninger, plejehjem, ældrecentre, ældre i eget hjem Fysisk og psykisk handicappede i kommunale institutioner Målgruppen er kommunalt ansatte, der benytter kommunens kantiner Medarbejdergrupperne kan være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og medarbejdere inden for ældreområdet Fagperson/sundhedskonsulenten varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv for kommunen på kostområdet Kontaktlæreren skal yde faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om kost, relevante og ajourførte undervisningsmaterialer og løbende følge med i udviklingen af pædagogiske tilbud og metoder Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulent Rådgivning ved sundhedsplejersker af børnefamilier om betydningen af sund kost (4;30;37) Målgruppen er børnefamilier, der ikke er fysisk aktive Sundhedsplejersken skal kunne rådgive om sund mad og måltidsvaner

14 3 Rygning Rygning er en af de vigtigste risikofaktorer for folkesundheden Omkring 23 procent af alle hjerte-kar-sygdomme, 85 procent af alle lungekræfttilfælde og 85 procent af alle tilfælde af kroniske lungesygdomme er forårsaget af rygning Hvert år dør knap 14000 som følge af rygning Det skønnes, at 2000 dør af passiv rygning Blandt mænd er andelen af rygere faldet jævnt siden 1970, hvor 68 procent var rygere, til 30 procent i 2006 Blandt kvinder er andelen af rygere ligeledes faldet jævnt fra 47 procent i 1970 til 26 procent i 2006 Andelen af storrygere er steget jævnt frem til begyndelsen 1990'erne og har siden været svagt faldende I 2005 var der 16 procent storrygere blandt mænd og 10 procent blandt kvinder Der er klare sociale gradienter i rygeadfærden: Der er mere end dobbelt så mange dagligrygere og tre gange så mange storrygere blandt de kortest uddannede som blandt de længst uddannede Fire ud af fem rygere startede med at ryge i teenageårene Øget beskatning er den mest effektive metode til at reducere tobaksforbruget Gruppebaseret og individuel rådgivning vedrørende rygestop kombineret med nikotinsubstitutionsmidler eller bupropion er særdeles omkostningseffektive interventionsmetoder med henblik på rygestop Kilde: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007

15 31 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsens fraråder at påbegynde enhver form for rygning og anbefaler alle rygere at holde op med at ryge 32 Lovgivning om rygning I Danmark skal man være 18 år for at købe tobaksvarer 2, og det er ikke tilladt at reklamere for disse 3 Den 15 august 2007 trådte loven om røgfri miljøer i kraft, hvilket indebærer, at det ikke længere er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder Der er dog visse undtagelser hertil: Det kan besluttes, at der er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for en person ad gangen og der kan oprettes rygerum/ryge-kabiner, hvor rygningen kan finde sted Rygning er endvidere tilladt på små værtshuse og udskænkningssteder, hvor der ikke serveres mad, og hvor serveringsarealet er under 40 m 2 4 2 LBK 1020 af 21/10/2008, Lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og salg af alkohol til personer under 16 år 3 LBK nr 1021 21/10/2008, Lov om forbud mod tobaksreklame 4 Lov nr 512 af 06/06/2007, Lov om røgfri miljøer

16 33 Forslag til grundlæggende indsatser Indsatser Forbud mod indendørs rygning i kommunalt regi (4;7;8;11) Forbud mod rygning på udendørsarealer i daginstitutioner, på skoler, SFO'er og andre regi, hvor der er børn (11) Kompetenceudvikling af medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud (7;10) Formål, aktiviteter og målgrupper Rygeloven motiverer mange rygere til at holde op Endvidere reduceres skadevirkninger af passiv rygning Rygning skal ikke forekomme i forbindelse med børn og unge i de kommunale skoler og dagtilbud Kommunale medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud, skal have et basalt tre- timers kursus om, hvorledes man taler med borgere om rygestop (motiverende samtale), rygestoppets biologi, rygestopkursets mål, indhold og form Kurset vil være relevant for sygeplejersker, tandpleje, sundhedsplejersker, plejepersonale, medarbejdere inden for det sociale område, jobcenter, medarbejdere på døgninstitutioner, lærere på ungdomsuddannelser, medarbejdere i SFO'ere og klubpersonale mv Kompetenceudviklingen vil være en løbende aktivitet ifm udskiftning af medarbejdere Fagperson/sundhedskonsulent på rygeområdet (7) Kontaktlærer Fagperson/sundhedskonsulenten varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv på rygeområdet Kontaktlæreren skal yde faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om rygning, relevante og ajourførte undervisningsmaterialer og løbende følge med i udviklingen af pædagogiske tilbud og metoder Der udpeges en kontaktlærer for hver skole Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter

17 Indsatser Rygestoptilbud til forskellige målgrupper i kommunen (2-9) Formål, aktiviteter og målgrupper Rygestoptilbud har dokumenteret effekt på rygeophør Kommunen kan selv eller via anden aktør - feks apotek, privat rygestopinstruktør - udbyde individuelle tilbud/ holdtilbud samt oplyse borgerne om nationale internet- eller telefonbaserede rygestoptilbud Særlige vigtige målgrupper er kommunalt ansatte, rollemodeller i kommunalt regi (lærere og pædagoger) ressourcesvage borgere, borgere med ingen eller kort uddannelse og unge I en kommune med 50000 borgere vil der være behov for cirka 150 rygestopforløb Udbredelse af kendskab til kommunale og nationale rygestoptilbud blandt borgerne (2;4;10;11) Kommunens rygestoptilbud og nationale tilbud i form af telefonrådgivning, webbaseret rådgivning mv skal markedsføres blandt borgerne Kommunen kan distribuere foreliggende markedsføringsmateriale fra Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse mv Proaktiv rekruttering af rygere til rygestopkurser gennem samarbejde med læger, sygehuse, sundhedsplejersker, jobcentre, tandplejere, lærere på ungdomsuddannelserne mv om henvisning til rygestoptilbud (4;7;8;10) Alle børn/unge modtager rygeforebyggende indsatser, herunder undervisning og information om rygning (1) Det kommunale rygestoptilbud skal markedsføres i forhold til særlige målgrupper, og denne markedsføring skal ske i samarbejde med de nævnte områder Markedsføringen indebærer, at alle, der kan henvise til rygestoptilbud, er løbende orienteret om, hvorledes man henviser til aktuelle tilbud Målet med indsatsen er at forebygge rygestart hos børn og unge Det skal sikres, at alle kommunens børn og unge modtager rygeforebyggelse, herunder ensartet undervisning om rygning, og at undervisningen bygger på materialer og metoder, der i videst mulig omfang er evalueret Endvidere vil det være vigtigt med forældreinddragelse

18 4 Alkohol Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden Alkoholforbruget i Danmark medfører årligt 3000 dødsfald af skrumpelever, alkoholforgiftning, alkoholisme og betændelse i bugspytkirtlen Det svarer til ca 5 procent af alle dødsfald Alkohol er en medvirkende årsag i udviklingen af en lang række dødelige sygdomme, herunder kræft i mundhule, spiserør, bryst og tyktarm Dødsfaldene sker i en relativ tidlig alder Alkoholproblemer og afhængighed medfører desuden en lang række psykiske og sociale lidelser og tab Alkoholforbruget i Danmark har siden starten af 1970'erne konstant været omkring 11,5 12 liter ren alkohol pr voksen dansker over 14 år Der er de seneste 35 år sket ændringer i det individuelle drikkemønster Nu drikkes hyppigere end før om aftenen og i weekenden, og alkoholforbruget på arbejdspladsen er faldet Alkoholforbruget blandt unge er højt; danske unge ligger på en topplacering i Europa, hvad angår hyppig fuldskab Kilde: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 41 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande om ugen, og at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen Det anbefales derudover, at man ikke drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed for eksempel på en aften Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at genstandsgrænserne er det absolut maksimale forbrug og at mindre er bedre

19 Sundhedsstyrelsens anbefaling til både kvinder, der forsøger at blive gravide, og kvinder som er gravide, er, at de bør undgå at drikke alkohol Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol, og unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt 42 Lovgivning I Danmark må drikkevarer med en alkoholvolumen på 1,2 eller derover ikke sælges til personer under 16 år i detailhandlen Bopælskommunen kan udstede legitimationskort til de unge I restaurationer og andre serveringssteder er det ikke tilladt at servere eller lade servere stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år, og bevillingshaveren har pligt til at opsætte et opslag om, at det er forbudt at servere stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år 43 Forslag til grundlæggende indsatser Indsats Udarbejdelse af en tværgående alkoholpolitik for kommunens indsatser overfor borgerne (13;14) Formål, aktiviteter og målgrupper Formålet er at sikre en sammenhæng i kommunens forskellige indsatser på alkoholområdet, herunder bevillingspolitik, og skabe rammer for koordinering og fælles udvikling Alkoholpolitikken skal endvidere danne grundlag for kommunens samarbejde med restaurationsbranchen, kommunale og private arbejdspladser, praktiserende læger og de frivillige alkoholproblembekæmpende foreninger mv Udarbejdelse af alkoholpolitik for skoler, daginstitutioner, ungdomsuddannelser og ungdomsklubber (6;8;12-16) Formålet er at udvikle en fælles kommunal politik for alkohol, som skoler, institutioner mv kan implementere enten i den vedtagne form eller i skærpet form afhængig af lokale forhold Politikken skal blandt andet omfatte samarbejdet med forældre om udskydelse af alkoholdebut til 16 år, holdning til udskænkning ved fester og andre arrangementer Udarbejdelse af alkoholpolitik for kommunens medarbejdere (4;6;17) Formålet er at udvikle en alkoholpolitik for kommunen som arbejdsplads, der regulerer forbruget af alkohol og skaber rammer for en tidlig indsats i forhold til medarbejdere med et problematisk alkoholforbrug

20 Indsats Udarbejdelse af en sundhedsfremmende politik for bevillinger, herunder lejlighedsbevillinger (4;6;8;13;14) Formål, aktiviteter og målgrupper Formålet er at regulere udbuddet af alkohol og at medvirke til et forbrug uden skadevirkninger Et vigtigt område er lejlighedsbevillinger til sportsbegivenheder, fester, og idrætsforeninger, sportshaller i kommunen Bevillinger og markedsføring i områder hvor børn og unge færdes (skoler og boligområder) kan begrænses Kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt til kommunens borgere, i at tage spørgsmål om alkoholforbrug op (4;14;15) Kommunens medarbejdere møder borgere i en række sammenhænge, hvor alkoholproblemer kan optræde Disse medarbejdere skal kompetenceudvikles med henblik på at kunne identificere mulige alkoholproblemer og i at kunne tale med borgerne herom Endvidere skal medarbejderne kunne henvise til relevant behandling og støtte i det videre forløb Disse medarbejdere kan typisk være ansat på skoler og daginstitutioner, ældrepleje, sundhedspleje, jobcentre eller i det sociale område Et særligt område er kompetenceudvikling af personalet i vuggestuer, børnehaver og skoler til at opspore omsorgssvigt over for børn med forældre, der har alkoholproblemer og dermed forebygge omsorgssvigt af børn Også ældre vil være en vigtig målgruppe Omfanget af undervisningen vil være en dag plus en halv dags genopfriskningskursus Fagperson/sundhedskonsulent på alkoholområdet Fagperson/sundhedskonsulenten varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv for kommunen på alkoholområdet

21 Indsats Kontaktlærer Formål, aktiviteter og målgrupper Kontaktlæreren skal yde faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om alkohol, relevante og ajourførte undervisningsmaterialer og løbende følge med i udviklingen af pædagogiske tilbud og metoder Der udpeges en kontaktlærer pr skole Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulent Uddannelse af nøglepersoner på skoler, i institutioner, på arbejdspladser i håndtering af alkoholproblemer blandt medarbejdere (4;13;15;17) Nedsættelse af et tværfagligt alkoholråd i kommunen med repræsentation af relevante forvaltninger/afdelinger i kommunen, herunder det sociale område, børn og unge, beskæftigelse mv (13;14) Samarbejde med praktiserende læger i arbejdet for tidlig intervention (4;6;14) Undervisning om alkohol på alle kommunens skoler (4;6;12;15) Rådgivning ved sundhedsplejersker af forældrene samt inddragelse af alkohol i samtaler med børnene i udskolingen (4;13) Udarbejdelse af retningslinjer for læreres, pædagogers og socialrådgiveres interventioner i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol (6) Formålet er at sikre, at der på de kommunale arbejdspladser er nøglepersoner, der kan træde til, når en medarbejder har alkoholproblemer, og som kan motivere/henvise vedkommende til relevant behandling og medvirke til at sikre arbejdsfastholdelse Der er et særlig behov for koordinering af kommunens indsatser på alkoholområdet, og denne koordinering forudsætter ledelsesmæssig opbakning og et alkoholråd, der strukturerer koordineringen i praksis Rådets sammensætning vil afhænge af lokale forhold, men kan omfatte det sociale område, børn og unge, beskæftigelsesområdet, kulturområdet mv Samarbejdet skal understøtte tidlig opsporing af alkoholproblemer og sikre inddragelse af egen læge og samarbejde omkring kommunale behandlingstilbud Det skal sikres, at alle kommunens børn og unge modtager undervisning om alkohol, og at undervisningen bygger på materialer og metoder, der er evalueret - feks Sundhedsstyrelsens undervisningsmateriale om rusmidler "Tackling" Rådgivningen skal indgå som en del af sundhedsplejerskernes øvrige rådgivning og tager sigte på at forebygge skadeligt alkoholforbrug i forbindelse med graviditet Retningslinjerne skal give et systematisk tilbud til borgerne og dermed være en støtte for både borgere og medarbejdere

22 5 Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, muskel- og skeletsygdomme, brystkræft, kræft i tyktarm og psykiske sygdomme samt overvægt En 25-årig, der vedbliver med at være fysisk aktiv, forventes at leve fem til seks år længere end en 25-årig, der forbliver fysisk inaktiv Fysisk inaktive forventes at få 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive 27 procent af voksne danskere angiver at være moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, og 13 procent angiver at være fysisk inaktive Mænd og kvinder er i lige stort omfang fysisk inaktive Med stigende alder bliver der flere og flere fysisk inaktive Jo lavere uddannelsesniveau desto flere fysisk inaktive Andelen af moderat til hårdt fysisk aktive er steget siden 1994 Kilde: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 51 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Alle børn og unge bør være fysisk aktive med mindst moderat intensitet i 60 minutter om dagen Endvidere bør aktiviteterne mindst to gange om ugen fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed Dette kan sikres i træningsprogrammer eller øvrige aktiviteter med høj intensitet af 20-30 minutters varighed Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne dagligt er fysisk aktive i 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage Ældre bør være fysisk aktive mindst 30 min med moderat intensitet, dvs en intensitet, som medfører en stigning i puls og øget vejrtrækning, helst alle ugens dage Ældre opnår yderligere fordele ved mindst to gange ugentlig at udføre aktiviteter, som vedligeholder eller øger a) muskelstyrke og b) kondition (18)

23 52 Forslag til grundlæggende indsatser Indsatser Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet til og fra skole, i skolen og efter skoletiden, daginstitutioner, plejehjem, lokalcentre, dagcentre, handicapinstitutioner og andre døgninstitutioner (4;8;19-21) Kompetenceudvikling af pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, skolelærere, SFO- og klubpersonale samt andre, der arbejder med børn, medarbejdere, der har kontakt til ældre, og medarbejdere, der arbejder på institutioner for handicappede og andre (4;6;20;23;25;26) Fagperson/sundhedskonsulent på fysisk aktivitetsområdet Kontaktlærer Formål, aktiviteter og målgrupper Formålet er at sikre, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet i miljøer, som kommunen har driftsansvar for Formålet er at sikre, at de nødvendige kompetencer vedrørende fysisk aktivitet er til stede hos medarbejderne Fagperson/sundhedskonsulenten varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv for kommunen i forbindelse med fysisk aktivitet Kontaktlæreren skal yde faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om fysisk aktivitet, relevante og ajourførte undervisningsmaterialer og løbende følge med i udviklingen af pædagogiske tilbud og metoder Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter Gode rammer for fysisk aktivitet i skoler, institutioner og dagtilbud (4;8;19-25) Rådgivning af børnefamilier om betydningen af fysisk aktivitet som led i sundhedsplejen Etablering og vedligeholdelse af bevægelsesvenlige skolegårde i forbindelse med renovation af skolerne Udvikling af differentierede tilbud til piger/drenge og små/store børn Der kan også arbejdes med forlængede frikvarterer, udefrikvarterer, aktiverende gårdvagter mv Målgruppen er børnefamilier, der ikke er fysisk aktive Sundhedsplejersken skal kunne rådgive og pege på relevante tilbud om fysisk aktivitet

24 Indsatser Fremme af fysisk aktivitet på kommunale arbejdspladser: "Vi cykler på arbejdet"- kampagne (6;26) Gode omklædningsfaciliteter og cykelparkering (4;21;24;31) Gode muligheder for at ansatte cykler i offentligt regi: feks parkbetjente, plejepersonale, parkeringsvagter (21;24) Pulje til at sikre bredt udbud af motionstilbud til borgere med forskellig alder og forskellige forudsætninger, herunder (4;6;24;31;33): Ældre borgere, der er friske /skrøbelige/har begrænset fysisk formåen og svage sociale relationer Formål, aktiviteter og målgrupper Der skal tænkes i bevægelsesvenlige arbejdspladser, og fysisk aktivitet skal indtænkes i eksisterende politikker på arbejdspladserne og i arbjdspladsvurderingerne (APV) Formålet er at styrke medarbejdernes muligheder for at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om dag fysisk aktivitet Tilbuddene kan være kommunale eller gennemføres i privat regi af foreninger, klubber, fitnesscentre Puljen kan gå til instruktørløn, lokaleleje, materialer og redskaber, annoncering mv Tilbud til fysisk og psykisk handicappede Let adgang til sikker og tryg fysisk aktivitet og aktiv transport i det offentlige rum, herunder: bænke og toiletter i bymiljøet og rekreative steder, oplyste motionsog cykelstisystemer, rekreative miljøer, cykelparkering, vandposter, boldbaner, udendørs pavilloner til træning, parker (4;6;8;22-23) Oversigt over muligheder for fysisk aktivitet - organiseret og uorganiseret: stisystemer, gåture, ture med seværdigheder, legepladser, boldbaner, foreninger, klubber, fitnesscentre, svømmehaller (24;31) Den fysiske indretning af det offentlige rum har stor betydning for den fysiske aktivitet Sikre cykelstier og fortove - blandt andet omkring skoler, institutioner, rekreative og bevægelsesvenlige miljøer samt idrætslegepladser Oversigten, der ajourføres løbende, kan ligge på kommunens hjemmeside og benyttes af borgerne eller af fagpersoner, der rådgiver borgere om fysisk aktivitet - feks læger og sundhedsplejersker

25 6 Ulykker Ulykker er den væsentligste årsag til dødsfald i aldersgruppen 1-34 år Dødsfald pga ulykker og vold betyder, at der årligt mistes ca 49000 leveår Ulykker medfører årligt ca 568000 skadestuekontakter, ca 40000 sygehusindlæggelser og knap 2000 dødsfald I 2005 udgjorde hjemme- og fritidsulykker 79 procent af alle ulykker med skadestuekontakt Der er betydelige køns- og aldersforskelle i risikoen for ulykker Yngre mænds ulykkesrisiko er næsten dobbelt så høj som yngre kvinders Både antallet af dødsulykker i trafikken og antallet af dødsulykker blandt børn er faldet betydeligt de seneste årtier Kilde: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 61 Lovgivning Ulykkesområdet er primært reguleret gennem en række love, hvoraf kan nævnes arbejdsmiljølovgivning, forbrugerlovgivning, færdselslovgivning, bestemmelser omkring offentlige indretninger og lov om patientsikkerhed I henhold til sundhedsloven fra 2007 har kommunerne ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme Kommunerne har ansvar for at skabe rammer for en sund levevis og etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne, herunder forebyggelse af ulykker 62 Registrering på skadestuer af ulykkestilfælde Sygehusene er en væsentlig kilde til data om skader, da langt de fleste alvorligere skader behandles her Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for Landspatientregistret, der indeholder oplysninger om alle indlæggelser og skadestuekontakter til somatiske sygehuse i Danmark Med disse data er det muligt for kommunerne at følge udviklingen i behandlingskrævende ulykkestilfælde i kommunen

26 Kommuner, hvis borgere indbringes på disse skadestuer, vil kunne få opgørelser, der viser antallet af ulykker, ulykkesårsager, fordeling på køn, alder mv osv Eksempelvis vil kommunen kunne få oplyst antallet af faldulykker blandt ældre, sports- og idrætsulykker og ulykker blandt småbørn Det vil også være muligt at få oplysninger, der viser udviklingen i antallet af ulykker og eventuelle ændringer i årsagsmønstret til ulykkerne Det ulykkesforebyggende arbejde i kommunerne kunne styrkes yderligere, hvis der gennemførtes en udvidet registrering af ulykkestilfælde på skadestuerne, som det igennem en årrække har været gennemført på udvalgte skadestuer (Ulykkesregistret ved Statens Institut for Folkesundhed og Ulykkesanalysegruppen i Odense) Disse detaljerede data kan anvendes til prioritering, planlægning og evaluering af lokale ulykkesforebyggende tiltag Et tværministerielt pilotprojekt på tre skadestuer (Århus, Odense, Glostrup) skal afprøve, hvorvidt en udvidet registrering blandt andet med stedfæstelse af trafikulykker er mulig Den udvidede registrering kommer til at ske som en del af rutineregistreringen på skadestuerne Projektet løber fra 11 2010 til 3112 2011

27 63 Forslag til grundlæggende indsatser Indsatser Ulykkesforebyggelse som en del af kommunens sundhedspolitik Kompetenceudvikling af medarbejdere, der er involveret i faldforebyggelse (39;48) Formål, aktiviteter og målgrupper Forebyggelse af ulykker bør være en del af kommunens samlede forebyggende og sundhedsfremmende indsats Der bør blandt andet være fokus på ulykker i daginstitutioner, herunder legepladsulykker, trafikulykker blandt børn (hjelm), unge (knallert) og spritkørsel, idrætsulykker og faldulykker blandt ældre Forskellige medarbejdergrupper har kontakt til ældre og kan alle på forskellig vis bidrage til faldforebyggelse De vigtigste omfatter social- og sundhedsmedhjælpere, hjemme- sygeplejersker, medarbejdere, der foretager forebyggende hjemmebesøg samt terapeuter Faldulykker er karakteriseret ved et samspil af mange faktorer, herunder fysisk inaktivitetet, sygdom, uensigtmæssigt medicinforbrug, alkohol og overvægt Systematisk vurdering og relevant rådgivning vedrørende sådanne faktorer indarbejdes i ældreplejen med henblik på at forebygge fald blandt ældre Indholdet vil være forskelligt for faggrupperne For social- og sundhedsmedhjælpere kan undervisningen foregå i AMU-regi For medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser kan undervisningen typisk være op til fem dage Sport uden skader - uddannelse af trænere i idrætsforeninger om førstehjælp, forebyggelse af idrætsskader og overbelastning (38) Fagperson/sundhedskonsulent på kostområdet Information og uddannelse af trænere Monitorering af idrætsulykker gennem skadestueregistreringer Denne aktivitet kan varetages af kommunens fysioterapeuter i genoptræningen Fagperson/sundhedskonsulenten varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv for kommunen på ulykkesområdet

28 Indsatser Forebyggelse af faldulykker og hoftebrud blandt ældre i eget hjem, som modtager hjemmepleje eller bor på plejehjem (39-47) Formål, aktiviteter og målgrupper Formålet er at forebygge faldulykker, herunder gentagelse af faldulykker og hoftebrud blandt ældre på plejehjem og i eget hjem Forebyggelsen indebærer dels gennemførelse af en multifaktoriel forebyggende indsats rettet mod veldokumenterede risikofaktorer for fald hos ældre, dels en flerstrenget indsats i forhold til organisering, kompetenceudvikling, elektronisk understøttelse og sammenhængende indsatser Københavns Kommune og Sund By netværket har udarbejdet detaljerede anbefalinger til, hvorledes forebyggelsen kan gribes an i praksis Fagperson/sundhedskonsulenten på ulykkesområdet koordinerer indsatsen Rådgivning af børnefamilier om ulykkesforebyggelse ved sundhedsplejersker (38) Sundhedsplejerskerne rådgiver om forebyggelse af børneulykker i hjem og fritid

29 7 Seksuel sundhed 80 procent af alle unge vurderer, at risikoen for at få en sexsygdom ved ubeskyttet sex er lille Mere end 29000 danskere fik konstateret klamydia i 2008 Hvert år bliver cirka 500 danske kvinder infertile pga sexsygdomme primært klamydia Op mod 30 procent af befolkningen er smittet med herpes primært den form, der sætter sig på kønsorganerne Herpes kan ikke kureres og giver hos nogle kroniske gener 30 procent af unge af de seksuelt aktive under 30 år har været smittet med et eller flere HPV-virus, og nogle typer af virus kan medføre udvikling af bla kønsvorter og livmoderhalskræft I de senere år har der været en vedvarende stigning i abortkvotienten for 15-19-årige Abortkvotienten er markant forhøjet blandt indvandrere/ flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, Pakistan, Tyrkiet, Vietnam, Irak og Somalia Seksuelt overførte infektioner medfører årligt 300 dødsfald, 500 tilfælde af uønsket barnløshed og 10000 hospitalsindlæggelser og cirka 50000 ambulante besøg Antallet af fertilitetspatienter er stigende, og 8 procent af alle børn er skabt efter assisteret befrugtning 5 De vigtigste årsager til nedsat frugtbarhed er stigende alder ved første graviditet, rygning, overvægt, seksuelt overførbare infektioner og reproduktionsskadende stoffer i miljøet Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2009 5 Oplyst af lektor, dr med Lone Schmidt, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet