GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 12. ÅRGANG NR. 2 APR.-MAJ-JUNI Grøndalslund Kirke

Relaterede dokumenter
GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 14. ÅRGANG NR. 1 JAN. - FEB. - MAR Grøndalslund Kirke. ønsker alle et godt og velsignet nytår

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Tro og ritualer i Folkekirken

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 14. ÅRGANG NR. 2 APR. - MAJ. - JUN Grøndalslund Kirke

En sommerfuglekristen

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Torslunde Sogn & Kirke

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 13. ÅRGANG NR. 2 APR. - MAJ - JUNI Grøndalslund Kirke

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

kirkebladet for hvidovre sogn

3. søndag efter påske

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 21.APRIL 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl.16,5-11; 1.Kor.15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Vanløse Frikirke. LÆS OM: TEMA: FASTE Tomme skåle Fastelavn Lederdag Kvindernes bededag Årsmøde Bøn for Burma Påske Der er brug for DIG

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkenyt juli og august 2014

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Forord. Thomas Kristensen

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

juli august september

2. påskedag. Salmevalg

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Palmesøndag 20. marts 2016

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Marts i Tagensbo Kirke

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 11. ÅRGANG NR. 1 APRIL-MAJ-JUNI Grøndalslund Kirke

VADUM KIRKECENTER 2.KVARTAL 2017 FORÅR

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Malling Kirke og Sognegård

Påskedag 27. marts 2016

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Pinsedag 4. juni 2017

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Vanløse Frikirke. Kirkeblad marts-april 2015

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Marts april maj Vor Frue dag/mariæ Bebudelse

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Asserballe sogns kirkeblad

Konfirmand i Nexø Kirke

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

Grøndalslund Kirke GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 4. ÅRGANG NR. 2 JUNI-JULI-AUG. 2006

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

Støt op om vores arbejde meld dig ind i Foreningen Nyhedsbrevet 4534

4. søndag efter påske

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425.

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Program for foråret 2016

2. søndag efter påske

BAUNEPOSTEN. April & maj

PRÆDIKEN 2. PÅSKEDAG 2. APRIL 2018 AASTRUP KIRKE KL Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Transkript:

GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 12. ÅRGANG NR. 2 APR.-MAJ-JUNI 2014 Grøndalslund Kirke 1

Nyt fra menighedsrådet 2 Menighedsmøde En gang om året skal menighedsrådet afholde et orienterende møde for menigheden. Menighedsmødet kommer i år til at ligge umiddelbart efter højmessen søndag den 6. april og varer ca. en time. På menighedsmødet kan du få lejlighed til at stille menighedsråd og ansatte alle de spørgsmål, som du ikke får lejlighed til at stille til daglig. Har du spørgsmål, som du gerne vil, at vi forbereder os på, så send dem til kordegnen senest torsdag den 3. april på olst@km.dk. Der vil blive serveret en let frokost mellem menighedsmødet og Menighedsplejens årsmøde. Årsmøde i menighedsplejen Der indkaldes hermed til årsmøde i menighedsplejen søndag den 6. april kl. 13.00. Dagsorden ifølge vedtægterne. Indkomne forslag skal være kordegnen i hænde senest 3. april. Der vil være valg til bestyrelsen og aflæggelse af beretning ved formanden og kassereren. Indsamling til fordel for mennesker fra Burma/ Myanmar Nogle steder i verden bliver man både undertrykt og forfulgt, hvis man er kristen. Det blev de kristne også i den tid, hvor militærjuntaen styrede i Burma. Til sidst måtte de kristne flygte ud af Burma, og mange af dem havnede i en af de 8 flygtningelejre, der findes i det nordlige Thailand. Nu er tingene ved at blive lidt anderledes i Burma. Aung San Suu Kyi sidder ikke længere i husarrest, og hun arbejder for, at alle burmesere skal kunne bo i deres eget land. Uanset hvilken etnisk gruppe eller religion de hører til. Men hun er oppe imod meget stærke kræfter, der forsat mener, at man skal være på en særlig måde, hvis man vil bo i Burma. De kristne sidder altså fortsat i flygtningelejrene i Thailand, og ingen ved, hvornår de kan vende hjem. Mange af dem har oplevet forfærdelige ting, inden de slap ud. Og de har mistet stor set alt under flugten. I disse flygtningelejre sidder også nogle unge, der har boet i lejren hele deres opvækst. Og mens vi i Danmark har fokus på, hvordan vi får uddannet vore unge, så sidder de unge i lejrene nærmest bare og venter. Frem til 1. september samler vi ind til det arbejde, som foregår i en af disse flygtningelejre. Når vi sender penge til dette arbejde, så støtter vi flere forskellige ting: - arbejdet med at hjælpe flygtningene med at overleve ved at skaffe dem mad og tøj, - arbejdet med at undervise børn og unge - arbejdet med at genopbygge deres kirker. Vi samler ind til disse flygtninge hver søndag. Men der vil også blive samlet ind til Burma på andre dage og ved mange forskellige arrangementer i kirken. bwb

Kirke for børn Kirke for børn Børn er altid velkomne i kirken, både fordi Jesus har sagt det, og fordi vi i Grøndalslund Kirke synes, at børn er søde, sjove og dejlige. Børn og højmessen Børn er mere end velkomne til gudstjenesterne kl. 10 om søndagen, det er en god tradition at lære sine børn at gå i kirke. Men det som voksne synes er godt, synes børn ikke nødvendigvis altid er det, derfor kan man altid låne lidt bøger eller legesager i kirken, så tiden kan gå lidt hurtigere. Man må også gerne gå lidt ud af kirken, hvor vi har et værelse fyldt med legesager, og der er en højtaler, så man stadig kan høre, hvad der sker i kirken. Og hvem ved, måske møder man en af kirketjenerne, og rygtet siger, at man godt kan lokke en juice ud af dem. Spaghettigudstjenester Vi laver også nogle gudstjenester mest for børn (og deres forældre). Vi kalder dem spaghettigudstjenester, og de ligger altid den første onsdag i måneden kl. 17.30. Her holder vi en kort gudstjeneste i kirken, bagefter går vi sammen ind i sognegården og spiser måske ikke lige spaghetti, men så noget andet lækkert. Temaet for forårets spaghettigudstjenester er det samme som i efteråret nemlig de gode gamle. Det er alle de bibelhistorier, som forældre har fortalt deres børn i flere generationer. Det er gratis at deltage, og man skal ikke melde sig til. Datoerne for foråret er: 2. april 7. maj 4. juni (sommerfest hvor vi griller) 3. september (vi begynder igen efter sommerferien) 5 års dåbsjubilæum Blev du døbt i foråret 2009? Så er du 5, måske 6 år nu, og vi vil derfor høre, om du kunne have lyst til at komme hen og se din kirke og dine præster. Derfor inviteres du til dåbsjubilæum onsdag d. 4. juni kl. 17.30. Det ligger sammen med en spaghettigudstjeneste, så du kan komme til at hilse på nogle af de andre børn, som også har Grøndalslund Kirke som deres kirke. Du vil modtage en rigtig invitation med posten i løbet af maj måned, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Minikonfirmander Igen i år har vi den store fornøjelse at have minikonfirmander i kirken. I år kan vi tilmed glæde os over, at det er et stort hold, som er bredt sammensat: Vi har både drenge og piger, og de kommer fra alle tre 3. klasser på Nyager Skole. Det bedste ved dem er selvfølgelig, at det er glade og positive børn, som kommer hen i kirken hver tirsdag eftermiddag hele foråret. Her læser vi i Bibelen, synger salmer, tegner, går på kirkegården, og hvad vi nu ellers kan finde på. Vi byder minikonfirmanderne velkommen i kirken og glæder os til at lære dem nærmere at kende. Louise Lysholm, minikonfirmandunderviser 3

4 I en travl hverdag, fyldt med alle mulige og umulige gøremål, kan det nogle gange være en befrielse at komme til et sted, hvor der er rum til eftertænksomhed, stilhed, sang og samvær. Derfor har vi andagter i Grøndalslund Kirke. Vi læser fra Apostlenes Gerninger, sådan som den lyder i Den Nye Aftale, Det nye Testamente på nudansk, udgivet af Bibelselskabet i 2007. Det er en spændende rejse ind i apostlenes verden og grundlæggelsen af de første menigheder. Undervejs synger vi nogle salmer, og en af præsterne kommer med nogle refleksioner over teksten. Der er noget stemningsfuld musik ved organist og sanger. Bagefter er der et mere uformelt samvær over en kop kaffe i sognegården, og forhåbentligt går man derfra med fornyet energi i både sjæl og legeme. Som noget nyt prøver vi i fællesskab efter andagten at Onsdagsandagter Lægmandslæsninger Bibelstudiekreds vælge søndagens salmer. Præsten leder og forklarer om salmevalgets svære kunst. Dato: Onsdag d. 21. maj Frokostandagter Hen over sommeren holder vi traditionen tro andagterne lidt oftere, nærmere bestemt hver 14. dag. Andagterne ligger kl. 11, og bagefter spiser vi frokost sammen i sognegården. Datoerne for frokostandagterne Onsdag d. 2. juli Onsdag d. 16. juli Onsdag d. 30. juli Onsdag d. 13. august Vi forsøger stadig med at have en fra menigheden til at læse indgangslæsningerne. Det er ikke et trick til at få mindst én i kirke om søndagen, nej det handler om, at gudstjenesten ikke er præstens, men menighedens. At være kirke og holde gudstjeneste er noget, vi er sammen om, og det kan vi blandt andet vise ved, at menigheden har en mere aktiv rolle i gudstjenesten. Indtil videre er der lægmandslæsninger den sidste søndag i hver måned, og hvis du kunne tænke dig at være med til at læse, så kan du melde dig hos Martin på mhje@km.dk. Mhj Vi fortsætter med at læse Markusevangeliet. En god måde at læse Bibelen på er nemlig at læse den sammen med andre. Det er sandsynligvis det ældste af de fire evangelier, og det er i hvert fald det korteste. 16 kapitler i alt, hvilket gør det forholdsvis overskueligt. Vi vil lægge stor vægt på samtalen i studiekredsen. Præsterne vil være dem, der forsøger at skabe rammerne omkring samtalen, og de vil have lidt viden med i baglommen og lidt opslagsbøger med i tasken. Men fokus vil komme til at ligge på de spørgsmål, der dukker op hos deltagerne undervejs. Alle er meget velkomne, og alle spørgsmål er velkomne. Det eneste, man selv behøver at medbringe, er nysgerrighed. Bibler kan lånes i kirken. Vi mødes på følgende onsdage: Onsdag d. 9. april kl. 14. Fokus på Kapitel 7 Onsdag d. 14. april kl. 14. Fokus på Kapitel 8

Studiekreds om folkekirkens bekendelsesskrifter Hver søndag året rundt i alle landets kirker lyder ordene: Lad os bekende vor kristne tro. Det er en vigtig del af gudstjenesten at bekende troen, den tro, som vi alle er fælles om, og som vi fortsat døber på. Men hvad er en trosbekendelse, og hvorfor har vi mere end én, og hvordan definerer bekendelserne den måde, vi er kirke på i dag? I løbet af studiekredsen vil vi se på de grundlæggende læresætninger, som folkekirken bygger på, både dem fra oldkirken og dem fra reformationen. Vi vil se på forskelle og ligheder, vi vil se på trosbekendelser og kirkefundatser, og så vil vi se på alle de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Det hele foregår på et niveau, hvor alle kan være med, og man behøver ikke deltage hver gang. Alle er meget velkomne, og alle spørgsmål er velkomne. Materiale til studiekredsen kan hentes på kirkekontoret. Vi mødes på følgende onsdage: Onsdag d. 23. april kl. 14. Læren om kirken og det kirkelige embede (Confessio Augustana (CA) artt. 5, 7-8, 14-15, 23, 28) Onsdag d. 28. maj kl. 14. Læren om sakramenterne: Dåben (CA artt. 9, 13-14) Onsdag d. 25. juni kl. 14. Læren om sakramenterne: Nadveren + læren om boden og skriftemålet (CA artt. 10-14, 22, 24-25) Koncert og Grøndalslundkoret Endnu engang vil Grøndalslund Kirkes egen hustrio, bestående af kirkesangere og organist, spille eftermiddagskoncert. Vi sætter en ære i at samle et blandet program, med musik fra mange stilarter og lande. Temaet er seriøs musik i en afslappet form. Vi kommer omkring Kai Normann Andersen, Opera, musik fra Japan og Sydamerika m.m. Trioen består af: Marie Dreisig Karlsmose: Sopran Rune Skov Thomassen: Klaver Jesper Lorck: Marimba Søndag d. 11. maj kl. 16. Der vil blive serveret kaffe samt lidt sødt til ganen. Hele arrangementet er gratis, men som noget nyt vil vi samle ind til vores indsamlingsprojekt, der går til at hjælpe burmesiske flygtninge i Thailand, og som du kan læse om andetsteds i bladet. Grøndalslundkoret Holder du af at synge, så er Grøndalslundkoret måske noget for dig? Det er et amatørkor med tilknytning til Grøndalslund Kirke. Flere gange om året giver koret koncert og medvirker også ved nogle af gudstjenesterne. Repertoiret er varieret, og man må gerne komme med forslag. Koret øver hver tirsdag aften fra kl. 18.45-21.45 i sognegården. 5

6 Sommerkoncert med Grøndalslundkoret Traditionen tro inviterer Grøndalslundkoret til sommerkoncert i kirken lørdag den 31. maj kl. 15. Koret arbejder for tiden intenst på at kunne præsentere så mange ny numre som muligt til koncerten. Der er meget som Grøndalslundkoret kan, og noget af det vigtigste er fornyelse af repertoiret. Vi kan simpelthen ikke lide at synge det samme, som vi sang sidste år. Derfor binder koret an med et arrangement af et gammelt Sinatra-hit, Something Stupid, svensk skærgårdsstemning med den kendte Svinnsta skär og et af Bette Midlers største numre The Rose. Desuden kan man forvente tysk romantisk stemning i sangen om Zwei Sternen, og vi satser også på at kunne præsentere en forbedret og udvidet udgave af Sommer i Tyrol. Vi forventer også at kunne præsentere både egne og eksterne solister ved koncerten. Det bliver en spændende og varieret lørdag eftermiddag. Dato: Lørdag den 31. maj kl. 15. Mvh Grøndalslundkoret Vi har en god stabil skare af frivillige, som hjælper os med at dele kirkebladet ud, så vi kan spare penge på porto, men vi kan altid få brug for flere. Det er en stor hjælp, og hvert forår holder vi en middag som tak for arbejdet, både for bladuddelere og øvrige frivillige. Vil du gerne skrives på listen så kontakt kirkekontoret. GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 12. ÅRGANG NR. 2 APR.-MAJ-JUNI 2014 Bladuddelere Grøndalslund Kirke 1 Fædregruppen ved Grøndalslund Kirke er stolte af at kunne invitere til vores første mandeaften. Til denne aften har vi fået øl-ambassadør Henrik Skovborg til at komme og fortælle om munkenes øl. Henrik har i mange år været ansat på FAXE-Bryggerierne som fortæller. I dag arbejder hans som kordegn ved Hvidovre Kirke. Henrik var dog igennem en tid også vikar på vores kordegnekontor, så vi ved, at der venter os en aften med masser af viden, underholdning, grin og ikke mindst smagninger. Henrik præsenterer sit foredrag på denne måde: Da munkene blev bryggere Man skal nyde godt af naturens goder det er Guds gaver. Men man skal ikke fråse i overflod Citat nedfældet omkring år 529 af Benedikt af Nursia, grundlægger af Benediktinerordenen. Det blev kimen til munkenes verdensberømte kloster-øl, som vi kender i dag som f. eks. De belgiske Fædregruppen Trappister eller de tyske Paulaner, Augustiner og Weihenstephaner. I et underholdende foredrag fortælles om, hvordan munke og nonner har udviklet og forbedret kunsten at brygge øl. Det er gratis at deltage, men af hensyn til indkøb af øl m.m. er det nødvendigt at tilmelde sig Seneste tirsdag d. 20. maj til BWB@km.dk eller på 21 20 33 52 Foredraget finder sted: Torsdag d. 22. maj kl. 19.30 i Sognegården.

Påsken i kirken Påsken er en tid, hvor kirken gerne vil fortælle en hel masse vigtigt på meget få dage. Vi genfortæller det, som vi tror på er historiens vigtigste begivenheder ved hjælp af en række gudstjenester. Disse gudstjenester er meget forskellige, og hver for sig er de stærke og relevante og fortæller noget væsentligt om forholdet mellem os og Gud. Når de så bliver sat sammen som perler på en snor, så bliver det tydeligt på en helt anden måde, at himmel og jord ganske enkelt blev vendt op og ned dengang i påsken for 2000 år siden. bwb Palmesøndag Jesus havde fået en heltestatus efter at have heldbredt syge, hjulpet udstødte tilbage i samfundet, sat fokus på de fattige og fortalt, at verden ser noget anderledes ud, når man ser den igennem Guds briller. Alle regnede med, at han nu ville enten vælte kongen eller smide romerne ud af landet. Eller helst begge dele. Nu havde man endelig fundet den mand, der kunne opfylde alle Israels ønsker og håb. Da Jesus og hans 12 disciple ankommer til Jerusalem for at fejre påske på den måde, som jøderne fejrer påske, blev han modtaget netop som en helt. Alle ville på gaden og se ham. Og folk lagde deres kapper på vejen og svingede med palmegrene, som man havde skåret af palmerne. Gudstjenesten palmesøndag er på sin vis en helt almindelig gudstjeneste. Men den sætter fokus på at fejre, at Jesus er på vej. Vi pynter kirken op med kapper og palmegrene, og Grøndalslundkoret synger med. Det er på en gang både festligt og sørgmodigt, fordi vi godt ved, hvad der venter forude. bwb Hvornår: Palmesøndag d. 13. april kl. 10 Hvor: kirken Skærtorsdag Den gode stemning fra palmesøndag forsvandt ret hurtigt. Der var allerede en del, der frygtede Jesus, inden han nåede frem til Jerusalem. For hvis han faktisk smed romerne ud eller væltede kongen, så ville de også miste deres arbejde og deres magt. Og så viser det sig tilmed, at Jesus slet ikke gik efter hverken romerne eller kongen. Han gik efter de ting, der var forkerte. Han blev f.eks. meget upopulær på at sige, at templet ikke måtte være et sted, hvor det handlede om penge og salg. Det sted skulle være et sted, hvor det handlede om at tale med Gud. Skærtorsdag spiser han det traditionelle jødiske påskemåltid sammen med sine disciple. Men han ved godt, at det er sidste gang, han kommer til at holde fest sammen med dem. Lige som det er sidste gang for alt det andet sidste gang de skal tale sammen, synge samme, bede sammen, grine sammen. Han gør derfor deres fest til noget særligt. Han giver dem verdens allerførste nadver. For at de skal have noget, de kan mødes om og dele med hinanden, også når han er væk. Gudstjenesten skærtorsdag sætter fokus på det at spise sammen og det at dele nadver med hinanden. Gudstjenesten begynder i kirken, men ca. midt i gudstjenesten lige efter prædiken går vi i Sognegården. Med os tager vi altersølvet og de hellige kar. Vi efterlader alteret tomt og sort, klar til Langfredag. I sognegården spiser vi lammesteg sammen og fortsætter gudstjenesten med nadver. bwb Hvornår: Skærtorsdag d. 17. april kl. 17 (bemærk nyt tidspunkt) Hvor: vi begynder i kirken Tilmelding: Af hensyn til maden vil vi gerne bede om tilmelding til kirkekontoret senest søndag d. 13. april efter højmessen. Pris: Det er gratis at deltage Indsamling: Der vil være mulighed for at støtte vores indsamling til projektet i Burma 7

Påsken i kirken 8 Langfredag Jesus blev taget til fange, efter han havde spist sammen med disciplene. Hele natten sad han i forhør, både hos Herodes og Pilatus dvs. hos kongen og hos romerne. Problemet var, at han ikke havde gjort noget forkert, så det var svært for dem at finde en paragraf, han kunne dømmes efter. De valgte at dømme ham for gudsbespottelse. Guds søn blev altså dømt for at sige, at han var Guds søn. Og straffen for den slags var hård: først piskeslag, så skulle han slæbe sit eget kors ud til Golgata på en ryg, der var helt pisket i stykker. Og til sidst blev han korfæstet hængt op på et kors, hvor han skulle hænge lige til han døde. Han døde allerede samme dag og nåede at blive begravet, inden solen gik ned. Gudstjenesten Langfredag begynder i en tom kirke. Der er ingenting på alteret, og der er ikke tændt stearinlys. Vi får læst hele fortællingen om Langfredag i små stykker. Men vi ved også godt, at der kommer en Påskedag efter Langfredag. Så midt i gudstjenesten sætter vi igen lys på alteret og tænder alle stearinlysene. bwb Hvornår: Langfredag d. 18. april kl. 10 Hvor: I kirken Påskemorgen Jesus er død og begravet. Alt håb er forsvundet. Hvordan kommer man videre med livet, når alt er gået galt? Påskemorgen kom en lille gruppe kvinder ud til graven, lige så snart solen var stået op, og det igen var ok at gå udenfor. Alting var gået så stærkt om fredagen, og de ville gerne lige sikre, at han lå pænt i graven. De kan sagtens finde graven, men de finder ikke Jesus i den. De bliver bange, men de får besked på, at de slet ikke skal være bange. De skal gå tilbage til disciplene og fortælle dem, at Jesus er genopstået fra de døde, og at de skal holde sammen, da Jesus vil mødes med dem. Gudstjenesten påskemorgen begynder udenfor kirken. Kirken har været uden pynt siden skærtorsdag lige bortset fra alterlysene. Det hele skal nu ind igen som et symbol på det liv, der vender tilbage. Når alt er på plads, fejrer vi årets mest betydningsfulde gudstjeneste. En rigtig festgudstjeneste med trompetspil til salmerne. bwb Hvornår: Påskedag d. 20. april kl. 10 Hvor: Vi begynder i våbenhuset 2. Påskedag Rygtet gik hurtigt. Han er opstanden! Men der var endnu ingen, som havde set ham, så hvordan kunne man vide, at det var sandt, og ikke bare tanker opstået i forstyrrede kvindehjerner? Netop de spørgsmål fylder hos både de to disciple, som er på vandring til nabobyen Emmaus, og hos den dybt ulykkelige Maria Magdalene, som fyldt af sorg går omkring i den have, hvor Jesus var blevet begravet. Men spørgsmålene får et svar, for både de to disciple og Maria Magdalene møder den opstandne mester i live igen, og deres liv er for altid forandret, og de må skynde sig at vende tilbage til livet og fortælle om deres møde. Det er budskabet 2. påskedag og alle de andre påskedage frem til pinse, at Herren er opstanden, og vi får lov til at møde ham. På denne helligdag skal vi derfor synge nogle af vores smukkeste påskesalmer om mødet med Kristus nemlig Grundtvigs Tag det sorte kors fra graven (DDS 241) og Hans Anker Jørgensens Hvad er det at møde den opstandne mester i live igen (DDS 249). Hvornår: 2. Påskedag d. 21. april kl. 10 Hvor: I kirken

Bededagsvandring på kirkegården Når vi kommer på en kirkegård, har vi ofte noget, vi skal. Der er en eller måske to grave, vi kommer for at besøge. Måske skal der sætte nye blomster eller lys. Måske skal der luges lidt. Og når vi er færdige med vore egne grave, så vender vi tilbage til bilen og kører hjem. Det kan nu også være rigtigt interessant at opleve sin kirkegård mere som en helhed. Komme ud i hjørner af den, der hvor man normalt ikke kommer, og høre en fortælle om historien, træerne, forskellige type grave osv. I år vil vi gerne invitere til bededagsvandring på kirkegården. Der vil være mulighed for at vælge mellem to forskellige grupper. Den ene gruppe vil holde sig inde på selve kirkegården og høre om den. Den anden gruppe vil gå i kirkegårdsparken og høre lidt om den. Begge grupper mødes bagefter omkring vandspejlet det er den firkantede sø, der ligger nede i den nyeste afdeling på kirkegården. Den, som børnene kalder for krokodillesøen. Her vil vi holde en kort mindeandagt, hvor der vil være tid til at tænke, takke, bede, eller hvad man kan have brug for på sådan en Store Bededagsaften. Der vil også være mulighed for at tænde et flydelys, som bliver sat ud på søen. Efter denne lille mindeandagt vil der bliver serveret varme hveder i Sognegården eller lige udenfor Sognegården, hvis vejret er godt. Praktiske informationer: Hvornår: Onsdag d. 15. maj kl. 20.00 Hvor: Vi mødes foran hovedindgangen til kirken Andet: Turen egner sig bedst til gående, eller til dem, der bliver skubbet (barnevogn, klapvogn, kørestol). Der er altså ikke mulighed for at blive kørt rundt. Navnet Store Bededag kan godt give os en fornemmelse af, at det er sådan en dag, hvor man gør noget ud af at bede. En dag, hvor der er plads til de store bønner. Mange steder bliver dagen dog brugt til konfirmationer. Til sådan en konfirmation bliver der også bedt en del. Vi takker for det år, vi har haft sammen med konfirmanderne, og beder Gud om at velsigne dem og være sammen med dem videre i livet. Og der slipper nok også en enkelt bøn om, at der må være noget godt inde i gaverne afsted. Sådan har det også været hos os i mange år. Nu er konfirmationerne flyttet til andre dage, og vi kan derfor sætte fokus på lidt andre bønner den dag. Men hvordan skal vi gøre det? Det vil vi gerne invitere dig til at komme med et bud på. Storebededag Det kunne f.eks. være et bud på: - Hvilke bønner skal vi ha med? - Skal der være plads til stillebøn? - Skal der være oplæsning af bønner? - Er det præsten, der skal bede højt, eller skal det være en eller flere andre? Derfor inviterer vi til planlægningsmøde om Store Bededag. Her vil vi ganske kort høre de tekster fra Bibelen, som skal læses i kirken på St. Bededag. Derefter vil der være mulighed for at komme med forslag til stort og småt. Fra et enkelt ønske om en specifik salme og helt op til der, hvor det er mulighederne og reglerne, der sætter grænse. Hvor og hvornår: Planlægningsmøde onsdag d. 7. maj kl. 19 lige efter spaghettigudstjenesten. Vi mødes i den gamle konfirmandstue. Store Bededagsgudstjeneste fredag d. 16. maj kl. 10 i kirken. bwb 9

Kristi Himmelfartsdag er en ganske særlig dag i kirkeåret. Det er dagen, hvor fortællingen om, at der bliver skabt en ny forbindelse mellem himmel og jord, fylder. Det er dagen, hvor foråret for alvor er brudt igennem, og sommeren er på vej. Men vi er på bar bund, for hvordan skal vi fejre netop denne særlige helligdag, der ligger præcis 40 dage efter påske, og som markerer afslutningen på påsken? I år fejrer vi den ikke ved at konfirmere nogle af årets konfirmander, for de bliver konfirmeret om lørdagen nu. Derfor vil vi gerne invitere til et planlægningsmøde om Kristi Himmelfartsdag. Her kan du være med til at sætte dit præg på gudstjenesten. - Hvad skal der ske? - Skal den holdes udendørs? - Skal vi spise sammen bag efter? - Hvad skal vi synge? - Skal der være noget særlig musik? Både små og store idéer er velkomne, om det så blot er et salmeønske eller de lidt mere vilde idéer. Kun mulighederne og reglerne sætter en grænse. Hvor og hvornår: Planlægningsmøde Tirsdag den 29. april kl. 17.30. Vi mødes i den gamle konfirmandstue. Kristi Himmelfartsgudstjeneste torsdag d. 29. maj kl. 11 ṁhj Kristi Himmelfartsdag 10

Pinse er noget med ånd. Det er måske klart for mange, men så er det heller ikke klarere. For hvad er ånd? Ånd er noget uhåndgribeligt og uhåndterbart, og måske har pinsen netop af den grund ikke den samme folkelige tilslutning som jul og påske. Men pinsen er en mindst ligeså vigtig højtid som de to andre. For var det ikke for pinsen og sendelsen af disciplene ud i verden, så var der aldrig blevet nogen kirke. Helligånden, Guds ånd er nemlig den, der sørgede for at budskabet om Jesus Kristus blev forkyndt, først i Jerusalem og siden ud over hele jorden. Det er Helligånden, der drev apostlene til at fortælle og skrive og danne menigheder og bygge kirker. Og den har virket i verden lige siden. Det er Helligånden, der gør, at vi i dag har en kirke, hvor vi kan være sammen om at dyrke vores tro på Gud. Det er Helligånden, der gør, at vi i dag kan fejre både jul og påske, og pinse. Det er Helligånden, der gør, at Gud kan være til stede iblandt os, når vi døber og fejrer nadver, beder og græder, glædes og synger, og det endda på samme tid i flere kirker. Helligånden er som en sval vind på en varm sommerdag. Eller som et kram man ikke vidste, man havde brug for. Helligånden er det, der rammer én lige i hjertet, når man synger yndlingssalmen. Helligånden er utroligt vigtig for præsten, når han eller hun prædiker. Helligånden binder os på forunderligste vis sammen med alle andre mennesker i den kristne kirke og indvier os til tjeneste for hinanden. Helligånden er Guds nærvær her og nu. And thank God for that! Amen! mhj Hvornår: Pinsedag den 8. juni kl. 10 Hvor: I kirken Pinse 2. Pinsedag til jubilæum For fem år siden satte Helligånden og de fire kirker i Rødovre hinanden stævne. Ligesom så mange andre steder i landet tænkte man, at det kunne være sjovt at mærke fællesskabet under åben himmel. Det blev en succes, og i år har vi altså fem års jubilæum. Vi fortsætter, fordi det virker, og fordi vi faktisk synes, det er rigtigt hyggeligt at lave noget sammen. Guds ånd er fællesskab og grundlaget for vores kirke, den kirke, der er bygget af levende stene. Derfor er det så oplagt til Helligåndens fest at forlade kirkebygningen og fejre, at kirke kan vi være alle steder, hvor kristne samles for at tilbede den Gud, der både er Fader, Søn og Ånd. mhj Hvornår: 2. Pinsedag mandag d. 9. juni kl. 11 Hvor: Et sted i Grøndalslund Sogn 11

12 Aftentur Traditionen tro afholder aktivitetsudvalget en aftentur for menigheden i juni måned. Da dette blad gik i trykken var målet for udflugten endnu ikke afgjort, hold derfor øje med kirkens hjemmeside, opslagstavler og lokalnyt for informationer om turen. Det plejer at være en rigtig hyggelig aften. Dato: 18. juni kl. 18.00 Traditionen tro afholder kirken igen i år Sankt Hans aften i Kirkegårdsparken. Det bliver helt sikkert også i år en hyggelig og festlig aften for hele familien. Fra kl. 18.00 vil der være mulighed for at spise sin medbragte med i bedste picnic-stil i parken. Der vil være to båltaler, en for børn og en for voksne. FDF erne kommer og stiller an til snobrødsbagning, og så tænder vi selvfølgelig bålet og får sunget nogle af vore smukke midsommersange. Bålet tændes kl. 20 Kl. 21 kan man gå med op i kirken, hvor der vil være en andagt, og efterfølgende fejrer vi de lyse nætter og midsommeren med et kagebord i sognegården. Meld dig på kirkekontoret som kagebager senest den 20. juni kl. 13. Vi modtager alle slags kager både bløde, tørre og små, og hvem ved, måske når vi endda at få nok Sankt Hans aften med andagt og kaffebord kager til et rigtigt sønderjysk kaffebord. Ved kaffebordet er der mulighed for at donere et beløb til vores indsamlingsprojekt (se omtale andetsteds i bladet). Konfirmation 2015 Hvis du går i 7. klasse nu, har du mulighed for at blive konfirmeret til næste forår. Du kan blive konfirmeret i Grøndalslund Kirke hvis: - du går på Nyager Skole eller - du bor i sognet, men går på en anden skole Selve konfirmationerne ligger i maj 2015. 8a og 8b fra Nyager skole bliver konfirmeret første lørdag i maj. Dvs lørdag d. 2. maj 2015. 8c fra Nyager Skole og elever fra andre skoler bliver konfirmeret anden lørdag i maj. Dvs. lørdag d. 9. maj 2015 Inden konfirmationen skal du gå til undervisning. Vi ved ikke endnu, hvornår undervisningen kommer til at ligge. Det kommer an på, hvordan skolerne lægger deres skemaer efter den nye skolereform. Men vi kan godt sige noget om tilmelding. Den foregår i to trin: 1 tilmeld dig via vores hjemmeside. Tilmeldingen åbner 1. august 2 mød op til introaften i kirken onsdag d. 3. september. Vi begynder kl. 17.30 med gudstjeneste i kirken. Vi glæder os allerede.

Kirkekalender - (se endvidere gudstjenestelisten på side 16) APRIL Onsdag den 2. kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste Onsdag den 2. kl. 19 Konfirmandforældreaften Fredag den 4. kl. 11 Matiné Søndag den 6. kl. 11 Menighedsmøde Søndag den 6. kl. 13 Årsmøde i Menighedsplejen Mandag den 7. kl. 10-12 Strikkecafé Onsdag den 9. kl. 14 Bibelstudiekreds om Markusevangeliet Torsdag den 17. kl. 17 Skærtorsdagsgudstjeneste med fællesspisning Tirsdag den 22. kl. 18.30 Offentligt menighedsrådsmøde Onsdag den 23. kl. 14 Studiekreds om folkekirkens bekendelsesskrifter Tirsdag den 29. kl. 17.30 Planlægningsmøde Kristi Himmelfartsdag MAJ Mandag den 5. kl. 10-12 Strikkecafé Onsdag den 7. kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste Onsdag den 7. kl. 19.00 Planlægningsmøde St. Bededag Fredag den 9. kl. 11 Matiné Søndag den 11. kl. 16 Støttekoncert til fordel for indsamlingsprojektet i Burma Onsdag den 14. kl. 14 Bibelstudiekreds om Markusevangeliet Torsdag den 15. kl. 20 Kirkegårdsvandring Mandag den 19. kl. 10-12 Strikkecafé Onsdag den 21. kl. 14 Andagt Onsdag den 21. kl. 18.30 Offentligt menighedsrådsmøde Torsdag den 22. kl. 19.30 Øl-foredrag med Henrik Skovborg Onsdag den 28. kl. 14 Studiekreds om folkekirkens bekendelsesskrifter Lørdag den 31. kl. 15 Grøndalslundkorets sommerkoncert JUNI Mandag den 2. kl. 10-12 Strikkecafé Onsdag den 4. kl. 17.30 Spaghettigudstjeneste sommerfest Onsdag den 4. kl. 17.30 5 års dåbsjubilæum Fredag den 6. kl. 11 Matiné 13

14 Mandag den 9. kl. 11 Udendørs pinsegudstjeneste for kirkerne i Rødovre i Grøndalslund Mandag den 16. kl. 10-12 Strikkecafé Onsdag den 18. kl. 14 Andagt Mandag den 23. kl. 18 Sankt Hans aften i Kirkegårdsparken Mandag den 23. kl. 21 Sankt Hans andagt Med efterfølgende kagebord i sognegården Kirkekalender Onsdag den 25. kl. 14 Studiekreds om folkekirkens bekendelsesskrifter Torsdag den 26. kl. 18.30 Offentligt menighedsrådsmøde Mandag den 30. kl. 10-12 Strikkecafé JULI Onsdag den 2. kl. 11 Frokostandagt Onsdag den 16. kl. 11 Frokostandagt Onsdag den 30. kl. 11 Frokostandagt APRIL Onsdag den 2. kl. 17.30 Spagettigudstjeneste / Martin Søndag den 6. kl. 10 Mariæ Bebudelse Søndag den 13. kl. 10 Palmesøndag Torsdag den 17. kl. 17 Skærtorsdag Fredag den 18. kl. 10 Langfredag Søndag den 20. kl. 10 Påskedag Mandag den 21. kl. 10 2. Påskedag Lørdag en 26. kl. 11 Lørdagsdåb / Martin Gudstjenester Søndag den 27. kl. 10 1. s. e. Påske Anne Fuglsang-Damgaard MAJ Lørdag den 3. kl. 10, kl. 12, kl. 14 Konfirmation Søndag den 4. kl. 10 2. s. e. Påske Onsdag den 7. kl. 17.30 Spagettigudstjeneste / Martin Lørdag den 10. kl. 10, kl. 12, kl. 13.30 Konfirmation Søndag den 11. kl. 10 3. s. e. Påske Fredag den 16. kl. 10 St. Bededag

Gudstjenester Søndag den 18. kl. 10 4. s. e. Påske Onsdag den 21. kl. 14 Andagt / Martin Lørdag den 24. kl. 11 Lørdagsdåb / Martin Søndag den 25. kl. 10 5. s. e. Påske Torsdag den 29. kl. 11 Kristi Himmelfart JUNI Søndag den 1. kl. 10 6. s. e. Påske Onsdag den 4. kl. 17.30 Spagettigudstjeneste / Martin Søndag den 8. kl. 10 Pinsedag Mandag den 9. kl. 11 2. Pinsedag Fælles udendørs pinsegudstjeneste for kirkerne i Rødovre et sted i Grøndalslund Søndag den 15. kl. 10 Trinitatis Søndag Onsdag den 18. kl. 14 Andagt / Martin Søndag den 22. kl. 10 1 s. e. Trinitatis Mandag den 23. kl. 21 Sankt Hans andagt / Martin Lørdag den 28. kl. 11 Lørdagsdåb / Martin Søndag den 29. kl. 10 2. s. e. Trinitatis JULI Onsdag den 2. kl. 11 Frokostandagt / Martin Søndag den 6. kl. 10 3. s. e. Trinitatis Søndag den 13. kl. 10 4. s. e. Trinitatis Onsdag den 16. kl. 11 Frokostandagt / Martin Søndag den 20. kl. 10 5. s. e. Trinitatis Søndag den 27. kl. 10 6. s. e. Trinitatis Onsdag den 30. Kl. 11 Frokostandagt / Martin 15

Kirkelige adresser og oplysninger tilhørerende Grøndalslund Kirke 16 KIRKEKONTOR/KORDEGN Ole Steenberg Tårnvej 350, 2610 Rødovre Tlf.: 36 70 74 00 e-mail: olst@km.dk groendalslund.sogn@km.dk Åbent tirsdag-onsdag kl. 10-14 torsdag-fredag kl. 10-13 torsdag tillige kl. 16-18 Kontoret er lukket mandag SOGNEPRÆST (kirkebogsfører og begravelsesmyndighed) Tårnvej 352, 2610 Rødovre Tlf.: 36 70 23 70 Mobiltlf.: 21 20 33 52 e-mail: bwb@km.dk Mandag er fridag SOGNEPRÆST Schweizerdalsvej 40, 2610 Rødovre Tlf.: 36 41 43 37 Mobiltlf.: 23 10 72 28 e-mail: mhje@km.dk Mandag er fridag KIRKETJENER Per Vienberg Tlf.: 36 70 54 15 Træffes tirsdag-fredag kl. 8-10 2. KIRKETJENER John Kyllesbech Tlf.: 36 70 54 15 ORGANIST Rune Skov Thomassen Tlf.: 51 85 65 10 e-mail: runeskovthomassen@ gmail.com MENIGHEDSRÅDET Postadresse: Tårnvej 350, 2610 Rødovre e-mail: 7138@sogn.dk Formand: Peter Skriver Privat tlf.: 36 72 05 84 KIRKEVÆRGE Ove Sørensen Tlf.: 33 13 51 81 HJEMMESIDE www.groendalslundkirke.dk Webmaster: Peter Skriver e-mail: peterskriver@ get2net.dk KIRKEGÅRDSKONTOR Konstitueret kirkegårdsleder Charlotte Nordman Schweizerdalsvej 50, 2610 Rødovre Tlf.: 36 70 26 49 e-mail: groendalslundkirkegaard@mail.dk Kontortid: mandag-fredag kl. 10-12 MENIGHEDSPLEJEN Formand: KIRKELIG VEJVISER Registrering af fødsel, død, navngivelse, ændring og anmodning om attester sker ved henvendelse til kordegnen. Anmodning om dåb, konfirmation, vielse, bisættelse eller begravelse sker ved henvendelse til en af præsterne eller kordegnen. KIRKEBIL Grøndalslund kirkebil til gudstjenester eller andre kirkelige arrangementer i kirke eller sognegård bestilles ved at ringe på tlf.: 48 48 48 48 GRØNDALSLUNDKORET Bestyrelsesmedlem: Margrethe Martin Tlf.: 36 73 12 84 Korleder: Tommy Østerlind Tlf.: 21 83 82 85 KONFIRMATIONER I 2015 2. og 9. maj KIRKEBLAD Redaktør: (ansvarshavende), Ellen M. Jensen, Bente Jensen e-mail: mhje@km.dk NÆSTE NUMMER Indlæg til kirkebladet, som udkommer i juli, skal være redaktionen i hænde senest fredag den 23. maj. Forsidefoto: Ellen Jensen (Påskelam på Vestvolden)