Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital



Relaterede dokumenter
Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang, DIS

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved apopleksi-forløb

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb. Efter Apopleksi

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved apopleksi-forløb

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Rehabilitering i Danmark - status og perspek5ver

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Regionshospitalet Horsens

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018

Morsø Afklaringscenter. December 2018

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Vejerslev Ældrecenter. Oktober 2018

Demensvenligt Sygehus

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

En god behandling begynder med en god dialog

Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

for social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode

Rejsen mod Den Gode Konsultation

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Kvalitet i indsatserne - regionalt perspektiv

Tværfaglige møder og konferencer i Neurorehabiliteringen Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Teamkonference 07.15

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Tværfaglig læring i kliniske uddannelsesenheder

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering Frederikssund

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering

I dagvagt på hverdage varierer fremmødet mellem 6-8 personer og i weekender 5-6 i fremmøde. I aftenvagt er der altid 4 og i nattevagt 2.

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Kvalitetsmodel og sygeplejen

En god behandling begynder med en god dialog

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.

Velkommen til Afsnit for Neurorehabilitering

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Regionshospitalet Horsens

Kliniske studier Modul 2

Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Symposium for den ældre medicinske patient

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Demenskonsulent i hospitalsregi

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Afsnit G2 Vordingborg

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Fra Stuegang til. Konsultation for Indlagte

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Velkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4

Velkommen til Rehabiliteringen - en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland

Basal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

VÆRD AT VIDE. Neuroenhed Nord Brønderslev

Basal oplæring. Social- og sundhedsassistent. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

BRUGERINDDRAGELSE INDDRAGELSE OG INDFLYDELSE PÅ EGET FORLØB

Transkript:

Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014

Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger Implementering DIS i praksis Sygeplejerskens særlige fokusområder Styrket fagidentitet Gevinster Evaluering 2

Baggrund På Hippokrates tid, beskrives relationen mellem læge og patient som et redskab i lægekunsten. Sidenhen, med de første stuegange da Frederiks Hospital åbnede i 1757, fik de studerende mulighed for klinisk undervisning, der foregik ved, at professoren gik rundt til undervisningsegnede patienter ledsaget af de studerende. 3

Baggrund I dag: Fra undervisningsorienteret formål til multiple formål så som koordinering, diagnosticering, behandling, skabelse af overblik, tilsyn af patienter og undervisning. 4

Baggrund Tværfaglig konference statusmøder tværfaglig stuegang - stuegang Mål og plan møder samtaler. 5

Baggrund Tværfaglig konference statusmøder tværfaglig stuegang - stuegang Mål og plan møder samtaler. Stuegang Tværfaglig konference Tværfaglig samtale Patient og pårørende Mål og plan Samtaler 6

Baggrund Tværfaglig konference statusmøder tværfaglig stuegang - stuegang Mål og plan møder samtaler. Definitioner Hvad er formålet? Hvem deltager? Hvad håndteres? Hvad besluttes? Hvem er ansvarlig? Hvor og i hvilken grad er patienten involveret? IPLS 7

IPLS interprofessionel læring og samarbejde Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten. Ref. www.ipls.dk 8

Definitioner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er tilknyttet og kontaktansvarlige i det pågældende patientforløb. 9

Definitioner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er tilknyttet og kontaktansvarlige i det pågældende patientforløb. Pårørende: Den eller de personer patienten ønsker inddraget. Ifald patienten er ude af stand til selv at ytre ønske, involveres de personer der har haft tættest personlig relation til patienten forud for aktuelle indlæggelse. 10

Definitioner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er tilknyttet og kontaktansvarlige i det pågældende patientforløb. Pårørende: Den eller de personer patienten ønsker inddraget. Ifald patienten er ude af stand til selv at ytre ønske, involveres de personer der har haft tættest personlig relation til patienten forud for aktuelle indlæggelse. Tværfaglighed: To eller flere professioner (behandlerteam) udveksler observationer, viden og erfaring, samarbejder og lærer om, af og med hinanden, således at kvaliteten af udredning, pleje, behandling og rehabilitering ydes med høj kvalitet. 11

Definitioner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er tilknyttet og kontaktansvarlige i det pågældende patientforløb. Pårørende: Den eller de personer patienten ønsker inddraget. Ifald patienten er ude af stand til selv at ytre ønske, involveres de personer der har haft tættest personlig relation til patienten forud for aktuelle indlæggelse. Tværfaglighed: To eller flere professioner (behandlerteam) udveksler observationer, viden og erfaring, samarbejder og lærer om, af og med hinanden, således at kvaliteten af udredning, pleje, behandling og rehabilitering ydes med høj kvalitet. Tværfaglighed kræver systematik og organisering for at sikre, at dét hver enkelt udøver overfor en og samme problemstilling eller patient, sker på en sådan måde, at alle tiltag er tilpasset hverandre og ikke modvirker hinanden. 12

Hvorfor blev DIS indført? Større patientinvolvering Som led i en organisationsændring For at gøre det attraktivt at arbejde med rehabilitering For at rydde ud i mødeaktiviteten og frigive tid til tværfaglig rehabilitering IPLS tankegangen 13

Formål med DIS at apopleksipatienter i rehabiliteringsforløb og deres pårørende, får maksimal indsigt og medinddragelse i eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt at patienten og deres pårørende er involveret - sammen med behandlerteamet - i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses-, og beslutningsproces at opstille og prioritere langsigtede mål, samt mål og planer for den næste uge 14

Formål med DIS I denne proces sikres: direkte information/kommunikation anerkendelse af, at patienten er ekspert på sit eget liv og at pårørende er vigtige samarbejdspartnere at patient og pårørende er medinddraget i beslutningsprocesser og prioriteringer at patienten som deltager i hele processen - selv kan bestemme hvilke områder der skal prioriteres at der forventningsafstemmes, således at der er fælles grundlag for et godt samarbejde mellem behandlerteamet og patient og pårørende 15

Udfordringer/forestillinger Tager for lang tid Fagpersonerne bliver nødt til at afstemme holdninger Kognitivt dårlige patienter kan ikke deltage Kulturelle barrierer 16

Implementering Vi gjorde det bare. Top down styret Ingen modstand Justeringer undervejs VIP vejledning 17

DIS i praksis En gang om ugen/fast dag Monofaglig forberedelse Fast tidspunkt Ingen tværfaglige formøder 30 minutter Direkte kommunikation Patient og pårørende Forventningsafstemning Behandlerteam Aktiv deltagelse Mødeleder 18

DIS i praksis DIS Tilstede Siden sidst Mål og Plan opfyldt? Ja, delvist, nej Pt. accept ja nej Aktuelle funktionsniveau Fysisk Mobilisering, herunder faldtruet? Forflytning, Toiletbesøg, Personlig hygiejne, Påklædning, Spisning, Synkefunktion, Kognitivt Kommunikation, Tale, Dysartri, ind-ud, tjek SCA, Neglekt, Visuelle symptomer, Hukommelse, Indlæring Følelser og adfærd Adfærdsforandringer, Sygdomsindsigt, Depression, Grådlabilitet, Krise Socialt Findes oplysninger om bolig, netværk, tidligere niveau osv? Plan Justering af mål og forventninger. Tværfaglige Mål 1. 2. Planlægning af hjemmebesøg og samtaler med kommunen, kontakt til andre instanser. Medicinske problemstillinger Ernæring, Komplikationer, Smerter, Risikofaktorer, Behandling, Medicinen justeres i EPM og fremdateres (standard 7 dage) 19

Patientens navn Træningsmål for uge: (Max 2 mål pr. uge) *Anvende kommunikationsbog med pårørende og personale *Selvstændig gang med rolator 20

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 9-9.30 Monofaglig forberedelse Monofaglig forberedelse Monofaglig forberedelse Monofaglig forberedelse Monofaglig forberedelse 9.30-10 DI Stuegang DI Stuegang Akut med probl DI Stuegang DI Stuegang 10-10.30 DI Stuegang DI Stuegang Akut med probl DI Stuegang DI Stuegang 10.30-11 Diktering/ Dokumentation/ opsamling Diktering/ Dokumentation/ opsamling Akut med probl Diktering/ Dokumentation/ opsamling DI Stuegang 11-12 Akut med probl Modtagelse/udsk af patienter Monofaglig forb. Akut med probl Modtagelse/udsk af patienter Monofaglig forb. Modtagelse/udsk af patienter Akut med probl Modtagelse/udsk af patienter Monofaglig forb. Diktering/ Dokumentation/ opsamling Akut med probl 12-13 Rtg konf -frokost Rtg konf -frokost Rtg konf -frokost Rtg konf -frokost Rtg konf -frokost 13-13.30 DI Stuegang DI Stuegang Ingen læge DI Stuegang Modtagelse/udsk af patienter 13.30-14 DI Stuegang DI Stuegang Ingen læge DI Stuegang Trombolyse/læge møde 14-15 Diktering/ Dokumentation/ opsamling Diktering/ Dokumentation/ opsamling Ingen læge Diktering/ Dokumentation/ opsamling Evt. ad hoc læge samtaler 21

Sygeplejerskens særlige fokusområder Vi ser patienterne 24 timer i døgnet Træningsmål Funktionsniveau Medicinske problemstillinger Kerneområder Koordinerende funktion Dokumentation Kontakt til kommunen 22

Styrket fagidentitet Sygeplejerskerne er blevet aktive medspillere i rehabiliteringen af patienterne Sygeplejerskerne er blevet mere bevidste om deres rolle Fokus på neurosygeplejen 23

Gevinster Udtalt patient og pårørende tilfredshed Patienter tager ansvar og prioriterer Tidlig inddragelse af den/de pårørende Sparer tid på planlægning Færre forstyrrelser i det daglige arbejde Højnet faglig kvalitet og gavnlig faglig sparring (vi lærer af, med og om hinanden) Styrket fagidentitet Vi arbejder alle mod fælles mål (inkl. Patient/pårørende), da alle er til stede til DIS og med til at definere målene Tidlig fokus på udskrivelse Fokus på neuropædagogik og almindelig høflig social interaktion! 24

Evaluering Vi observerede, at kommunikationen primært foregik gennem patienten. Et eksempel på dette er, at lægen spørger patienten angående genoptræning af hånd. Patienten svarer og der til knytter ergoterapeuten sit faglige skøn. Lægen har i dette tilfælde brug for oplysninger fra ergoterapeuten, men spørger gennem patienten. Set udefra (5. Semester tværfaglig opgave, PH Metropol) 25

Evaluering Vi observerede, at der konstant var fokus på den, der havde ordet, og at der var øjenkontakt mellem dem, der kommunikerede. Set udefra (5. Semester tværfaglig opgave, PH Metropol) 26

Evaluering Jeg følte virkelig, jeg var med i en lille projektgruppe, og man kunne vende nogle ting og diskutere dem, også hvor bølgerne gik højt ind imellem. Fra Feed-back møde med patienter og pårørende september 2013 27

Evaluering Jeg følte virkelig, jeg var med i en lille projektgruppe, og man kunne vende nogle ting og diskutere dem, også hvor bølgerne gik højt ind imellem. Men jeg synes, det blev modtaget meget professionelt, man var god til blandt personalet at tage imod den feedback, som vi gav. Det var stærkt. Så man hele tiden prøvede at tilpasse, så patienten følte, at det her forløb er jeg en del af, og det er jeg med i. Fra Feed back møde med patienter og pårørende september 2013 28

Evaluering Jeg følte virkelig, jeg var med i en lille projektgruppe, og man kunne vende nogle ting og diskutere dem, også hvor bølgerne gik højt ind imellem. Men jeg synes, det blev modtaget meget professionelt, man var god til blandt personalet at tage imod den feedback, som vi gav. Det var stærkt. Så man hele tiden prøvede at tilpasse, så patienten følte, at det her forløb er jeg en del af, og det er jeg med i. Mellem stuegangene var der 100% ro på, fordi man lagde nogle delmål. [Navn] og personalet lagde nogle mål, og fordi jeg kender ham, så ved jeg jo, hvad der er vigtigt for ham at få trænet, så han kan gøre det, når han kommer hjem - og huske ham på, at du skal jo op af nogle trapper, selv om du bor i en stuelejlighed. Fra Feed back møde med patienter og pårørende september 2013 29

Evaluering Jeg følte virkelig, jeg var med i en lille projektgruppe, og man kunne vende nogle ting og diskutere dem, også hvor bølgerne gik højt ind imellem. Men jeg synes, det blev modtaget meget professionelt, man var god til blandt personalet at tage imod den feedback, som vi gav. Det var stærkt. Så man hele tiden prøvede at tilpasse, så patienten følte, at det her forløb er jeg en del af, og det er jeg med i. Mellem stuegangene var der 100% ro på, fordi man lagde nogle delmål. [Navn] og personalet lagde nogle mål, og fordi jeg kender ham, så ved jeg jo, hvad der er vigtigt for ham at få trænet, så han kan gøre det, når han kommer hjem - og huske ham på, at du skal jo op af nogle trapper, selv om du bor i en stuelejlighed. Jeg var faktisk imponeret, for jeg troede, jeg skulle sidde og høre nogle fagpersoner sige noget, jeg ikke forstod, men jeg synes virkelig, man blev inddraget og inkluderet. Fra Feed back møde med patienter og pårørende september 2013 30

Evaluering Telefoninterview 15 patienter udskrevet før etablering af DIS 20 patienter udskrevet efter etablering af DIS Ingen forskel på Stor tilfredshed med behandlingen Følelse af tryghed ved udskrivelsen Velforberedt på udskrivelse DIS-patienter følte i højere grad Udbytte af stuegang Involvering og indflydelse på beslutninger Involvering af pårørende 31

Evaluering løbende Fælles tværfagligt møde med generelle drøftelser af fælles indsats? Fælles tværfaglig drøftelse af patientens situation, uden patienten? Formøde? 32

Evaluering DIS er kommet for at blive Et godt tværfagligt samarbejde kræver stærk monofaglighed Patienten er den største kapacitet indenfor området mit eget liv 33

For yderligere information: Afdelingssygeplejerske Charlotte Illemann charlotte.gjermansen.illemann@regionh.dk Afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen malene.fogh.nielsen@regionh.dk Overlæge Helle Iversen helle.klingenberg.iversen@regionh.dk Udviklingssygeplejerske Lone Mathiesen lone.lundbak.mathiesen@regionh.dk 34

Regions- og højtspecialiserede funktioner Østdanmark Region Hovedstaden Øjenbehandling Rygbehandling Neurorehabilitering af hjerneskadede Neurologi, bl.a. Trombolysebehandling Neurorehabilitering af rygmarvsskadede Visse reumatologiske behandlinger Tak for opmærksomheden Hovedpinecenter Visse diagnostiske undersøgelser Søvncenter Respirationscenter 35