KROP AMOK. Undervisningsmateriale Teater Baglandet 2014. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 1



Relaterede dokumenter
Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden:

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

1.OM AT TAGE STILLING

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Thomas Ernst - Skuespiller

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Samarbejde og inklusion

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Innovation Step by Step

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Hjælp dit barn med at lære

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

TANKE-EKSPERIMENTER:

SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET

Selvevaluering

Indeni mig... og i de andre

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

Min historie. Fra 12 år

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

DET DRAMATISKE MÅSKE:

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Hvad er det, du siger -2

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Transskription af interview Jette

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

Bilag 2: Interviewguide

Syv veje til kærligheden

Hvordan underviser man børn i Salme 23

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

DER ER BRUG FOR ALLE

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Fra delebørn til hele børn

PRIORITERINGS SPILLET

UNDERVISNINGSMATERIALE klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

Digitale Sexkrænkelser

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

PRIORITERINGS SPILLET

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Evaluering på Mulernes Legatskole

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Trivselsevaluering 2010/11

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Børnehave i Changzhou, Kina

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Af Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Workshop for unge sejlere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet Ikast tlf.:

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Er det vold hvis...?

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

TIL GENNEMSYN. Indhold

Transkript:

KROP AMOK Undervisningsmateriale Teater Baglandet 2014 KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 1

INDHOLDSFORTEGNELSE OM KROP AMOK!!!!!!! s. 3 INTRO TIL UNDERVISEREN!!!!!! s. 4 GIV TID TIL OPLEVELSEN!!!!!! s. 5 TEMAER I KROP AMOK!!!!!!! s. 7 For stor til regnbue is for lille til breezer!! s. 8 BARN / UNG!!!!!!!!! s. 9 SKØNHEDSIDEAL!!!!!!! s. 10 ENSOMHED!!!!!!!!! s. 11 LIGESOM DE ANDRE!!!!!!! s. 12 UDVIKLING I PUBERTETEN!!!!!! s. 13 KROPPENS MANGFOLDIGHED!!!!! s. 14 PERFORMANCE!!!!!!! s. 16 KROP AMOK INDHOLD!!!!!!! s. 18 LINKS!!!!!!!!!!! s. 19 KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 2

OM KROP AMOK KROP AMOK handler om alt det der sker i teenageårene om at overleve overgangen fra barn til voksen om de faldgrupper de unge kan havne i, hvis de ikke bliver set og mødt af deres jævnaldrende eller voksne, men i stedet bliver ensomme og føler sig forkerte. Forestillingen er bygget dynamisk op af dialoger, monologer, sange, fakta, dagbogstekster og dansescener, om identitetsdannelse og unges forhold til kroppen. KROP AMOK giver masser af stof til videre diskussion om emnet "fra barn til voksen", både præventivt og akut. Med dette skolemateriale vil vi give de unge en dybere indsigt i tabubelagte og undertrykkende tendenser. Og hjælpe dem til at få sat ord på alt det, de selv går og tumler med. KROP AMOK vil få de unge til at reflektere over det pres de udsættes for af medier og omgivelser og give dem værktøjer til at gøre op med det ofte forvrængede selvbillede, de går rundt med. Endelig er det vores håb, at forestillingen og det efterfølgende arbejde med undervisningsmaterialet vil få de unge til at indse, at de ikke er alene med deres tanker og følelser, eller som en pige fra 8. klasse sagde: Det er alligevel utrolig, så ens vi er allesammen. HOLDET bag KROP AMOK Idé : Pallesen & Weinkouff Medvirkende : Sofie Pallesen og Jesper Pedersen Instruktion : Solveig Weinkouff Scenografi : Filippa Berglund Musik : Sys Bjerre m. fl. Lyddesign : Gregers Kjar Tekst : Pedersen, Pallesen, Weinkouff, I Form, Center for Ungdomsforskning, DR, Wikipedia, elever Vibenhus Skole. Administration : CPS/ v. Erling Larsen KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 3

INTRO TIL UNDERVISEREN KROP AMOK er bla. skabt på baggrund af en række workshops, som Teater Baglandet lavede med skoleklasser i målgruppen 13 til 16 år i foråret 2013. Som en del af disse workshops fik eleverne blandt andet til opgave at skrive tekster, om det liv de stod i nu og her. Det kom der skønne digte og essays ud af, og blandt disse var to digte så interessante, at de indgår i vores forestilling. Teatret er en stærk kommunikationsform, fordi den ejer evnen til at inddrage den enkelte tilskuer og give publikum følelsen af selv at være en unik del af oplevelsen. KROP AMOK kan hjælpe dine elever til at finde ud af, hvem de er og skabe reflektion, så forestillingens indhold får en identitetsskabende kraft. Dette undervisningsmateriale bygger videre på de erfaringer vi tilegnede os i foråret 2013 og kan bruges i udskolingen bla. i fagene dansk, seksualundervisning, billedkunst, drama og i tværfaglig sammenhæng. Ved arbejde i grupper opfordrer vi til at blande piger og drenge. Vi håber, at materialet vil være til glæde for lærere og elever og skabe reflektion og indsigt i os selv, hinanden og den tid vi lever i. God fornøjelse fra Sofie Pallesen og Solveig Weinkouff Teater Baglandet KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 4

GIV TID TIL OPLEVELSEN opgaven er inspireret af http://www.scenet.dk/teateroplevelser.html Introduktion Introduktionen går ud på at formidle, hvad formålet med øvelserne er, nemlig at eleverne lader teateroplevelsen rodfæste sig. Det vil altid være sådan, at publikum husker noget forskelligt efter en forestilling, og det vil være forskelligt, hvad man synes var vigtigst for en. Med denne øvelse får I mulighed for at tænke over, hvordan jeres egen oplevelse var og også at finde ud af, hvad de andre synes er vigtigt. Derfor skal I også huske, at andre kan have en anden teateroplevelse end den, I selv har haft. Formål: At give eleverne en kort præsentation af rammen for øvelsen. I overenstemmelse med den anerkendende tilgang er der ikke tale om en rigtig eller forkert oplevelse. Erindringsøvelse 1 Sid på en stol med lukkede øjne og forestil dig, at du går ind i det lokale, hvor forestillingen spiller. Du kommer ind i rummet, finder din plads, mens forestillingen allerede er i gang. Tænk så langt hen i forestillingen, som du når på de otte minutter øvelsen varer. Gør dig umage med at huske så mange detaljer som muligt: Hvad følte du? Hvad hørte du? Hvad så du? Hvad gjorde du og de andre i rummet? Formål: At genkalde sig oplevelsen så detaljeret og konkret som muligt. Erindringsøvelse 2 Nu har I hver især husket så præcist som muligt, hvad I selv oplevede på vej ind i teatret og under forestillingen. Nu skal I berette for hinanden. I bliver inddelt i par, som gentager gåturen hen til stolen. Undervejs fortæller den ene, hvad han/hun oplevede. Den anden er interviewer og spørger om forskellige detaljer. Husk, at den, der spørger, skal være nysgerrig efter, hvad den anden husker. (Det er ikke sikkert, at I oplevede det samme). I bytter bagefter, så hvis du husker noget andet eller noget mere, så kan du fortælle det, når det bliver din tur. Formål: At give eleverne mulighed for at sprogliggøre oplevelsen samt at få et indblik i en andens oplevelse. Erindringsøvelse 3 Klassen inddeles i grupper (4-5 personer). Grupperne forholder sig til 4 stk. A3 ark med overskrifterne: Hvad følte du? Hvad hørte du? Hvad så du? Hvad synes du? Alle skriver eller tegner mindst en - gerne flere - ting på hvert ark. Læreren cirkulerer mellem bordene og hjælper eleverne videre samt støtter dem i en anerkendende tilgang til, hvad hver enkelt har oplevet. Formål: At få eleverne til at nuancere deres oplevelse med afsæt i sanserne. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 5

Hvad følte du? Hvad hørte du? Hvad så du? Hvad synes du? KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 6

TEMAER I KROP AMOK KROP IDENTITET RELATIONER Fodbolddrengen UDSEENDE FORELSKELSE MOBNING Hvad skal du være? BARN / VOKSEN KROPSIDEAL MENTALE FORANDRINGER FYSISKE FORANDRINGER Kroppens ydre VALG Søvnscene FORVENTNINGER USIKKERHED Opgave 1: Sammen med klassen gennemgåes forestillings forskellige temaer. Måske finder I endnu flere end de foreslåede. Med udgangspunkt i den oversigt over scener, der findes på side 17, kan I binde temaerne op på de forskellige scener. Opgave 2: Sæt jer derefter sammen i grupper på 4 til 5. Se først forestillingens temaer igennem,også dem I selv måtte have fundet. Snak derefter om billedsekvensen. Træk en streg fra det tema, der passer allerbedst til det enkelte billede. Lav en kort fremlæggelse for klassen, hvor I begrunder jeres valg. Formål: at undersøge hvilke temaer teksterne rummer. Formål: at undersøge det centrale tema i de fire scener. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 7

For stor til regnbueis for lille til breezer tekst fra forestillingen Pedersen, Pallesen, Weinkouff for stor til regnbueis for lille til breezer for stor til cacao for lille til kaffe for stor til Disneysjov for lille til Forbrydelsen for stor til at gå tidligt i seng for lille til at være sent ude for stor til mariehønen for lille til bungyjump for stor til dukker for lille til at blive mor for stor til leg for lille til arbejde for stor til smækbukser for lille til piercing i navlen for stor til at skabe sig for lille til at bestemme selv for stor til at blive kørt for lille til at ta bussen alene for stor til at ligge i midten for lille til at sove med kæresten for stor til Lalandia for lille til Roskilde Festival for stor til familietræf for lille til at blie alene hjemme for stor til fletninger for lille til glatbarbering for stor til kram for lille til love KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 8

BARN / UNG Tekst: For stor til regnbueis for lille til breezer (se s. 8) er inspirationsmateriale til en øvelse i klassen om de oplevelser, der knytter sig til ungdomsårene, og det at være for stor til noget og for lille til noget andet. Forberedelse: Op ad væggen stilles tre stole og klassen sætter sig i en halvcirkel rundt om stolene. Øvelse: Eleverne skiftes til at gå op og sætte sig på en stol. Når man har sagt sin sætning går man tilbage til kredsen og den næste kan gå ind og sætte sig. Alle skal op tre gange en gang på hver stol. For at gennemføre denne øvelse er det vigtigt, at du får skabt et trygt rum. Du forklarer at: - den første stol repræsenterer, hvad der er godt ved at være barn. - den anden stol repræsenterer, hvad der er godt ved at være ung. Desuden skal man som lærer holde sig for øje, at man ikke lufter sine egne holdninger. Alle udsagn er gode og vigtige. Men er det udsagn eleven kommer med svært at forstå, kan man spørge ind til det. Det er dog vigtigt at understrege, at det er frivilligt for eleverne at uddybe deres udsagn. - den tredje stol repræsenterer det, du gerne vil tage med dig fra barndommen ind i ungdommen Desuden er det meget vigtigt, at du stopper op, hver gang eleverne kommer til, at kommentere på hinandens udsagn. Eleverne får nu fem minutter til at formulere tre sætninger. En sætning til hver stol. Formål: at få eleverne til at reflektere over barndommens og ungdommens forskellige kvaliteter. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 9

SKØNHEDSIDEAL Tekst: Ude af sit gode skind novelle, Svend Åge Madsen, 1979 Dansk 7. til 10. KLASSE udgivet af Gyldendal citat : Han er fyldt med bumser og hendes hud er ufattelig glat. I novellen Ude af sit gode skind lyver en mand ved et middagsselskab for sin borddame for at gøre indtryk på hende og få hendes opmærksomhed. Han fortæller, at han jævnligt har fået skiftet legemsdele ud på sin krop, ved at bytte med andre. citat: Jeg møder en mand, der har forelsket sig i min næse, og da hans ikke er påfaldende grim, så slår jeg til, da han foreslår en udveksling. Ved en anden lejlighed falder jeg over et par ben der er længere end mine og bytter mig til dem. På den måde har jeg efterhånden tiltusket mig en hel del nye legemsdele. Min anden næse bliver jeg for resten snart træt af, og bytter den til én med et lille knæk, som jeg synes er ganske sjov. Opgave i grupper: Hvad er et skønhedskirugisk indgreb? Diskuter hvad I synes om kirugiske indgreb. Er der noget du gerne vil lave om ved din egen krop? Hvis ja, hvad og hvorfor vil du gerne lave det om? Hvis nej, hvorfor vil du ikke lave noget om? Forestil dig at du har fået lavet det om, som du ønskede dig. Beskriv hvordan du så har det? Hvordan ser jeres kropsideal ud? Hvor stammer tidens skønhedsideal fra? Hvordan tror I, at kropsidealet ser ud om 15 år? I scenen Du kan få det hele starter Jesper med at sige, at han har fået nyt øre, og fortæller Sofie, at hun kan få det hele. Sofie og Jesper deler gavekort ud til publikum, hvor publikum får gavekort med forskellige former for kure eller plasticoperationer. Formål: at få eleverne til at diskutere tidens og deres eget syn på kroppen. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 10

ENSOMHED Tekst: Ensomhed - faktaboks uddrag fra rapport Center for Ungdomsforskning 20 % unge har mindst en gang om ugen følelsen af at være ensom heraf flere piger end drenge. Over halvdelen taler med deres forældre, når de har problemer og endnu flere med vennerne. 13% oplever, at der ikke er nogen at tale med. Øvelse i grupper: Hvad vil det sige at være ensom? Hvad tænker I, når I hører at 20% unge har følelsen af at være ensom mindst en gang om ugen? Hvorfor tror I, at flere piger end drenge føler sig ensomme? Kender du nogen der ofte føler sig ensomme? Hvis du har oplevet at en kammerat eller ven var ensom, gjorde du så noget? Hvad gjorde du? Har du selv prøvet at føle dig ensom? Gjorde du noget ved det? Fik du hjælp af andre? Hvad tænker I, når I hører at 13% oplever, at der ikke er nogen at tale med. Er det vigtigt at have nogen at tale med? Hvorfor? Formål: at reflektere over en indre tilstand som mange kender til, og som kan være svær at tale om. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 11

LIGESOM DE ANDRE Tekst: Jeg vil bare være ligesom de andre Jeg vil bare være ligesom de andre, siger Sofie flere gange i teksten om pigen, der bliver mobbet, fordi hun ikke har fået bryster endnu og senere får lavet dem større. Unges ønske om at ville være som de andre, møder vi hyppigt i vores workshops med unge og i researcharbejdet til KROP AMOK. Emilie fra 8.klasse siger f.eks: Hvis du går i noget anderledes tøj vil ens venner nok ikke snakke med en på samme måde, som hvis man gik i noget normalt tøj. Markus fra 7.klasse: Moden spiller en stor rolle. Man vil jo ikke skille sig ud fra de andre. Øvelser i grupper: Hvorfor tror I, at pigen i teksten gerne vil være som de andre? Er det vigtigt at være som de andre? Hvorfor? Kender I følelsen af ikke at være som de andre? Hvordan føltes det? Fortæl? Hvordan reagerer I, hvis en er anderledes? Hvordan reagerer I hvis en gør noget andet end han/hun plejer? Snak om hvordan I gerne ville forholde jer til udsagnet: "Jeg vil bare være ligesom de andre. Snak om hvor forskellige I er? Sara 9.klasse: Jeg er ikke typen der går mod strømmen,hverken med mine meninger eller med mit udseende. Formål: udforske fordele og ulemper ved menneskers mangfoldighed KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 12

UDVIKLING I PUBERTETEN PIGER Alder 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Brystudvikling x x x x x x x x x Kønsbehåring x x x x x x x x x Første menstruation x x x x x x x x Drenge Alder 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Testikeludvikling x x x x x x x x x Kønsbehåring x x x x x x x x x Penisudvikling x x x x x x x KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 13

KROPPENS MANGFOLDIGHED hentet fra www.bedreseksualundervisning.dk Denne øvelse tager udgangspunkt i, at det for mange betyder noget, hvad andre synes om en. Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Eleverne skal vide: - at øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. - at målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige stand- punkter. - at man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Eleverne og læreren sidder på stole i en cirkel. Læreren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med læreren. Udsagn til øvelsen, som læreren kan udvide efter behov: - i dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr og så videre). - man bestemmer selv over sin krop. - forældre bestemmer over deres børns kroppe. - de fleste er tilfredse med deres krop. - mange ville ønske, at noget var anderledes på deres krop. - mange ville ønske, at de var tyndere. - mange ville ønske, at de havde større muskler. - mange ville ønske, at de havde en anden hudfarve. - nogle er ligeglade med, hvordan deres krop ser ud. - det er godt at være ligeglad med, hvordan ens krop ser ud. - det betyder noget, hvad andre synes om ens krop. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 14

- det betyder mere, hvad man selv synes om sin krop, end hvad andre synes om den. - der er stor forskel på, hvor meget man går op i sit udseende. - der er stor forskel på, hvor meget piger går op i deres udseende. - der er stor forskel på, hvor meget drenge går op i deres udseende. - venner er med til at bestemme over ens udseende. - reklamer er med til at bestemme, hvad der er en flot krop. - reklamer er med til at bestemme, hvad for noget tøj du går i. - det er ok at alle reklame billeder er redigeret i photoshop. - det er ok at lave meget motion, hvis man ikke er tilfreds med sin krop. - det er ok at være på slankekur, hvis man ikke er tilfreds med sin krop. - det er ok at blive opereret, hvis man ikke er tilfreds med sin krop. - det er bedst at være glad for sin krop. - det kan være svært at være glad for sin krop. - osv. Tips til læreren: I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som lærer kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje sætningen "Det kan være svært at mene noget andet end andre" før hver enkelt udsagn. Efter alle udsagn er læst højt, spørger læreren: "Var der nogle udsagn, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?". Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er netop den, det er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer frem. Læreren spørger ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? og så videre. Det er væsentligt, at eleverne ikke presses til at deltage i den efterfølgende samtale om udsagnene. Det er helt okay kun at lytte til, hvad de andre siger. Formål: at lære eleverne kan tage stilling og argumentere for egne synspunkter. At eleverne kan anerkende og reflektere over andres synspunkter. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 15

PERFORMANCE Opgaven går ud på at skabe en kort forestilling med titlen KLASSENS KROP AMOK - elevernes egen teaterproduktion. Kig på billedet. Hvilke tanker sætter det igang hos dig? Du skal skrive et digt eller en tekst på fire linier, der tager udgangspunkt i billedet. Herefter vælger du en rekvisit, som har tilknytning til teksten, du har skrevet. Det kan være en bog, en fodbold, et æble. Så længe der er en forbindelse mellem tekst og rekvisit, er det kun fantasien, der sætter grænser. Alle tekster skal starte med: I min verden... Når du har skrevet din tekst, kan du betragte den som en scene, der kan bruges i jeres stykke. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 16

Med den færdige tekst går I sammen to og to og lærer teksten udenad. Undervejs kan I undersøge, hvad der sker: - hvis du snakker højere? - hvis du hvisker scenen? - hvis du laver store bevægelser med kroppen, f. eks. hopper, danser, løber? - hvis du laver små bevægelser med kroppen, mens du snakker? - hvad sker der, med scenen, hvis du gør begge dele skiftevis? Endvidere skal du - finde ud af, hvad du vil fortælle med din rekvisit? - hvilken stemning eller grundtone vil du gerne have i din scene? - overveje om teksten er sørgelig, glad, rasende eller andet, og hvordan viser du det med krop og stemme? Nu skal forestillingen KLASSENS KROP AMOK iscenesættes. Vælg et stort lokale med masser af gulvplads, f. eks. en gymnastiksal. Som forberedelse har læreren samlet alle tekster ind og valgt en rækkefølge til dem. Alle elever placerer sig nu rundt omkring i rummet som en del af en installation, der består af levende kroppe og rekvisitter. På den måde kan de både være performer af egen tekst og publikummer til klassekammeraternes optræden. Det er meget vigtigt, at de elever, der ikke er på er musestille og koncentrerede!! Bed eleverne om ikke at klappe efter hver enkelt scene, - forsøg at afvikle det uden pauser og uden snak og kommentarer. Er der mange elever, kan der laves en pause midtvejs, hvor der klappes af alle dem, der har optrådt. Ellers klappes der til sidst af alle. Formål: give eleverne et indblik i hvordan man via et enkelt set up kan skabe et kunstneriske forløb. At skabe et rum for en fælles oplevelse, hvor lydhørhed og samarbejde er i fokus. KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 17

KROP AMOK indhold Intro Nej hvor er du blevet stor Kroppen - faktaboks Drømme foran spejl - dreng og pige foran spejl Bums - digt Krop Amok - bevægelsessekvens Du kan få det hele - uddeling af gavekort Den tykke Dreng - mobning og rundbold Jeg vil bare gerne være som de andre - mobning og bryster Kroppens ydre faktaboks Lille pige sang Krop Amok catwalk Søvnbehov Hvad skal du være, når du blir stor? Stress faktaboks Krop Amok vi har sovet over os Ensomhed faktaboks Fodbolddrengen Forelskelse - faktaboks Typer Tungekys - dans, druk og tungekys Mød min mor For stor til regnbueis for lille til breezer Nu er det forbi digt Vil du med i biografen? dreng og pige foran hinanden Klisterbånd og kompromiser sang KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 18

LINKS KEND DIN KROPSPOLITIK http://www.stenomuseet.dk/skoletj/kropspolitik/ Publikationer fra Center for Ungdomsforskning http://www.cefu.dk/emner/forskning-publikationer/alle-publikationer/naar-det-er-svaert-atvaere-ung-i-dk.aspx Sex og samfund http://www.bedreseksualundervisning.dk Debatindlæg Politiken http://politiken.dk/debat/ece1225369/hvor-er-jeg-dog-traet-af-at-skulle-vaere-laekker/ KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 19

KROP AMOK undervisningsmateriale Teater Baglandet 20