Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4 PROBLEMFORMULERING... 2 2.5 METODE... 3 2.6 OPGAVENS HOVEDDEL (HER FINDER DU SELV PÅ OVERSKRIFTER)... 3 2.6.1 Redegørelse... 3 2.6.2 Analyse... 3 2.6.3 Vurdering og /eller diskussion... 3 2.6.4 Perspektivering... 4 2.7 KONKLUSION... 4 2.8 LITTERATURLISTE... 4 2.9 BILAG... 5 3.0 CITATTEKNIK... 5 4.0 NOTER... 5 5.0 GODE RÅD OG IDÉER... 5 1
1.0 Formelle krav Omfang: dette angives af vejleder normalt 6-8 s. (ca. 2400 anslag med mellemrum pr. side) Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, tekstbilag og illustrationer tæller ikke med i opgavens omfang, heller ikke når de er placeret i teksten. 2.0 Opgavens opbygning/struktur 2.1 Forside Som forside kan du anvende den blanket, du får udleveret af skolen. Du kan også vælge at udarbejde din egen forside, som præsenterer din besvarelse. På denne forside skal du angive: fag, niveau, klasse, vejlederne, område, dit navn, skolens navn, måned og år. Hvis du har din egen forside, skal blanketten med opgaveformuleringen indsættes før forsiden. 2.2 Indholdsfortegnelse Husk at bruge automatisk indholdsfortegnelse. Den ligger under Referencer i værktøjslinjen. F.eks: 1.0 Indledning....s. 2 1.1 Problemformulering...s. 3 2.0 Metode...s. 4 Osv. 2.3 Indledning Introducerer emnet en slags indgang til emnet. Indledningen skal oplyse din læser om, hvad du skriver om, og vække læserens interesse. I indledningen skal du vise din idé med og dit fokus i opgaven. Du kan f.eks. starte med et vigtigt citat, påstand, et eksempel eller et spørgsmål. Undgå at begynde opgaven med: Jeg har fået til opgave Indledningen skal ikke nødvendigvis skrives først. Det kan være en idé at vente til sidst, hvor man har overblik. 2.4 Problemformulering Problemformuleringen udarbejdes af din(e) vejleder(e), men det er vigtigt, at du selv bidrager, så du kommer til at skrive den opgave, du ønsker. Det er vigtigt, at det er problemformuleringen, der styrer og bestemmer, hvilke afsnit du har i opgaven. 2
2.5 Metode Hvilket / hvilke fag har du valgt til at belyse din problemstilling, og hvorfor? Hvilke begreber, teorier og metoder vil du bruge fra faget til at belyse din problemstilling og dit materiale? Dvs.: Hvordan vil du komme fra din problemformulering til din konklusion? 2.6 Opgavens hoveddel (her finder du selv på overskrifter) Det er vigtigt, at du husker at bevæge dig på de forskellige taksonomiske niveauer; redegøre, analysere, vurdere / diskutere. 2.6.1 Redegørelse - Gengiv de vigtigste punkter indenfor emnet / teksten 2.6.2 Analyse - At opdele emnet / teksten i mindre dele og finde sammenhænge imellem dem. - Husk at have et fokus i din analyse, så du viser, at du har en idé om, hvor du skal hen o En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler) o En analyse af en graf eller tabel er en forklaring af sammenhængen mellem det, grafen / tabellen viser og årsagerne hertil. 2.6.3 Vurdering og /eller diskussion Vurdering: - Her tager du stilling til det område, du arbejder med. Det er her, du samler trådene fra din analyse og forholder dig til det, du finder ud af. - Det er her, du skal være selvstændig og vise din evne til at forholde dig til problemet på et højere niveau. Diskussion: - Her skal du inddrage synspunkter fra forskellige kilder og stille dem op overfor hinanden. Du skal være kritisk og gøre opmærksom på, hvad du vurderer ud fra. - Dine egne synspunkter kan i nogle tilfælde indgå i diskussionen. 3
2.6.4 Perspektivering - Her skal du inddrage dit emne i en større sammenhæng, vurdere vigtigheden af emnet og trække tråde ud til andre sammenhænge i tid og sted. Hvilke konsekvenser og betydninger havde emnet dengang, nu og i fremtiden? Husk at opgavens hoveddel skal følge spørgsmålene i problemformuleringen 2.7 Konklusion - Opsummér afsnittenes pointer. Det skal være ganske kort, så du bare lige ridser pointerne op og så konkluderer på dem (alle forklaringerne og argumenterne er jo kommet i selve opgaven). - Det er vigtigt at du sammenligner din problemformulering og din konklusion. På den måde kan du se, om du får svaret på de spørgsmål, du stiller i problemformuleringen, og se, om du har fået det hele med. - Undgå at skrive noget om, hvad du personligt har fået ud af emnet. 2.8 Litteraturliste - Litteraturlisten skal have en side for sig selv. - Den skal indeholde en liste over alle de kilder, du har anvendt. - Del op i bøger, tidsskrifter, internet, cd-rom, film osv. og stil op i alfabetisk rækkefølge. Eksempel på en litteraturliste (hentet fra en opgave om tv-serier): Blicher, Trine: Tv-drama: Tragedier fra virkeligheden er et hit, Jyllands-Posten, 8. april, 2001. Indblik, s. 4 Schmidt, Kaare: TV i 70erne Bd. 1: 1970-74, København, Politikens Forlag, 1981 Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information, 2. udgave, 1. oplag, Århus, 1999 Kilder kan være mange forskellige slags: Bøger: Nævn forfatter, titel, forlag, udgivelsessted og -år (som 1 og 2 i eksemplet ovenfor) Avisartikler, anmeldelser o. l.: Nævn forfatternavn (hvis det findes), overskrift, avisens eller tidsskriftets navn, dato og evt. sidetal eller sektion (som 3 i eksemplet ovenfor). Film, tv-udsendelser, lydbånd: Nævn evt. instruktør/forfatter/tilrettelægger, produktionsår eller lignende. Internet: Angiv den præcise adresse - og husk også datoen. Hvis der er tale om sider, som du bygger dele af din opgave på, så skriv dem ud og vedlæg dem som bilag. Brochurer: Nævn brochurens titel, udgiveren, årstal. Billeder, grafer, statistikker og lignende som illustrerer din opgave: Nævn hvor de kommer fra (bog, avis, blad,...). Skriv det under illustrationen eller lav en liste i slutningen af opgaven. 4
2.9 Bilag Til sidst i opgaven anbringer du de nummererede bilag du vil have med i opgaven. Der skal være henvisninger til de enkelte bilag i din opgave, og de skal fremgå af indholdsfortegnelsen. 3.0 Citatteknik Formål med citater; - At det, der siges i citatet er udtrykt mere præcist end man selv kan sige det. Hvornår og hvordan citerer man? - Citater skal være få og velvalgte - I en analyse af en tekst kan man bruge citatet som eksempel på det, man vil belyse, og som belæg for en pointe - Citater skal kommenteres og vurderes dvs. læseren skal vide, hvorfor citatet er valgt, hvad det er eksempel på eller dokumentation for. - Et citat skal markeres tydeligt i teksten enten med anførselstegn eller med kursiv. I kan selv vælge, men I skal bare være konsekvente og bruge samme form i hele opgaven. - Når I citerer, må der ikke ændres på originalteksten - Vil man undlade dele af citatet kan I markere de sådan: ( ) - Der skal altid skrives en litteraturhenvisning se under noter 4.0 Noter - Når du citerer eller bruger en kilde, skal du lave en fodnote. - Anvend det automatiske notesystem i Word (under referencer i værktøjslinjen). - Du kan også bruge noter til at give supplerende oplysninger eller uddybende kommentarer, som falder lidt uden for sammenhængen. 5.0 Gode råd og idéer - Skriv først din indledning og konklusion helt færdig til sidst. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det, du lover i indledningen og problemformuleringen og det, du rent faktisk gør i opgaven og det du konkluderer til sidst. - Læs altid indledning og konklusion igennem nogle gange og sammenlign dem (disse afsnit er meget vigtige) - Skriv din opgave med henblik på at den skal have en læser der er en person du skal formidle til så det er vigtigt at du skriver forståeligt og at du ikke skriver indforstået. - Der skal være læst korrektur på opgaven (dvs. du skal rette stavefejl og at sætte punktum og komma). Det er en god ide at få en anden til at læse opgaven igennem. Rigtig god arbejdslyst 5