VII. Mekanismer til risikodeling

VII. Mekanismer til risikodeling

VII.1 Mekanismer til risikodeling Frivillige pooling-arrangementer baseret på poolinggruppens umiddelbare solidaritet; (familien, frivillige organisationer); Frivillig forsikringstegning baseret på kontraktsindgåelse; Obligatorisk forsikringstegning baseret på kontraktsindgåelse; Obligatorisk skattefinansieret universel ordning baseret på en implicit social kontrakt (implicit forsikring) + i visse tilfælde kollektive aftaler på arbejdsmarkedet

VII.2 Forsikringsfunktionen 1 (efterspørgsel efter tryghed) Indkomstprofilen brydes (temporært eller vedvarende) på grund af en uventet begivenheds indtræden. De fleste er præget af risikouvillighed og er villige til at give afkald på en sikker indkomst i nutiden (forsikringspræmien) for at gardere sig mod et usikkert tab i fremtiden. Kernen i forsikringen er, at et usikkert, men potentielt stort tab konverteres til et beskedent sikkert tab Forsikring kan tilskynde til deltagelse i risikofyldte aktiviteter (fx uddannelse)

VII.3 Forsikringsfunktionen 2 Præmiebetaling = sandsynligheden for tab tabets størrelse Forsikringsorganet Kompensation til dem, der rammes af fors.begivenheden

VII.4 Forsikringsfunktionen 3 Sandsynligheden for forsikringsbegivenhedens indtræden for den enkelte skal være uafhængig af sandsynligheden for, at andre rammes; (aggregerede risici) Sandsynligheden skal være væsentligt mindre end 1; Sandsynlighed for forsikringsbegivenhedens indtræden skal kunne vurderes; Forsikringstagerne må ikke kunne skjule deres sande risiko (adverse selection); Forsikringstagerne må ikke kunne påvirke sandsynligheden for tabets indtræden eller tabets størrelse (moralsk hasard)

VII.5 Forsikringsfunktionen 4, Adverse selection Foreligger der asymmetrisk information må forsikringsselskabet prisfastsætte på gns. risiko, hvilket begunstiger højrisikogrupper. Derfor kan lavrisikogrupper fristes til at forlade forsikringen, hvorved den gns. risiko øges og præmierne stiger, hvilket kan stimulere yderligere grupper til at forlade forsikringen, der sluttelig bryder sammen Problem: hvordan adskille risikogrupperne?

VII.6 Forsikringsfunktionen 5, Moralsk hasard Kan forsikringstageren påvirke sandsynligheden for tabets indtræden (ex ante moral hazard) eller tabets størrelse (ex post moral hazard) eller den periode, i hvilken tabet står på foreligger der moralsk hasard, som i mange tilfælde fører til varierende grader af selvrisiko

VII.7 Forsikringsfunktionen 6, Mulige argumenter for offentlig indgriben Kan inddrage medfødte lidelser og handicaps; Kan som obligatorisk ordning hindre free riding (gratistadfærd); Kan operere på trods af moralsk hasard og adverse selection, men kan ikke eliminere fænomenerne; Kan måske gennemføre mere indgribende kontrolforanstaltninger ; Kan varetage omfordelingshensyn, som ellers er en forsikring fremmed: Fra lav- til højrisikogrupper Fra høj- til lavindkomsttagere Risiko for charity hazard

VII.8 Beskatning vs. præmiebetaling Ved forsikring er præmiebetaling og forsikringsdækning ex ante sammenknyttede, og præmiebetalingen fremtræder som en pris, mens der ex post ikke er en 1:1 sammenhæng Ved implicit forsikring afkobles betaling og goder (rettigheder), så det på det individuelle niveau fremtræder som om ydelserne er uafhængige af betalingen, mens der selvsagt på makroniveau er en sammenhæng Implicit finansiering indebærer derfor risiko for en modsætning mellem individuel og kollektiv rationalitet

VII.9 Skatters mulige forvridning af den økonomiske efficiens Når skatterne stiger reduceres tilskyndelserne til at søge beskæftigelse at arbejde mange timer på arbejdsmarkedet at arbejde hvidt frem for sort at spare op at investere at uddanne sig og opbygge kompetence at udøve faglig mobilitet at udøve geografisk mobilitet

VII.10 Institutionernes styrker og svagheder Problemer vedrørende Aggregerede risici Privat forsikring mindre Implicit forsikring mindst familien størst Obl.forsikring Mindre Selektion størst mindre mindst Mindre Moral hazard størst størst mindst Størst Charity hazard mindre størst mindst Mindre Forvridninger ingen størst ingen Mindre Misbrug af markedsmagt ulighed størst større ingen mindst ingen størst Størst mindre