XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst. over livsløbet
|
|
- Lone Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 XIV. Mekanismer til horisontal omfordeling af indkomst over livsløbet
2 XIV. Udfordringer til velfærdsstaten Øget velstand Velstandsdilemma Intensiveret globalisering Øget individualisering, nye forventninger Øget efterspørgsel efter fritid Øget efterspørgsel efter offentlige ydelser Vækst i antal ældre og meget gamle Reduceret skattegrundlag Balanceproblem Flere af ikke dansk herkomst Svækket offentligt indtægtsgrundlag Større offentlige udgifter
3 XIV.2 Stiliseret fremstilling af det horisontale omfordelingsproblem for det enkelte individ Forbrug/indkomst Indkomstprofil Forbrugsprofil Omfordeling Erhverv påbegyndes Tilbagetrækning Død
4 XIV.3 Omfordelingsmekanismer Lagerdannelse (risiko for negativ realrente) Aftægtssystemer (svækkes ved ændrede familiemønstre) Privat opsparing/forsikring Kollektive/offentlige sikringssystemer (den sociale kontrakt mellem generationerne)
5 XIV.3a Argumenter for offentlig indgriben i horisontal indkomstfordeling Kapitalmarkederne er ikke perfekte; Ufuldkommen information; Inflationssikring af ydelser; Manglende forudseenhed; Høje omkostninger ved individuelle valg; Gratistadfærd; Horisontal omfordeling er tillige led i omfordeling mellem rig og fattig i det enkelte år (årsindkomsternes fordeling) og over livsløbet (livsindkomsternes fordeling).
6 XIV.4 Skaffedyrsmetaforen Omfordeling fra de erhvervsaktive til børn og unge Omfordeling fra de erhvervsaktive til de tilbagetrukne Børn og unge Erhvervsaktive Tilbagetrukne Intern omfordeling blandt de erhvervsaktive
7 XIV.5 Den uskrevne sociale kontrakt (omfordeling mellem generationer og implicit forsikring i den enkelte generation) stærk demografifølsomhed Periode 0 Børnegeneration C Erhvervsaktiv generation B Otiumgeneration A Børnegeneration D Erhvervsaktiv generation C Otiumgeneration B 2 Børnegeneration E Erhvervsaktiv generation D Otiumgeneration C
8 XIV.6 Andel af produktion og faktorindkomst med alderdomsforsørgelse for øje Pensionisterne skal realt kunne forbruge en andel af den indenlandsk frembragte produktion ved betalingsbalanceligevægt Værdien af de erhvervsaktives indtjente faktorindkomster modsvarer ved betalingsbalanceligevægt værdien af produktionen. De erhvervsaktive skal derfor have deres trækningsrettigheder reduceret svarende til den andel af produktionen, de ældre skal forbruge.
9 XIV.7 Herognuidentiteten Indkomstmassen: gns. faktorindkomst antal aktive Ældreudgift: gns. udgift til ældreforsørgelse antal ældre skatterate indkomstmasse = ældreudgift skatterate gns. faktorindkomst antal aktive = gns. udgift til ældreforsørgelse antal ældre
10 ' skatterate ' XIV.8 Herognu identiteten 2 gns. udgift ældreantal = faktorindkomst aktivantal kompensationsfaktor pensionistkvote primært politisk bestemt delvis politisk og delvis demografisk bestemt
11 XIV.9 Herognu identiteten 3 Skatterate = pensionistkvote kompensationsfaktor skatterate Konstant Opad gående Nedad gående Opad gående Nedad gående pensionistkvote Opad gående Nedad gående Konstant Opad gående Nedad gående Kompensationsfaktor Nedad gående Opad gående Opad gående Nedad gående Konstant
12 XIV.0 Afkastraten Generation s indbetalingi periode Afkastrate (forrentningsfaktor) t w A ( r ) = t w ( w ~ ) A ( ) A ~ Generation s pensionsydelse i periode 2 bestemt af generation 2 s indbetaling i periode 2 for fastholdt»skatterate«
13 XIV. Afkastraten 2 ( r) = ( w ~ )( A ~ ) r = w ~ A ~
14 XIV.2 De tre generationsformer Initialgenerationer er dem, der er gamle, når systemet indføres, eller som lever, når skatteraten sættes op. De oplever ekstraordinært stort afkast; Ligevægtsgenerationer er dem, der lever med samme skatterate gennem hele deres liv, og som derfor får en afkastrate svarende til summen af befolkningens og produktivitetens vækstrate; Terminalgenerationer er dem, der lever, hvis systemet afskaffes. De vil derfor lide tab.
15 XIV.3 Pensionering baseret påforudgående opsparing Opsparingsfase Nedsparingsfase t 0 t p t d Erhvervsaktiv fase: t p t 0 Otiumfase: t d t p Antagelser: Konstant årsindtægt w Ønsket pension P Opsparingskvote p Kendt tilbagetrækningsog dødstidspunkt Realrente 0 Pensionsindbetalinger: Pensionsudbetalinger: p w ( ) t t p 0 P ( t t ) d p
16 p w XIV.4 Pensionsidentiteten ( ) = P ( ) t p t 0 t d t p = p = P w ( t ) d t p ( ) t p t 0 = kompensati onsbrøk otiumfase erhvervsfase eksempel : p = = 0,875
17 XIV.5 Opsparing og nedsparing Opsparingsfasen: indbetalinger forrentning formueakkumulation Nedsparingsfase: forrentning formueforbrug
18 XIV.6 Formuebegrebet Formue set fra individets synspunkt Formue set fra samfundets synspunkt Investering i reale aktiver Investering i reale aktiver Investering i finansielle fordringer Investeringer i finansielle fordringer på udlandet Nationalformuen
19 XIV.7 Problemer vedr. opsparingsbaserede pensioner Øger de reelt opsparingen, eller erstatter de opsparing, der alligevel ville have fundet sted (substitution)? Påvirker de den økonomiske politik, så en øget privat opsparing neutraliseres gennem en reduceret offentlig opsparing? Hvordan kan den forøgede opsparing omsættes til fremtidige forbrugsmuligheder?
20 Herognu finansiering Forudgående opsparing XIV.8 Sammenligning af de to finansieringsmekanismer Fordele Ulemper Relativ inflationssikker Generationssolidaritet Muliggør omfordeling Påvirkes af demografi Politisk risiko Virker som skat og forvrider arbejdsudbud Mindre forvridning af arbejdsudbud Måske øget opsparing Usikkerhed om afkast på finansielle fordringer Inflationsfølsom Politisk risiko (fremtidig beskatning) Administrative omkostninger
21 XIV.9 Stiliserede egenskaber ved et herognufinansieretog et opsparingsbaseret pensionssystem Robusthed mod Uligheder mellem generationer Demografiske forskydninger Lav vækst i realløn Lavt afkast på værdipapirer Politiske risici Forvrider ikke tilskyndelse til Opsparing Arbejde Uddannelse Valgfrihed i deltagelse og udformning Mulighed for at undgå fravalg Fattigdomsforebyggelse Lave administrationsomkostninger Herognu finansieret Individuelt opsparingsbaseret ()
Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4
Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den
Læs merePolitikugen, Institut for Statskundskab, 5. uge Lighed, fordeling og omfordeling Jørn Henrik Petersen
Politikugen, Institut for Statskundskab, 5. uge 26 Lighed, fordeling og omfordeling Jørn Henrik Petersen Funktioner og institutioner i velfærdssamfundet Omfordeling - ex ante omfordeling Risikodeling -
Læs mereDet danske pensionssystem i fugleperspektiv
Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:
Læs mereKilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html
Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereIndledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012
DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen
Læs mereVII. Mekanismer til risikodeling
VII. Mekanismer til risikodeling VII.1 Mekanismer til risikodeling Frivillige pooling-arrangementer baseret på poolinggruppens umiddelbare solidaritet; (familien, frivillige organisationer); Frivillig
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereStigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et
Læs mereArbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der
Læs mereDanske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012
N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?
Læs mereREAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat
Læs mereVerdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?
Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP
Læs mereRisikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP
Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereMAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.
FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs merePensionsopsparingen. Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej. og Ja. DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013
1 Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej og Ja DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013 Anders Grosen Aarhus Universitet 2 Et robust dansk pensionssystem? Ja - Overordnet et robust dansk
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereMAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.
DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro
Læs mere06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik
06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som
Læs merePensionisternes økonomi
Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere
Læs mereIndhold. Indhold Indhold. Forord... 9
Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed... 11 Af Niels Ploug Indledning... 11 Thomas Piketty og den økonomiske ulighed... 13 Den økonomiske ulighed i Danmark i dag... 18 Udviklingen
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING
Læs mereNutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1
Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereVejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs merePensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser
Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 228 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser Pensionsmarkedsrådet Maj 2007 ISBN-nr.: 87-7985-047-2 Indholdsfortegnelse: 1 Sammenfatning...3 2
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereGennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.
Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og
Læs mereAf Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000
i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne
Læs mereAktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat. Tema 1
Aktuelle og fremtidige udfordringer til den danske velfærdsstat Tema 1 En velfærdsstat kan have mange former Markedet Offentlig sektor Liberal-residual velfærdsstat Civilsamfundet Kontinental-europæisk
Læs merePrivate Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?
Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et
Læs mereDet er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til
Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs merePENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK
DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension
Læs mereBorgernes pensionsformuer
Oplæg på ØDF årsmøde 18. november 2015 Borgernes pensionsformuer v/ Kurt Houlberg 2 Hovedbudskaber 1. Flere ældre i fremtiden, især i yderområder 2. Flere ældre har ikke kun betydning for sundhedsog omsorgsudgifterne
Læs mereHD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester
1 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereFordeling og incitamenter 2004. Juni 2004
Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles
Læs mereVi investerer stadig for lånte penge:
MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Rune Wagenitz Sørensen, adm. Direktør Oliver West, porteføljemanager Udgivet d. 10 december 2015 Vi investerer stadig for lånte penge: Mange danskere investerer med underskud,
Læs merearbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til Den danske model klar til kompetenceudvikling Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Den danske model klar til arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til kompetenceudvikling LO s arbejdsmarkeds-, uddannelsesog erhvervspolitiske konference Nyborg Oktober 2017 Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereDANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR
DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem
Læs mereIndhold. 2. Bonus. l. Forord 4
Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående
Læs mereENLYNOVERSIGT ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN)
ØKONOMI 1 (MAKRO DELEN) ENLYNOVERSIGT Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet KURSETSFORMÅLIENFIGUR 10,5 10 9,5 9 lngdp 8,5 8 7,5 7 1901 1911 1921 1931 1941 1951 1961 1971 1981 1991
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereFordeling og levevilkår
Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331
Læs merePensionsformuer og udskudt skat i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs merePrivate Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?
Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereChristoffer Schultz Socialøkonomi og -politik 13/1-2006
Opgave 1: a) Engang imellem sker det, at der opdages en ny dyreart. Sådan en der har gemt sig for diverse turister, forskere og lignende helt frem til nu. Den seneste var, så vidt jeg husker, en eller
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereBeskatning af pensionsopsparing
Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse
Læs mereDokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit
Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereNår pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
Læs mereEmner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål
Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Anskueliggørelse af investeringsomkostninger
Penge- og Pensionspanelet Anskueliggørelse af investeringsomkostninger 16. januar 2018 Denne rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Penge- og Pensionspanelet. Opgaven var at udvikle en metode
Læs mereVelfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?
Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus University OECONKONFERENCE 2013 Offentlig sektor og vækst Betydning af offentlige sektor for den private
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereAftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger af 6. februar 2018 1 Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger Med Jobreformens fase
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereHar du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015
Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke
Læs merePensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Bilag 1 1. august 2017 PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE TEKNISK GRUNDLAG TIL FORSIKRINGSKLASSE III Anmeldelse
Læs mereGenerationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten
16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereNational strategirapport om det danske pensionssystem
National strategirapport om det danske pensionssystem 2002 Socialministeriet, j. nr. 040-267 Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet 13. september 2002 National strategirapport
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDIP S FORRETNINGSMODEL. Oktober 2015
DIP S FORRETNINGSMODEL Oktober 2015 1 FORMÅL DIP s formål DIP er ejet af medlemmerne, og formålet er at sikre medlemmerne den højst mulige pension under hensyntagen til risiko. DIP ønsker ligeledes at
Læs mereHVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4
NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereLavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er
Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere
Læs mereHvor er velfærden på vej hen?
Hvor er velfærden på vej hen? Torben Tranæs, SFI og Formandskabet for Det Økonomiske Råd Mediebilleder Nu da velfærdsstaten er under afvikling, skal vi måske genopdage bedsteforældrerollen som en forpligtende
Læs merePensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad
Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereIS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.
IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mere