Den rette prioritering

10 TIL SABBATTEN 8. JUNI 2013 Den rette prioritering HAGGAJ Ugens vers Ugens nøgletanke Introduktion Mit er sølvet, og mit er guldet, siger Hærskarers Herre. (Hag 2,8). Haggajs budskab er enkelt: Hvordan prioriterer vi, og hvorfor er det så vigtigt at gøre det på rettet måde? Haggajs bog er en af de korteste i Bibelen og blev skrevet på et kritisk tidspunkt i Judas historie. De landflygtige var vendt hjem fra Babylon næsten tyve år tidligere; men det virkede, som om de havde glemt, hvorfor de var kommet hjem. De lod Guds tempel ligge i ruiner, mens de brugte al deres energi på at bygge deres egne huse. Profeten opfordrer derfor indtrængende de hjemvendte til at tænke nøje over deres situation. Hans budskab var enkelt og logisk. Folket havde arbejdet hårdt, men tjente ikke meget. Dette skete, fordi de ikke prioriterede på rette måde. Det var nødvendigt, at de satte Gud først i alt, hvad de gjorde. Jesus selv sagde: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. (Matt 6,33). Også i dag er det let at blive så optaget af kampen for at overleve, at vi glemmer, at vores første prioritet selvfølgelig bør være altid at gøre Guds vilje. Ugens tekster Hag 1 Joh 2,19 Ezra 3,1-6 Matt 1,23; 12,6 Hag 2 Luk 24,13-27 98

SØNDAG 2. JUNI 2013 I sår meget, men høster kun lidt Hag 1,1-11 Hvad skete der i Juda, og hvorfor? Hvordan kan dette samme princip herske for os i dag? Hvordan kan vi være skyldige i den samme synd? Arbejdet lå stille i over et år, og i denne periode var templet næsten helt forladt. Folket boede i deres hjem og arbejdede for at skaffe sig timelig velstand; men forholdene var fortvivlende. Selv om de gjorde deres yderste, fik de intet udbytte. Selve naturkræfterne syntes at bekæmpe dem. Herren sendte tørke, fordi de lod templet ligge øde hen. Gud havde skænket dem frugter på mark og i have samt korn, vin og olie som tegn på sin gunst; men da de brugte hans rige gaver til sig selv, tog han sine velsignelser fra dem. (Ellen White, Prophets and Kings, s. 573). Haggaj konfronterede folket med den situation, de befandt sig i. En af følgerne af at bryde Guds lov var, at de arbejdede, uden at der kom noget ud af det (3 Mos 26,16. 20). Så længe folket ikke prioriterede korrekt, ville de ikke opleve fremgang. Haggaj havde stor nidkærhed for Guds tempel og ønskede, at folket uden tøven skulle fuldende genopbygningen. Hans mål var i modstrid med folkets ligegyldighed. De var mere optaget af deres egen bekvemmelighed end af genopbygningen af templet. Haggaj havde en stor byrde for Guds hus; men folket var mest interesseret i deres egne huse. Gud brugte Haggaj til at røre ved folkets hjerter, så de ville vende sig til Gud og hans planer. Gud kunne ikke æres på den rigtige måde, så længe hans hus lå i ruiner. Templet i Jerusalem symboliserede den guddommelige tilstedeværelse hos den faldne menneskehed. Det var en synlig påmindelse for hele verden om, at den almægtige Gud er herre over himmel og jord. Hvordan kunne Israels børn vidne om den sande Gud, når symbolet på denne Gud (se Joh 2,19; Matt 26,61) og hele frelsesplanen lå i ruiner? Deres holdning til templet viste på mange måder et dybere åndeligt problem. De havde mistet forståelsen af deres guddommelige mission som Guds folks rest eller levning. Kan du se en advarsel til os i Haggajs budskab? 99

MANDAG 3. JUNI 2013 Guds største løfte Hag 1,12-14 Læg mærke til, hvordan hele folket samles om et fælles mål. Hvorfor var dette vigtigt, hvis de skulle gennemføre det, de var blevet kaldet til at gøre? Denne gang adlyder resten af folket og dets ledere profetens budskab med det samme. De forbereder sig, samler materiale og går i gang med at arbejde på templet tre uger senere. En uge senere bygger de et alter og genopretter offertjenesten (Ez 3,1-6). På mindre end fem år er templet genopbygget. Selv om Guds rige ikke kan identificeres med en bygning, minder Haggajs bog os om, at Gud nogle gange benytter materielle ting, som for eksempel en bygning, i en åndelig hensigt. Hvis øjeblikkelig lydighed over for profetens budskab skal bruges som målesnor for en profets succes, er Haggaj en af de mest succesrige profeter. Hans forkyndelse fik folket til at handle. Inden for en måned var arbejdet på templet genoptaget, og Guds profet forsikrede dem om, at Gud ville hjælpe dem. Hag 1,12-14 beskriver folkets og deres lederes reaktion på Haggajs budskab. De adlød alle Gud; for de erkendte, at Haggaj var sendt af Gud. De blev grebet af frygt for Herren (vers 12) og viste dette ved at tilbede ham og give ham den opmærksomhed, han skulle have. Nu kunne Haggaj give dem et nyt budskab fra Gud: Jeg er med jer (vers 13). Lige så snart folket besluttede at adlyde Herren, blev irettesættelsen skiftet ud med et opmuntrende budskab. Forsikringen om, at Gud ville være med dem, gav dem også løftet om alle de andre velsignelser. Udtalelsen Jeg vil være med jer går tilbage til pagtsløftet, som Gud gav til patriarkerne og Moses (1 Mos 26,3; 2 Mos 3,12; 4 Mos 14,9). 100 Til at tænke over Den største åbenbaring af, at Gud er med os, er selvfølgelig Jesus (se Es 7,14; Matt 1,23; 28,20). Mediter over tanken om, at Jesus, universets skaber og opretholder, levede iblandt os. Hvad fortæller det os om vores betydning i et univers, som er så stort, at vi meget let kan komme til at se os selv som ubetydelige og værdiløse? Tænk også over, hvilket anderledes menneskesyn dette giver i modsætning til et ateistisk, udviklingsteoretisk syn. Del dine tanker med klassen på sabbatten.

TIRSDAG 4. JUNI 2013 Frygt ikke! Hag 2,1-5 Til at tænke over Teksten her beskriver en interessant udvikling i den store vækkelse, som foregik blandt Guds folk. Ca. en måned efter, at arbejdet var begyndt, sendte Gud et opmuntrende budskab gennem profeten til folket, der havde besluttet, at de ville genopbygge templet, selv om de ikke havde alle de nødvendige resurser. Haggaj spurgte folkets ældste, hvordan templets nuværende status var, sammenlignet med dets udseende før landflygtigheden. Det var tydeligt, at det nuværende tempel ikke kunne leve op til den tidligere herlighed. Måske var folket modløst, fordi de vidste, at de ikke havde nogen mulighed for at gentage den pragt, som Salomos tempel engang havde haft. Haggaj opfordrede ethvert medlem i den lille restforsamling til at være stærke og til at arbejde hårdt, for Gud var til stede midt iblandt dem. Haggajs ord til lederne: Fat mod! Frygt ikke! lyder som Herrens ord til Josva efter Moses død (Jos 1,5-9). Jo mindre Israels resurser var, des større var nødvendigheden af at have tillid til Gud. Profeten fortalte dem, at Herren til sidst ville gøre dette tempels herlighed større, end det tidligere tempels havde været. Men dette blev kun sandt, fordi En, der var større end templet, kom (se Matt 12,6). Helligåndens tilstedeværelse bekræftede kontinuiteten af Guds rige i Israel. Guds ånd, som ledte Moses og de ældste, og som havde sendt profeterne med deres inspirerede budskaber, var midt iblandt den lille rest. Ledernes og folkets gudfrygtige reaktion vidnede om den åndelige reformation, som havde fundet sted. Ånden var til stede og fornyede dem og førte dem til et nærmere forhold til deres Gud. Åndens tilstedeværelse garanterede også en overflod af velsignelser. Profeten opfordrede hver enkelt til at tilegne sig de guddommelige løfter, så de kunne opfyldes. Haggaj forkyndte Guds ord for mennesker, som kendte til livets barske kår og skuffelsen over et håb, der ikke blev opfyldt. Han vendte deres opmærksomhed mod Gud, som er trofast, og som forventer, at hans riges nye samfund skal bestå af ansvarlige borgere, som vedblivende gør godt og derved finder sand mening og en hensigt med deres liv. En 35-årig mand, som havde opgivet at tro på Gud, skrev en 1.900 siders selvmordsnotits, før han dræbte sig selv. I sin notits skrev han: Hvert eneste ord, hver eneste tanke og hver følelse kommer tilbage til det grundlæggende problem: livet er meningsløst. Hvordan giver ikke alene vores tro på Gud, men også vores villighed til at være lydige imod ham, vores liv mening? 101

ONSDAG 5. JUNI 2013 Nationernes håb Hag 2,6-9 Hvilket løfte gives her, og hvordan skal vi forstå opfyldelsen deraf? Gennem Haggaj forkyndte Gud en stor rystelse af nationerne på Herrens dag, når templet bliver fyldt af hans guddommelige tilstedeværelse. Profeten opfordrede sine samtidige til at se ud over deres nuværende vanskeligheder og fattigdom frem til Guds riges fremtidige herlighed, som templet pegede frem imod. Hovedårsagen til, at templet i Jerusalem var så prægtigt bygget, var, at det skulle være Guds tilstedeværelse værdigt. Men ifølge denne tekst var Herren villig til at bo i dette ikke-så-herlige hus og til sin tid bringe det herlighed. Folket behøvede ikke at bekymre sig om, hvordan de skulle skaffe midler til at genopbygge templet. Alle skatte tilhører Herren, som havde lovet at bo i dette nye tempel. Herren selv ville sørge for templets herlighed. Da folket bestræbte sig på at gøre deres del og viste, at de atter ønskede at modtage Guds nåde i hjerte og liv, modtog de en række budskaber fra Haggaj og Zakarias. I disse blev de forsikret om, at deres tro ville blive rigt belønnet, og at Guds ord angående templets fremtidige herlighed ikke ville slå fejl. Når tidens fylde kom, ville han, som var hele menneskehedens håb, træde frem i denne bygning som menneskenes lærer og frelser. (Ellen White, Prophets and Kings, s. 577). Gud lovede, at dette tempels herlighed ville blive større end det tidligeres. Det ville blive en anden slags herlighed; for dette tempel skulle blive beæret med Jesu legemlige tilstedeværelse. Kristi tilstedeværelse gjorde i sandhed dette nye tempels herlighed større end Salomos tempel. Hebr 8,1-5 Uanset hvor herligt et jordisk tempel end måtte være, må vi aldrig glemme, at det kun er en skygge af og et symbol på frelsesplanen. Tænk over, hvad det betyder, at Jesus lige nu gør tjeneste på vores vegne i det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst. Hvordan kan vi lære bedre at værdsætte betydningen af helligdomstjenesten i Guds plan for vores frelse? 102

TORSDAG 6. JUNI 2013 Herrens seglring På den dag, siger Hærskarers Herre, tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, Shealtiels søn, siger Herren, og gør dig til en seglring, for dig har jeg udvalgt, siger Hærskarers Herre. (Hag 2,23). Guds sidste budskab til Haggaj blev givet den samme dag som det foregående og som en fuldendelse af dette (se Hag 2,22-23). Herren advarede imod en kommende ødelæggelse af riger og folkeslag på Guds doms dag. Men på den dag, sagde profeten, vil Herrens tjener fuldende den frelsergerning, som Gud har fastsat. Vi forstår dette som helt og fuldt opfyldt og afsluttet ved Jesu genkomst og det, der sker bagefter. Nationens politiske ledere associeres her med Israels konge Davids herlige regeringstid. Zerubbabel hørte til hans efterkommere. Han var kong Jojakins sønnesøn, og efter fangeskabet i Babylon var han den lovlige arving til Davids trone. Han havde tjent som guvernør over Juda under den persiske konge Darius den Store og var en ledende kraft bag genopbygningen af templet i Jerusalem. Ypperstepræsten Josva hjalp også til med genopbygningen. Profeten sagde, at Zerubbabel ville blive Herrens seglring, et bevis på kongelig autoritet og værdighed. Som en konge, der forsegler et dokument med sin ring, ville Gud sætte sit stempel på den gerning, hans tjener ville gøre for hele verden. Selv om Zerubbabels nøglerolle i genopbygningen af templet ikke bør undervurderes, opfyldte han ikke alle de løfter, som Gud gav ham gennem profeten Haggaj. Evangeliernes inspirerede forfattere peger på personen Jesus Kristus, søn af både David og Zerubbabel, og på hans gerning som den endelige opfyldelse af alle bibelens messiasprofetier. Luk 24,13-27 Læg specielt mærke til Jesu ord til de to mænd. Hvilket vigtigt budskab giver han dem, og hvordan viser hans ord, hvor vigtigt det er at forstå Det Gamle Testamentes profetier og deres betydning også for kristne i dag? 103

FREDAG 7. JUNI 2013 Til videre studium Men selv i denne krisetime var alt håb ikke ude for dem, der stolede på Gud. Herren sendte profeterne Haggaj og Zakarias, for at de skulle imødegå krisen. I gribende vidnesbyrd lod disse udvalgte sendebud folket forstå, hvad der var årsagen til deres vanskeligheder. Profeterne sagde, at folkets mangel på timelig fremgang skyldtes, at de havde undladt at sætte Guds sags interesser i første række. Hvis israelitterne havde æret Gud, hvis de havde vist ham den respekt, som tilkom ham og givet deres ærbødighed til kende ved at bygge hans hus først, ville han have været med dem og velsignet dem. (Ellen White, Prophets and Kings, s. 573-574). Det andet tempel blev ikke hædret med Herrens herligheds sky, men af den levende tilstedeværelse af ham, i hvem hele guddomsfylden boede legemligt Gud selv åbenbaret i kød. Han, som var hele menneskehedens store håb, var i sandhed kommet til sit tempel, da manden fra Nazaret underviste og helbredte i templets forgårde. Det var Jesu tilstedeværelse og den alene, der gjorde det andet tempels herlighed større end det førstes. (Ellen White, The Great Controversy, s. 24). Spørgsmål til drøftelse 1. Esajas taler om Babylons stolte konge, som under sin regerings storhedstid fik jorden til at ryste og fik kongeriger til at vakle (Es 14,16-17) Hvori adskiller denne rystelse sig fra Guds indgriben som beskrevet i Haggaj kapitel 2? 2. Det gamle Israel var ofte ulydige imod de budskaber, som Guds profeter forkyndte. Forbered dig på at nævne måder, hvorpå Guds folk i dag modsætter sig de budskaber, som Gud sender til sit folk. 3. Bibelen er meget tydelig med hensyn til, at det gamle tempel og dets offersystem mistede sin betydning én gang for alle, da Jesus døde. Hvad fortæller Hebr 8 og 9 om, hvad Jesus har gjort for os og gør for os, som det jordiske tempel aldrig kunne udrette? 104

DIALOG TIL SABBATTEN 8. JUNI 2013 Aktiviteter og dialog Guds Ord Uddybende spørgsmål Haggajs Bog indeholder løfter om den kommende frelser. Lav en liste over andre gammeltestamtentlige profetier om Jesus. 1. På Haggajs tid var det nødvendigt for vækkelse og reform, at folket genopbyggede Herrens hus. a. Hvad er Herrens hus i dag? b. Findes der en konkret opgave, som kan samle din menighed og forene den i overgivelse til Gud? 2. På hvilken måde rystes og skælver verdens nationer i dag? 3. Hvilken forskel gør det i dit liv og i menighedens opgave, at Guds helligdom i dag er i himlen og ikke på jorden? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Forstå det bedre Haggajs budskab var et budskab om håb i en tid, der kunne synes håbløs. Læg mærke til eksempler omtalt i medierne, hvor det kristne budskab vil kunne bringe håb til nutidens mennesker. Bring dine eksempler til din sabbatsskoleklasse. Haggajs kald til folket var en opfordring til at ændre deres prioriteringer. Tænk over, hvordan du prioriterer dit liv. Hvad er forholdet mellem dine faktiske prioriteringer og din bekendelse som kristen? Dareios (stavemåden kommer fra den græske gengivelse, Darius via latin), under hvis herredømme Haggaj profeterer, var den persiske konge, historien har givet tilnavnet den Store. Tre persiske konger er kendt under dette navn. Dareios den Store er ikke identisk med mederen Darius fra Daniels Bog (Daniel 6). Rystelse / Skælven. Haggaj anvender billedet af et jordskælv på den omvæltning, Gud forårsager blandt folkeslagene, så de kommer med deres skatte til Jerusalem for at tilbede Gud. Profeten knytter denne fremtidige begivenhed til virkeliggørelsen af Guds pagt med Israel efter udgangen af Egypten (se Hag 2,5). I Det Nye Testamente citerer Hebræerbrevet Haggaj og forbinder også Guds pagt med folket på Sinajs bjerg med Guds indgriben til rystelse og dom ved historiens afslutning (Hebr 12,26-29). Gud vil ryste ikke blot jorden, men også himlen selv. Det er med baggrund i dette billede og disse tekster, at adventister ofte har anvendt udtrykket rystelsen i en specifik betydning om Guds lutring og dom over sit folk i den sidste tid. 105

DIALOG TIL SABBATTEN 8. JUNI 2013 Gammeltestamentelige profetier om Jesus kommer til os i symboler og typer og kan inddeles i tre kategorier: 1. Jesus som det oprindelige og fuldkomne menneske (som i Sl 8, 4-5; Dan 7,13-14 m.fl.) 2. Jesus som det lydefri offer for vores synd (Es 53,4-7; Dan 9,24-27, jvf. Det Nye Testamentes forståelse af Jesu offer, Joh 1,29; 1 Kor 5,7b m.fl.) 3. Jesus som den ideelle konge, Messias (Sl 2,7; Es 9,5-6; 11,1-5; Jer 23,5 m.fl.). NOTER 106