!"&'! %( # )! * * +!#!, -

! "!

!"# $ %!"&'! %( # )! * * +!#!, -. )! /01!'( #&."( # 23(4 5'%6 3$4 # 6173$4

$ %!&$!'$( )8-89: 6!# %! &!" # $ % &!%$ # $ %1!; ", "!!!!!1%!", " 1!"% "! % %! '! *< 3 *=4 %.8886!!! "=< "1 /.! -'34" 1!1%!!1! %- '!! 6 )%!%%%!!!! *+%!,!-!!%$$%!. %%! # ;1!!> " " # $ %!!! )%$!?!

* & $ %!/0+1%$ $$( # ).89: 6!# %! &!" &'! %( &!%$ &'! %( 1!*' ", "!!!1%!", " 1!"% "! % %! '! < 3 84 %../*86!! "*< "1 ; /- 3".4! % ; -*!! ')"1! %'!! 6 )%!%%%!!!! *+%!,!-!!%$$%!. %%! # ;1!!> " " &'! %(!!

. )%$!?! &

/ & %!-+ %!! )8-**97@2 %!?!:! '"!%! A# AB!' &!%$, 1!!? '!!!!% B'% "1?% "! $!! "!! ' # 1!!! B ; * 1! =0!! *"1!'! 2? ' ; * " 2:! ; / B!%"!? '! '"%;!.' ; 8.!%' 1' B!'!! " 1'"1!! % "!!!!! *

= 2! :! % "1!! ; =" 1!; 8 B!" ; '' 1!!! :! )%!%%%! +! '! < :!.<. &. * * 2 3 B! =C!! : B*! *+%!,!-!!%$$%!. %%! D ;1!"!! 3 4! '! *!!! -4% %!5% % $! & B! )%$! 2?! # #(3E4 6 &

- # 0 +(3(4 #(3E4 FFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFF F %! B!%!:!3:GH48 %!%!!.!1 B '!! &!%$, 1!!? '!!!!% B'% "1?% "! $!! "!! ' # 1!!! I :GH!%!.< /<! #!!' B ; *. 1! *.0!!."1!'! 8. 2? '31< 4 ; =. " 2:! "31*< 4 ;.! % "

8 B!%"!? '%!'" " %!;.' ; 8.!%'1' B!'!! " 1'"1!! % "!!!!!. 2! :! % "1!! ; =" 1!; /. B!" ; '' 1!!! :! )%!%%%! +! '! < :! *<. & * 7... =. 8.. 36 36 B! *.C!8.! : B.! *+%!,!-!!%$$%!. %%! D ;1!" " %!. -4% %!5% % $! 2 (! )%$!

?! &

3 $%%&8% %! )892;1 # %! +!A#!, A &!%$ 1 A#!, A %!! "!-98 9B!!! B!" ;! "! ' B!! 1!B + 5 B!1 ' " '1 C " ;! B " "!! 0!!!% 1!!? )%!%%%!? *+%!,!-!!%$$%!? '!;!! #. %%! :)! " :)! ; % H! %!;!

+-!4%%$! 6 & #? 3(4!!B+ 5 *!! 1!! B+ 5 '% #! %! %!! :D6 B6H B! "!! H!B+ 5!!1 '!%!! H 1! H! H%! H% ' D!%!!? )%!%%%!? *+%!,!-!!%$$%! # 20B). %%! :)! " :)! 1! =* 1!1 :) H * ' +-!4%%$! 7 & FFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFF

F

* +-!4%%$! 3 0!1!!1! 1 C 1 ' %;!1?! "!!! B?E!B! %!! ' 1?!!!"! "?E!. %%! :)! :)!!1!1! J +-!4%%$! 3 :) H! K#!, K %! C )E C )0 # #)3!1 4 &

. 9% 0? 3H4 0 +(3(4 H > 3H4 C: ( 3$4 CL3$4?7 3$4? 3(4, 7 3(4,, 3$4,L1& 3(4, 3D4 #;13(4 6, C3$4 2 &1 3H4 2 & 3$4 22, 354 7L1C3$4 5# 3(4 C )6 3(4,3(4 #(3E4 #:3L4 #B 23(4 E#3$4

Høringssvar ifb. udkast til skolepolitik Tema Bemærkninger fra skolen Bemærkninger fra forvaltning/styregruppen Indledning Aabybro Skole(sk.best): Vi ønsker en klarhed over, hvad der er ønsker, forpligtigelser og retningslinjer. Kun ved at kende de nøjagtige rammer kan Aabybro skole udmønte politikken i konkrete og operationelle udviklingsplaner, som fremgår som krav i indledningen. Hensigt? Målgruppe sprog En politik redegør for, hvordan man i skolen forholder sig til de temaer, som politikken omfatter og hvordan denne holdning skal komme til udtryk i skolens hverdag. Styregruppen mener, at der er god sammenhæng mellem de overordnede ønsker/visioner som beskrives i udkastet til skolepolitikken samt den enkelte skoles opgave med lokalt at udmønter disse i praksis. Dette giver ikke anledning til yderligere ændringer. Begrænsninger i skolens muligheder for at udmønte skolepolitikken fysiske rammer Et forhold, som beskrives specifik ift. Aabybro Skole Inklusion Aabybro Skole(MED): Det giver ikke en klar mening, da man kan sige, at børn ikke altid kan modtage samme undervisning. Undervisningsdifferentiering er derimod mere det vi tænker fremhævet. Punktet ville stå bedre, hvis det blev formuleret i beskrivende mål. (forslag til ændringer i teksten): Inklusion definerer vi ved elevens aktive deltagelse i læringsfællesskabet : Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i undervisningen og fællesskabet som med sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive 1

Aabybro Skole(MED): Det sidste afsnit står der beskrevet, at PPR kommer på banen, når der skal tilrettelægges et særligt pædagogisk tilbud. Vi synes, at det i punktet inklusion skulle stå klarere, at PPRs rådgivningsopgave blev inddraget langt tidligere ude i marken for at kunne lave inkludering før der overhovedet blev tale om særligt pædagogisk tilbud. Altså mindre symptombehandling. Fjerritslev Skole(pæd. råd): Store klassestørrelser er en udfordring i inklusionens lys - selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Definitionen i udkastet til revison af skolepolitikken er den som anvendes af Danmarks Evalueringsinstitut(2011) samt Dansk Clearing House for Uddannelsesforskning(2012). Undervisningen i læringsfællesskabet tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, således at undervisningsdifferentiering er det bærende princip. Fra udkastet: Vi organiserer skolens specialpædagogiske bistand fleksibelt, så vi kan give disse børn og unge nogle passende udfordringer, som matcher deres individuelle behov. Undervisning & Fritidsforvaltningen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning understøtter udviklingen af skolernes kompetence på dette område. (PPR`s opgave i marken ) (forslag til ændring i teksten): For nogle børn og unge kan skolens opgaveløsning løsning ske i særlige pædagogiske tilrettelagte skoletilbud Dette er styregruppen meget enig i denne betragtning. 2

derfor bør klassen udfordres og holddannelse udbygges. En udvikling holddannelsesmulighederne er afgørende vigtig for at kvalificere inklusionsarbejdet. Samarbejdet med familien er vigtig i inklusionsperspektivet. Dette gælder med såvel de inkluderede elevers forældre, som med klassens forældre i sin helhed. En udvikling af samarbejdet med de marginaliserede / svage familier er af afgørende betydning. Arbejdet med individuelle undervisningsplaner skal udvikles som grundlag for inklusionsarbejdet. Fjerritslev Skole(sk. best.): Skolebestyrelsen ønsker at påpege at beskrivelsen næsten entydigt definerer klassen, som den eneste undervisningsbærende enhed. Inklusion handler også om andre organiseringer, der sikrer alle elevers mulighed for at opleve sig mødt og udfordret - også når undervisningen foregår på hold f.eks. på tværs af årgange. Et vigtigt fokus at have. Særdeles vigtigt. Styregruppen er enig heri. I folkeskoleloven er klassen som begreb og organisering anvendt. Der kan f.eks. max være 28 elever i en klasse. Dette forhold er imidlertid ikke ensbetydende med, at skolen ikke kan anvendes sig an andre muligheder for at organisere undervisningen ud fra pædagogiske overvejelser. 3

Trivsel og Sundhed Gjøl Skole(MED): Hovedansvaret for at børnene får sund mad er forældrenes Gjøl Skole(sk.best): Glade for målsætning omkring madordning Aabybro Skole(MED): Derfor er skolens forpligtigelse at tilbyde børnene og de unge sund mad på skolen hver dag. Det er ikke formuleret som et politisk mål, men som noget man nu bare skal. Er skolerne parate til dette nu? Aabybro Skole(MED): I det fjerde afsnit er punkterne også formuleret som forpligtigelser og ikke som politiske hensigter. Det mener vi ikke skal formuleres så kategorisk i en politik. Der stå bl.a. også - Børnene og de unge er fysisk aktive hver dag på skolen - Børnene og de unge har mulighed for hver dag at spise sund mad på skolen Når punkter ligefrem bliver formuleret som forpligtigelser, så mangler vi, hvad der politisk bliver sat ind med for at kunne leve op til disse. Vi kunne bedre tænke os, at punkterne blev formuleret som mål og hensigter, og der også blevet taget højde for, at der skulle laves nogle politiske tiltag. En ændring i udkastet kan være: Det er et mål for Jammerbugt Kommune, at børnene og de unge får mulighed for at spise sundt En ændring i udkastet kan være: Derfor er det den enkelte skoles opgave at: børnene og de unge har mulighed for at spise sund mad på skolen 4

Skovsgård-Tranum Skole(MED): Vi synes det er underligt, at der i skolepolitikken står, at det er skolens forpligtelse at tilbyde børnene og de unge sund mad på skolen hver dag. Det er MED-udvalgets opfattelse at dette bliver svært for skolerne at efterleve. Fjerritslev Skole(pæd. råd.): Den anerkendende tilgang er det alt afgørende redskab i forhold til at skabe den grundlæggende relation mellem lærer / pædagog og barnet. Trivsel og sundhed skal involveres i arbejdet som emner i undervisningen. Fjerritslev Skole(MED): Behovet for bevægelsesrum - Legepladser og aktivitetsmuligheder såvel inde som ude bør prioriteres. Læring Aabybro Skole(MED): Det er ikke klart, hvad man mener om fag-faglige opgaver, og hvordan man kunne forestille sig at klæde lærerne bedre på til disse opgaver. Det andet afsnit finder vi uklart. Det var Se ovenfor. Styregruppen er enig heri. Ingen bemærkninger her til. Der er i udkastet til revision af skolepolitikken ikke beskrevet termen fag-faglige opgaver. Forslag til ændring i udkast til revision: 5

nærmest som om vi skulle gætte os til hensigten dermed. Det er ikke ganske klart, hvad lærernes og pædagogernes opgave er eller at det kræver et samarbejde. Det tredje afsnit, hvor der til sidst begyndes med Det betyder, at Jammerbugt Kommune prioriterer.. og slutter med kompetencer er indlejret i skolens almene og brede dannelsesopgave. Dette afsnit er ulæseligt og uforståeligt andet for de indviede. Det må kunne skrives mere klart. Skovsgård-Tranum Skole(MED): Selve passussen om undervisningsbegrebet bør omformuleres. I politikken står der: dannes der relationer mellem den planlagte undervisning og de pædagogiske aktiviteter, vi forestiller os, at man bruger et andet ord i stedet for relationer! Skovsgård-Tranum Skole(MED): Vi synes det er fint, at Jammerbugt Kommune prioriterer lærernes og pædagogernes efter og videreuddannelse højt. Senere i Lærerne og pædagogerne tilrettelægger undervisningen og de pædagogiske aktiviteter, med henblik på at skabe forudsætninger for målrettet læring for børnene og de unge. Skolens opgave er andet og mere end undervisning i fag. Skolens opgaveløsning har som mål, at understøtte udviklingen af kompetente børn og unge, der til alle tider kan begå sig i et demokratisk samfund, hvor pligter, ansvar og medbestemmelse er centrale anliggender for den borgeren. Forslag til ændring i udkastet til revision: Ud fra dette overordnede mål er det således lærerens og pædagogens opgave at skabe sammenhæng mellem undervisningen, de pædagogiske aktiviteter og barnets og den unges læring og udvikling. 6

skolepolitikken lægges der vægt på at lærere og pædagoger er dygtige. Dette er et meget forenklet billede. Vi synes det virker skarpere, hvis der i politikken tydeligere tegnes et billede af hvordan lærere og pædagoger udfører deres arbejdede, bl.a. ved at der stilles tydelige faglige krav til de enkelte børn og unge. Skovsgård-Tranum Skole(MED): I skolepolitikken bruges er formuleringen omkring specialundervisningen at den skal være organiseret fleksibelt, hvad der menes med dette? Det bør der gives nogle eksempler på. Skovsgård-Tranum Skole(MED): I Jammerbugt Kommune har man igennem de sidste 4 ressourcer på at efteruddanne det pædagogiske personale i ICDP, men på intet tidspunkt bliver dette nævnt i skolepolitikken. Skovsgård-Tranum Skole(MED): Et central arbejdsredskab både i forhold til barnet, for nære professionelle er - grundlagsforståelsen (forslag til ændringer): Læreren og pædagogen skaber således sammenhæng mellem undervisningen, de pædagogiske aktiviteter og barnets og den unges læring og udvikling. Styregruppen mener ikke, at der skal anvises konkrete eksempler herpå. Den enkelte skole må ud fra sine didaktiske overvejelser fortage valg og begrunde disse. ICDP er en relevant måde, at understøtte lærernes og pædagogernes viden om samt bevidsthed om egen relationskompetence og dennes betydning for børnene og de unges oplevelse af at møde en anerkendende skole. Flere skoler anvender ligeledes LP-modellen som en pædagogisk analyse redskab til at fremme det gode læringsmiljø. De enkelte konkrete handlinger og pædagogiske tilgange, som skolerne 7

Denne synes vi er meget utydelig i politikken og især den grafiske model mangler vi. Fjerritslev Skole(pæd. råd.): Skolen skal skabe en fælles forståelse for den gode undervisning - et fælles undervisningsbegreb. At skabe positive læringsmiljøer er teamenes væsentligste opgave. Skoleledelse Aabybro Skole(sk.best): For at temaet om skoleledelse skal kunne danne retning og opleves som en sammenhæng igennem hele organisationen, dvs. fra politikker til forældrene er det vigtigt at de rammer, der refereres til i det pågældende afsnit, er tydelige og dermed mulige at efterleve. Det kræver at vi som forældre og skolebestyrelse også kan se retningen for det arbejde der foregår på forvaltningsniveau i relation til skoleledelse. anvender sig af beskrives ikke i skolepolitikken. Styregruppen er enig heri. Skolerne udarbejder hvert år skoleudviklingsplanen, som er skoleledelsens redskab til at dokumentere og evaluere de fokuspunkter, som fastsættes af B- og F-udvalg og Kommunalbestyrelse. Skoleudviklingsplanen danner grundlag for aftalestyring og udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Forvaltningen/skolechefen er i dialog med skolerne/ledelsesteam og medarbejderrepræsentanter om skolens arbejde med de politisk besluttede fokuspunkter. Styregruppen mener ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer i udkastet. 8

Aabybro Skole(MED): Det er uklart, hvilken ledelsessyn der egentlig menes politisk. En skoleleder skal varetage alle opgaver godt, og de er alle væsentlige for en skoles liv og drift. Nu bliver der særlig fremhævet begrebet læringsledelse. Det er vel en del af skolelederens opgave, men det er ikke klart, hvorfor det skal fremhæves. Fjerritslev Skole(pæd. råd.): Skoleledelsens arbejde skal involvere medarbejdergruppen, således at det fælles ejerskab til opgaveløsningen etableres - dette skaber trivsel og arbejdsglæde. Forældresamarbejde Gjøl Skole(MED): Forældresamarbejde vs. Skolehjem samarbejde Skolens kerneopgave er børnene og de unges læring og udvikling. Skolens kompetence til at varetage denne opgave er således helt afgørende for at kunne løse denne opgave. At lede denne opgave, som lærerne og pædagogerne fordres at løse, bliver således også den ledelsesmæssige kerneopgave. Økonomi er vigtigt at have styr på, men det er ikke den primære opgave, som skolelederne skal varetage, det er børnenes og de unges læring og udvikling. I praksis har det ligeledes vist sig, at det også er den der udfordrer skolelederne mest. Så skoleledernes primære opgave er at varetage ledelse af læringsprocesser både ift. elever og medarbejdere. Styregruppen er enig heri. Forslag til ændring af udkast til revision: Skole-hjem-samarbejde 9

Aabybro Skole(MED): Der stå bl.a. 3. linie i afsnit 2: Forældrene har typisk en stor og naturlig interesse i at følge deres børns skolegang. Vi tillader os at udtrykke, at dette nærmes taler ned til forældrene. Vi kunne godt tænke os, at skal der skrives noget om skole-hjemsamarbejdet, så skulle afsnittet mere skrives ud fra et forældre-perspektiv, altså noget der emmer af, at man får lyst til at vælge kommunens folkeskoler. Dette er ikke en helt ligegyldig diskussion i tider, hvor forældre har tilbøjelighed til at skifte deres barns skole. Fjerritslev Skole(pæd. råd.): Forældregruppens forskellighed og den særlige betydning, som samarbejdet med udsatte børns forældre har, bør indskrives i afsnittet med en særlig vægtning. Fjerritslev Skole(MED): Forældregruppens forskellighed og den særlige betydning, som samarbejdet med udsatte børns forældre har, bør indskrives i afsnittet med en særlig vægtning. Forslag til ændring i udkastet til revision: Forældrene har en stor og naturlig interesse i. Der foreslås, at udkastets ordlyd bibeholdes. Forslag til ændring i udkastet: Forældre og skole har i samarbejde en særlig opgave med at understøtte fællesskabet og udviklingen heraf da fællesskabet er et vigtigt grundlag for elevernes trivsel og læring. Forældre har ikke altid de samme vilkår og forudsætninger for at varetage deres opgaver i relation til deres barns og den unges skolegang. Forældrefællesskabet kan derfor være en vigtig ressource til at understøtte klasse- og elevfællesskabet. Forældrefællesskabet og skolens opgave med at understøtte udviklingen 10

Oplevelse af sammenhænge Aabybro Skole(MED): Der bliver i punktet fremhævet overgangen fra institution til skole, ligesom udskolingen fra 7.-9. klasse og overgangen til ungdomsuddannelse bliver fremhævet. Hvad med det mellemliggende facetrin? Der bliver gjort opmærksom på at skolerne opdeles i indskolings-, mellemtrins- og udskolingsafdeling. Hvis punktet handler om sammenhænge, er mellemtrinnet fuldstændig udeladt i dette. Der mangler en beskrivelse og politiske forventninger til det særlige ved et mellemtrin og overgange til dette fra indskolingen og overgangen til udskolingen. Det ville være en styrke, hvis det i punktet blev gjort klart, hvorfor der indtænkes en 3-delt faceopdeling, og hvilke fordele der er med det og evt. hvilke politiske mål og hensigter, der er med at udvikle denne opdeling. Skovsgård-Tranum Skole(MED): Vi er enige i at der skal være sammenhæng heraf er derfor et vigtigt forhold at medtænke, når skolen arbejder med inklusion. Det er styregruppens opfattelse, at der ikke skal beskrives forventninger til den indholdsmæssige side i den faseopdelte skole. Skolerne er givet mulighed for selv nærmere at beskrive indholdssiden i den faseopdelte skole eks. med inspiration fra Fælles Mål. Det væsentligste er at skolen forventes at medvirke til at skabe sammenhæng i børnenes og de unges skolegang. Forslag til ændring af udkast: Der skal være sammenhæng og 11

og kontinuitet i samarbejdet mellem børnehave og de første skoleår. børnehaveklassen, et begreb som vist er faldet ud af skolen. Vi kunne i den forbindelse godt tænke os at der i politikken tydeligere bliver formuleret noget om førskolebørnene dagtilbud til skole er rykket. Fjerritslev Skole(pæd. råd.): Samarbejde mellem normalklasser og specialklasser i tvillingeklassemodeller er vigtig for at sikre gode overgange. Fjerritslev Skole(MED): Der bør der yderligere fokuseres på betydningen af lærer / pædagogsamarbejdet samt udvikling og opgradering af dette. Der bør i afsnittet om at skabe sammenhæng i udskolingsafdelingen sættes fokus på udfordringerne i samarbejdet mellem overbygningsskole og fødeskolerne. De særlige udfordringer for skolen i forbindelse med etablering af førskolegrupperne allerede fra april bør sikres kontinuitet i samarbejdet mellem de første klassetrin og skolefritidsordningen Styregruppen har ikke fundet anledning til yderligere ændringer. Styregruppen enig. Styregruppen har ikke fundet anledning til yderligere ændringer. 12

plads og fokus. Fjerritslev Skole(sk. best.): Oplevelse af sammenhænge at et aktivt samarbejde med ungdomsuddannelserne er et godt og nødvendigt tiltag. I den forbindelse peger bestyrelsen på, at det etablerede samarbejde med Fjerritslev Gymnasium, som jo er det eneste tilbud om ungdomsuddannelse i Jammerbugt Kommune bør udvikles. En placering af 10.klasse-center Jammerbugt Vest på Gymnasiet er et skridt i denne retning. De fysiske rammer Aabybro Skole(MED): Et noget kort punkt, men på den anden side er vi klar over, at der er udarbejdet en udviklingsplan for skolernes fysiske rammer, som der politisk bliver fuldt op på, og at vi på Aabybro Skole om få år har helt nye bygningsrammer. Skovsgård-Tranum Skole(MED): I forbindelse med de fysiske rammer, synes vi i MED at det v således at de fysiske rammer ikke begrænset til indearealer. Fjerritslev Skole(pæd. råd.): Der skal stor fokus på varierede udendørs aktivitetsmuligheder - Styregruppen har ikke fundet anledning til yderligere ændringer udkastet revision. 13

f.eks. naturlegepladser. Nye temaer Aabybro Skole(sk.best): Vi anbefaler, at skolepolitikken udvides til at udstikke konkrete mål og visioner for IT i undervisningen. Der arbejdes med at formulere en digitaliseringsstrategi på skoleområdet. Digitaliseringsstrategien har som formål: Vision, som er den overordnede vision for digitaliseringen. Pejlemærker, som er en uddybning af visionen i mere konkrete pejlemærker (delvisioner). Pejlemærkerne er de punkter, som vi sigter efter. Målsætninger, som er de konkrete målbare mål, som vi evaluerer strategien på. Principper, som udtrykker de konkrete retningslinjer i forhold til digitaliseringen med henblik på at sikre en ramme for udviklingen i retning af vision og pejlemærker. Handlingsplan, som indeholder de konkrete initiativer, som skal gennemføres på kort og langt sigt. Sammenhængen mellem de fem dele kan illustreres i figuren nedenfor. Når digitaliseringsstrategien er udarbejdet og politisk vedtaget, kan det vurderes om, skolepolitikken skal have et tema vedr. IT. 14

Efterskrift Gjøl Skole(MED): Rettelse ifb. samtale om skoleudviklingsplanen Sammenfatning Gjøl Skole(MED): Helhedstanken er god børnehave, SFO og Skole Gjøl Skole(sk.best): Støtter fuldt ud materialet. Biersted Skole(MED): Ingen bemærkninger Biersted Skole(sk.best): Ingen bemærkninger Brovst Skole(sk.best): Skolepolitikken udgør en god ramme for arbejdet på skolerne Nørhalne Skole(sk.best): Den reviderede skolepolitik er langt mere konkret vil blive et konstruktivt værktøj Fjerritslev Skole(sk. best.): Skolebestyrelsen er enig i at de syv temaer fra den eksisterende skolepolitik fortsat bør være afsættet for den videre udvikling af skolevæsenet. Jetsmark Skole(sk. best.): Skolebestyrelsen ved Jetsmark skole har med interesse læst den reviderede 15

skolepolitik, og vi vil anbefale, at den vedtages. 16

Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet har medvirket. Det Rådgivende Organ samt repræsentanter fra de faglige organisationer BUPL og DLF har arbejdet med revideringen af den første version af Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Grundlæggende har processen givet baggrund for at fastholde de syvtemaer, som skolepolitikken folder ud. Processen har også givet anledning til at beskrive enkelte elementer på en anden måde og foretage justeringer i den første version. Vi bruger begrebet skole som et fælles begreb for den samlede virksomhed inden for området Undervisning og Fritid. Skolen omfatter undervisningsdelen og fritidsdelen samt nogle steder en tilknyttet børnehavedel evt. med en småbørnsgruppe. Vi er bevidste om, at fritidspædagogikkens placering i skolen må tydeliggøres som medspiller i forhold til skolens dannelsesopgave. Skolen er langt mere end undervisning det forhold må vi være bevidste om. Skolepolitikken udtrykker de grundlæggende værdier, som folkeskolen i Jammerbugt Kommune bygger på. Og den udtrykker, hvad det er for en skole, politikerne ønsker, at kommunen har. Politikken udstikker således de overordnede retningslinjer for, hvordan folkeskolen skal udvikle sig i den nuværende fireårige periode. Det er så op til den enkelte skole at udmønte politikken i praksis. Til skolepolitikken knytter sig også nogle kommunale indsatsområder, som skolerne forventes at arbejde målrettet med. Disse temaer har de enkelte skoler beskrevet i deres skoleudviklingsplan sammen med skolens egne fokusområder. I forlængelse af skolepolitikken skal de enkelte skoleledelser i skoleudviklingsplanen beskrive, hvordan skolen konkret og operationelt vil: arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Skolerne har arbejdet med udviklingsplanerne fra skoleåret 2008/2009 og denne strategi til at holde fokus på skolernes arbejde målrettet med de kommunale indsatsområder er blevet en meningsfuld del af skolens aktiviteter og samspil med forvaltningen. Forvaltningens opgave sammen med skolerne er at sikre opfølgning på skolepolitikken samt de kommunalt fastsatte indsatsområder I denne skolepolitik bruger vi begreberne lærere og pædagoger om det pædagogiske personale. Det gør vi for at skabe en større forståelse for det fælles overordnede anliggende i hele skolens virksomhed nemlig skolens dannelsesopgave. Den opgave angår både børn i undervisningsdelen, fritidsdelen og børnehavedelen. Skolepolitikken er gældende for en fireårig periode, der forløber over skoleårene 2012/13 til 2016/17. I skolepolitikken har vi valgt at fokusere på følgende syv temaer: Inklusion Trivsel og sundhed Læring Skoleledelse Skole-hjem-samarbejde Oplevelse af sammenhænge De fysiske rammer Side 2

Inklusion vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Folkeskolen skal være en skole for alle. Derfor skal skolen være inkluderende. Inklusion handler om at skabe fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed og mulighed for læring. Børn og unge skal opleve, at de er en del af læringsfællesskabet og alle i fællesskabet skal kunne profitere heraf. Inklusion definerer vi ved elevens aktive deltagelse i læringsfællesskabet: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i undervisningen og fællesskabet med sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Undervisningen i læringsfællesskabet tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, således at undervisningsdifferentiering er det bærende princip. Derfor skal lærerne og pædagogerne tage bevidste og velovervejede pædagogiske initiativer, som er med til at skabe rammerne for fællesskabet. Vi er særligt opmærksomme på, at inklusion i skolen fodre tre perspektiver på den pædagogiske opgaveløsning: den personlige-fysiske inklusion den faglige inklusion den sociale inklusion Passende udfordringer skaber lærelyst, engagement og gå på mod. Børn og unges selvværd og ansvarlighed er størst, når de møder passende udfordringer og deltager i aktiviteter, de selv har haft indflydelse på, som de har et vist talent for, og som de kan se meningen med. Vi vil fremme inklusion. Det gør vi blandt andet ved, at vi: differentierer undervisningen og de pædagogiske aktiviteter, så disse er tilpasset børnenes og de unges forudsætninger, i samarbejde med barnet og den unge fastsætter både faglige og sociale mål inddrager børnene og de unge i beslutninger vedrørende deres hverdag i skolen, evaluerer løbende undervisningen og den pædagogiske praksis med inddragelse af eleverne udvikler vores måde at organisere sin virksomhed på benytter forskellige arbejdsmetoder i undervisningen til stadighed reflekterer læringsmiljøets betydning for børnenes læring og udvikling Lærerne og pædagogerne i Jammerbugt Kommune arbejder med den anerkendende og dermed den undersøgende tilgang til læring, der er en væsentlig del af en relations- og ressourceorienteret pædagogik. Det betyder, at de i deres arbejde tager udgangspunkt i børnenes og de unges styrker og ressourcer, men samtidig er opmærksomme på at støtte og hjælpe dem, der har særligt behov for det. Gennem teamsamarbejdet har lærere og pædagoger en særlig mulighed for at understøtte skolens sammenhængende opgave med at udvikle læringsmiljøet, så det tilpasses alle børn og unge. En inkluderende skole forudsætter et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Skolerne arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet med forældrene, fordi deres opbakning til skolen er en vigtig forudsætning for, at vi kan sikre inklusion i skolen. Derfor er det vigtigt at inddrage både børn og unge samt deres forældre i skolens hverdag. Det styrker skolens udvikling og fremmer inklusionen. Side 3

Selv om skolen skal være en skole for alle, vil der være børn og unge, som har behov for at få et særligt tilrettelagt pædagogisk tilbud. Vi organiserer skolens opgaveløsning samt specialpædagogiske bistand fleksibelt, så vi kan give disse børn og unge nogle passende udfordringer, som matcher deres individuelle behov. Undervisning & Fritidsforvaltningen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR) understøtter udviklingen af skolernes kompetence på dette område. PPR`s rådgivningsopgave skal ses i tæt sammenhæng med skolens undervisningsopgave og de pædagogiske aktiviteter. For nogle børn og unge kan skolens opgaveløsning løsning ske i særlige pædagogiske tilrettelagte skoletilbud, hvor målet fortsat er inklusion. Side 4

Trivsel og sundhed - vi vil skabe en skole med et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed Lærerne og pædagogerne i Jammerbugt Kommune sikrer et miljø og en hverdag, som understøtter børn og unges trivsel, og som fremmer udviklingen af deres faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer. Børnene og de unge skal tilegne sig dannelse, der gør det muligt for dem at handle i et mangfoldigt og omskifteligt samfund. Skolens opgave med at understøtte udviklingen af fællesskaber er tæt forbundet med elevernes trivsel. Glade og forventningsfulde børn og unge lærer bedst, og trivsel er en forudsætning for, at læring lykkes. Derfor er det vigtigt, at lærerne og pædagogerne drager omsorg for, at børnene og de unge trives i hverdagen. Lærerne og pædagogerne har ansvaret for, at det enkelte barn føler sig set, mødt og anerkendt som det menneske, det er. De skal sikre, at det enkelte barn indgår i forpligtende fællesskaber samt oplever glæde ved at lære og ved at gå i skole i Jammerbugt Kommune. Sundhed er også afgørende for børnenes og de unges læring. Sundhed handler også om den mad, vi spiser. Det er et mål for Jammerbugt Kommune, at børnene og de unge får mulighed for at spise sundt. Sundhed handler ikke kun om maden. Den handler også om den måde, vi lever livet på. Det er derfor også skolens forpligtelse at sikre, at børnene og de unge er fysisk aktive, og at de styrker deres bevægelse og motoriske færdigheder gennem idræt og udendørs aktiviteter. Derfor er det den enkelte skoles opgave at: arbejde ud fra et anerkendende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, udarbejde og evaluere trivselspolitikken i samarbejde med børnene og de unge, medtænke den enkelte elevs trivsel og sundhed i hele sin virksomhed, inddrage undervisningsmiljøundersøgelserne og børnemiljøvurderingerne aktivt i skoledagen, forebygge vold, mobning og mistrivsel blandt børnene og de unge, børnene og de unge er fysisk aktive hver dag i skolen, børnene og de unge har mulighed for at spise sund mad på skolen, udvikle samarbejdet med sundhedsplejen ved at afholde sundhedsfremmende samtaler og inddrage sundhedsplejersken aktivt i undervisningen. Skolerne tager allerede mange gode initiativer i forhold til børnenes og de unges trivsel og sundhed. Vi kan styrke dette arbejde ved, at skolerne inspirerer hinanden ved at dele deres viden og gode erfaringer med hinanden. Børnenes og de unges trivsel og sundhed er ikke alene et ansvar for skolen. Det er også forældrenes ansvar. Derfor skal arbejdet med børnenes og de unges trivsel og sundhed forgå i et tæt samarbejde mellem skolen og forældrene. Side 5

Læring - vi vil skabe en skole, der fremmer børn og unges læring og dannelse I Jammerbugt Kommune forstår vi læring og undervisning som to forskellige begreber, der dog er tæt forbundne i dagligdagen. Læring foregår, når det enkelte barn eller unge tilegner sig ny viden, færdigheder og holdninger, som gør vedkommende i stand til at handle på nye måder. Derfor er læring knyttet til den person, der skal lære noget. Det betyder, at læring forudsætter barnets eller den unges egen aktive medvirken i et samspil med andre mennesker. Det kan både være andre børn og voksne. Læringen bliver til i en meningsfuld proces, hvor den enkelte får mulighed for i fællesskabet med andre at gennemføre handlinger både på egen hånd og sammen med andre. Fællesskabet er med til at udvikle og give det enkelte barn eller ung en oplevelse af større selvværd i relationer med andre børn og voksne. Det bliver derfor lærerens og pædagogens opgave at fremme disse læringsfællesskaber. Lærerne og pædagogerne tilrettelægger undervisningen og de pædagogiske aktiviteter, med henblik på at skabe forudsætninger for målrettet læring for børnene og de unge. Skolens opgave er andet og mere end undervisning i fag. Skolens opgaveløsning har som mål, at understøtte udviklingen af kompetente børn og unge, der til alle tider kan begå sig i et demokratisk samfund, hvor pligter, ansvar og medbestemmelse er centrale anliggender for den kompetente borger. Ud fra dette overordnede mål er det således lærerens og pædagogens opgave at skabe sammenhæng mellem undervisningen, de pædagogiske aktiviteter og barnets og den unges læring og udvikling. Lærerne og pædagogerne understøtter læringen på grundlag af deres faglige og personlige kompetencer. En afgørende forudsætninger for en høj kvalitet i skolen er derfor, at personalet er veluddannet. Det betyder, at Jammerbugt Kommune prioriterer lærernes og pædagogernes efter- og videreuddannelse højt. En skole, der præsterer højt er en skole, der formår at skabe læringsmiljøer, hvor børnenes tilegnelse af grundlæggende færdigheder og udvikling af faglige kompetencer er indlejret i skolens almene og brede dannelsesopgave. De nationale Fælles Mål indgår som et fagligt udgangspunkt, når lærerne planlægger undervisningen. Det er en naturlig del af hverdagen i skolen, at lærerne og pædagogerne sammen med barnet og den unge fastsætter mål for den faglige og personlige udvikling - både som individ og som en del af fællesskabet. Det er lige så naturligt, at lærerne og pædagogerne sammen med børnene og de unge evaluerer indsatsen for at vurdere, om de har nået målene. Her lægger vi vægt på, at metoderne er baseret på dialog med børnene, de unge og forældrene. Skolerne i Jammerbugt Kommune er således kendetegnede ved, at vi har: kompetente og veluddannede lærere og pædagoger, der fremmer børnenes og unges lyst til læring og udvikling et positivt læringsmiljø med en anerkendende indfaldsvinkel til børn og unge, en bred vifte af forskellige undervisningsformer og metoder, en tydelig og ligeværdig måde at kommunikere på, et undervisningsbegreb, der støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling. lærere og pædagoger, der opstiller tydelige læringsmål for de enkelte børn og unge og herud fra tilrettelægger undervisningen og de pædagogiske aktiviteter med henblik på dokumentation og evaluering heraf Side 6

Skoleledelse - vi vil skabe en skoleledelse, der - i samarbejde med skolebestyrelsen - udvikler overordnede strategier for skolens udvikling og som har fokus på ledelse af læring Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på at styrke udviklingen i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Skoleledelse omfatter pædagogisk ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse. Pædagogisk ledelse og personaleledelse er de to kerneaspekter af ledelsens opgave med at lede læring i skolen læringsledelse. Læringsledelse handler om, at skoleledelsen tager ansvar for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling på den enkelte skole. Det skal ske på baggrund af en professionel tolkning af lovgivning, vejledninger samt de mål og rammer, politikerne i kommunen har vedtaget. I den fireårige periode denne skolepolitik er gældende, skal skoleledelsen have fokus på, hvordan skolen som organisation udvikler sin kompetence til at løse sin kerneopgave. Læringsledelse foregår således på flere niveauer ledelse af læring i spændet mellem ledelse og medarbejdere, ledelse af læring i kollegiale sammenhænge og ledelse af læring i spændet mellem den professionelle og barnet/den unge. Et særligt forhold, der skal have ledelsesmæssig opmærksomhed er udviklingen af et funktionelt teamsamarbejde. En væsentlig ledelsesmæssig strategisk opgave består i prioritering af ressourcer til initiativer og handlinger, der har fokus på udvikling teamsamarbejdet. I Jammerbugt Kommune ønsker vi ledere, der er velkvalificerede. Det er vigtigt, at kommunens skoleledere overordnede og afdelingsledere - har eller får en diplomuddannelse i ledelse. Vi forventer, at vores skoleledere: besidder grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at befordre skolens læring og udvikling har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamsamarbejdet arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor medarbejderne oplever den fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling som sider af samme sag. De grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at kunne understøtte udviklingen af skolens opgaveløsning tager afsæt i professionel kommunikation om praksis. Vi vægter samarbejdet mellem skoleledelsen og skolebestyrelserne højt. Derfor har vi politisk vedtaget at give forældrene meget indflydelse i de enkelte bestyrelser. Skolen er blevet en stor og kompleks organisation. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelserne er medvirkende til at formulere fælles mål og værdier for den enkelte skole inden for rammerne af denne overordnede skolepolitik. Både skolebestyrelse og skoleleder har ansvar for et godt og fremadrettet samarbejde, der er baseret på gensidig tillid og kommunikation. Side 7

Skole-hjem-samarbejdet - vi vil skabe en skole, der styrker dialogen og samarbejdet mellem skole og forældrene Folkeskolen løser sin opgave i et tæt samspil med forældrene, hvor de nære voksne er de mest betydningsfulde i børnenes og de unges dagligdag. Kvaliteten af samspillet mellem forældre og de næreprofessionelle - lærere og pædagoger - har afgørende betydning for skolens opgaveløsning. I Jammerbugt Kommune prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt, fordi vi opfatter et konstruktivt samarbejde med forældrene som en vigtig ressource i skolens hverdag. Forældrene har en stor og naturlig interesse i at følge med i deres eget barns skolegang. Det er derfor den enkelte skoles opgave at sikre betingelserne for, at der er en konstruktiv dialog og et tæt samspil med forældrene i de enkelte klasser. Dette skal blandt andet ske ved, at lærere og pædagoger afholder forældremøder, hvor forældrene er aktive medspillere som også gives plads til at være medudviklere af skolehjemsamarbejdet. Skole-hjem-samarbejdet skal også ske ved, at lærere og pædagoger har en løbende individuel dialog med forældrene om det enkelte barns eller unges læring og udvikling. Forældre og skole har i samarbejde en særlig opgave med at understøtte fællesskabet og udviklingen heraf da fællesskabet er et vigtigt grundlag for elevernes trivsel og læring. Forældre har ikke altid de samme vilkår og forudsætninger for at varetage deres opgaver i relation til deres barns og den unges skolegang. Forældrefællesskabet kan derfor være en vigtig ressource til at understøtte klasse- og elevfællesskabet. Forældrefællesskabet og skolens opgave med at understøtte udviklingen heraf er derfor et vigtigt forhold at medtænke, når skolen arbejder med inklusion. Det er desuden vigtigt, at den enkelte skole har fokus på, hvordan den kan fastholde forældres interesse fra de første skoleår og op gennem resten af skoleforløbet. Side 8

Oplevelse af sammenhænge - vi vil skabe en skole, hvor der er sammenhæng i børnenes og de unges hverdag Børnene og de unge skal opleve, at der er sammenhæng i deres hverdag i skolen. Det er derfor vigtigt, at ledere, lærere og pædagoger arbejder tæt sammen for at sikre denne sammenhæng. Overgangen fra dagtilbud til skole skal fungere så gnidningsfrit som muligt. Der skal være sammenhæng og kontinuitet i samarbejdet mellem de første klassetrin og skolefritidsordningen. Konkret betyder dette, at der skal være et tæt og velfungerende samarbejde mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Det giver den bedste sammenhæng i børnenes liv. Ledere, lærere og pædagoger skal i samarbejde med forældrene fremme børnenes trivsels- og læringsmiljø. Dette samarbejde skal være med til at sikre, at børnene udvikler deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Derfor skal vi udvikle skolen i Jammerbugt Kommune, så børnene og de unge selv oplever, at: lærerne og pædagogerne samarbejder om dem i hverdagen, der er sammenhæng i hverdagen, der er en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste del, skolen giver dem gode muligheder for at danne venskaber, de bliver set, hørt, mødt og anerkendt, som de mennesker, de er. Alle lærere og pædagoger bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene for at sikre så kontinuerlig en overgang som muligt fra det ene system til det andet. I den forbindelse er det vigtigt, at de er meget opmærksomme på at inddrage forældrene aktivt i denne proces. Jammerbugt Kommune har vi en faseopdelt skole. Det betyder, at skolerne bliver delt op i en indskolings-, mellemtrins- og udskolingsafdeling. Vi ser udskolingsafdelingen som et sammenhængende forløb fra 7. 9. klasse. Det giver nogle særlige udfordringer i samarbejdet mellem overbygningsskolerne og de skoler, der har børnene til og med 6. klassetrin. Vi ønsker, at de involverede skoler udvikler og udbygger samarbejdet omkring disse børn og unge, så de får så sammenhængende et skoleforløb, som muligt. Desuden skal vi styrke overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Her spiller Ungdoms Uddannelsesvejledningen en vigtig rolle som samarbejdspartner i forhold til at være med til at sikre, at de unge har en plan for, hvordan de vil komme videre i tilværelsen efter endt skolegang. Dette arbejde skal også foregå i en tæt dialog med forældrene. Som et vigtigt led i processen med at forberede flest mulige unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse, har vi etableret to 10. klassetilbud. Disse 10. klassetilbud skal ikke være en forlænget afslutning på folkeskolen; det skal være et særligt tilbud til de unge, der har brug for at blive understøttet i deres forberedelse til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Side 9

De fysiske rammer - vi vil skabe en skole, hvor der er gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Når alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger, stiller det store krav til samspillet mellem pædagogik og de fysiske rammer. Undervisningen og de pædagogiske aktiviteter skal være fleksible og differentieret, således at de professionelle kan arbejde med forskellige former for organisering af opgaveløsningen. Det stiller krav til skolens læringsrum og dets fleksibilitet med hensyn til indretning, udstyr, materialer mv. Tværfaglig undervisning og projektarbejde kræver mobilitet. Børnene og de unge sidder ikke længere på deres faste pladser i et klasselokale en hel skoledag. De bevæger sig rundt på hele skolen, når de skal løse deres opgaver. Det kræver mere plads til det enkelte barn og mere fleksibel udnyttelse af de fysiske rammer. Det gælder både i forhold til de aktiviteter, der udspiller sig i undervisningen, men det gælder også i forhold til deres fritidsaktiviteter. Side 10

Efterskrift Som nævnt i forordet angiver denne skolepolitik i hvilken retning skolevæsenet skal udvikle sig i den kommende fire år. I den periode vil vi i Jammerbugt Kommune fortsat have fokus på at skabe skoler, der: er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. Hver skole udarbejder en skoleudviklingsplan, som angiver, hvordan den enkelte skole vil udmønte den overordnede skolepolitik i praksis. Efter afleveringen af udviklingsplanen afholder skolechefen en udviklingssamtale, hvor de i fællesskab evaluerer den enkelte skoles arbejde med de lokalt formulerede mål, der tager udgangspunkt i den overordnede skolepolitik. På den måde sikrer vi, at skolepolitikken løbende bliver evalueret med henblik på at vurdere indsatsen på den enkelte skole. Det skal være med til at sikre en kontinuerlig og sammenhængende indsats på skoleområdet. Formålet med arbejdet med skoleudviklingsplanen er at kvalificere: grundlaget for dokumentationen i kvalitetsrapporten, dialogen mellem skoleledelse og forvaltning, dialogen mellem ledelse og bestyrelse, samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling. Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion, at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder, operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evalueringsplaner, præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen, præciserer krav til dokumentation. I løbet af 2016 revideres skolepolitikken Side 11

I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling.

Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet har medvirket. Det Rådgivende Organ samt repræsentanter fra de faglige organisationer BUPL og DLF har arbejdet med revideringen af den første version af Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Grundlæggende har processen givet baggrund for at fastholde de syvtemaer, som skolepolitikken folder ud. Processen har også givet anledning til at beskrive enkelte elementer på en anden måde og foretage justeringer i den første version. Vi bruger begrebet skole som et fælles begreb for den samlede virksomhed inden for området Undervisning og Fritid. Skolen omfatter undervisningsdelen og fritidsdelen samt nogle steder en tilknyttet børnehavedel evt. med en småbørnsgruppe. Vi er bevidste om, at fritidspædagogikkens placering i skolen må tydeliggøres som medspiller i forhold til skolens dannelsesopgave. Skolen er langt mere end undervisning det forhold må vi være bevidste om. Skolepolitikken udtrykker de grundlæggende værdier, som folkeskolen i Jammerbugt Kommune bygger på. Og den udtrykker, hvad det er for en skole, politikerne ønsker, at kommunen har. Politikken udstikker således de overordnede retningslinjer for, hvordan folkeskolen skal udvikle sig i den nuværende fireårige periode. Det er så op til den enkelte skole at udmønte politikken i praksis. Til skolepolitikken knytter sig også nogle kommunale indsatsområder, som skolerne forventes at arbejde målrettet med. Disse temaer har de enkelte skoler beskrevet i deres skoleudviklingsplan sammen med skolens egne fokusområder. I forlængelse af skolepolitikken skal de enkelte skoleledelser i skoleudviklingsplanen beskrive, hvordan skolen konkret og operationelt vil: arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Skolerne har arbejdet med udviklingsplanerne fra skoleåret 2008/2009 og denne strategi til at holde fokus på skolernes arbejde målrettet med de kommunale indsatsområder er blevet en meningsfuld del af skolens aktiviteter og samspil med forvaltningen. Forvaltningens opgave sammen med skolerne er at sikre opfølgning på skolepolitikken samt de kommunalt fastsatte indsatsområder I denne skolepolitik bruger vi begreberne lærere og pædagoger om det pædagogiske personale. Det gør vi for at skabe en større forståelse for det fælles overordnede anliggende i hele skolens virksomhed nemlig skolens dannelsesopgave. Den opgave angår både børn i undervisningsdelen, fritidsdelen og børnehavedelen. Skolepolitikken er gældende for en fireårig periode, der forløber over skoleårene 2012/13 til 2016/17. I skolepolitikken har vi valgt at fokusere på følgende syv temaer: Inklusion Trivsel og sundhed Læring Skoleledelse Skole-hjem-samarbejde Oplevelse af sammenhænge De fysiske rammer Side 2

Inklusion vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Folkeskolen skal være en skole for alle. Derfor skal skolen være inkluderende. Inklusion handler om at skabe fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed og mulighed for læring. Børn og unge skal opleve, at de er en del af læringsfællesskabet og alle i fællesskabet skal kunne profitere heraf. Inklusion definerer vi ved elevens aktive deltagelse i læringsfællesskabet: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i undervisningen og fællesskabet med sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Undervisningen i læringsfællesskabet tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, således at undervisningsdifferentiering er det bærende princip. Derfor skal lærerne og pædagogerne tage bevidste og velovervejede pædagogiske initiativer, som er med til at skabe rammerne for fællesskabet. Vi er særligt opmærksomme på, at inklusion i skolen fodre tre perspektiver på den pædagogiske opgaveløsning: den personlige-fysiske inklusion den faglige inklusion den sociale inklusion Passende udfordringer skaber lærelyst, engagement og gå på mod. Børn og unges selvværd og ansvarlighed er størst, når de møder passende udfordringer og deltager i aktiviteter, de selv har haft indflydelse på, som de har et vist talent for, og som de kan se meningen med. Vi vil fremme inklusion. Det gør vi blandt andet ved, at vi: differentierer undervisningen og de pædagogiske aktiviteter, så disse er tilpasset børnenes og de unges forudsætninger, i samarbejde med barnet og den unge fastsætter både faglige og sociale mål inddrager børnene og de unge i beslutninger vedrørende deres hverdag i skolen, evaluerer løbende undervisningen og den pædagogiske praksis med inddragelse af eleverne udvikler vores måde at organisere sin virksomhed på benytter forskellige arbejdsmetoder i undervisningen til stadighed reflekterer læringsmiljøets betydning for børnenes læring og udvikling Lærerne og pædagogerne i Jammerbugt Kommune arbejder med den anerkendende og dermed den undersøgende tilgang til læring, der er en væsentlig del af en relations- og ressourceorienteret pædagogik. Det betyder, at de i deres arbejde tager udgangspunkt i børnenes og de unges styrker og ressourcer, men samtidig er opmærksomme på at støtte og hjælpe dem, der har særligt behov for det. Gennem teamsamarbejdet har lærere og pædagoger en særlig mulighed for at understøtte skolens sammenhængende opgave med at udvikle læringsmiljøet, så det tilpasses alle børn og unge. En inkluderende skole forudsætter et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Skolerne arbejder aktivt med at udvikle samarbejdet med forældrene, fordi deres opbakning til skolen er en vigtig forudsætning for, at vi kan sikre inklusion i skolen. Derfor er det vigtigt at inddrage både børn og unge samt deres forældre i skolens hverdag. Det styrker skolens udvikling og fremmer inklusionen. Side 3