ÅRSMØDE & KONGRES 2015



Relaterede dokumenter
Program - Årsmøde og Kongres for Svineproducenter 2015

Farestier til løse søer

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Effektiv svineproduktion med WinPig

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Udnyt dine data og boost soholdet

Program Årsmøde og Kongres for Svineproducenter 2015

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

BERETNING Formand for Regionsudvalget: Niels Aagaard Jørgensen. Leder af Husdyr og Miljø: Marlene Sparre Ibsen

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Valg af stald til drægtige søer

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

DANSKE MODELLER FOR INTEGRERET SVINEPRODUKTION - NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE

Udviklingsaktiviteter i VSP

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

Erdedanskesøerblevetforstore?

Beretning til årsmøde 30. januar Merete Lehmann Andersen

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

Fremtidens produktionssystemer

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Udfasning af medicinsk zink

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Udfasning af medicinsk zink

Rentabilitet i svineproduktion

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Smågriseproducenterne

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

Beretning Nr Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

DER SÆTTES FOKUS PÅ DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE ØKONOMISKE SITUATION FOR SVINEPRODUCENTER. ØKONOMISK STORMØDE FOR SVINEPRODUCENTER

Tema. Brug værktøjerne

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Konceptbeskrivelse AI/AU

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Fakta om den danske svinebranche

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Har sparringspartner i svinestalden

Konceptbeskrivelse AI/AU

Vidensoverførsel - fra lab til landmand

Transkript:

GRATIS ADGANG til årsmøde og debat men husk tilmelding tema DANSK OG KONKURRENCE- DYGTIG Program & tilmelding SEGES Videncenter for Svineproduktion ÅRSMØDE & KONGRES 2015 20.-21. OKTOBER Videncenter for Svineproduktion

Velkommen til ÅRSMØDE & KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2015 ÅRSMØDE Tirsdag formiddag d. 20. oktober kan du høre direktør i SEGES Videncenter for Svineproduktion Claus Fertin og formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, Erik Larsen aflægge beretning. Opdater dig selv på fagligt nyt og fremtidige udviklingsmuligheder og få indblik i organisationens politiske standpunkter på aktuelle sager. Efter beretningen åbnes debatten. Årsmødet er åbent og gratis for alle interesserede. KONGRES Tirsdag eftermiddag starter kongressen og den fortsætter onsdag. Her kan du vælge mellem flere foredrag, debatter og workshops om svineproduktion end noget andet sted. Programmet byder på 100 foredragsholdere fordelt på 70 sessioner. Du kan nå at deltage i 10 sessioner, hvis du deltager begge dage. Se oversigten over det samlede kongresprogram på side 6 og frem. Priser for deltagelse og information om tilmelding finder du på bagsiden. HUSK tilmelding! Kåringer på årsmødet Årets slagtesvineproducent Årets smågriseproducent Årets afprøvningsvært Årets elev LÆS MERE PÅ VSP.LF.DK Følg kongressen på facebook.com/kongresforsvineproducenter TIRSDAG AFTEN D. 20. OKTOBER KL. 19.00-01.00 I HERNING KONGRESCENTERS KONCERTSAL Festmiddag Vi glæder os til at se dig til den festlige middag for kongresdeltagere DE STRANDEDE HVALER Vi serverer en god tre-retters menu inkl. ét glas vin og kaffe. Drikkevarer kan endvidere købes i baren. Bordbestilling til medarbejdere, erfa-grupper m.v. kan foretages ved at sende en mail til dkco@seges.dk eller i kongresinformationen d. 20. oktober. Pris for deltagelse i festmiddagen er 395 kr. ekskl. moms ÅRETS UNDERHOLDNING MICK ØGENDAHL 2

ÅRSMØDEPROGRAM SEGES Videncenter for Svineproduktion indbyder til årsmøde tirsdag den 20. oktober 2015 i Herning Kongrescenter 09.00 09.30 Kaffe og rundstykker 09.30 12.15 Årsmøde Velkomst v/ Erik Larsen, formand, Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion tema DANSK OG KONKURRENCE- DYGTIG Prognose for svinekød og smågrisenoteringer v/ Karsten Flemin, markedsanalytiker, Landbrug & Fødevarer og Hans Aarestrup, direktør, Danske Svineproducenter Svinesektoren 2015 mål, udfordringer og faglige resultater Beretning v/ Erik Larsen, formand, Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion og Claus Fertin, direktør, SEGES Videncenter for Svineproduktion Gæstetaler Eva Kjer Hansen, Miljø- og Fødevareminister, Venstre Debat Prisoverrækkelser 12.15 13.30 Årsmødefrokost 13.30 Kongressen begynder PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 3

ALT DET PRAKTISKE Årsmødet er åbent og gratis for alle svineproducenter og andre interesserede. PRIS FOR KONGRESSEN Prisen for at deltage på kongressen er 1.150 kr. ekskl. moms pr. person. Ønsker man kun at deltage én dag, enten tirsdag den 20. oktober eller onsdag den 21. oktober, er prisen 700 kr. ekskl. moms. Beløbet dækker deltagelse i kongressen og overværelse af foredrag, debatter og workshops efter eget valg. Alle deltagere får udleveret en kongresguide med oversigt over alle foredrag og CV er på alle foredragsholdere. Der serveres kaffe, te og forfriskninger begge dage. TILMELD DIG ELEKTRONISK OG UNDGÅ GEBYR Du tilmelder dig på www.vsp.lf.dk. Har du ikke mulighed for at tilmelde dig elektronisk, kan du kontakte Heidi Klixbüll, tlf. 8740 5302. Skemaet på bagsiden af programmet kan også fremsendes som tilmelding. Administrationsgebyret for personlig betjening samt indtastningen af din tilmelding er 150 kr. ekskl. moms. SPONSORER SÆNKER PRISEN Medhjælpere i svinebesætninger kan deltage i kongressen til en nedsat pris på 500 kr. ekskl. moms for begge dage eller 300 kr. ekskl. moms for én dag. Tilbuddet gælder kun for medarbejdere i svinebesætninger og forudsætter, at minimum én øvrig ejer eller medarbejder på samme CHR-nr. er tilmeldt kongressen til fuld pris (1.150,- kr. ekskl. moms). TILMELDINGSFRIST Ved tilmelding senere end torsdag den 1. oktober 2015 bliver der opkrævet et ekspeditionsgebyr på 150 kr. ekskl. moms pr. deltager. AFBESTILLINGSGEBYR Ved annullering af tilmelding efter den 1. oktober 2015 koster det 150 kr. ekskl. moms i gebyr at afbestille kongressen. STUDIERABAT Landbrugsskoleelever og studerende får studierabat og kan deltage i kongressen for 200 kr. ekskl. moms. Husk indsendelse af kopi af studiekort, tilmelding via landbrugsskolen eller bevis på elevstatus fra arbejdsgiver til amc@seges.dk. BEKRÆFTELSE OG BETALING Når du tilmelder dig elektronisk, modtager du din bekræftelse som en pdf-fil til den email-adresse, du har indtastet. På bekræftelsen kan du se, hvad du er tilmeldt herunder foredrag, frokost og/eller øvrige ydelser. ADGANGSBILLET Inden arrangementet modtager du en adgangsbillet med posten. Adgangsbilletten skal du bære synligt under hele arrangementet. På adgangsbilletten fremgår dit navn, og hvilke ydelser du er tilmeldt (årsmøde, kongres, frokost og/eller middag). P PARKERING Det kan være svært at finde en p-plads i Herning. Sæt derfor bilen ved Messecenter Herning, og tag de gratis busser, som kører mellem P-Vest ved Messecentret og MCH Herning Kongres center. 4

TAK TIL VORES SPONSORER RABAT TIL MEDARBEJDERE I SVINEBESÆTNINGER Bidrag fra kongressens sponsorer betyder, at medarbejdere kan deltage i kongressen til nedsat pris. Tilbuddet gælder kun for medarbejdere i svinebesætninger og forudsætter, at minimum én øvrig ejer eller medarbejder på samme CHR-nr. er tilmeldt kongressen til fuld pris. SPONSORER MED DELTAGELSE PÅ KONGRESSEN NR. 5 // MAJ 2015 Aktuelt om: FODER Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste Vi er stolte over at stå bag verdens bedste landmænd Dansk Landbrug, og især kvæg-, svine- og minkbesætninger bliver oftere og oftere kritiseret for dårlig dyrevelfærd og for højt medicinforbrug. Det på trods af at vi i Danmark er nogle af de bedste på området. Medierne er ofte med til at proportionsforvrænge billedet. Det politiske system og fødevarestyrelsen er hurtige til, på det grundlag at indføre mere og mere kontrol og bureaukrati. Det udfordrer arbejdsglæden og det er vi kede af. Det er langt fra fair. ØVRIGE SPONSORER Vi er 22 svinedyrlæger som er klar til at fortælle mere om det vi er stolte af. Enten pr. telefon eller ved et uforpligtende besøg hos dig. S150518E1A01.indd 1 Viden Dyrevelfærd Forståelse Løsninger Effektivitet Sund dfornuft! Faglighed Økonomi Balance Mening Innovation Sikkerhed Helhed Vi ved nemlig at vores kunder, vores landmænd, arbejder utrætteligt og hårdt for at lave kvalitets fødevarer og produkter med god dyrevelfærd og et fornuftigt medicinforbrug. LVK`s sundhedsrådgivning skal understøtte og videreudvikle det høje niveau i branchen og samtidig sikre en god og rentabel produktion. Vi er stolte over, sammen med dig, at arbejde for god produktion, sundhed, dyrevelfærd og et fornuftigt medicinforbrug. Og det kan du som landmand også roligt være! Vi er stolte over at stå bag verdens bedste landmænd Dansk Landbrug, og især kvæg-, svine- og minkbesætninger bliver oftere og oftere kritiseret for dårlig dyrevelfærd og for højt medicinforbrug. Det på trods af at vi i Danmark er nogle af de bedste på området. Medierne er ofte med til at proportionsforvrænge billedet. Det politiske system og fødevarestyrelsen er hurtige til, på det grundlag at indføre mere og mere kontrol og bureaukrati. Det udfordrer arbejdsglæden og det er vi kede af. Det er langt fra fair. Vi er 22 svinedyrlæger som er klar til at fortælle mere om det vi er stolte af. Enten pr. telefon eller ved et uforpligtende besøg hos dig. S150518E1A01.indd 1 Viden Dyrevelfærd Forståelse Løsninger Effektivitet Sund dfornuft! Økonomi Balance Mening Innovation Sikkerhed Faglighed Helhed Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste Vi ved nemlig at vores kunder, vores landmænd, arbejder utrætteligt og hårdt for at lave kvalitets fødevarer og produkter med god dyrevelfærd og et fornuftigt medicinforbrug. LVK`s sundhedsrådgivning skal understøtte og videreudvikle det høje niveau i branchen og samtidig sikre en god og rentabel produktion. Vi er stolte over, sammen med dig, at arbejde for god produktion, sundhed, dyrevelfærd og et fornuftigt medicinforbrug. Og det kan du som landmand også roligt være! Mere end en dyrlæge! Svinedyrlægerne www.lvk.dk Fynsvej 8, DK-9500 Hobro T: 9852 0044 Mere end en dyrlæge! Svinedyrlægerne www.lvk.dk Fynsvej 8, DK-9500 Hobro T: 9852 0044 Fagmagasinet Svin er mediepartner for Kongres for Svineproducenter Mit valg: Valgte økologien og nyder det Frontløber om foderforbrug: MINUS 24 FE MINUS 24 FE Mit valg: på 365 dage Closeup: Indblik i soanlæg til 2.600 søer 08/ NR. 5 // MAJ 2015 Valgte økologien og nyder det Frontløber om foderforbrug: www.rosgaardas.dk på 365 dage Closeup: Indblik i soanlæg til 2.600 søer 08/ FODER Panelet: Mindre Dagbog: Uoverskuelige Fire indendørs foder, hvordan? 24/ andelsselskaber 28/ fodersiloer Panelet: Mindre Dagbog: Uoverskuelige Fire indendørs foder, hvordan? 24/ andelsselskaber 28/ fodersiloer Aktuelt om: ET FORBEDRET DRIFTSRESULTAT SKABES UDE I STALDGANGENE Animal Health & Nutrition Læs hvordan DM AGRO gennem rådgivning o WinPig lærer svineproducenterne at optimere ET FORBEDRET DRIFTSRESULTAT SKABES UDE I STALDGANGENE Læs hvordan DM AGRO gennem rådgivning o WinPig lærer svineproducenterne at optimere PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 5

KONGRESPROGRAM TIRSDAG 20. OKTOBER 2015 Omverden og debat Ledelse Økonomi A 13.30 14.15 1 Dansk og konkurrencedygtig 2 Det handler om mennesker, når du vil lave resultater B 14.30 15.15 7 Er svine-mrsa den største bakterielle trussel mod sundheden? 8 Man flytter intet ved at lade stå til 9 Økonomiske udfordringer og løsninger KAFFEPAUSE C 15.40 16.25 13 MRSA den hollandske historie 14 Skat og jura ved udenlandsk arbejdskraft 15 Realkreditinstitutternes håndtering er der lys forude? D 16.40 17.25 20 Er den svenske model fremtid eller fortid? 21 DM i svineproduktion for landbrugsskoleelever 2015 FESTMIDDAG ONSDAG 21. OKTOBER 2015 Omverden og debat Ledelse Økonomi E 09.00 09.45 27 Fra daglig leder til virksomhedsleder KAFFEPAUSE F 10.05 10.50 33 Danish Crown update 34 AgroSoft WinPig styring af besætning og lovpligtige data 35 Fremtidens finansieringsmuligheder G 11.05 11.50 40 Tæt på SEGES Videncenter for Svineproduktion 41 Ejerskifte få styr på de bløde værdier 42 Ny miljøregulering af husdyrbrug FROKOST H 12.50 13.35 47 DanAvl kend dit genetiske potentiale 48 Styring af data via Cloudfarms I 13.50 14.25 54 Lokal og speciel 55 Optimal udnyttelse af kernestyring 56 Troværdig økonomistyring giver muligheder KAFFEPAUSE J 14.45 15.30 61 Det ligger i ledelsen 62 Opstart med økologisk svineproduktion 6

Vækstdyr Sohold Sundhed Foder Stalde 3 5.000 søer i løsdrift fra A-Z 4 PCV2-vaccination for 150 mio. 5 Seneste nyt om sofodring 6 Sæt fokus på dit ventilationsanlæg og energiforbrug 10 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion 11 Detaljer der giver Michelin-stjerner i farestalden 12 Nye miljøteknologier billige tiltag som virker 16 Produktive smågrise 17 PattegriseLIV hvordan redder jeg grise? 18 Løs reproduktionsproblemerne set fra laboratoriet og fra staldgangen 19 Søer i grupper hold øje med søernes signaler 22 Hvorfor fedes den danske smågris op i Tyskland? 23 Mælkeanlæg i farestalden 24 PED international update 25 Fejlfinding i vådfoder (gentages som nr. 65) 26 Sådan valgte jeg min miljøteknologi Vækstdyr Sohold Sundhed Foder Pig Academy 28 Fravænning i farestien er det en farbar vej? 29 Ensartede holdstørrelser øger produktiviteten i soholdet 30 Saneringer muligheder og omkostninger 31 Jagten på minus 30 FE 32 Farm biosecurity take your precautions 36 Fremtiden er løse søer i farestalden 37 Diarré hos smågrise og slagtesvin 38 Får de danske søer protein og aminosyrer nok? 39 Attention to detail in the farrowing unit 43 Erfaringer fra DC s leverandørrådgivning 44 Soens holdbarhed der er penge at hente 45 Kan man fodre sig til en lavere pattegrisedødelighed? 46 Focus on weaners 49 Bæredygtig slagtesvineproduktion i Danmark men hvordan? 50 PattegriseLIV workshop for ejere og driftsledere 51 Hvad er navlebrok, og kan det forebygges? 52 Hestebønner på svinebedriften? 53 Efficient finisher production in practice 57 Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer 58 Effektiv rengøring, desinfektion og smittebeskyttelse 59 Alternative proteinkilder 60 Diarrhoea in weaners and finishers 63 Derfor vælger jeg at udvide slagtesvineproduktionen 64 Polte i verdensklasse 65 Fejlfinding i vådfoder (gentagelse af nr. 25) 66 Know your enemies PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 7

KONGRESFOREDRAG A TIRSDAG 20. OKTOBER 2015 13.30 14.15 1 Dansk og konkurrencedygtig EVA KJER HANSEN MILJØ- OG FØDEVAREMINISTER, VENSTRE OMVERDEN OG DEBAT Politisk debat med udgangspunkt i danske svineproducenters rammevilkår og konkurrenceevne. Debatten styres af en konferencier. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål fra salen. 2 Det handler om mennesker, når du vil lave resultater LEDELSE TOVE GOLDBECK JENSEN LEDELSESRÅDGIVER, GEFION JANE ANDERSEN DRIFTSLEDER, SYDHAVSGRISEN Din egen arbejdsindsats ændrer isoleret set ikke voldsomt meget på resultaterne. For Jane Andersen, der er driftsleder for 5-6 ansatte i et større sohold, er det derfor vigtigt at kunne inspirere hele personalet til at yde en god indsats hver dag. Keep it simple og god stemning på staldgangen er ifølge Jane en del af den ledelsesstil, hun har succes med. Ledelsesrådgiver Tove Goldbeck giver endvidere sit bud på, hvordan du lykkes med at skabe sammenhæng mellem faglige og ledelsesmæssige tiltag. 3 5.000 søer i løsdrift fra A-Z BJARNE VEST COO, AXZON A/S SOHOLD Poldanor har omdannet en polsk statsfarm til 5.000 søer i løsdrift fra A-Z. Bjarne Vest fortæller om indretning og management i farestalden til løse søer. Effektiviteten ligger på 31-32 fravænnede grise/ årsso, 8-9 procent pattegrisedødelighed og en fravænningsvægt på 7,2 kg. Poldanors mål med bedriften var høje standarder for miljø- og velfærd uden at gå på kompromis med en økonomisk bæredygtig produktion. Samtidigt var det vigtigt at skabe en attraktiv arbejdsplads for de ansatte og for lokalsamfundet. Hør om disse mål er opfyldt. 8

4 PCV2-vaccination for 150 mio. SUNDHED CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN CHEFFORSKER, DYRLÆGE LARS ERIK LARSEN PROFESSOR, DYRLÆGE, DTU VETERINÆRINSTITUTTET Alle grise i Danmark møder formentlig PCV2 på et tidspunkt i deres liv. År tilbage resulterede det møde i, at mange grise blev syge og døde som følge af PMWS. Udviklingen af effektive vacciner mod PCV2 har dog nærmest udryddet PMWS, og i dag bruges der årligt omkring 150 millioner kroner på at vaccinere mod PCV2 i Danmark. Er det virkelig nødvendigt? Kom og hør om, hvornår det er nødvendigt at bruge en PCV2-vaccine til søer og grise, hvordan vaccinerne bruges optimalt, og hvilken effekt de har. 5 Seneste nyt om sofodring GUNNER SØRENSEN PROJEKTCHEF, FODER Flere spændende forsøg med sofodring er afsluttet inden for det seneste år. Hvad skal du gøre for at optimere foderforbruget i soholdet? Er rygspækmåling vejen frem, og hvordan kommer du i gang? Hør hvordan den nyeste viden implementeres i dine foderkurver til drægtige søer. Hvordan kan fodringen være med til at optimere kuldstørrelsen? I foredraget opsummeres de vigtigste resultater, og der gives bud på, hvordan disse implementeres på staldgangen. 6 Sæt fokus på dit ventilationsanlæg og energiforbrug STALDE MICHAEL JØRGEN HANSEN SENIORPROJEKTLEDER ERIK DAMSTED SENIORPROJEKTLEDER Skal der opnås gode produktionsresultater skal ventilation og varmeforsyning være dimensioneret korrekt. I foredraget gennemgås dimensioneringsgrundlaget for de forskellige ventilationsprincipper, ligesom der sættes fokus på managementforhold herunder udtørring af stalden, temperaturstrategi og minimumsventilation. Derudover gennemgås de nyeste resultater vedrørende energibesparende ventilation. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 9

KONGRESFOREDRAG B TIRSDAG 20. OKTOBER 2015 14.30 15.15 7 Er svine-mrsa den største bakterielle trussel mod sundheden? OMVERDEN OG DEBAT LUCA GUARDABASSI PROFESSOR, INSTITUT FOR VETERINÆR SYGDOMSBIOLOGI KØBENHAVNS UNIVERSITET Landbrugets brug af antibiotika er til debat i medierne - hovedsageligt fordi det siges at udgøre en risiko for befolkningens sundhed. Men i hvilken grad påvirker svine-mrsa sundheden? Og hvorfor er debatten så kraftig i Danmark? Foredragsholderen giver på et fagligt grundlag et bud på, i hvor stor udstrækning forbruget af antibiotika til svin påvirker forekomsten af MRSA og andre resistente bakterier af betydning for den humane sundhed. Foredraget holdes på engelsk. 8 Man flytter intet ved at lade stå til LEDELSE NIELS HENRIK HJERRILD MÆLKEPRODUCENT, KROGSGAARD, MUNKE BJERGBY POUL BRANDSTRUP DRIFTSØKONOMIKONSULENT, GEFION Citat: Man er nødt til at sætte sig i front og sætte mål, og forholde sig til om man når dem gør man det ikke, skal man finde ud af hvorfor. Indlederne fortæller om konkrete tiltag, der blev sat i værk på Niels Henrik Hjerrilds bedrift. Hør hvordan mål bliver gjort realistiske og fremstår på en overskuelig facon, så det er muligt at se om målet nås i det daglige arbejde. Ligeledes beskrives hvordan opfølgningen sættes i system, så det er muligt at agere på selv små ændringer i produktionen. 9 Økonomiske udfordringer og løsninger ØKONOMI KLAUS KAISER ERHVERVSØKONOMISK CHEF SEGES ØKONOMI & VIRKSOMHEDSLEDELSE Den danske svinesektor står over for en række både akutte og mere strukturelle økonomiske udfordringer. Svineproducenternes udfordringer vedrører vigtige områder som indtjening, gæld, investeringer, kreditadgang og ejerskifter. For at kunne håndtere og finde løsninger på alle disse udfordringer, er det nødvendigt at medtænke både politiske, rådgivningsmæssige og markedsmæssige løsninger og ofte i et tæt samspil. 10

10 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion JAN BROCHSTEDT OLSEN CHEFKONSULENT, CENTROVICE VÆKSTDYR Gode resultater i slagtesvinestalden kræver overblik, systematik og fokus på detaljer. I foredraget gennemgår Jan Brochstedt de problemstillinger der hyppigst indeholder potentiale for øget produktivitet på staldgangen. Hør hvordan du starter et nyt hold grise effektivt op, hvordan du indstiller ventilation og hvordan temperaturstyringen trimmes, så du rammer den optimale temperaturstrategi. Der sættes endvidere fokus på cost benefit i relation til valg af dyr eller billig foderblanding samt valg af korrekt foderkurve. 11 Detaljer der giver Michelin-stjerner i farestalden ANDERS PETER ANDERSEN SVINERÅDGIVER, LMO SOHOLD Arbejdsdagen i farestalden er ofte fyldt godt op, og det kan knibe med at holde overblikket over hvilke opgaver der løses, og ikke mindst hvordan de løses. Foredraget belyser hvilke arbejdsrutiner, der er hensigtsmæssige, og hvordan de skal udføres, så potentialet udnyttes fuldt ud. F.eks. indløses kun den halve gevinst ved at skifte kanyler mellem kuldene, hvis der sjuskes med hygiejnen, når navlerne klippes. Hør hvordan du tjekker op på dine egne rutiner i farestalden, og få tjek på detaljerne. 12 Nye miljøteknologier billige tiltag som virker MICHAEL HOLM CHEFFORSKER, MALENE JØRGENSEN PROJEKTLEDER, STALDE Få den nyeste viden om, hvilke nye og billige miljøteknologier der er tilgængelige til reduktion af ammoniak og lugt fra stalden - herunder hvordan det nye ventilationsprincip punktudsugning kan etableres og dimensioneres for at opnå en optimeret delrensning af staldluften. Der gives samtidig en opdatering på nye eller optagede teknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste, samt hvad der er på vej til optagelse. Få et bud på, hvad du kan gøre for at reducere ammoniak og lugt omkostningseffektivt. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 11

KONGRESFOREDRAG C TIRSDAG 20. OKTOBER 2015 15.40 16.25 13 MRSA den hollandske historie JAAP WAGENAAR PROFESSOR, DET VETERINÆRE FAKULTET, UTRECHT UNIVERSITET OMVERDEN OG DEBAT 14 Skat og jura ved udenlandsk arbejdskraft LEDELSE Siden 2005 har husdyr-mrsa været konstateret i Holland. I begyndelsen medførte dette stor bekymring. Senere har forskning vist, at husdyr-mrsa ofte forsvinder fra mennesker, når de i en periode ikke har kontakt med husdyr. Da det også har vist sig, at husdyr-mrsa spredes i langt mindre grad på hospitaler end hospitalserhvervet MRSA, er bekymringen mindre i dag. Problemstillingen ignoreres ikke, men håndteres ud fra videnskabelig viden. Hør om udviklingen i Holland, om de seneste forskningsresultater, og om hvordan MRSA nu håndteres. Foredraget holdes på engelsk. TANJA STOCHOLM SPECIALKONSULENT, SKAT, SEGES ØKONOMI & VIRKSOMHEDSLEDELSE JACOB LANGVAD NIELSEN ADVOKAT, ERHVERVSJURA, SEGES ØKONOMI & VIRKSOMHEDSLEDELSE Der er mange regler at holde styr på, når du ansætter udenlandske medarbejdere. Manglende overholdelse af reglerne kan være forbundet med store sanktioner. Det er endvidere vigtigt, at kende til arbejdsgiveres og ansattes rettigheder i almindelighed. I foredraget kan du høre, hvordan du undgår at komme i konflikt med loven og overenskomstmæssige aftaler, med særlig fokus på ansættelsen, opsigelse og bortvisning. Hør endvidere hvilke skattemæssige regler, du skal være opmærksom på. 15 Realkreditinstitutternes håndtering er der lys forude? ØKONOMI POUL ERIK JØRGENSEN LANDBRUGSDIREKTØR, NYKREDIT Hvordan er Nykredits forventninger til fremtiden i dansk landbrug og svineproduktionen i særdeleshed? Hvad er den nye normal for økonomien i branchen de kommende år? Hvordan vurderes landbrug, og hvordan håndteres nødlidende ejendomme? Disse og øvrige aktuelle problemstillinge diskuteres af Poul Erik Jørgensen. Hør endvidere om betydningen af ledelse, forudsigelighed og hurtig reaktionsevne i relation til et godt partnerskab mellem landmand og finansielle samarbejdspartnere. 12

16 Produktive smågrise HENRIETTE STEINMETZ SENIORPROJEKTLEDER, HANNE MARIBO CHEFFORSKER, VÆKSTDYR En høj produktivitet hos smågrise starter allerede i farestalden, hvor bl.a. smittebeskyttelse og hensigtsmæssig sammenblanding af dyr er vigtige faktorer. I foredraget fokuseres der på fravænning af robuste grise og håndtering af disse i smågrisestalden. Foredragsholderne kommer ind på problemstillinger angående hygiejne, smittebeskyttelse, fravænnings- og indsættelsesstrategi, flytning og fodring. Foredraget er målrettet medarbejdere i fare- og smågrisestalde. 17 PattegriseLIV hvordan redder jeg grise? JEPPE HAUBJERG AFPRØVNINGSVÆRT I PATTEGRISELIV, SVINEPRODUCENT, RINGKØBING METTE HJORT MENTOR I PATTEGRISELIV, SVINEPRODUCENT SOHOLD Der er penge i en lavere pattegrisedødelighed. I de 15 besætninger der fungerer som afprøvningsværter i SEGES Videncenter for Svineproduktions projekt PattegriseLIV, arbejdes der særligt målrettet på at øge overlevelsen i farestalden. Besætningerne har valgt mellem tre rådgivningsforløb med udvalgte værktøjer. I foredraget får du de vigtigste erfaringer fra to besætning, der har været aktive i projektet siden april 2015. Der stilles blandt andet skarpt på sofoderstyring, nærmiljø og intern smittebeskyttelse. 18 Løs reproduktionsproblemerne set fra laboratoriet og fra staldgangen SUNDHED SVEND HAUGEGAARD SENIORDYRLÆGE, HELLE D. KJÆRSGAARD SVINEFAGDYRLÆGE, LVK Når der er reproduktionsproblemer i en besætning, kan laboratoriediagnostik spille en rolle i opklaringen. Foredragsholderne giver praktiske eksempler på, hvordan årsagen til omløberproblemer og andre reproduktionsproblemer er blevet opklaret i samarbejde mellem den praktiserende dyrlæge og Laboratorium for Svinesygdomme. De kommer også ind på den aktuelle viden om årsagen til reproduktionssygdomme i Danmark, herunder klamydia. 19 Søer i grupper hold øje med søernes signaler STALDE SINE NORLANDER ANDREASEN PROJEKTLEDER, LISBETH ULRICH HANSEN CHEFFORSKER, Søer i grupper kommunikerer via signaler. Disse signaler indeholder en masse information, og afkodes de korrekt, kan de fortælle om soens trivsel i gruppen og om stien er indrettet rigtigt. Foredragsholderne fortæller hvordan du ved at aflæse søernes signaler, bliver opmærksom på problemer, og får mulighed for at forbedre den daglige management i løbe- og drægtighedsstalden. Herudover kommer der anbefalinger til, hvordan stier til søer skal indrettes, så der tages højde for både personale og søer. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 13

KONGRESFOREDRAG D TIRSDAG 20. OKTOBER 2015 16.40 17.25 20 Er den svenske model fremtid eller fortid? MATTIAS ESPERT SVINEPRODUCENT, NÆSTFORMAND, SVERIGES GRISFÖRETAGERE OMVERDEN OG DEBAT Svensk svineproduktion har i flere år været langt fremme, når det kommer til eksempelvis dyrevelfærd og lavt antibiotikaforbrug. Men hvordan er strømningerne i dag? Hvordan går det med strukturudviklingen, rammebetingelserne og væksten? Kan vi lære noget af at se på svensk svineproduktion? Mattias Espert er næstformand i Sveriges Grisföretagere. Han er også smågriseproducent en times kørsel fra Danmark, så hvordan ser han på dansk svineproduktion? 21 DM i svineproduktion for landbrugsskoleelever 2015 QUIZVÆRT RIKKE INGEMAN SVARRER PROJEKTCHEF, LEDELSE Følg det nervepirrende DM i svineproduktion. De deltagende par, der er indstillet af landets landbrugsskoler, konkurrerer i udvalgte kategorier inden for moderne svineproduktion. Konceptet bygger på en kombination af Jeopardy og Hvem vil være millionær, herunder med muligheden for at spørge publikum på udvalgte spørgsmål. 22 Hvorfor fedes den danske smågris op i Tyskland? 14 VÆKSTDYR HANS KNUDT KRAG ADM. DIREKTØR, DANBAUER STEFAN TRIBS SLAGTESVINEPRODUCENT, BAUTZEN, TYSKLAND Hvordan får de tyske producenter økonomi i at hente danske grise til opfedning i Tyskland på trods af generelt høje tillæg og øgede transportomkostninger? Er det tyske produktionssystem billigere eller effektiviteten højere? Og vil trenden med danske grise i tyske stalde fortsætte? Hans Knudt Krag diskuterer disse spørgsmål og Stefan Tribs fortæller om sin tyske slagtesvineproduktion, der de sidste 10 år har været baseret på danske smågrise de seneste 7 år fra samme leverandør. En del af foredraget holdes på tysk med dansk oversættelse.

23 Mælkeanlæg i farestalden SOHOLD LISBETH BROGAARD PETERSEN TEAMLEDER, ZARINA NATHJA MATHIESEN ANSVARLIG FOR FARESTALD, HAASTRUPGAARD Flere soholdere overvejer at etablere anlæg til automatisk tildeling af supplerende mælk i farestien. Modelberegninger viser, at pattegriseoverlevelsen skal stige med mindst to procentpoint, hvis der skal være økonomi i at tildele mælk til et kuld med 14 grise, sammenlignet med et kuld med 13 grise, uden mælk. Alternativt skal udnyttelsen af farestierne forbedres markant i form af færre ammesøer. Kom og få de seneste forsøgsresultater, og hør hvilke erfaringer Haastrupgaard har gjort sig med mælkeanlæg. 24 PED international update ANDREA LADINIG ASSISTANT PROFESSOR, UNIVERSITY CLINIC FOR SWINE, VETMEDUNI VIENNA SUNDHED 25 Fejlfinding i vådfoder (gentages som foredrag nr. 65) FODER Siden 2014 har der været adskillige udbrud af PED (porcin epidemisk diarré) i europæiske lande. Den version af PED, der ses i Europa, har et mildere sygdomsforløb end de PED-udbrud, der har været i Asien og USA. Alligevel har genetiske analyser af PED-virus fra Europa vist, at de ligner de virus, der for tiden huserer i USA. Desuden viser analyserne af de amerikanske PED-virus, at de er identiske med PED-virus fundet i Kina. Foredragsholderen giver et overblik over PED-situationen i Kina, USA og Europa. Foredraget holdes på engelsk. ANNI ØYAN PEDERSEN CHEFFORSKER, TOMMY NIELSEN TEKNIKER, Vådfodring er et udbredt fodringssystem, der har mange fordele, men ofte er vådfodringsanlægget ikke indstillet og styret korrekt. I indlægget gennemgås de væsentligste styrings- og kontrolprocedurer i vådfodringsanlæg, der anvendes til søer, smågrise og slagtesvin, herunder hygiejne og rengøringsprocedurer. Særlige styrings- og kontrolprocedurer ved restløs vådfodring vil også blive gennemgået. Desuden præsenteres de nyeste resultater fra afprøvninger med vådfoderkurver til slagtesvin. 26 Sådan valgte jeg min miljøteknologi STALDE TORBEN HAUSKOV SVINEPRODUCENT, LEMVIG HEIDI BIRCH WENTZLAU MILJØRÅDGIVER, SVINERÅDGIVNINGEN Få indblik i de krav der kan få betydning for din næste udvidelse eller renovering. Foredraget sætter fokus på de praktiske og strategiske overvejelser, der bør lægges til grund for valget af miljøteknologi. Foredragsholderne fortæller om erfaringer fra konkrete projekter med helt forskellige løsninger og teknologivalg. Torben Hauskov byggede i 2012 stald med gylleforsuring til 2.150 søer. Torben planlægger endnu et site til 2.150 søer. Dette projekt planlægges med delrensning af luften. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 15

KONGRESFOREDRAG E ONSDAG 21. OKTOBER 2015 09.00 09.45 27 Fra daglig leder til virksomhedsleder LEDELSE 28 Fravænning i farestien er det en farbar vej? VÆKSTDYR WILLIAM SCHAAR ANDERSEN SPECIALKONSULENT, SEGES ØKONOMI & VIRKSOMHEDSLEDELSE RASMUS DRESEN SVINEPRODUCENT, HOLGERSMINDE I/S, KETTINGE Hvad er de fem vigtigste potentialer for din bedrift i de kommende år? Hvordan bliver du strategisk afklaret, og hvordan nedbrydes strategien og gøres konkret? Og hvordan sætter du bedst værdien af strategien i spil, når du kommunikerer med dine samarbejdspartnere? Spørgsmålene er mange i en strategiproces. Oplægsholderne giver dig inspiration til, hvordan du udvikler dig fra at være daglig leder til at fungere som virksomhedsleder. Hør blandt andet om erfaringer med at arbejde strategisk via værktøjet Dynamisk Strategi. TORBEN JENSEN PROJEKTCHEF, MICHAEL GROES CHRISTIANSEN PRODUKTIONSØKONOMIKONSULENT Fravænning i farestien er et alternativ til traditionel fravænning, hvor smågrisene ikke udsættes for et miljøskifte. Det forventes, at der kan opnås højere tilvækst, lavere dødelighed, lavt medicin- og arbejdsforbrug, men systemet er dyrere at etablere. SEGES Videncenter for Svineproduktion er i gang med at videreudvikle stierne og de foreløbige resultater er lovende. Indlægget fokuserer på stiindretning, stifunktion, produktionsresultater, udvidelsesmuligheder samt økonomiske modelberegninger både hvis alt andet holdes lige og hvis produktiviteten øges. 29 Ensartede holdstørrelser øger produktiviteten i soholdet JENS STRATHE DYRLÆGE, HYOVET SOHOLD Høj produktivitet udtrykkes oftest som antal fravænnede grise pr. årsso, men udnyttes produktionsapparatet optimalt? Udsving i antallet af faringer er en alvorlig trussel mod det samlede antal producerede grise i soholdet. Udfordringen er, at sikre ensartede hold af søer ved løbning for at opnå et stabilt antal faringer pr. hold. I foredraget gives svar på, hvordan rutiner og strategier kan optimeres, så antallet af faringer pr. hold, og dermed også antallet af fravænnede grise pr. hold stabiliseres. 16

30 Saneringer muligheder og omkostninger TAGE RØDBRO SVINEFAGDYRLÆGE, TEAMLEDER, LVK PREBEN HØJ SVINERÅDGIVER, LANDBONORD SUNDHED Det er tid til sanering, hvis man har råd til det. Her kan du høre om de overvejelser, der skal gøres inden man sanerer blandt andet vedrørende risikoen for reinfektion og mulighederne for forbedret produktivitet og økonomi. Foredragsholderne kommer også ind på, hvilken planlægning der kræves, før man sanerer, og hvordan saneringer kan gennemføres i praksis. På baggrund af virkelige cases fortæller foredragsholderne om deres erfaringer med saneringer, og hvad det har givet på bedriftens bundlinje. 31 Jagten på minus 30 FE FODER BJARNE KNUDSEN SVINERÅDGIVER, SVINERÅDGIVNINGEN HOLGER LUNDGÅRD MADSEN SVINEPRODUCENT, LEMVIG I det sidste 1½ år har 50 besætninger arbejdet på at reducere foderforbruget. Målet er at bruge 30 FE mindre pr. produceret slagtesvin. Holger Lundgård Madsen deltager i projektet. Han er samtidigt den besætning i projektet, der bruger færrest FE pr. produceret slagtesvin. Hør hvilke tiltag, der er sat i gang i besætningen, og hvilken effekt de har haft. Foredraget giver endvidere inspiration til, hvordan idéer omsættes til handling, som både ejer og ansatte kan acceptere og efterleve i hverdagen. 32 Farm biosecurity take your precautions PIG ACADEMY RIKKE SKRUBEL CONSULTING VETERINARIAN SEGES DANISH PIG RESEARCH CENTRE Good biosecurity is most essential to protect your herd against introduction of infectious disease. This applies to African swine fever and PED virus as well as other malignant and severe infectious swine diseases. Hear about the precautions you should take when you return from travels abroad to prevent introducing diseases to the herd. The presentation also focusses on the importance of pig loading facilities, feed handling and the entry room for the security of the herd. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 17

KONGRESFOREDRAG F ONSDAG 21. OKTOBER 2015 10.05 10.50 33 Danish Crown update KJELD JOHANNESEN CEO, DANISH CROWN OMVERDEN OG DEBAT 34 AgroSoft WinPig styring af besætning og lovpligtige data Fremtidsudsigterne og planerne i Danish Crown har afgørende betydning for svineproducenter i Danmark. Kjeld Johannesen tager udgangspunkt i Danish Crowns strategi og giver sit bud på de danske slagteriers muligheder og udfordringer for de kommende år. Kan de danske svineproducenter forvente en konkurrencedygtig afregning? Hvad er forventningerne til produktion af specialgrise og muligheder for kvalitetstillæg? Få svarene fra den administrende direktør og deltag i den efterfølgende debat. BITTEN SVEJSTRUP NIELSEN KONSULENT, AGROSOFT A/S BETTINA MATHIESSEN KONSULENT, AGROSOFT A/S 35 Fremtidens finansieringsmuligheder 18 LEDELSE ØKONOMI Overblik over data er en forudsætning for at kunne arbejde målrettet på at øget effektiviteten. Foredraget giver dig et indblik i de muligheder, som AgroSoft tilbyder, når du dagligt laver registreringer på staldgangen. Få inspiration til at lave diverse analyser på dine besætningsdata, således at både du og dine ansatte kan sætte målrettet ind og lave de handlingsplaner, der får produktiviteten til at rykke. Foredragsholderne sætter særlig fokus på lovpligtige registreringer, reproduktionsanalyser og farestaldsmanagement. KENNETH KJELDGAARD SPECIALKONSULENT, SEGES FINANS & FORMUE PALLE CHRISTIANSEN LANDBRUGSCHEF, VÆKSTFONDEN Her får du indsigt i fremtidens finansieringsmuligheder og alternative finansieringsformer. Foredraget opdaterer dig på kapitalmuligheder indenfor traditionel finansiering, LandbrugetsFinansieringsBank, Vækstfonden, erhvervsobligationer, crowdfunding, sælgerpantebreve, AP Pension, forpagtningsmodeller og forslaget om at etablere en ny investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital. En aktuel case med finansiering via Vækstfonden præsenteres af landmand eller Palle Christiansen, landbrugschef i Vækstfonden.

36 Fremtiden er løse søer i farestalden SOHOLD 37 Diarré hos smågrise og slagtesvin ALLAN GAMMELGAARD SVINEPRODUCENT, I/S GAMMELGAARD, ODDER VIVI AARESTRUP MOUSTSEN CHEFFORSKER, Hvordan kan det gøres? I/S Gammelgaard etablerede i 2014 et barmarksprojekt med løse søer i alle staldafsnit. Allan Gammelgaard fortæller om baggrunden for deres valg, deres erfaringer, resultater og forventninger til fremtiden. I indlægget kan du også høre om, hvordan der fås en høj overlevelse og om betydningen af brug af boks for so og pattegrise. Sløret løftes også for de forsøg og tiltag, SEGES Videncenter for Svineproduktion har vedrørende bedre overlevelse, god hygiejne og foder til pattegrise. KEN STEEN PEDERSEN DYRLÆGE, Ø-VET A/S NICOLAI WEBER DYRLÆGE, PH.D.-STUD., KØBENHAVNS UNIVERSITET / LVK SUNDHED 38 Får de danske søer protein og aminosyrer nok? Diarré er årsagen til størstedelen af antibiotikaforbruget til svin. Det er derfor vigtigt, at kunne afgøre om grisen skal behandles eller ej. Kom og hør, om en forsker og en praktiker kan blive enige. Nicolai Weber forsker i diarrésygdomme og vil ud fra den nyeste viden fra ind- og udland fortælle, hvordan diarré behandles korrekt. Ken Steen Pedersen, der er praktiserende dyrlæge, vil fortælle, hvordan han vurderer behovet for behandling på staldgangen, samt om sine erfaringer med lovpligtige undersøgelser og ophør med brug af tetracyklin. THOMAS SØNDERBY BRUUN SENIORPROJEKTLEDER ANJA VARMLØSE STRATHE PH.D.-STUDERENDE, KØBENHAVNS UNIVERSITET FODER Flere spændende forsøg med forskellige aminosyre- og proteinniveauer til diegivende søer er afsluttet inden for det seneste år. I foredraget opsummeres de vigtigste resultater, og der gives bud på, hvordan disse implementeres på staldgangen til gavn for kuldtilvækst og for at optimere søernes efterfølgende reproduktion. Hvor meget er der at hente ved at implementere de nye fodernormer og anbefalinger i soholdet, og hvad skal du gøre i praksis? 39 Attention to detail in the farrowing unit ANDERS PETER ANDERSEN PIG ADVISOR, LMO PIG ACADEMY There is normally little time to spare in the daily work in the farrowing unit, and often it is difficult to stay on top of the tasks that are handled and how they are handled. This presentation will focus on the importance of appropriate work routines performed correctly in improving performance in the farrowing unit. Be inspired to examine your own routines in the farrowing unit and learn how to pay attention to detail. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 19

KONGRESFOREDRAG G ONSDAG 21. OKTOBER 2015 11.05 11.50 40 Tæt på SEGES Videncenter for Svineproduktion OMVERDEN OG DEBAT ERIK LARSEN FORMAND, LANDBRUG & FØDEVARER, SVINEPRODUKTION CLAUS FERTIN DIREKTØR, Fremtidens VSP skal sikre, at SEGES Videncenter for Svineproduktion også fremover er en central spiller i forhold til at understøtte svineproduktionens udvikling og konkurrencekraft. Men hvad mener du? Trækker VSP dansk svineproduktion i den rigtige retning? Som opfølgning på årsmødet står VSP s ledelse klar til at diskutere aktuelle temaer om den levende gris og VSP s håndtering af de faglige og politiske udfordringer som branchen står overfor. Kom og deltag i debatten. 41 Ejerskifte få styr på de bløde værdier CHRISTINA YDING HAHN ELGAARD KONSULENT, LANDMAND, KALLESTRUP INGER KRISTENSEN SOCIALKONSULENT, LMO LEDELSE Et ejerskifte indebærer store og væsentlige forandringer for hele familien. Ofte er det ikke økonomi og jura, men i stedet de bløde værdier, der har afgørende betydning for, hvordan ejerskiftet forløber og opleves. Hvad betyder ejerskiftet f.eks. for ægtefællen til den nyetablerede? Og formår den sælgende part at afgive ansvar? Foredragsholderne deler ud af deres erfaringer og gør dig klogere på de udfordringer, der er forbundet med et godt generationsskifte på en moderne landbrugsvirksomhed. 42 Ny miljøregulering af husdyrbrug ØKONOMI PER TYBIRK CHEFKONSULENT, BENT IB HANSEN CHEFKONSULENT, Landbruget er stillet i udsigt, at en ny miljøregulering af husdyranlæg og arealer træder i kraft d. 1. august 2016. Nye begreber som adskilt godkendelse af stalde og arealer, regulering efter nettoareal i stedet for antal dyr og måske fosfor-norm på arealerne opstår, mens begrebet dyreenhed udgår. Foredragsholderne kikker i krystalkuglen, og giver deres bud på, om erhvervet med indførelse af den nye miljøregulering af husdyrbrug kan forvente mindre bøvl og administration i fremtiden. 20

43 Erfaringer fra DC s leverandørrådgivning KRISTIAN JENSEN KONSULENT, EJERSERVICE, DANISH CROWN VÆKSTDYR Danish Crown fortæller om erfaringerne med deres rådgivningskoncept, om hvad de ser og får ud af den systematiske og høje besøgsfrekvens, som er kendetegnende for konceptet. DC s rådgivning af slagtesvineproducenter er baseret på staldgangen og funderet på opgørelse over produktionen i e-kontrollen. I foredraget sættes der bl.a. fokus på optimal strategi af udvejning og levering samt erfaringer fra AI/AU konceptet i de deltagende besætninger. 44 Soens holdbarhed der er penge at hente KRISTIAN JUUL VOLSHØJ RÅDGIVER, SVINERÅDGIVNINGEN SOHOLD I mange sohold er 30-50 pct. af søerne udsat, inden de når 3. kuld. Dette reducerer dækningsbidraget og kan være med til at give udsving i produktionen, idet poltepuljen ofte kommer under pres. Her kan du høre om, hvilke tiltag der bør iværksættes for at optimere søernes holdbarhed, hvordan problemer med holdbarhed analyseres, og hvordan den optimale udsætterstrategi fastlægges. Erfaringer fra det igangværende demoprojekt Holdbarhed hos unge søer vil ligeledes blive inddraget. 45 Kan man fodre sig til en lavere pattegrisedødelighed? FODER PETER KAPPEL THEIL SENIORFORSKER, AARHUS UNIVERSITET UFFE KROGH LARSEN PH.D.-STUDERENDE, AARHUS UNIVERSITET De seneste år har der været stor fokus på fodring af søer i overgangen mellem drægtighed og diegivning. Ph.d.-studerende Uffe Krogh Larsen vil fortælle om pattegrises dødsårsager, betydning af fødselsvægt, råmælksindtag, kuldstørrelse samt om langtidskonsekvensen af fødselsvægt og råmælksindtag. Seniorforsker Peter Kappel Theil vil fortælle om mulighederne for at forbedre råmælksydelsen og pattegrisenes overlevelse via soens fodring. 46 Focus on weaners HENRIETTE STEINMETZ SENIOR PROJECT MANAGER, SEGES DANISH PIG RESEARCH CENTRE HANNE MARIBO CHIEF SCIENTIST, SEGES DANISH PIG RESEARCH CENTRE PIG ACADEMY A high level of productivity in the weaner unit begins in the farrowing unit where factors such as biosecurity and mixing of pigs are essential when producing strong weaners. This presentation will focus on how to wean healthy and strong pigs and how to handle them in the weaner unit. We will touch upon topics such as hygiene, biosecurity, weaning and transfer strategies, moving of pigs and feeding. The presentation is primarily aimed at staff in farrowing and weaning units. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 21

KONGRESFOREDRAG H ONSDAG 21. OKTOBER 2015 12.50 13.35 47 DanAvl kend dit genetiske potentiale OMVERDEN OG DEBAT 48 Styring af data via Cloudfarms MARTIN MØLGAARD PEDERSEN PROJEKTLEDER, BJARNE NIELSEN CHEFFORSKER, DanAvl er blandt verdens førende avlsselskaber. Kom og hør, hvordan DanAvl sikrer, at de også i fremtiden er blandt de bedste. Hør hvordan udviklingsarbejdet foregår, og hvilke nye avlsmål der kan være interessante. I avlsmålet samles forskellige egenskaber til et samlet avlsindeks, som giver størst udbytte for svineproduktionen. Kom og hør hvordan du som svineproducent bedst får andel i avlsfremgangen. Vi ser på konsekvensberegninger af forskellige avlsstrategier i den enkelte produktionsbesætning. JENS TOPPENBERG CEO, CO-FOUNDER, CLOUDFARMS LEDELSE Overblik over data er en forudsætning for at kunne arbejde på at øge effektiviteten. Foredraget giver et indblik i, hvordan landmanden kan få et opdateret overblik over sine produktionsdata via programmet Cloudfarms. Cloudfarms er udviklet i samarbejde med store danske svineproducenter i Østeuropa og Danmark. Der bliver sat fokus på dataopsamling, databehandling, benchmarking, problemhåndtering, dashboard samt avl- og opformeringsfunktioner. 49 Bæredygtig slagtesvineproduktion i Danmark men hvordan? VÆKSTDYR THOMAS SØBY CHEFØKONOM, LANDBRUG & FØDEVARER FINN UDESEN CHEFKONSULENT, Der er et stort ønske om at bevare slagtesvineproduktion i Danmark, men rammerne for produktionen gør det svært. Foredraget sætter fokus på: 1) Udviklingen i slagtesvineproduktionen i udvalgte lande, 2) Rentabilitetsefterslæb for dansk slagtesvineproduktion, 3) Barrierer for investering i dansk slagtesvineproduktion. På basis af disse analyser fremlægges foreløbige bud på, hvad slagteribranchen, svinesektoren, og det politiske system kan gøre for at øge rentabiliteten. 22

50 PattegriseLIV workshop for ejere og driftsledere SOHOLD RIKKE INGEMAN SVARRER PROJEKTCHEF, DORTHE POULSGÅRD FRANDSEN PROJEKTLEDER, Vær med når SEGES Videncenter for Svineproduktion samler landets største erfagruppe med fokus på pattegriseoverlevelse. Workshoppen sætter de temaer på dagsordenen, der redder flest pattegrise på staldgangen. Hvilke tre tiltag, der er de vigtigste, afgøres af workshoppens deltagere. Fokus vil være på kendt viden såvel som deltagernes egne forslag til tiltag inden for management og ledelse. Workshoppen styres centralt, men det er dig selv, der bidrager til de afsluttende konklusioner. Workshoppen henvender sig især til ejere og driftsledere. 51 Hvad er navlebrok, og kan det forebygges? ELSE MARIE OVERLUND DYRLÆGE, SVINEVET SUNDHED Hvad er navlebrok, og hvad er der inden i den bule, vi kalder brok er det tarme, som vi forventer det? Hør om, hvordan og hvorfor navlebrok udvikler sig, og hvilken betydning det har for mulighederne for at forebygge navlebrok. Foredragsholderen kommer også ind på, om brok er arveligt, og fortæller om muligheden for operation af brok. Hør en kort status på erfaringerne med operationerne, om de kan betale sig, og om de ændrer ved de retningslinjer, der er for transport og slagtning af brokgrise. 52 Hestebønner på svinebedriften? FODER ELSE VILS PROJEKTCHEF, JON BIRGER PEDERSEN CHEFKONSULENT, SEGES PLANTER & MILJØ I 2015 dyrkes der næsten 7.000 ha med hestebønner i Danmark. Men hvad er fordelene, og hvor er udfordringerne? Foredragsholderene tager udgangspunkt i de seneste forsøg, og svarer på, hvilke sorter du skal vælge, hvornår hestebønner passer ind i sædskiftet, og om der er plads til gylle. Hør endvidere hvordan kvaliteten af danske hestebønner har været de seneste år, og hvordan bønnerne performer i de nyeste fodringsforsøg. Sidst, men ikke mindst, diskuteres økonomien i dyrkning og opfodring af hestebønner. 53 Efficient finisher production in practice JAN BROCHSTEDT OLSEN CHIEF ADVISER, CENTROVICE PIG ACADEMY Planning, systematic work routines and attention to detail are essential elements in successful finisher production. In this presentation, Jan Brochstedt will outline typical areas of unrealized potential for improving productivity such as how to introduce a new batch of pigs; how to set the ventilation; and how to optimize the temperature control to obtain optimum temperature strategy. Furthermore, Jan Brochstedt will focus on cost-benefit in relation to cheap/expensive diets and on correct feed curves. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 23

KONGRESFOREDRAG I ONSDAG 21. OKTOBER 2015 13.50 14.25 54 Lokal og speciel LOUISE DOLMER EJER, DIREKTØR, BIRKEDOMMERGÅRD OG LANDMAD.DK OMVERDEN OG DEBAT Et indlæg om at gøre en god ide til en landsdækkende forretning. Om at få positiv fokus på danske landmænd og lave en afsætningsplatform, der er blevet til for deres skyld. Louise Dolmer startede med en gårdbutik ved Grenaa. Den er nu rykket ind i Grenaa by, hvor hun har udviklet og udvidet butikken med café og websalg. Sortimentet består af såvel økologiske som konventionelle produkter. Efter at have testet konceptet i tre år er planen en større udrulning af butiksmodellen til 50 byer i Danmark. 55 Optimal udnyttelse af kernestyring TOM MADSEN SVINERÅDGIVER, LANDBONORD SVINERÅDGIVNING LEDELSE 363 aktive besætninger laver deres egne avlsdyr, og hvis produktionsværdien skal holdes i top, er det vigtigt, at der er styr på kernestyringen i besætningen. Indlægget giver dig svar på, hvad kernestyring kan gøre for din besætning. Hvad er værdien af kernestyring, og hvordan bruges det i dagligdagen? Hør endvidere hvordan du holder dine data opdateret, og hvordan du indsender data og retter i fejllister. Foredragsholderen tager udgangspunkt i konkrete cases og rådgivningsforløb. 56 Troværdig økonomistyring giver muligheder JACOB OLESEN CHEFRÅDGIVER, SØNDERJYSK LANDBOFORENING 24 ØKONOMI Aldrig har udsving i priser, renter og afsætningsmuligheder været større. Det gør det utroligt svært at forudsige, hvordan din virksomheds behov for likviditet til drift og investering udvikler sig. Ikke desto mindre bliver det dermed endnu mere vigtigt at bruge sit budget aktivt. Et solidt og velfunderet budgetgrundlag giver optimale muligheder for at agere hurtigt, velovervejet og med præcision i et marked med muligheder. Budget og opfølgninger er unikke kommunikationsredskaber, der ved rette anvendelse åbner dørene for gode projekter.

57 Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer SOHOLD CHARLOTTE AMDI WILLIAMS POST DOC, IPH KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvordan kan du øge overlevelsen i de første døgn for de små pattegrise (IUGR-grise), så de kommer godt fra start og belastes soen af at være ammeso? Charlotte Amdi opdaterer dig på den nyeste forskning om mælketildeling og ammesøer. Hør bl.a. hvor meget mælk de mindste pattegrise kan indtage ved fødslen, og om du skal sætte dem til en ammeso eller håndfodre dem? Og hvad betyder det for ammesøer og mellemsøers diegivning og stressniveau, at de får nye grise? 58 Effektiv rengøring, desinfektion og smittebeskyttelse SUNDHED OVE CHRISTOFFERSEN DESINFEKTIONSRÅDGIVER, DIREKTØR, BIOCIDE Intern smittebeskyttelse har betydning for både sundhed og produktivitet. Ved foredraget kan du høre, hvordan man sikrer den interne smittebeskyttelse, og hvad du kan gøre for at optimere effekten af vask og desinfektion af staldene. Hvordan minimeres smittespredningen bedst muligt mellem stier og mellem forskellige sektioner? Vi hører ofte, at svineproduktionen kan lære meget af fjerkræproduktionen, men hvad kan vi lære taget i betragtning, at der jo er driftsmæssige forskelle mellem fjerkræ- og svinebesætninger? 59 Alternative proteinkilder JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FODER 60 Diarrhoea in weaners and finishers PIG ACADEMY Jordens proteinkilder er begrænsede, og fremtidens efterspørgsel stor. Det er derfor interessant og måske også nødvendigt, at søge efter alternative proteinkilder til fremtidens svinefoder. Aarhus Universitet undersøger om havet kan bidrage med nye foderemner. Specifikt undersøges søstjerner og muslinger, som grisene gerne æder. Svinefoder i form af søstjerner og muslinger kan vise sig både at være en god forretning og forbedre miljøet i havet. Hør også om tang, insekter og grøn biomasse som fremtidige proteinkilder. KEN STEEN PEDERSEN VETERINARIAN, Ø-VET NICOLAI WEBER VETERINARIAN, PHD STUDENT, UNIVERSITY OF COPENHAGEN / LVK Diarrhoea is the main cause of antibiotic treatment of pigs. Making correct decisions about treatment of diarrhoea is therefore crucial. Will a scientist and a practitioner be able to agree on how to do this? Come and find out. Nicolai is a researcher, and on the basis of the most recent scientific knowledge, he will talk about the correct way to treat diarrhoea. As pig veterinarian, Ken will tell us how he tackles the same question in his daily work. He will also share his experiences with mandatory diagnostic testing and with reduction of tetracycline use. PROGRAM ÅRSMØDE & KONGRES 2015 25