sforsøg Kolbemajs 211 BJAgro har i 211 afprøvet en række majssorter fra 6 forskellige leverandører, for deres egnethed til kolbemajs under danske forhold. Dette er yderst relevant, da denne type foder efterhånden vinder indpas på mange kvægbrug, hvor kolbemajsen anvendes som energirig stivelseskilde. Vi har derfor haft fokus på dels sorternes udbytte i fe, deres stivelsesudbytte, og ikke mindst deres tendens til svampeangreb og dannelse af toksiner. At kolbemajs samtidig i stigende grad er interessant til biogas i Tyskland, dels pga. den energirige stivelse, og dels den betydeligt billigere transport, øger også relevansen af sortsforsøg til kolbemajs. Grundoplysninger: Forsøget blev udført i Nollund vest for Grindsted på jordtype JB1, i et sædskifte med majs og kartofler. Forfrugt var to år med silomajs. Forsøget er anlagt som storparceller (4 m2) med 4 rækker på tværs af hele marken. Hver sort blev sået med 2 gentagelser. Høsten er udført med en traditionel snitter, hvor begge gentagelser er vejet sammen. Der blev udtaget to prøver til analyse, en til Eurofins i Brørup og en til Dairylandlabs i Ungarn (svampeanalyse). Såning 2. april 211. Udsædsmængde 88. frø pr ha. Gødskning 2 kg startgødning 21/6S, foruden 35 tons kvæggylle og 125 kg Kali49 før såning. Eftergødet med 175 kg N 27/4 i juni. Høst 12. oktober 211. Beskrivelse af vækst: Den kraftige udtørring af jorden i det varme forårsvejr, kombineret med tilberedning af såbed på tværs af agrene, gav uens fugt omkring frøene i jorden, og dermed lidt uens fremspiring af majsen. De fleste frø spirede frem på 81 dage og udviklede sig kraftigt, medens ca. 2% af frøene først spirede ca. 4 uger senere, da der kom regn. Forholdene var dog ens for alle sorter, men de mest sildige sorter nok er blevet straffet lidt mere end de tidligste, for de forsinkede planter. Den regnrige sommer kombineret med forholdsvis meget mineralsk gødning, der kunne udvaskes, betød yderligere at majsen allerede sidst i august viste tegn på kvælstofmangel. Den stress det gav, betød også at de fleste sorter blev mere eller mindre kraftigt angrebet af bladsvampe. Det var især majsens øjeplet, der dominerede, men også bladplet, septoria og rust blev fundet i enkelte sorter. Ved sortsfremvisningen den 28. september, så langt de fleste af sorterne rigtig godt ud, selvfølgelig med den variation, som også udbyttemålingerne viser. Derefter gik afmodningen dog hurtig pga. det voldsomme svampeangreb, og forsøget var klar til høst den 12. oktober. Resultater: Som det fremgår af følgende tabeller, er der store sortsforskelle på både udbytte, tørstof og stivelse. Mht. udbyttet ligger følgende sorter i top 5 i forhold til afgrøde enheder og tons stivelse (tabel 1): Top 5 sorter (a.e. pr. ha) Top 5 sorter (T stivelse pr. ha.) (63,7) (6,7) (61,3) (6,4) (55,1) Tab. 1. Top5 sorter i udbytte. og har givet højest udbytte i afgrødeenheder med forholdstal med 22% end gennemsnittet af alle sorter. følger lige efter med +2% og og med +18 og +16%. Pga. suverænt højt stivelsesindhold ligger Ambiton 32% over gennemsnittet i stivelsesudbytte. følger lidt efter med +29% og resten følger med 2224% højere stivelsesudbytte i forhold til gns. Stivelsesindholdet er angivet i parentes. Lidt efter top5 følger andre højtydende sorter, som (55,3), (59,2), (6,2) og (56,8) omkring 115% over gennemsnittet (med stivelseindhold i parentes), medens de resterende sorter enten ligger på gennemsnit eller derunder.
Tørstofindhold 53,1 52,2 51,1 48,7 48,5 Tørstofindhold 44,6 44,1 42, 4,2 Tab. 2. Tørstofindhold i de bedste sorter. Som det ses af tabel 2, varierer tørstofindholdet også meget blandt de højestydende sorter. Således ligger,,, og lige omkring 5% tørstof, medens og ligger omkring de magiske 45% tørstof og endelig er og klart senere, med 42 og 4% tørstof. I forhold til fordøjelighed klarer næsten alle sorter sig pænt, med < 1 kg trst. til en Fe., hvilket selvfølgelig er meget vigtigt i forhold til fodring med kolbemajs. Kg tst Pr. Fe,9,92,93,93 Kg tst Pr. Fe,94,94,96,96,98 Tab. 3. Fordøjelighed i de bedste sorter. Som det fremgår af tabel 3, klarer sig rigtigt flot med,9 kg til en Fe, men også, og kombinerer udbytte og fordøjelig rigtigt flot. Resten er mere gennemsnitlige, men klarer sig stadig pænt. I forsøget er også registreret blottede kolbespidser og analyseret for svampeindhold. I tabel 4 er de højestydende sorter igen listet i forhold til disse egenskaber og målinger. De analyserede svampe er angivet i antal svampekolonier pr. gram prøve. Prøver mærket med gult kaldes en overgangszone fra et sikkert niveau. Prøver mærket med rødt, viser at foderet er i en advarselszone, hvor effekten af fodringen skal overvåges nøje. Tabel 4. Højestydende sorter, blottede bladspidser og indhold af svampe. % blottede kolbespidser Gærsvampe Mugsvampe Fusarium Phoma Acremonium 1 69 6 8 3. 19. 3 16. 11. 1.1 22. 9 6. 1. 34 23. 14. 51. 8.7 1 5 2. 1. 2.4 5. 7. 21 13. 9. 3. 8. 7. 1. 2 6. Som det fremgår af tabel 4 (og 6), er der mugsvampe i alle sorter. Der er blot stor forskel på mængden i de forskellige sorter, ligesom der også er stor forskel på hvilke svampearter, der dominerer i den enkelte sort. Der er desuden også stor forskel på hvor alvorlige de enkelte svampe er, i forhold til foderets kvalitet. Gærsvampene er primært et problem for ensilagens holdbarhed, og dyrenes ædelyst, hvis de forekommer i store mængder i ensilagen. Derimod kan mange af mugsvampene være alvorlige ved meget lavere indhold, fordi de kan producere toksiner. Her kender de fleste nok til Fusarium, der bla. kan producere Zearaleone og Vomitoxin (DON), og til Penicillium, der bla. er kendt for det at producere Ocratoxin, men også en meget udbredt svampeart som Phoma, kan producere toksin. Acremoniumsvampene består af >1 forskellige arter, og er en vidt udbredt skadegører bla. i sygehusesammenhænge mv. Nogle toksintyper fra disse svampe er stærkt kræftfremkaldende, og er under mistanke for at blive anvendt til biologisk krigsførelse. Af de højestydende sorter, er det primært, som falder i øjnene med et kritisk højt samlet indhold af mugsvampe, og bla. lovligt mange Acremoniumsvampe, foruden ved at der også er rigtigt mange gærsvampe, der primært går ud over ensilagens stabilitet. erne og har også en del mugsvampe, men det er primært fra Phomasvampen, der er meget udbredt i kartoffelsædskifter, som her, men ikke er blandt de værste til at producere toksiner. Af samtlige sorter, ser det ud til at Patrick skiller sig negativt ud, med et kritisk højt indhold, både af
de samlede mugsvampe, og af de alvorlige Acremoniumsvampe. Dette stemmer fint overens med de resultater man har fundet i landforsøgene med kernemajs, hvor både Patrick og ligger over den anbefalede grænse for indhold af DON. Hvis analysen kan bruges modsat, tyder disse resultater også på, at nogle sorter får mindre svamp, end andre, bla., og, der ser ud til at få meget lidt svamp. Endelig ser der i dette forsøg ikke ud til at være sammenhæng mellem tendens til blottede kolbespidser, og svampe. Tabel 5. og kvalitetsopgørelse over samtlige sorter i kolbemajsforsøg. Resultatopgørelse af kolbemajsforsøg 211 a.e. forh.tal stivelse forh.tal a.e./ha kg stiv. Pr. ha Tørstof % TS/Fe Stivelse % Protein gr. Fe. NDF FK NDF Mas 24 A 8 72 52,4 2488 33,9 1,3 46,1 56 29,4 8,5 Mas 25 T 87 7 56,6 249 32,1 1,4 42,3 54 32,5 8 Mas 2 F 97 85 63 337 36,4 1,3 46,8 55 32,6 8,1 Mas 19 H 97 87 63,9 38 37,3 1,3 45,7 52 32,4 8,5 122 122 79,5 425 4,2,96 55,1 5 25,3 84 Poya 1 16 66,4 3657 42,6,94 58,6 51 22 85 Mas 18 T 8 73 52,3 2521 35,9 1,3 46,8 55 32,6 8,1 Mas 18 C 97 92 62,8 3228 41,4 1, 51,4 57 29,1 81,2 Mas 17 E 93 89 61,9 393 42,95 52,6 51 23,6 84,6 Mas 13 L 116 123 75,8 4258 44,1,93 6,4 51 21,2 85,3 Mas 14 K 12 11 66,6 3491 32,1,98 53,5 53 26,3 83 Mas 15 P 9 93 58,8 3212 44,6,96 56,9 48 25,3 84 Reed Bull 12 11 66,7 3481 44,1,97 53,8 52 26,5 82,9 Addison 91 87 59,2 313 4,99 51,4 44 27,7 82,8 ES Fortran 1 16 64,9 3487 42,97 55,4 59 25,1 83,2 Atman 97 11 63,1 3489 41,5,92 6,1 45 2,7 85,9 112 117 72,7 445 44,6,94 59,2 5 23,7 84,7 17 19 69,3 3779 48,7,96 56,8 58 25,2 83,2 12 124 77,7 4287 42,9 61,3 57 18,2 87 Agassy 9 87 58,2 311 47,5,98 52,8 62 26,9 82 Mas 9 99 13 64,1 3549 52,4,98 56,5 52 26 82,5 Ravenna 92 85 6 2946 43,9 1, 49,1 5 29,7 81,7 122 129 79,6 4445 51,1,92 6,7 5 21,7 85,7 Patrick 91 94 59,4 3237 45,3,94 58 53 23 84,6 114 116 74,2 421 48,5,98 55,3 54 25,9 82,4 17 114 69,7 3944 53,1,94 6,2 47 23,7 84,6 Yukon 12 12 66,3 3523 52,7 1,4 51,1 45 32,2 79,8 Intention 9 92 58,5 3159 47,8,98 55,1 53 25,9 82,7 118 132 76,7 4544 52,2,93 63,7 43 21,6 85,6 Astiano 84 84 54,8 29 5,4,98 54 52 27,5 82,7 Stamsæd 94 1 61 3455 47,3,93 6,9 56 21,7 85,6 GNS 1 1 66,9 3452 45,97 55,2 52,1 26 83,2
Tabel 6. Svampeindhold i samtlige sorter i kolbemajsforsøg. Svampeindhold i kolbemajsforsøg 211 Blottede Spidser % Gærsvampe Mugsvampe Fusarium Mucorales sp Phoma Mas 24 A 2 11. 1. 1. Acremonium Rhizopus Penicillum Mas 25 T 4 14. 1. 1. 6. 1. Mas 2 F 15 2 25. 1 2 19. Mas 19 H 12 14. 2 5.5 2. 2. 8 11. 51. 1. 3. 6. 1. Poya 1 4. 21. 1. 1. 9. Mas 18 T 19 36 5 3 2 Mas 18 C 6 3. 11. 5. 2. 2. Mas 17 E 18 72 9 2 5 Mas 13 L 6 14. 9. 1. Mas 14 K 24 9. 4 8. Mas 15 P 3 2. 5. 3. 1. 31. Reed Bull 2.6 29. 26 2. Addison 8. 16. 3. 5 1. ES Fortran 27 58 16 4 38 Atman 1 8. 3. 2. 4 25. 3 34 1 21 1 1 9 5 1.1 8.7 3 8. Agassy 6 11. 3 12. Mas 9 2.5 7. 1 6.2 Ravenna 9 9 3.5 2 2. 69 16. 23. 1. 13. 2. Patrick 3 42. 2. 3. 27. 1. 22. 1 2.4 7. 19. 1. 1.1 7. 1. 1. Yukon 25. 7. 2. 1. 4. Intention 4 76 8 1 7 3. 6. 2. 5. Astiano 2 1.1 14. 11. 1. Stamsæd 6 23 9 2 4 Konklusion Med det forbehold, at det kun er et års forsøg, skal der naturligvis konkluderes lidt forsigtigt på resultaterne. Det ser dog ud til, at enkelte sorter gør det meget bedre end resten, både i forhold til foderudbytte og kvalitet, og i forhold til stivelsesindhold og udbytte. Selvom der er en tendens til at sorter med et højt eller middelhøjt tørstofindhold også klarer sig godt til kolbemajs, er det ikke kun de tidlige sorter, der har opnået de højeste tørstof og stivelsesudbytter. Halvsildige sorter som, og har også opnået høje udbytter og gode
kvaliteter. At de så kan have andre svagheder, så de ikke bør stå til kolbemajs, er anden ting (bla. s og s tendens til at knække ned ved modenhed). Vi kan dog klart konstatere, at de sildigste sorter i forsøget generelt ikke egner sig til kolbemajs, medens der er rigtig mange af de andre sorter, der fint kan anvendes til kolbemajs, ligesom mange også har fortrinlige egenskaber til både helsæds og kolbemajs. At der også er noget der tyder på, at vi fremover skal screene sorterne for deres tendens til svampe angreb, specielt hvis majsen skal stå til kolber eller modenhed, gør ikke sortsvalget lettere. Tvært imod bestyrker det os i, at der er behov for at fortsætte med specifikke sortsforsøg i kolbemajs. Januar 212 BJAgro