Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge
Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter siden 2007 Primært miljøafgifter og energiafgifter Side 2 4. december 2014
Dagens emner Godtgørelse af energiafgifter (el) Planche nr. 7-21 Afgift af overskudsvarme Planche nr. 22 28 Energimåling Planche nr. 29-36 HFC afgift (kølemidler) Planche nr. 37 DJV = Den Juridiske Vejledning på www.skat.dk/juridiskvejledning Side 3 4. december 2014
Hvad er energiafgifter Afgift af mineralolieprodukter Afgift af naturgas Afgift af kul Afgift af elektricitet Brændsler = mineralolie, naturgas, kul, Elektricitet = elektricitet Side 4 4. december 2014
Hvilke miljøafgifter knytter sig energiafgifterne Afgift af kuldioxid CO 2 -afgift af brændsler Afgift af svovl (indhold over 0,05% svovl) Afgift af visse kvælstofoxider (NOx-afgift) (brændsler) Metanafgift (naturgas og biogas) Side 5 4. december 2014
Miljøafgifter Provenu i 2012 og 2013 Provenu i mio. kr. 2012 2013 Miljøafgifter 6.164 6.793 Kuldioxid 5.676 5.866 Svovl 45 52 NOx 443 875 Energi og miljø i alt 40.352 41.191 Punktafgifter i alt 87.420 91.110 Side 6 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter Hovedregel - DJV afsnit E.A.4.6.1.1. En momsregistreret virksomhed kan få hel eller delvis godtgjort energiafgiften i samme omfang, som den har fradragsret for moms af energiforbruget. Det er en betingelse, at energien er forbrugt af virksomheden. Der gælder således både et forbrugskriterium og et krav om fradragsret for moms Mineralolieafgiftslovens 11, stk. 1. nr. 1 Kulafgiftslovens 8, stk. 1, nr. 1 Naturgasafgiftslovens 10, stk. 1, nr.1 Elafgiftslovens 11, stk. 1, nr. 1 Side 7 4. december 2014
Godtgørelse af afgifter Forbrugskriteriet Det er således en grundlæggende forudsætning for godtgørelsen, at det er den momsregistrerede virksomhed, der er forbruger af energien. En ejendomsudlejer, der indkøber energi og videresælger energien i form af f.eks. varme til en lejer, kan således ikke anses som forbruger af energien. Bortset fra elektricitet må energiproduktet ikke være anvendt til rumvarme, varmt brugsvand, komfortkøling eller til motorbrændstof. Side 8 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter Rumvarme, varmt vand, komfortkøling Ingen godtgørelse for varme og brændsler, der anvendes til fremstilling af: varme, som leveres fra virksomheden rumvarme varmt brugsvand aircondition/køling af lokaler af komforthensyn. Dette skyldes, at virksomheden skal betale for opvarmning og køling af lokaler og varmt vand på samme måde som de private husholdninger. Side 9 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter Rumvarme Forbrug af energi til at opvarme virksomhedens lokaler giver ikke ret til tilbagebetaling af energiafgift. Disse lokaler omfatter f. eks: Produktionslokaler Lagerrum Salgsarealer Kontorer Hotelværelser og serveringslokaler Side 10 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter Varmt vand Forbrug af energi til at opvarme vand giver ikke ret til tilbagebetaling af energiafgift. Det drejer sig typisk om vand, som er brugt til: rengøring af lokaler og produktionsanlæg Bad Opvask Vask af hænder Side 11 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter Køling Køling af hensyn til personers komfort er ikke godtgørelsesberettiget Køling af varer eller køling af lokaler, hvor kølingen alene er betinget af produktionsprocesser er godtgørelsesberettiget Hvis køling anvendes både af komfortmæssige hensyn og af hensyn til en eller flere maskiner eller varer på samme tid og i et og samme lokale, anses hele energiforbruget til kølingen for at være anvendt til komfortformål. I styresignalet SKM2013.891.SKAT er der sket en præcisering af, hvornår en given køling af et lokale sker til godtgørelsesberettigede formål. Er nu indarbejdet i DJV afsnit E.A.4.6.3.2. Se også E.A.4.6.13.5 om måling af komfortkøling Side 12 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter procesafgift - brændsler Retten til tilbagebetaling af energiafgifter omfatter således kun den energi, der er forbrugt som procesenergi i forbindelse med varefremstilling. Der skal være direkte hjemmel i de respektive love Side 13 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter - processer Forbrug af varme og varmt vand, som giver ret til fradrag vil altid knytte sig en produktionsvirksomhed. Eksempler på processer, hvor der kan gives afgiftsgodtgørelse for varer, varme og varmt vand. Se DJV afsnit E.A.4.6.4.2 Vask og forarbejdning mv. af varer udsat for temperaturstigning på mindst 10 C Lokaler opvarmet til mindst 45 C, malekabiner, lokaler til lagring af oste, spegepølser, tørring af træ og lukkede procesrum Proceslisten, opvarmning af staldbygninger, cirkulation af rengøringsvæsker og rengøring mv. af slagterier Rengøring og genbrugsemballage samt vask mv. af tekstiler Rumvarme i jernstøberier Hærdning af glasfiberemner Opvarmning ved opførelse og renovering af bygninger Varer, varme og kulde forbrugt i anlæg der fremstiller varme, kulde og varmt brugsvand (blandet forbrug) Side 14 4. december 2014
EL delvis godtgørelsessats for el-opvarmning E.A.4.6.3.2 Fra den 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder, herunder momsregistrerede liberale erhverv omfattet af bilag 1 til elafgiftsloven, haft mulighed for af få delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling 2012 11,8 øre pr kwh 2013 41,3 øre pr. kwh 2014 42,0 øre pr kwh Det er en betingelse, at der sker måling af forbruget. Ingen yderligere nedsættelse med procesafgift Reglerne gælder kun for el. For brændslerne olie, kul og naturgas er der stadig ingen fradragsret for komfortkøling rumvarme varmt vand Side 15 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter - måling Måling Udgangspunkt for godtgørelse er, at der skal ske en konkret måling Hvis det samme brændsel bruges til såvel rumvarme/varmt vand som til proces, vil energiforbruget blive betragtet som brugt til rumvarme/varmt vand medmindre der sker en konkret måling og fordeling af energiforbruget til processen. Skøn kan ikke anvendes til at fordele proces og rumvarme/varmt vand Skøn kan bruges til at adskille privat og erhvervsmæssig anvendelse. Her kan der tages udgangspunkt i de standardsatser, der anvendes ved skatteansættelsen af privatforbruget Side 16 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter brændsler og el ingen måling Hvis der ikke er sket måling af procesforbrug, men taget fuld fradrag for afgiften : Kvadratmeterafgift - Se DJV afsnit E.A.4.6.13.6 Hvis virksomheden anvender samme forsyningsnet til rumvarme og procesformål, kan den vælge at betale afgift efter lokalets størrelse. I så fald beregnes en afgift af energiforbruget til rumvarme med 10 kr. pr. m 2 pr. måned (alle 12 måneder) Hvis det opvarmede areal er på mere end 100 m 2 skal virksomheden sandsynliggøre, at fremgangsmåden ikke fører til større tilbagebetaling end en måling ville have gjort Reglerne finder tilsvarende anvendelse ved opgørelse af energiforbrug til komfortkøling Der skal ikke på samme tid betales kvadratmeterafgift af både varme og køling af samme rum Side 17 4. december 2014
Brændsler og el betaling af kvadratmeterafgift Se DJV afsnit E.A.4.6.13.6 Kvadratmeterafgiften beregnes med 10 kr. pr m 2 Kvadratmeterafgiften fratrækkes de godtgørelsesberettigede energiafgifter efter energiafgiftslovene. Beregningen skal vises i regnskabet. Hvis virksomheden fx bruger fyringsgasolie ved fremstilling af varme, trækkes kvadratmeterafgiften forlods fra i den godtgørelsesberettigede olieafgift. Evt. overskydende kvadratmeterafgift trækkes fra i anden godtgørelsesberettiget energiafgift Eksempel - opvarmning med fyringsolie: Samlede olieafgift Elafgift til proces Kvadratmeterafgift opkræves med Samlede berettigede afgiftsgodtgørelse 200.000 kr. 50.000 kr. 210.000 kr. 40.000 kr. Side 18 4. december 2014
Brændsler og el brugsvand manglende måling Forbrug af mindre end 50 GJ varmt brugsvand Det er en betingelse for at fastsætte forbruget af varmt brugsvand ved andet end måling, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i afgift som ved direkte måling. Som en tommelfingerregel kan der regnes med et forbrug på 0,2 GJ varmt brugsvand pr. måned pr. ansat. Hvis det varme brugsvand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug pr. ansat. Se DJV afsnit E.A.4.6.13.6 Side 19 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter el alternativ opgørelse Se DJV afsnit E.A.4.6.13.4 Alternativ opgørelse af rumvarme/varmt vand, komfortkøling: El anses som udgangspunkt for at være anvendt til proces. Udgangspunkt er at der skal ske måling Virksomhederne kan vælge at opgøre det ikke godtgørelsesberettigede forbrug af el til rumvarme/varmt vand/komfortkøling således: 1. Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med 1,1, og omregnet til kwh. 2. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned(hele året) 3. Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid. Den alternative opgørelsesmåde sidestilles med måling. Der vil derfor være fradrag for varmeafgiftssatsen. Forskellen mellem satsen for anden el og varmesatsen Side 20 4. december 2014
Godtgørelse af energiafgifter el komfortkøling max 4 mdr Se DJV afsnit E.A.4.6.13.5 På anlæg, der alene producerer kulde til komfortformål i 4 kalendermåneder eller mindre i løbet af kalenderåret, skal der alene indbetales 10 kr. pr. m 2 i månederne maj, juni, juli og august Ingen krav om bestemte kalendermåneder Der må ikke samtidig produceres både varme og kulde på anlægges Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation på, at anlægget ikke anvendes mere end 4 måneder i løbet af kalenderåret. Dokumentationen skal være log, erklæring fra energikonsulent eller lignende. Side 21 4. december 2014
Afgift af overskudsvarme Der kan kun blive tale om afgift af overskudsvarme, hvis der er givet fradrag for energiafgifter Overskudsvarme skal derfor komme fra en produktionsproces, hvor der har kunnet opnås fradrag for energiafgifter af de brændsler og el, som er brugt til fremstillingsprocessen Se DJV afsnit E.A.4.6.10 Side 22 4. december 2014
Afgift af overskudsvarme - til rumvarme Hovedregel: Der skal betales afgift af overskudsvarme af nyttiggjort varme eller varmt brugsvand, der ved hjælp af særlige installationer er udnyttet fra en produktionsproces, hvortil der anvendes afgiftspligtig elektricitet eller afgiftspligtige brændsler. varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra. Der skal derimod ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, der direkte er medgået til produktion af et tilsvarende energiprodukt. (f.eks. raffinaderier) Se DJV afsnit E.A.4.6.10 Side 23 4. december 2014
Afgift af overskudsvarme vinterhalvåret Egen udnyttelse af overskudsvarme til rumvarme eller varmt brugsvand. Se DJV afsnit E.A.4.6.10.3 Der betales kun afgift af overskudsvarme i perioden 1. oktober 31. marts Der skal ske måling Afgiftssatsen er for 2014 62,7 kr./gj for procesvirksomheder 71,8 kr./gj for landbrugsvirksomheder, særlige processer og raffinaderier Den beregnede afgift modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål i den samme periode. Eksempel Fradragsberettiget gasafgift Nyttiggjort målt varme 100 GJ = 100 x62,7 Fradrag til momsangivelsen 50.000 kr. 6.270 kr. 43.730 kr. Side 24 4. december 2014
Overskudsvarme eldrevne varmepumper Hvis nyttiggørelsen af varmen sker ved eldrevne varmepumper, nedsættes afgiftsgodtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen Se DJV afsnit E.A.4.6.10.3 Eksempel Elforbrug i varmepumpe 1.000 kwh 3 * 1.000 kwh = 3.000 kwh Omregnet til energiindhold (1 MWh = 3,6 GJ): 3.000 kwh: 1.000 = 3 MWh * 3,6 GJ = 10,8 GJ Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe 15,0 GJ - Elforbrug * 3 = 10,8 GJ Reduktion i godtgørelsen for: 4,2 GJ Side 25 4. december 2014
Overskudsvarme måling af energiindholdet i varm luft Det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, Alternativ beregning: energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum o. opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Eksempel: Elforbrug i ventilator: Overskudsvarme: 2 * 3.000 kwh = 6.000 kwh Omregnet til GJ (1 kwh = 0,0036 GJ): 6.000 kwh * 0,0036 GJ/kWh = 21,6 GJ Afgift af overskudsvarme: 21,6 GJ * 62,7 kr./gj = 1.354,32kr. (2014-niveau) Se DJV afsnit E.A.4.6.10.4 Side 26 4. december 2014
Overskudsvarme - kvadratmeterafgift Kvadratmeterafgift ved eget forbrug af overskudsvarme I stedet for måling kan betales overskudsvarmeafgift af eget forbrug på basis af en standardsats på 10 kr. pr. m 2 pr. måned i perioden 1. oktober - 31. marts. Kvadratmeterafgiften modregnes i den samlede tilbagebetaling af energiafgifter som ved sædvanlig kvadratmeterafgift Side 27 4. december 2014
Salg af overskudsvarme Salg af overskudsvarme Der skal ske måling Afgiften udgør for 2014 = 62,7 kr. pr. GJ, dog højst 38 % af det samlede vederlag for varmeleverancen Ved salg betales overskudsvarmeafgift hele året Side 28 4. december 2014
Produktion af el Ved fremstilling af el er det afgørende, om virksomheden registreres for elafgift, jf elafgiftslovens bestemmelser. Registreret for elafgift af produktionen, eksempelvis på en generator: Energiafgiften af det anvendte brændsel til fremstillingen kan godtgøres. Godtgørelsen er 100% - ingen nedsættelse med procesafgift. Ingen godtgørelse for CO2-afgift, NOx-afgift eller svovlafgift af det anvendte brændsel Side 29 4. december 2014
Måling Når energien fra det forbrugte brændsel bruges til både procesformål og varmeleverancer/rumvarme/varmt brugsvand/komfortkøling, vil energiforbruget som udgangspunkt blive betragtet som brugt til rumvarme mv., medmindre der sker en konkret måling/fordeling af energiforbruget. For elektricitet gælder derimod, at den forbrugte mængde som udgangspunkt vil blive betragtet som anvendt til proces. Se DJV afsnit E.A.4.6.13 Side 30 4. december 2014
Måling blandet anvendelse For at opnå godtgørelse af energiafgiften af gas-, kul- og mineralolieprodukter, der anvendes til produktion af varme (energi) til både godtgørelsesberettigede formål (procesformål) og ikke-godtgørelsesberettigede formål (varmeleverancer, rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling) skal der ske en fordeling af energiforbruget. Skøn accepteres ikke Se DJV afsnit E.A.4.6.13.1 Privatforbrug Fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse kan ske skønsmæssigt Se E.A.4.6.13.8 Side 31 4. december 2014
Måling Brændsler Fordeling af energiforbrug skal ske ved måling El Der skal som hovedregel måles på den godtgørelsesberettigede del, dvs forbruget til proces Forbrug anses for at være anvendt til proces. Ikke godtgørelsesberettigede formål kan i stedet for måling beregnes (eksempelvis installeret effekt ganget faktisk målte driftstimer) Se JVR afsnit E.A.4.6.13.3 og E.A.4.6.13.4 Side 32 4. december 2014
Måling Brændsler undtagelse fra reglen om måling af procesforbrug Anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90 grader C (hedtvandsanlæg og dampanlæg) Andre anlæg, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug til rumvarme mv. udgør under 10 pct. af den samlede fremstillede mængde energi (gælder ikke damp) Andre anlæg, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug udgør mindre end 200 GJ årligt (gælder ikke for damp) Her er der 2 muligheder for at opgøre det ikke tilbageberettigede forbrug Se DJV E.A.4.13. Side 33 4. december 2014
Måling 2 muligheder 1. Forholdet mellem den målte mængde energi til Ikke godtgørelsesberettigede formål og den samlede mængde energi fremstillet på anlægget 2. Direkte opgørelse. Den målte mængde energi anvendt til ikke godtgørelsesberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler. Den herved beregnede mængde divideres derefter med anlæggets virkningsgrad. Hvis målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, tillægges yderligere 10 % Se DJV afsnit E.A.4.6.13.6 Side 34 4. december 2014
Energiindhold i brændsler (kan ses i 8,stk.2 i gasafgiftsloven) Spildolie 40,4 MJ/kg Jordoliekoks 31,4 GJ/t Fyringstjære 6,4 MJ/kg Brunkulsbrike tter og brunkul Gas- og dieselolie 18,3 GJ/t 35,9 MJ/l Benzin 32,9 MJ/l Petroleum 34,8 MJ/l Halm 14,5 MJ/kg Fuelolie 40,4 MJ/kg Træaffald 14,7 MJ/kg LPG 46,0 MJ/kg Andet affald 9,4 MJ/kg Raffinaderiga s 52,0 MJ/kg Naturgas 39,6 MJ/Nm 3 Stenkul 25,2 GJ/t Biogas 23,3 MJ/Nm 3 Koks 28,9 GJ/t Forgasningsg as 4,0 MJ/Nm 3 Side 35 4. december 2014
Måling direkte opgørelse Ad 2: Direkte opgørelse af brændselsforbruget. Den målte mængde energi anvendt til ikke godtgørelsesberettigede formål, divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler. Den herved beregnede mængde divideres derefter med anlæggets virkningsgrad Virkningsgraden er fastsat i afgiftslovene og skal anvendes 0,90 for gasfyrede anlæg 0,85 for oliefyrede anlæg 0,80 for andre anlæg. Eksempel Målt energimængde naturgas til rumvarme mv Brændselsforbrug 500.000/39,6 MJ/Nm3 = Forbrug af gas til rumvarme mv 12.626/0,90 500 GJ = 500.000 MJ 12.626 Nm3 14.029 Nm3 Side 36 4. december 2014
Afgifter på CFC/HFC/PFC/SF6 (kølemidler) Forskellige afgiftssatser mellem 15 og 600 kr. pr. kg afhængig af art: Eksempelvis R134a 215 kr. pr. kg, R404a 588 kr. pr. kg Afgifter på varer med indhold af afgiftspligtige gasser (dækningsafgift) Eksempelvis: Køleskabe, klimaanlæg, fugeskum mv. Fritaget: køleanlæg på fly, skibe, tog og køretøjer, hermetisk lukkede varmepumper, mv. Lov om afgift på CFC og andre drivhusgasser - DJV afsnit E.A.7.12 Side 37 4. december 2014
Tak for i dag Side 38 4. december 2014