Introduktion til Bedriftsbegrebet

Relaterede dokumenter
Kom godt i gang med DLBR Foderbudget

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Kom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Vejledning til dataudveksling mellem DMS Dyreregistrering og eksterne foderprogrammer

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol

Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Kødkvæg

Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Introduktion af DMS til Landmænd

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Opstart af Grundoplysninger og Mål

Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer

Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Kom godt i gang med. DLBR Kortperiodisk opgørelse. Modulerne Foderopgørelse Lager Ø90 data Kortperiodisk opgørelse KPO-rapport

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen

LM FOKUSGRUPPE 2 DMS BUDGET MODUL

DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0

Opnået

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Budgettering med DMS. Metode og it til udarbejdelse af en besætningsspecifik DB kalkule

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Best Practice Kort Periodisk Opgørelse

Grundlæggende oplysninger

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Samarbejde giver højere indtjening

Evaluering ved landmænd:

Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Brugervejledning til Dyreregistrering

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

1. hovedforløb Kvier

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

Organiske gødningslagre. Generelt. Organiske gødningslagre

Grundbeløb pr. besæning, kr Moderdyr, kr./stk. 20,50 20,50 Max 100 dyr Øvrige dyr, kr./stk. 6,85 6,85

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Kom godt i gang med Klovregistrering

Sæt mål for indsatsområder

Opgave 1. Linie Udskrift

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

DLBR Vandregnskab Online

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent

Få styr på Grovfoderproduktionen

KIGO-instruks til projektledere og programledere i kommunerne

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Indledning... 3 Foderregistrering og Foderkontrol Roadmap Til Trin

DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Vejledning til anvendelse af fuldmagt på virk.dk

Få overblik over klovtilstanden

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

LinkGRC. Kontrol. Brugermanual

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter. Leverandører / kunder

Interviewguide. Projekt: God ledelse og gode produktionsresultater

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

LM FOKUSGRUPPE 1 DMS BUDGET MODUL

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION. Brugermanual august-2013 vers. 1.2

Haderup 20. maj 2015 Jens Vingborg, Kvæg DMS SOM STØTTE TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

Vejledning til brug af dataudtræk fra Kvægdatabasen

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Version 8.5- august 2014

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0

Dette afsnit giver dit et overordnet overblik over programmets gødningsplanlægning.

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

REFERENCEEJENDOMME I C&B

Vejledning til foderstoffirmaer oploading af tilskudsfoderblandinger

Transkript:

Introduktion til Bedriftsbegrebet Det er vigtigt at du læser dette dokument grundigt inden du anvender DMS! Udgivet September 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT, 8740 5000 Support Se www.dlbr.dk/it eller ring på 7015 5015 2

Indholdsfortegnelse Hvordan virker Bedriftsbegrebet?... 5 Vejledning til, hvordan du opretter og redigerer driftsenheder i Dyreregistrering... 7 Bedriftsbegrebet i DMS... 7 Hvordan opretter du driftsenheder mest hensigtsmæssigt?... 8 Eksempler på oprettelse af driftsenheder, og hvordan de anvendes i forhold til DMS:... 9 Valg af startdato for en driftsenhed... 14 Godt at vide... 15 Krav til legalisering... 15 3

Hvordan virker Bedriftsbegrebet? Hvordan virker Bedriftsbegrebet? Bedriftsbegrebet består af de tre niveauer: Besætning, Bedrift og Driftsenhed. Styringen af hvilke besætninger der indgår i bedriften og definitionen af hvilke besætninger der skal indgå i de forskellige driftsenheder, foregår i Dyreregistrering. I DMS kan der ikke redigeres, men kun laves opgaver på bedriften eller driftsenhederne. BESÆTNING: Dyr der er opstaldet på en bestemt geografisk beliggenhed og som har én ejer. Besætningen er registreret med et unikt nummer indenfor hver dyreart i CHR = et besætningsnummer. BEDRIFT: En enhed, som samler de besætninger, som en landmand har adgang til via sit ejerskab eller engagement. Bedriften vil altid bestå af de besætninger, der ejes af det CVR-nummer, bedriften er dannet på baggrund af. Det er muligt at tilføje besætninger med en anden ejer til en bedrift, når ejeren af besætningen har givet brugeren af bedriften rettigheder til besætningen. Er relevant f.eks. ved udlicitering af kvier. 5

Hvordan virker bedriftsbegrebet? DRIFTSENHED: En logisk enhed, som anvendes til opgaveløsning i DMS. En driftsenhed består som minimum af én besætning. Besætningerne inden for bedriften kan grupperes som man ønsker i DRIFTS- ENHEDER. Driftsenheder bruges også i Dyreregistrering til at trække udskrifter, f.eks. mælkeproduktionsopgørelse. eller Den samme besætning kan godt indgå i flere driftsenheder. eller eller Den ejendom, hvor besætningen holdes, har et CHR-nummer. CHR-nummeret refererer til ejendommens geografiske placering og altså ikke til ejeren af ejendommen. I DMS anvendes CHR-nummeret ikke. 6

Bedriftsbegrebet i DMS Vejledning til, hvordan du opretter og redigerer driftsenheder i Dyreregistrering Bedrift og driftsenhederne defineres i Dyreregistrering under fanen Bedrift 1. Du finder en vejledning ved at gå ind på www.dlbr.dk/it og derefter vælge KvægIT, Dyreregistrering og Manualer i den grønne menu til venstre. Bedriftsbegrebet i DMS Det er særdeles vigtigt, at du forstår og kender strukturen i den måde, DMS er opbygget i forhold til bedriftsbegrebet. Nedenstående figur giver dig et overblik over hvilke opgaver, der udføres på hvert niveau. Når du opretter en opgave i DMS, vil den altid være oprettet og gemt på en driftsenhed, dog undtaget beholdninger (modul der kommer senere), foderregistreringer og fodermidler inkl. blandinger. Dataudtrækket fra Dyreregistrering vil være relateret til driftsenheden. Det betyder, at programmet f.eks. vil hente et dataudtræk i forbindelse med en foderkontrol og et nyt til prognosen, hvis de to opgaver laves på to forskellige driftsenheder. 7

Hvordan opretter du driftsenheder mest hensigtsmæssigt? Hvordan opretter du driftsenheder mest hensigtsmæssigt? Inden du begynder at opdele en bedrift i driftsenheder, bør du danne dig et billede af, hvilke driftsenheder der er brug for til de enkelte opgaver. Til nogle opgaver vil det være en fordel med mange driftsenheder, og til andre vil det være fordelagtigt at samle besætningerne i en stor driftsenhed. Du vil ofte blive nødt til at indgå nogle kompromiser, men herunder finder du nogle tommelfingerregler, som måske kan hjælpe dig. Du skal være opmærksom på, at der for alle bedrifter på forhånd er oprettet nogle standarddriftsenheder, hvor hver besætning er én standarddriftsenhed. Ved igangsætningen i maj 2010 blev der oprettet en driftsenhed med alle de på det tidspunkt tilknyttede besætninger med navnet Alle besætninger Kvæg. Det betyder, at: Købte eller solgte besætninger efter maj 2010 ikke indgår i Driftsenheden Alle besætninger Kvæg. Det er en god idé at vedligeholde denne driftsenhed til tværfaglig brug. F.eks. til udarbejdelse af prognose, foderbudget og produktionsbudget. Hvis dele af kvieproduktionen er udliciteret til en anden bedrift, skal den besætning, hvori kvierne står, medtages i driftsenheden til ovennævnte type opgaver. En forudsætning er, at der er oprettet et undernummer på kviehotellet. Samtidig er det nødvendigt at have en driftsenhed, hvor de udliciterede kvier ikke indgår, til opgaver som f.eks. foderplanlægning og foderkontrol. Tommelfingerregler: Opret ikke flere driftsenheder, end nødvendigt. Når der sker en stor udveksling af dyr mellem nogle af bedriftens besætninger, bør disse besætninger samles i en driftsenhed til brug for foderplanlægning og foderkontrol. Fragmenterede dyregrupper bør ofte samles i en driftsenhed. F.eks. hvis de mindre kvier står i én besætning og de større kvier i en anden. Når flere besætninger får af den samme foderblanding, vil det ofte være en fordel at samle dem i en driftsenhed. Du kan altid ændre i driftsenhedernes sammensætning oprette nye og lukke dem (dog kan du ikke lukke standarddriftsenhederne), men en opgave vil altid tilhøre den driftsenhed, den er oprettet på. 8

Hvordan opretter du driftsenheder mest hensigtsmæssigt? Den praktiske brug Den praktiske brug er illustreret i skitser. Hver bedrift er unik, og derfor skal driftsenhederne tilpasses hver enkelt bedrift. Illustrationerne viser, hvordan driftsenhederne kan laves, og hvilke opgaver der knytter sig til de forskellige driftsenheder. Det er en god idé at lave tilsvarende tegninger for at overveje, hvordan driftsenhederne skal laves på din bedrift. Det anbefales, at du opretter driftsenhederne i samråd med din konsulent! Eksempler på oprettelse af driftsenheder, og hvordan de anvendes i forhold til DMS: Alle dyr er samlet i én besætning. Alle opgaver i DMS bliver lavet i samme Driftsenhed. Køer i en besætning og kvier i en anden besætning. Samme ejer af begge besætninger. De to besætninger i en Driftsenhed og opgaver i DMS bliver lavet på denne Driftsenhed. 9

Hvordan opretter du driftsenheder mest hensigtsmæssigt? Illustrationen her over: Køer i én besætning og kvierne er udliciteret til en anden bedrift. Der er behov for to driftsenheder: - Én driftsenhed med kvier til opgaverne prognose, foderbudget og produktionsbudget (i disse opgaver tages højde for, at kvierne fodringsmæssigt er væk fra bedriften). - Den anden driftsenhed uden de udliciterede kvier, bliver brugt til foderplanlægning og foderkontrol. Illustrationen her over: Malkende køer, kælvende dyr og kalve er i en besætning. 10

Hvordan opretter du driftsenheder mest hensigtsmæssigt? Kvierne samt malkende køer er i hver deres besætning Her er behov for tre driftsenheder: - Én driftsenhed med alle malkende køer og kælvedyr. I denne driftsenhed laves opgaverne foderplanlægning og foderkontrol køer/kvier. - Én driftsenhed med alle kvier til foderplan og kontrol ved kvierne. - Én driftsenhed der samler alle besætninger, hvorpå der kan laves prognose, foderbudget og produktionsbudget. Illustrationen her over: Malkende køer, kælvende dyr og kalve er i en besætning, malkende køer er i en anden besætning. Kvierne er udliciteret. Her er behov for to driftsenheder: - Én driftsenhed med alle malkende køer og kælvedyr samt kvier. I denne driftsenhed laves opgaver foderplanlægning og foderkontrol køer/kvier. - Én driftsenhed der samler alle besætninger og de udliciterede kvier, hvorpå der kan laves prognose, foderbudget og produktionsbudget (i disse opgaver er der taget højde for, at kvierne fodringsmæssigt er væk fra bedriften). 11

Hvordan opretter du driftsenheder mest hensigtsmæssigt? Kviehoteller i Prognosen Kvier i pension håndteres forskelligt afhængig af den aftale/kontrakt, der er lavet med kviehotellet. Pasningsaftale Kvierne ændrer ikke ejerforhold og indgår dermed i status. Registreringsmæssigt flyttes kvierne til et besætningsnummer (undernummer) på kviehotellet. Undernummeret står med ejeren af oprindelsesbesætningen som ejer. Køb/salg Kvierne sælges til kviehotellet, som ejer kvierne under opholdet. Registreringsmæssigt flyttes kvierne til en besætning, som er ejet af kviepasseren. Der er i forbindelse med salget indgået aftale om tilbagekøb af kvierne. Skærmbilledet fra prognosen. Der skal vælges om kvierne indgår i en pasningsaftale eller i en købs-/salgsaftale og pensionsbesætningen udvælges. Konsekvenser ved valgt aftaleform, når der overføres til produktionsbudget: Pasningsaftale: 1. Køb/salg (afgang/hjemkomst) af kvier overføres ikke som dyreomsætning til produktionsbudget. 2. Dyrstatus medtager dyr, der står i pensionsbesætningen. 3. Der beregnes antal foderdage, hvor kvier er i pension og dermed hvor mange dage, der skal betales for (der skal i produktionsbudgettet tages stilling til pris pr. foderdag). 12

Hvordan opretter du driftsenheder mest hensigtsmæssigt? Køb/salg: 1. Køb/salg overføres (der skal i produktionsbudgettet tages stilling til prisen ved køb og salg). 2. Dyrstatus er kun for dyr, der er i besætningen 3. Der optælles ikke foderdage, hvor kvier er i pension 13

Valg af startdato for en driftsenhed Valg af startdato for en driftsenhed Når der købes en besætning vil den automatisk blive ført ind under CVRnummeret, og der vil oprettes en standarddriftsenhed med besætningen. Derefter kan der manuelt dannes driftsenheder med den tilkøbte besætning. Hvis der er behov for at se på begge besætninger, skal der oprettes en driftsenhed med begge i. En besætnings data (f.eks. opnåede leveringsprocenter, fedt- og proteinprocenter) tæller kun med i beregninger i den periode, hvor den er med i driftsenheden. Dette er særlig relevant for startgrundlaget i prognosen. Især når der med indkøbet sker en anden fordeling mellem tung og Jersey. Der hentes kun dyr og dyrehændelser for den periode, hvor den er med i driftsenheden. Reproduktionshændelser kommer med dyret, men dyrene fra besætning 2 og disses data indgår ikke i nøgletal og mælk, med mindre at besætningens fradato på både bedrift og driftsenhed sættes tilbage i tid. Så hvis der er behov for at kende historikken, kan startdatoen for den tilkøbte 14

Valg af startdato for en driftsenhed besætning tilbageføres med 12 mdr. både på bedriften og i driftsenheden. I praksis betyder det, at den indkøbte besætnings nøgletal indgår i driftsenhedens resultater. Det påvirker altså driftsenhedens resultat før indkøb af ny besætning. Det anbefales normalt ikke at føre startdatoen tilbage. Godt at vide Hvis en besætning sælges, udgår den ikke automatisk af de driftsenheder, den tidligere har indgået i. Dette skal gøres manuelt i Dyreregistrering Udsætter-, indsætter- og udskiftningsprocent kan blive for lave i det særlige tilfælde, at der er indkøbt en besætning til bedriften, hvor der samtidigt har været udveksling af dyr med denne besætning før købet, indenfor de seneste 12 mdr. Hvis en besætning udliciteres en del af året (f.eks. fælles græs eller udlicitering af kvier i vinterhalvåret), skal besætningen indgå i driftsenheden hele året også når den står tom. Hvis der findes dyr af kødkvægsracerne, bliver de konverteret til SDM, i udtrækket til DMS. Krav til legalisering Legaliseringen foregår stadig pr. besætning. Det betyder, at man som bruger skal være legaliseret til samtlige besætninger, for at kunne anvende dem inden for en driftsenhed. Her skal især rådgiverne være opmærksomme på, at de skal være legaliseret til kviebesætninger, der står i et undernummer på en anden ejendom Ejer kan lukke eller tilføje besætninger samt ændre startdatoer for indkøb af besætninger i Dyreregistrering. Rådgiver kan oprette og ændre driftsenheder. 15