Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier
|
|
|
- Filippa Laursen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering i forhold til at belyse produktionen af kælvekvier. Notatet er opdelt i 3 dele som vedrører forskellige moduler (områder) i DMS-programmet. Daglig styring herunder modulerne dagligt overblik (registrering) og Listeudskrifter (udskrifter hvor det enkelte dyr fremgår, og der findes forskelige valgbare informationer på dyret skrevet i samme linie). Fælles for dem er, at man kan tilgå kokortet, som viser yderligere information om det enkelte dyr. Analyseudskrifter Her fremgår nøgletal beregnet på produktionen, hvilket også kan være et grafelement eller lignende. For analyseudskrifter gælder, at det er nøgletal for driftsenheden og ikke det enkelte dyr, som fremgår. Nøgletalstjek Her fremgår nøgletal på driftsenhedsniveau, som kan benchmarkes mod en sammenligningsgruppe, som man selv sammensætter. Nøgletal vist her fremgår normalt også under analyseudskrifter. Notatet tager udgangspunkt i gennemgangen af eksisterende udskrifter her samt brugerønsker fra landmænd og rådgivere, som findes i dokumenterne her og her. Desuden er der hentet behov i diverse mail og egne notater fra møder og korrespondancer vedrørende nærværende projekt. Notatet berører ikke de områder, som allerede er dækket i DMS Dyreregistrering, hvis det ikke er tænkt, at der er noget, der skal ændres.
2 Daglig styring herunder modulerne dagligt overblik (registrering) og Listeudskrifter (udskrifter hvor det enkelte dyr fremgår, og der findes forskelige valgbare informationer på dyret skrevet i samme linie). Fælles for dem er, at man kan tilgå kokorte t, som viser yderligere information om det enkelte dyr. Før notatet beskæftiger sig med mulige løsninger til nye funktioner i DMS Dyreregistrering er der lavet en sammenskrivning af de beskrevne behov som omhandler registreringer og informationer på dyr-niveau. Beskrevne behov (taget fra forskellige dokumenter) 1. Kunne vi forestille os enkeltdyrslister hvor vægt indgår og hvilke 2. Kunne vi forestille os grafiske præsentationer hvor vægt indgår og hvilke 3. Hvilke dyr skal man inseminere og hvornår er de klar til at blive påbegyndt med inseminering, samt opfølgning på det? 4. Hvordan kan man følge og vurdere dyrs tilvækst? 5. At kunne se de enkelte dyrs vægt og højde på Repro-Fokus Kvier 6. Liste over sygdom / observationer i forhold til vægt 7. Se nyeste vægt på dyret 8. Se højde på dyret samt race og hvor dyret har været opstaldet gennem livet 9. Liste over sygdomsbehandlinger enkeltdyr (historik) + bemærkninger på dyret, på tværs af besætninger uanset hvilken besætning kvien står i. Data skal følge dyret 10. Højdemålinger 11. At klovbehandlinger er synlige 12. Dyrenr. og vægte i dyrenummerorden efter hver vejning 13. Tilvækstkurver over tid, hvor også mål for tilvækst fremgår. (kræver at de hver især melder deres tilvækstmål ind til os) 14. Tilvækstkurver for behandlede dyr separat 15. Selv at kunne sætte tilvækstmål i DMS (især for de små kalve). 16. Resultater vurderes både på vægt og alder. 17. At kunne oprette hold så man kan se tilvækstkurver for en bestemt gruppe dyr f.eks. dyr der har haft lungebetændelse indenfor 60 dage efter fravænning eller krydsningsdyr osv. 18. Tilvækstkurver og mål for tilvækst som både leverandør og hotel kan se. 19. Kalve til salg vægt og tilvækst medtages 20. Kunne taste vægt på smartkoen 21. Vægt, højde, hofte, huld Fra litteraturstudiet i nærværende projekt er det desuden registreret, at der fokuseres mere på vægten i forhold til udvokset vægt i forhold til at beskæftige sig med kønsmodenhed (55% af udvokset vægt), første inseminering (60% af udvokset vægt) og kælvning (mindst 85% af udvokset vægt)
3 Foreslåede registreringer daglig styring/smartko/bovisoft Vægt kan i dag registreres på enkeltdyr. Højde skal tilføjes som en mulighed i dette billede. Der skal kunne registreres vægt uden højde og ligeledes registreres højde uden vægt. Det vil være hensigtsmæssigt at huld også kan registreres i samme billede, som en mulig registrering. Registreringsbilledet til vægt/højde/huld skal kunne tilgås fra forskellige lister, herunder kvieoversigten, så vægt/højde/huld let kan registreres. Der er behov for en sikker definition af højde. Skal den måles ved hofte eller skulder? Vejning/ højde/huld skal tilføjes til Smartko, Bovisoft og evt. webdyr-plus. Vejning burde være lavet i kombination med Alflex-stav løsning til Smartkoen (men jeg kan ikke finde det). Vejning og en liste om vejninger er en del af webdyr-plus i dag. Det forventes at vejedata i fremtiden kan komme automatisk ind på Kvægdatabasen fra vægte og være til rådighed for lister på samme måde som de registrerede vægte igennem de øvrige brugerflader DMS, Smartko, Bovisoft og webdyrplus. Foreslåede Lister Listeudskrift Tilvækst i gram/dag skal kunne deles op på perioder i dyrets opdrætsperiode og skal kunne beregnes for hver eneste dag i dyrets liv. Tilvækst mellem 2 vejedatoer er den samme på alle datoer som ligger mellem disse vejninger. F.eks. er dyret vejet d. 1/1 til 100 kg og d. 31/1 til 130 kg er tilvæksten 1000 g/dag hver dato i perioden. Tilvækst må ikke blandes sammen med den brutto og nettotilvækst som regnes ud fra slagtedata. Normalt vil dette ikke være tilfældet, da disse tal beregnes på afgåede dyr til slagteriet. Tilvækst, vægt og højde skal kunne tilføjes til de almindelige arbejslister og listeudskrifter. Følgende lister som minimum (kvieoversigt, repro-fokus-kvier, flyt fra kviebesætning, flyt til kviebesætning). Tilvækst kan tilføjes kalve til salg (har ikke noget med kælvekvier at gøre). På Repro-fokus-kvier kan det overvejes, om det skal være et kriterie, at kvien skal have en bestemt vægt for at blive vist. Det anbefales dog i stedet at vise alle kvier med den rette alder sammen med deres beregnede vægt. Derefter kan man beslutte om kvien er klar til inseminering. Tilvækst skal desuden fremgå af ny liste. Tilvækst skal fremgå sammen med besætningsnummer, hold, hvor den seneste opnåede tilvækst vises, seneste vægt og forudgående vægt vises og dato for disse. (til kviepassere, kvier på græs osv.). Dette er en totalliste på alle kvier.
4 Der kan oprettes en liste som viser de senest vejede kvier. Dette for at tilgodese dem som har brug for en kvitteringsliste for vejninger. Udbygning af kvieoversigt med flere valgbare variable er en mulighed i forhold til de behov der er for at kunne se sygdomme, klovlidelser m.m. Beregnet vægt og beregnet højde er fremskrevne størrelser ud fra alder og tidligere vægt- og højderegistreringer. Det er svært at sætte præcise krav til dette (skal de altid beregnes og hvordan bliver de beregnet, hvis der ikke er vægt registreret på kvierne). Der bør arbejdes med disse kriterier, også med hensyn til at håndtere at ikke nødvendigvis alle kvier indenfor en driftsenhed bliver vejet. Foreslåede tilføjelser til kokort DMS/Smartko/Bovisoft Tilvækst kan tilføjes som en kurve under fanen sundhed på kokortet, hvis der er vejninger. Beregnet vægt og højde ved 12 eller 14 måneder bør såfremt dette er løsningen stå ude til højre for grafen. Driftsenhedens mål for tilvækst kan evt. også vises på samme kurve. En anden grafmulighed er at vise vægtkurven med registrerede vægtpunkter og beregnet vægt fremad. Kurven kan indeholde en lodret streg for forventet 60% vægt af udvokset (insemineringstidspunkt) og forventet 85% af udvokset (minimum kælvningsvægt). Tilvækst i stadier af dyrets liv kan kvitteres som nøgletal til højre for kurven. Tilvækst, vægt og højde skal tilføjes som værdier på kokortet i Smartko og Bovisoft. Det skal være de vigtigste/væsentligste værdier som står her, især Smartkoen er meget begrænset i at kunne rumme mange informationer. Mulighederne kan være at vise Beregnet højde og vægt ved 12 eller 14 måneder eller måske beregnet højde eller vægt dags dato. Det kunne også være seneste vægt og dato for vejning som bliver kvitteret på kokortet.
5
6 Analyseudskrifter Her fremgår nøgletal beregnet på produktionen, hvilket også kan være et grafelement eller lignende. For analyseudskriften gælder at det er nøgletal for driftsenheden og ikke det enkelte dyr som fremgår. Beskrevne behov Hvad sker der med de dyr (koens produktion, holdbarhed m.m.), som har været syge som kalve? Hvordan kan man følge og vurdere dyrs tilvækst? Hvordan starter kælvekvierne op (ydelse og reproduktion findes/kommer i DMS) men hvad med kvierne sygdom i starten af laktation f.eks. over tid. Hvordan kan jeg vurdere kviernes trivsel, tilvækst, reproduktion i perioder af opvækstperioden (under afgræsning, kvieopdrætbesætning m.m.) Resultater vurderes både på vægt og alder. At kunne oprette hold så man kan se tilvækstkurver for en bestemt gruppe dyr f.eks. dyr der har haft lungebetændelse indenfor 60 dage efter fravænning eller krydsningsdyr osv. Tilvækstkurver og mål for tilvækst som både leverandør og hotel kan se. Spredning på alder ved første kælvning Primær afgangsårsag for kvier Højde Nye analyseudskrifter Beskrivelse af hvad der sker med syge dyr Nøgletal for kælvekvier seneste 12 mdr. Her ses på de kvier som har kælvet 12 mdr. bagud fra dags dato. En del af de nøgletal som er beskrevet ovenfor under behov vil være relevante at vise i en sådan analyseudskrift. Nøgletal Raske dyr Sygedyr Diarre/lungebe 0-3 Alle dyr mdr. Kælvningsalder 23,8 25,8 (8) 26,2 (3) 24,0 Tilvækst 0-56 dage Første inseminering OSV.. Ovenstående tabel skal have en definition af hvad der menes med Syge dyr. Tilvækst Hvis der laves nogle kurver i forbindelse med Nøgletalstjek kan de være relevante at vise her. Tilvækst indenfor besætninger og hold som kan vise for de seneste 12 måneder eller en valgfri periode. Med en valgfri periode vil man kunne undersøge en periode på kviehotel eller afgræsning osv.
7 Besnr, hold G/dag Gns. Alder mdr Antal 23456, hold a ,5 125 Osv , samlet Det kan også være relevant at kigge på de forskellige tilvækstperioder , hold a Vægt G/dag Antal Fødselsvægt Fravænning 0-56 dg mdr , hold b
8 Nøgletalstjek Her fremgår nøgletal på driftsenhedsniveau, som kan benchmarkes mod en sammenligningsgruppe som man selv sammensætter. Beskrevne behov Hvordan kan man følge og vurdere kviernes tilvækst? Nye Nøgletal Det vil være relevant at kunne se tilvæksttal for seneste måned, 3 måneder og 12 måneder. Desuden er det relevant med et grafelement som viser gennemsnit pr. måned 1. Opnået tilvækst i hele opdrætsperioden. 2. Opnået tilvækst i en kortere periode (fravænning, før kønsmodenhed, ) 3. Spredning på tilvækst 4. Pct. Af udvokset vægt ved inseminering 5. Pct. Af udvokset vægt ved kælvning 6. Pct. Dyr < 85% udvokset vægt ved kælvning 7. Spredning på alder ved kælvning (relevant på 3 mdr og 12 mdr) Ovenstående nøgletal skal kunne genfindes under analyseudskrifter.
UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering
8. marts 2018 Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering Dokumentationen er en samlet beskrivelse af, hvordan reproduktionsnøgletallene i DMS beregnes.
Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Brugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Sæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation
Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der 328.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er
DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik
DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan
DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen
DB Tjek Slagtekalv Indhold DB Tjek Slagtekalv... 1 Arbejdsgangen... 1 Fanen OMSÆTNINGER... 2 INDGANG... 3 LEVEBRUG... 4 SLAGTNING... 5 DØD... 6 OPDATERING FRA KVÆGDATABASEN... 6 Fanen STATUSPRISER... 8
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Redskaber til optimal reproduktionsstyring
Redskaber til optimal reproduktionsstyring Dansk Kvægs Kongres 2009 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Landscentret Dansk Kvæg Motivation Udsnit af besætningers reproduktionsnøgletal for køer, som har kælvet
Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Kvier... 4 Rediger foderplan...
Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24
Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen
Vejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Fundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER
GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det
Øvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
DMS INTRODUKTION RYK v/ Ole Klejs, RYK Lone Waldemar, SEGES, kvæg
15. September 2015 DMS INTRODUKTION RYK v/ Ole Klejs, RYK Lone Waldemar, SEGES, kvæg AGENDA Plan for lukning af gl. dyreregistrering Listeudskrifter Ko-oversigt Kvie-oversigt Celletalsliste Mælkeproduktionsopgørelsen
Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten Punktvejninger får i sig selv selvfølgelig ikke tilvæksten til at stige. Det punktvejningerne kan, er at finde frem til relevante indsatsområder
Kom godt i gang med DLBR Prognose
Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,
Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Pasningsaftale: Opdræt af kvier
Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter
BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg
BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 BLIV SKARP TIL AT BRUGE - DMS TIL REGISTRERING
Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Indhold Funktionsbåndet i Prognose... 2 Opret prognose... 5 Arbejdsgang i udarbejdelse af prognose... 7 Fanen Generelt... 8 Fanen Prognosegrundlag, køer...
Forebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Få overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Beskrivelse af produkter i ReproTjek
Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis
Beregning af leveringsdato
Beregning af leveringsdato Af Anni Ullits Søndergaard, Kammerherre Hereford, mail: [email protected]. Et godt slagtedyr for en hereford tyr kræver en god færdigfedning og slagtevægt på ca. 650kg,
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Brugervejledning til Dyreregistrering
Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
FULLWOOD, Fusion Crystal
FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet
Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger
Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.
Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Repro-fokus kvier, brugervejledning
Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister
Måling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring
Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm
Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...
Styr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol
Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol Indhold Foderregistrering og Foderkontrol sker i forskellige moduler 2 Foderregistrering 3 Fanebilledet Foderforbrug... 7 Fanebilledet Gyldighedsperioder...
DMS- Team 26. august 2015 VELKOMMEN
DMS- Team 26. august 2015 VELKOMMEN FORMIDDAGENS PROGRAM Tidsplan lukning Faglige nyheder Status på udviklingen Siden sidst MPO, celletallisten og kokort Medicinafstemning Nye nøgletal På trapperne Prognoseændringer,
Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.
UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Principperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0
Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og
Repro-fokus køer, brugervejledning
Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
Kom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter
Kom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter DLBR KvægIT - DMS Kort beskrivelse Udgivet Februar 2014 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT,
I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen
STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22
STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation
Kom godt i gang med Dyreregistrering
Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.
Heatime HR Version
Heatime HR Version 4.1.1.0 H-LD transponder - Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund
Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Vejledning til landmænd. Sådan indberetter du. Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering
Vejledning til landmænd Sådan indberetter du Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) I Dyreregistrering Introduktion Indberetning af behandlinger og medicin i Dyreregistrering er nu gjort væsentlig nemmere.
Klovbeskæringslister
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: [email protected] Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen
1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion
Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Vejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
SYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
