INTERNATIONALE AKTIVITETER Ved Internationalt Kontor. Internationalt Kontor Rugårdsvej 15, Odense C Tlf

Relaterede dokumenter
Bilag 7.1 Status for internationale projekter i MedCom Februar 2007

Nyt fra det Internationale Kontor marts 2006

Health across distance

Center for Sundhedstelematik

Notat vedrørende erfaringer fra Baltic ehealth projektet med henblik på rationel udnyttelse af sparsomme specialistressourcer

Elektronisk samarbejdsplatform til sundhedskommunikation

Regnskabsvurdering for MedCom juni 2008 HBJ

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

MEDCOM BALANCE PR

Telemedicin. - Behandling over afstand.

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

Horsens på forkant med sundhed Et sundheds-hotspot ser dagens lys

Regnskabsvurdering for MedCom7 pr. 30/9.10 (38% af projektperioden)

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Internationale projekter Involvering af kommuner og regioner

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

IT-strategi til understøttelse af samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Det digitale sundhedsvæsen i Region

SEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne.

Hurtig og klar besked via elektronisk

Telemedicin en genvej til samarbejde

til digitalisering af sundhedsvæsenet

Basisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015.

Det fremgår af regnskabsvurderingen at der pr. 31/ (12% af projektperioden) er brugt 2,9 mio. svarende til 6%.

Samarbejdsaftale vedr.

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen

PROJEKTANSØGNINGER HOW TO. Af Lenna Broberg

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Tjek temperaturen på telemedicin

International strategi og handlingsplan for Region Syddanmark

Horsens På Forkant med Sundhed

Den ambulante Diabetes konsultation

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Telemedicin og forandringer

Telemedicin / digital velfærd

MedCom. Baggrund. Center for. Sundheds-telematik-

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

SDN temadag 30. september Velkommen! Lars Hulbæk

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Det nationale teletolkeprojekt Fremtidens tolkede samtale v/ Susanne Noesgaard

MEDCOM BALANCE PR

Indblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården

UDKAST 23. januar Rammeaftale for anvendelse af telemedicinske løsninger i almen praksis

Brugerinddragelse i forskning

Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

Det nationale teletolkeprojekt.

Center for Telemedicin

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Region Syddanmarks ønsker til IT-governance

Oversigt telemedicinske retningslinjer

IT på tværs Danmark som telemedicinsk foregangsland

UDKAST TIL BETÆNKNING

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

TELEMEDICIN UDBREDELSE. Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 2. Maj 2017 Center for Social og Sundhed, Konsulent Poul Erik Kristensen

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Telemedicinske projekter og - driftsopgaver FAQ Generelle spørgsmål og svar

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Gode rammer for hjerterehabilitering

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Horsens På Forkant med Sundhed

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Strategi for digital sundhed NANNA SKOVGAARD, SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET E-HELSE KONFERENCE, OSLO, 18. APRIL 2018

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Nyt om elektronisk kommunikation

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT

Projektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan.

Horsens på Forkant med Sundhed

Indhold. Indledning 3 Netværk viden, erfaring, samarbejde 4 Kompetenceudvikling 6 Viden 7 Tiden der kommer 8 Medarbejdere i BSN i

MEDCOM BALANCE PR

Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC)

Funktionsevne Sundhedsaftaler

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

Status på opkoblinger til SDN I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDN s knudepunkt.

7. maj 2012/Lars Hulbæk. Status på Sundhedsdatanettet (SDN)

International handlingsplan 2013 for Region Nordjylland

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Status på telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark

Behandling af patienter uden bopæl i Danmark (Personer uden tilmelding i folkeregisteret)

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital

Telemedicin i Danmark

2. møde national sygehuskommune. Dorthe Skou Lassen MedCom

Transkript:

INTERNATIONALE AKTIVITETER Ved Internationalt Kontor Internationalt Kontor Rugårdsvej 15, 2. 5000 Odense C Tlf. 65 43 20 30 Februar 2007

Internationalt kontor I 1996 blev et Internationalt Kontor oprettet ved Center for Sundheds-telematik. Baggrunden var dels et ønske om at formidle den viden, som centeret havde opnået i forbindelse med sine regionale og nationale aktiviteter og projekter og dels at lære af andres erfaringer og viden. I dag er kontorets hovedfokus telemedicin, infrastruktur for benyttelse af telemedicinske ydelser og standardisering af elektronisk kommunikation. Aktiviteterne i Internationalt Kontor spænder vidt: Projektledelse og projektdeltagelse i europæiske projekter, ekspertbistand til regionen og andre lande, udarbejdelse af nye projektansøgninger, osv. Efter strukturreformen er mange af aktiviteterne i Internationalt Kontor blevet overflyttet fra Fyns Amt til Region Syddanmark. Internationalt Kontor kan således både repræsentere MedCom og dermed andre regioner i Danmark, samt Region Syddanmark. Internationalt Kontor består i dag af: International manager Claus Duedal Pedersen cdp@cfst.dk 6543 2029 Konsulent Niels Rossing nr@cfst.dk 2178 2191 Konsulent Henning Voss hvo@cfst.dk 6543 2017 Konsulent Christina E. Wanscher cew@cfst.dk 6543 2032 Konsulent Janne Rasmussen jar@cfst.dk 6543 2014 Konsulent Ellen Kathrine Arve eka@cfst.dk 6543 2036 Projektassistent Jennie Søderberg jsb@cfst.dk 6543 2013 2

Internationale projekter: Baltic ehealth (www.baltic-ehealth.org) Sundhed på tværs af grænser til fordel for yderområderne. Modtaget EU-støtte fra INTERREG III B. Baltic ehealth projektet har til formål at sammenkoble de nationale sundheds-netværk i Danmark, Norge og Sverige med de regionale netværk i Estland og Litauen til et Baltic sundhedsnetværk (BHN) for derved at skabe nye muligheder indenfor sundhedsvæsnet. Fra Fyn deltager røntgenafdelingen på Sygehus Fyn, som i projektet skal samarbejde med hospitaler i Vilnius og Tallinn med henblik på at nedbringe ventetiden for fynske patienter. Det Internationale Kontors primære rolle i projektet er at stå for projektledelsen. Projektet er gået ind i sit sidste år og afsluttes til september. Seneste aktiviteter, nyheder og status på projektet kan læses i det seneste nyhedsbrev, som er at finde på projekthjemmesiden www.baltic-ehealth.org. Som afslutning på Baltic ehealth projektet bliver der afholdt en konference den 21. 22. maj 2007 i Stockholm, Sverige. Konferencen hedder Cross-border ehealth in the Baltic Sea Region og afholdes sammen med et andet INTERREG-projekt kaldet ehealth for Regions. 3

INFOBIOMED (www.infobiomed.org) Sammenkobling af bioinformatik og sundhedsinformatik, hvor centeret bidrager med viden og udvikling af standarder, når der rapporteres genetiske data til kliniske databaser. Modtaget EU-støtte fra IST, FP6. INFOBIOMED er et EU-finansieret projekt, der bringer 16 europæiske organisationer sammen, herunder Center for Sundheds-telematik. Formålet med InfoBioMed er at bringe bioinformatik og sundhedsinformatik sammen i et krydsfelt, så de store genomdatabaser kan bringes til nyttiggørelse i sundhedstelematikken og vice versa. Internationalt Kontor arbejder sammen med MedCom og bidrager med viden og udvikling af standarder, når der rapporteres genetiske data til udvalgte kliniske databaser. Hvidovre Hospital deltager som klinisk partner i projektet. Projektet er netop blevet forlænget med seks måneder, som bruges til den sidste finpudsning af projektet. Da der ikke umiddelbart er et direkte vindue for netværket til at søge støtte til en fortsættelse af del-elementerne i projektet i det 7. rammeprogram vil Internationalt Kontor ikke fremskynde et sådant. @HEALTH (www.ithealth.org) Netværksopbygning og erfaringsudveksling indenfor ehealth-området mellem europæiske og latinamerikanske partnere. Projektets hjemmeside er nu kommet op at køre med en database, hvor cirka 1.300 nationale og internationale organisationer indenfor sundheds-it er samlet sammen med 600 EU-finansierede projekter. Formålet er at skabe et forum, hvor europæiske og latinamerikanske organisationer og projekter kan udveksle ideer til EU-finansierede projekter. WHO/European ehealth Consumer Trends Survey Europæisk undersøgelse af borgernes brug og holdninger til Internettet i forbindelse med sundhed og sundhedsvæsnet. Det Internationale Kontor afsluttede i oktober 2005 en større undersøgelse af danskernes brug af Internettet indenfor sundhed og sundhedsvæsnet som led i en samlet europæisk undersøgelse. Undersøgelsen viser, at for mange danskere er det blevet almindeligt at bruge Internettet til sundhedsformål. Den praktiserende læges position som den primære kilde til sundhedsinformation er dog ikke truet. Danskerne bruger snarere Internettet som supplement til lægen, og en hel del især kvinderne bruger informationerne fra Internettet i dialog med deres læge. Danskerne efterspørger i stigende grad løsninger, der gør, at de via nettet kan komme i kontakt med de forskellige aktører i sundhedssektoren. I foråret 2007, foretages den samme undersøgelse igen for at kortlægge om danskernes brug af Internettet til sundhedsformål har ændret sig siden 2005. Der er optaget en artikel om første rundes resultater i Ugeskrift for Læger. Denne forventes at komme i Ugeskriftet i løbet af foråret 2007. 4

PERSONA (www.all-persona.org) Sikre at ældre borgere kan blive længst muligt i eget hjem og i eget nærområde ved hjælp af ITunderstøttelse. Formålet med PERSONA er etablering af IT-understøttede miljøer, som blandt andet kan sikre ældre borgeres evner til at leve selvstændigt i eget hjem længere. Projektet fokuserer både på personen, boligen, nærmiljøet og bymiljøet. Projektet kører over en 3½-årig periode, og kernen i projektet er, at man ved hjælp af IT-teknologi (PERSONA-redskaber) kan forbedre den ældres livskvalitet. Blandt de 20 projektdeltagere er der to danske: Internationalt Kontor og Odense Kommune. Odense Kommunes bidrag til projektet er primært at stille en ældrebolig til rådighed som testcenter. Sekundært vil Odense Kommune bidrage med relevante informationer i forbindelse med behovsafklaringen i ældreplejen. Testcentret vil agere som legeplads for PERSONAprojektet. I løbet af projektperioden vil beboerne blive involveret i det omfang, de selv måtte ønske det. Beboerne vil blive spurgt om deres ønsker for en fremtidssikret bolig, og hvordan de kan tænke sig, udviklingen kan hjælpe dem i deres dagligdag. Derudover vil PERSONA-redskaberne, der vil blive udviklet på baggrund af denne feedback, blive testet. 5

Nye Projekter Opstart 2007 I løbet af april og maj 2006 blev omkring 10 ansøgninger indsendt til EU-fonde fra det Internationale Kontor. Det Internationale Kontor var hovedkoordinator på tre af ansøgningerne og to af disse gik igennem (Better Breathing og R-Bay). I det følgende vil de nye projekter, der i starten af det nye år har været eller er til forhandlinger ved EU, blive beskrevet. Health Optimum (www.healthoptimum.info) Optimering af sundhedsydelser ved hjælp af telemedicin i fem regioner i Europa herunder Region Syddanmark. Mellem 2004 og 2006 blev et meget omtalt og rost projekt gennemført. Projektets hovedformål var at markedsvalidere telemedicinske ydelser i tre regioner i Europa. Fyns Amt var en af de deltagende parter, og her blev to projekter markedsvalideret og overført til daglig drift: Telekardiologi og tele-endokrinologi mellem Svendborg og Ærøskøbing. Projektet hed Health Optimum. På baggrund af Health Optimum s succes blev det besluttet, at man endnu engang ville søge om projektstøtte fra EU. Denne næste ombæring af Health Optimum skulle være et initial deployment projekt, hvilket betød at kun eksisterende teknologier og projekter ville blive udbredt med støtte fra EU. Det nye Health Optimum projekt samler 10 partnere fra Europa (Danmark, Italien, Spanien, Sverige, Rumænien og Belgien). Hovedformålet med projektet er at støtte allerede igangsatte telemedicinske initiativer for dermed at dæmme op for de stigende udgifter indenfor sundhedsvæsnet. Projektet er netop nu til forhandling hos EU, men forventes opstartet i april 2007. Projektet løber over 26 måneder, hvor erfaringer vil blive udvekslet på tværs af landegrænser, som man så det i det oprindelige Health Optimum projekt. 6

I den danske del af projektet bliver Region Syddanmark inddraget, og her vil projektet fokusere på og yde støtte til - 8 forskellige telemedicinske projekter: Sundhedsydelse ved hjælp af digitale billeder/systemer: o Tele-neurokirurgi: Projektet åbner op for, at specialister fra et større hospital kan vurdere digitale røntgenbilleder over afstand, og derved kan man eventuelt undgå patienttransport. o Tele-KAG: Der skabes videokonferenceforbindelse mellem to hospitaler i regionen, hvorved kardiologer kan yde specialistbehandling over afstand til patienter i regionen. o Tele-trombolyse: Direkte patientkonsultation mellem patienter og specialister over afstand samt mulighed for at indhente second opinion læger imellem. Begge dele vil foregå ved hjælp af videokonferenceudstyr. Sundhedsydelse over afstand: o Tele-diabetes: Etablere et telemedicinsk samarbejde mellem sygehuse og sundhedscentre/lægehuse i forbindelse med personer, der lider af sukkersyge. Projektet er allerede etableret på Sygehus Fyn mellem Ærøskøbing og Svendborg. o Tele-kardiologi: Etablere et telemedicinsk samarbejde mellem sygehuse i forbindelse med patienter, der skal have foretaget en ultralydsskanning, som det allerede er etableret på Sygehus Fyn mellem Ærøskøbing og Svendborg. o Operationsforberedelse: Forberedelse af operationer mellem sygehuse i lighed med det projekt, der er gennemført mellem Odense Universitetshospital og Middelfart Sygehus. o Tele-dialyse: Etablering af videokonference mellem geografisk adskilte afdelinger indenfor dialyse. Projektet vil give dialysepatienter mulighed for at komme i lægekonsultation de dage, hvor der ikke er en nefrolog til stede, da kommunikationen kan foregå over videokonferenceudstyr. Sundhedsydelse ved hjælp af tele-behandling: o Tele-alkoholbehandling: Når patienter med et alkoholmisbrug indlægges, kan de have behov for opfølgende samtaler ved et alkoholbehandlingscenter. Formålet med projektet er, at patienten allerede fra den første indlæggelsesdag kan møde en terapeut over videokonference på sygehuset. 7

R-Bay (www.r-bay.org) R-Bay projektet vil etablere en sikker platform, hvor radiologiske opgaver og ekspertviden udbydes på tværs af europæiske landegrænser. Muligheden for specialistviden er derfor til stede uanset geografisk beliggenhed. R-Bay projektet er en udløber af Baltic ehealth projektet. I løbet af Baltic ehealth projektet er et samarbejde kommet op at stå mellem sygehuse og røntgenafdelinger, og det er dette, som R-Bay projektet vil bygge videre på. Det danske sundhedsvæsen har ikke ulig mange andre lande en mangel på radiologer, hvorfor R-Bay projektet foreslår at opbygge en europæisk database, hvor radiologer kan sætte deres ydelser/kunnen til salg. Sygehuse kan så, i mangel af speciallæger, købe sig til, at disse radiologer kan analysere røntgenbillederne. Kodak har sammen med et mindre finsk IT-firma (Mawell) etableret en IT-platform, som muliggør udveksling, lagring og analyse af digitale røntgenbilleder. I projektet vil Sygehus Fyn Svendborg samt Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg kunne sende røntgenbilleder til analyse hos East Tallinn Central Hospital i Estland og Vilnius Universitetshospital i Litauen. Internationalt Kontor er hovedkoordinator i dette projekt, der er budgetteret til knapt 15 millioner kroner. Projektet samler 10 projektpartnere fra seks lande Danmark, England, Estland, Finland, Holland, Norge og Tjekkiet. Projektet forventes startet i løbet af foråret 2007, når forhandlingerne er afsluttet. Better Breathing (www.betterbreathing.org) Markedsvalidering af hjemmemonitoreringsudstyr i forbindelse med kroniske patienter (rygerlunger). Målet med Better Breathing projektet er at markedsvalidere IT-løsninger til forbedring af KOL- (rygerlunger) patienters livskvalitet. Formålet er, at KOL-patienter kan opnå færre og kortere hospitalsindlæggelser og større tryghed og livskvalitet via digitalt interaktivt tv og måleapparater, som installeres hjemme hos patienten. Dette giver patienterne mulighed for at konsultere lægen, modtage genoptræning og mødes med andre KOL-patienter alt sammen i deres eget hjem. Internationalt Kontor er hovedkoordinator i dette projekt, der er budgetteret til knapt 15 millioner kroner. Projektet samler 10 projektpartnere fra seks lande Danmark, Belgien, Italien, Norge, Spanien og Storbritannien. I fire forskellige regioner i Europa (Catalonien, Wales, Nordnorge og Region Syddanmark) vil man markedsvalidere hver sin IT-løsning. I Danmark har en konsulentvirksomhed (Global IT Systems) bistået med udviklingen af en satellittelefon, der muliggør, at patienten kan kommunikere med lægen fra hjemmet. Denne løsning er nu ved at blive klinisk afprøvet ved Sygehus Fyn. Projektet har allerede inden projektstart opnået betydelig interesse fra både danske og udenlandske partnere. Således er projektet blevet præsenteret til flere internationale konferencer samt på det landsdækkende TV2 i december 2006. Projektet forventes opstartet, når forhandlingerne ved EU er afsluttet, hvilket de forventes at være i løbet af april/maj 2007. 8

Samarbejde med andre organisationer og regioner: Nogle af aktiviteterne i det Internationale Kontor er ikke kun projektrelaterede, men består i at udbrede den viden, der er opnået dels igennem projektdeltagelse, men også ved deltagelse i internationale konferencer. Senest blev et besøg fra Andalusien i Spanien arrangeret, og andre lignende samarbejdsflader og relationer er blevet etableret. Den kontinuerlige dialog med organisationer og samarbejdspartnere i udlandet sikrer, at den viden, kontoret har, til stadighed er opdateret og relevant. WHO I januar 2005 blev det Internationale Kontor kontaktet af WHO. På baggrund af allerede tidligere korrespondance vidste WHO, at centeret besad nogle kompetencer, som kunne være vigtige i forbindelsen med at opbygge sundhedsvæsnet efter tsunamien i december 2004. Siden hen har Internationalt Kontor, ved hjælp af projektstøtte fra Fyns Amt, arbejdet aktivt på at blive et WHO Samarbejdscenter. Dette betyder, at vi skal understøtte WHO s arbejde med strategisk rådgivning, praktisk hjælp i forskellige projekter og skabe kontakt til kliniske og tekniske ressourcer. Første projekt bestod i at understøtte WHO s arbejde med genopbygningen af sundhedsvæsnet i Sri Lanka. I august 2006 rejste to medarbejdere fra det Internationale Kontor til Colombo, Sri Lanka for at bistå i installationen af en telemedicinsk løsning, som centeret har udviklet. Løsningen hedder en samarbejdsplatform og er et IT-redskab. Samarbejdsplatformen består af et lille software-program, som installeres på en computer, og en server. Det åbner op for en struktureret og sikker kommunikation mellem læger og andet sundhedsfagligt personale. Der er udarbejdet en rapport, som er blevet sendt til WHO og Fyns Amt i september 2006. Den kan rekvireres ved henvendelse til kontoret. Nationalt Senter for Telemedicin i Tromsø, Norge Gennem de sidste 3 år er der indledt et samarbejde med Nationalt Senter for Telemedicin (NST) i Tromsø. NST er det absolut førende center i verden indenfor udvikling, anvendelse og forskning i telemedicin. På nuværende tidspunkt deltager NST i Baltic ehealth og ehealth Survey projekterne samt er med i to kommende eten projekter (R-Bay og Better Breathing). På længere sigt er der indgået aftale om, at NST og Internationalt Kontor i fællesskab skal forbedre konsortier og ansøgninger til det kommende 7. rammeprogram, der vil have særlig fokus på hjemmepleje. Samarbejdet betyder også, at NST i dag tilbyder undervisning transmitteret over videokonference. Hver mandag forelæses i et konkret projekt, hvilket transmitteres direkte til interesserede i Norge og nu også til Internationalt Kontor i Danmark, som opkobler sig på relevante og interessante forelæsninger. Hvert år afholder NST en meget besøgt konference i juni måned. Også denne gang er der blevet indsendt adskillige indlæg til konferencen. Det forventes, at både Better Breathing og de telemedicinske tiltag i Region Syddanmark vil blive præsenteret til konferencen (www.ttec2007.no). 9

Wales, Storbritannien Der har gennem flere år været et godt samarbejde mellem NHS Wales og Internationalt Kontor. I den forbindelse er vi blevet bedt om at deltage i et internationalt panel, der skal rådgive NHS i forbindelse med deres arbejde. Claus Duedal Pedersen er med i dette ekspertpanel. Wales og Internationalt Kontor har i løbet af det seneste år været aktive i adskillige projektansøgninger sammen. Det seneste projekt er Better Breathing projektet. Veneto, Italien Der er som en udløber af Health Optimum projektet indledt et samarbejde med Veneto-regionen om bl.a. erfaringsudveksling i forbindelse med EPJ, telemedicin og opbygning af sundhedsdatanet. Veneto-regionen har indenfor de seneste år satset hårdt på at få etableret telemedicinske løsninger. I foråret 2006 var en større delegation på besøg i Danmark, hvor Internationalt Kontor stod for at give dem et indblik i opbygningen af det danske sundhedsdatanet og EPJ-arbejdet. Netop nu arbejdes der på at få etableret en samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og Veneto-regionen. Aragon, Spanien Som endnu en udløber af Health Optimum projektet er der ligeledes indledt et samarbejde med Aragon-regionen i Spanien om bl.a. erfaringsudveksling i forbindelse med telemedicin mellem hospitaler. I september måned 2006 tog en mindre delegation fra Sygehus Fyn og Odense Universitetshospital til Barbastro i Aragon-regionen. Her har de etableret et effektivt samarbejde mellem et mindre sygehus og et større universitetshospital ved hjælp af videokonferenceudstyr. Målet med besøget var at lære af deres erfaringer og se på deres telemedicinske set-up. Som en udløber af projektet blev der set på at bruge samme løsning mellem geografisk spredte afdelinger indenfor nefrologien. 10