B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

Transkript

1 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: Dato: 11. marts 2010 Telefon: Notat Gennemførelse af projekt vedrørende Telemedicinsk sårprojekt Baggrund Der er i Region Syddanmark både politisk og strategisk fokus på telemedicin som et redskab til at imødegå de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor i dag med pres på ressourcer, mangel på arbejdskraft, demografik udvikling med flere ældre og flere kronisk syge, øget specialisering m.v. Telemedicin indgår som indsatsområde i både den fælles kommunale og regionale it-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation, den fælles kommunale og regionale strategi for kronisk syge og i Region Syddanmarks sundheds-it-strategi. Ambitionen i strategierne er bl.a. at udbrede de løsninger, som har vist sig bæredygtige i daglig drift på sygehusene og i det tværsektorielle samarbejde med kommuner og praksis. En af disse løsninger er telemedicinsk sårbehandling, som man gennem driftslignende pilotafprøvning har besluttet at udbrede i Region Syddanmark. Baggrund for projektet er således en telemedicinsk løsning, som har vist sig moden til udbredelse. Beslutnings- og dokumentationsgrundlaget er bl.a. 2 forskningsprojekter fra Århus Universitet 1 samt en Medicinsk Teknologivurdering 2 ( Mini-MTV ) udarbejdet på basis af erfaringer fra Sår i Syd - samarbejdet mellem Sygehus Sønderjylland og Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa Kommuner. Sårbasen har her kørt i drift siden De to forskningsprojekter konkluderede, at anvendelse af telemedicin i sårbehandlingen var et fuldgyldigt alternativ til traditionel sårbehandling. Sygehuslægen har tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for vurdering og iværksættelse af behandling, og alle involverede parter (patienten, pårørende, læger og sygeplejersker) er tilfredse med set up. Mini-MTV en konkluderede følgende patientmæssige, teknologiske, organisatoriske og økonomiske fordele ved anvendelse af den telemedicinske løsning: Vente- og transport formindskes, da meget af behandlingen foregår i hjemmet Færre ambulante besøg/indlæggelser Adgang til specialister og eksterne eksperter samt mulighed for inddragelse af egen læge 1 Jane Clemensen: Pervasive Healthcare: Home Treatment of Patients with Diabetic Foot Ulcers, PhD thesis, 2006 og Simon B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis Telemedicinsk understøttelse af behandlingen af sårpatienter en Mini-MTV vedrørende telemedicin og sårbehandling i Sønderjylland, 2008, Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark i samarbejde med Sår i Syd Side 1/ 6

2 Hurtighed i forhold til diagnostik og dermed behandling af den tilgrundliggende årsag. Dette sikrer en hurtigere såropheling Fokus på kvalitetsmonitorering Mulighed for inddragelse af patient i eget forløb via Internettet Færre arbejdsgange med mindre papirarbejde og frigørelse af ressourcer til andre formål Mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse af egen arbejdsdag Mulighed for kompetenceudvikling af personalet Funktionel arbejdsdeling mellem de involverede i henhold til LEON-princippet (behandling på lavest effektive omkostningsniveau) Herudover fremkom der også nogle konkrete anbefalinger i forhold til udbredelse, som vil blive indtænkt som en del af pilotafprøvningen: Bedre integration og elektronisk kommunikation med parternes normalsystemer Styrkelse af it-sikkerhedsmæssige procedurer Klar afregningsmodel på sygehus ved anvendelse af telemedicinsk sårbehandling Slutteligt er sårbasen.dk ganske udbredt. Den anvendes 12 steder i Danmark dog med forskelligt setup. 3 Dette understøtter modenhed i løsningen, da telemedicinske løsninger generelt ikke har stor udbredelsesgrad. Formål Formålet med projektet er implementering af telemedicinsk sårbehandling til behandling og pleje af patienter med kroniske diabetiske fodsår samt at sikre en forskningsbaseret dokumentation for såvel kliniske, økonomiske og patientmæssige gevinster ved indførelsen af den telemedicinske løsning. Afsættet for implementering er de hidtil dokumenterede effekter ved anvendelse. Gennem driftslignende pilotafprøvning er det målet at sikre bedst mulige vilkår for overgang til drift samt yderligere udbredelse til andre sygehuse, kommuner, andre kroniske sårtyper m.v. Regionalt telemedicinsk sårprojekt Der er i udmøntningen af puljen for arbejdskraftbesparende teknologier afsat et regionalt rammebeløb på kr. 3,5 mio. kr. til udbredelse af telemedicinsk sårbehandling i Region Syddanmark. Heraf forventes det, at OUH modtager ca. 1, 8 millioner. Planlægningen og organiseringen af denne udbredelse koordineres i en regional projektgruppe med deltagere fra alle sygehusenheder. Sygehusdirektør Peder 3 Sårbasen anvendes eksempelvis som intern journal og til samarbejde sygehuse imellem Side 2/ 6

3 Jest er formand for gruppen. Det fælles it-sekretariat i Afdelingen for Kommunesamarbejde er sekretær for gruppen. ABT-fonden Der er nationalt bevilliget en medfinansiering på 9,1 mio. kr. fra ABT-fonden (fonden for Anvendt Borgernær Teknologi) til en demonstrationsafprøvning af telemedicinsk sårbehandling i 2 regioner og 8 kommuner. Region Syddanmark og Region Sjælland er de to spydspidsregioner i ABT-projektet. Projektperioden løber fra den 1. januar 2010 til den 1. april Demonstrationsprojektet indgår i Digital Sundheds program for telemedicin og hjemmemonitorering under den nationale it-strategi på sundhedsområdet. Digital Sundhed har uddelegeret programledelsen til MedCom. Programledelse og koordinering af det konkrete demonstrationsprojekt for telemedicinsk sårbehandling varetages således af MedCom. Der er ligeledes nedsat en national styregruppe for dette projekt, hvor direktør Peder Jest repræsenter Region Syddanmark/OUH. Inden for Region Syddanmark udgøres deltagelsen i projektet af OUH. OUH s andel af projektmidlerne udgør 2 millioner kr. I Region Syddanmark har der været en indledende kontakt til Odense Kommune, Nordfyns Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Svendborg Kommune, som har udtrykt en indledende interesse for at indgå i projektet. Internationalt projekt RENEWING HEALTH. Sårprojektet indgår som et af et de to danske delprojekter i EU projektet RENEWING HEALTH. Formålet med RENEWING HEALTH er at skabe evidensbaseret dokumentation for telemedicinske løsninger, kliniske, organisatoriske, patientmæssige og økonomiske effekter. Projektet er det eneste projekt, der i 2009 blev godkendt under EU CIP (Competiveness and Innovation Program) og har et samlet budget på 14 mio.. Der deltager 9 Europæiske regioner, der tilsammen vil implementere og evaluere 21 forskellige telemedicinske løsninger fordelt på de tre store kroniker grupper diabetes, hjertepatienter og KOL. OUH repræsenter Region Syddanmark i projektet og har udover de to kliniske services det overordnende ansvar for den samlede evalueringsproces i projektet. Side 3/ 6

4 I forbindelse med sårprojektet gennemføres som en del af RENEWING HEALTH en systematisk videnskabelig evaluering af løsningen baseret på den fælles evalueringsmodel for RENEWING HEALTH projektet MAST (Model for Evaluation of Telemedicine). Modellen er udviklet af OUHs MTVafdeling i samarbejde med Nationalt Senter for Telemedicin i Tromsø og Stirling Universitetet i Skotland. Sammenhængen mellem ABT-fonden, regionalt projekt og internationalt projekt At det er lykkedes at skabe et tidsmæssigt sammenfald mellem de tre projekter må betragtes som en gunstig situation. Dermed åbnes der muligheder for både at få skabet et sikkert økonomisk fundament for den samlede implementering, samtidig med at det er muligt at skabe en betydelig synergi mellem de tre delprojekter. ABT fondsprojektet placerer løsningen i en national ramme og sikre, at der udvikles nationale standarder, der skal sikre integration af løsningen i EPJ -systemer samt afklare evt., juridiske problemstillinger. Med udvikling af nationale kommunikationsstandarder sikres både integration, og at der åbnes et marked for leverandører af den tekniske løsning. Det regionale projekt skal dels sikre en sammenhængende implementering i hele regionen, dels varetage samspillet med primærsektoren. RENEWING HEALTH skal sikre, at der ved afslutningen af projektet forefindes en solid videnskabelig baseret evaluering, der kan skabe grundlag for udbredelse i andre regioner, både i Danmark og resten af Europa. Økonomi Det vurderes, at det er muligt at gennemføre de tre projektet inden for rammen af de eksterne tilskud samt den regionale finansiering. Den eksterne finansiering til OUH er fordelt på følgende måder: Finansierings kilde: Bevilling kr. ABT-fondsprojekt Regional pulje anslået RENEWING HEALTH Ekstern finansiering i alt anslået Side 4/ 6

5 Den eksterne finansiering vil blive udløst i takt med at de forskellige aktiviteter gennemføres i projektet i løbet af 2010 til udgangen af 2012, dog kan det forventes at de sidst 20 25% af bevillingen fra EUprojektet tidligst vil blive udbetalt medio Der er budgetteret med følgende udgifter i projektet: Teknik Udgifter kr. Sever og Database Hosting af sårbase.dk (årlig) (3) Mobiltelefoner Måleudstyr Udvikling af integration til EPJ Servicedesk + support fra Dansk Telemedicin Teknik i alt Personale Frikøb læger Projektledelse Superbruger Frikøb af 1-2 sygeplejersker i 1-2 måneder Personale i alt Projektudgifter Møder Uddannelse Rejser Diverse Projektudgifter i alt Evaluering Ph.d Dataindsamling og evaluering Formidling Evaluering i alt I alt I forbindelse med både ABT-fondsprojektet og EU-projektet vil der være krav om dokumenteret medfinansiering på henholdsvis 1.2 mio. kr. og 1.1 mio. kr. Denne medfinansiering frembringes primært gennem dokumenteret tidsforbrug fra kliniske og administrative medarbejdere i projekterne og/eller andre udgifter, der ligger udover det ressourceforbrug, der dækkes af de direkte tilskud. Det forventes således ikke at der vil være behov for direkte medfinansiering fra OUH. Ved afslutningen af det regionale implementeringsprojekt med udgang af 2010 er det forventningen at der skal gennemføres et samlet regionalt udbud. Der vil i den forbindelse blive fremlangt en model for Side 5/ 6

6 den fremtidige driftsfinansiering. På nuværende tidspunkt forventes det at den årlige driftsomkostning vil være på ca kr.. Side 6/ 6