Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 1 af 6. Referat fra generalforsamlingen den 3. maj 2010

Relaterede dokumenter
Referat fra generalforsamlingen den 5. maj 2008

Referat fra generalforsamlingen den 9. maj 2011

Referat fra generalforsamlingen den 4. maj 2009

Generalforsamling 1. maj 2017 Referat

Randers Bridgeklub af Klubnyt Læs om: Turneringsprogram Generalforsamling 2017 Kontingent/Betaling Formanden har ordet Referat 2016

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

Referat fra generalforsamlingen den 7. maj 2012

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 7

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Referat af generalforsamling Torsdag d. 3/5-13

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 16. april 2009 kl

Referat af ordinær Generalforsamling

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Jan From Pedersen foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Jyderup Bridgeklub GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 11. APRIL 2011, KL

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Bridgeklubben Enigheden

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Generalforsamling GF Norsvej 2019

Referat af generalforsamling i Bridge 82 den 22. maj Der var et fremmøde på 27 medlemmer inklusive bestyrelsen.

GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 24. april 2017, KL Makkerpar turnering med lodtrækning af makkere indenfor rækkerne

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat fra. GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 28. APRIL 2014, KL DAGSORDEN

Referat fra ordinær generalforsamling Onsdag den 20. november 2013 kl. 19:00 i klubhuset

Bridgeklubben Enigheden

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Landsbylauget Fløng Sogn

Referat af generalforsamling

Referat fra generalforsamling i Petanqueklubben Nordjylland

Ifølge Ribe Bridgeklubs vedtægter, punkt 2, er det formandens opgave at aflægge beretning, og denne gang er det for bridgesæsonen

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

TRACTION AVANT DANMARK. Referat af generalforsamlingen 2006, afholdt søndag d. 3/9 på Sommertæffet i Skærbæk.

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Mødereferat. Generalforsamling

Generalforsamling OH 77 d kl

Referat af generalforsamling den 27. marts 2012 kl Sted: Klubhuset.

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 3. marts 2014.

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

De Blå Baretter København Generalforsamlingen

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

REFERAT FRA 0RDINÆRE GENERALFORSAMLING I SMØRBLOMSTERNE D. 18. NOVEMBER 2015 KL

Vedtægter for Hadsund Bridgeklub

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Referat af generalforsamlingen den 22/ kl på Hotel Viking

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 28. februar 2011.

Albertslund Senior Idræt

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Irmingersgade

Der var udsendt foreløbig dagsorden ifølge vedtægter for Torsdagsherreklubben i Sønderjyllands Golfklub:

Referat: Generalforsamling, torsdag den 26. november 2015 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Seniorklubben, Korsør Golfklub. September REFERAT. Dagsorden: fra generalforsamling i Seniorklubben den 22. september 2011.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

METTE KLINGSTEN ADVOKATFIRMA

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Referat af generalforsamlingen i Nordfyns Biavlerforening (NBF), tirsdag den 6. november 2012 på Produktionsskolen i Søndersø.

Referat af ekstraordinær generalforsamling lørdag d. 26/ Fangel Kro og Hotel v. Odense.

Vedtægter For Ølstykke Billard Klub (ØBK)

Forslag til vedtægtsændringer Ændringsforslag er de indrykkede punkter 1-7

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 24. november 2013 kl. 14,30 på Færgekroen

Der blev orienteret om de afholdte arrangementer, og der var tilfredshed med deltagerantallet til Drop In.

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

Referat fra Generalforsamlingen oktober 2017

REFERAT. Distriktsmøde, 8. marts, 2019 kl

Albertslund Palle Larsen F58 blev valgt. Han konstateret at generalforsamlingen er lovlig indvarslet.

GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 30. april 2018, KL Referat af Brit Jensen med dagsorden fra generalforsamlingen:

Aalborg Kommunale Kunstforening

Vedtægter for Aarhus Skøjteklub

Referat af ordinær generalforsamling d. 3. april 2017 Fælleshuset Rytterkær 115, 2765 Smørum

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Tennisklub, lørdag d. 31. oktober 2015

MOLLERUP SENIORKLUB. Referat fra ordinær generalforsamling. tirsdag den 20. oktober 2009 kl

Årsberetningen for Lyndby Kulturforening 2018

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

Grundejerforeningen Slangerupgård

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Vedtægter for Brønderslev Tennisklub:

god løsning, da det ville være trist hvis det skulle lukke. Formandens beretning kan læses i sin helhed på 8.hk hjemmeside.

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Revision Er foretaget ved en gennemgang af regnskaberne, hvor der samtidig er konstateret indestående på

Referat fra generalforsamlingen 5. februar 2018

Referat af stiftende generalforsamling Tirsdag kl. 19 Støberiet, Blågårds Plads 3

Transkript:

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen den 3. maj 2010 1. Valg af dirigent og referent Bestyrelsen foreslog Leif Aas Andersen som dirigent og Find Rotvel som referent. Begge forslag blev vedtaget med applaus. Dirigenten startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet både på opslagstavlen og på klubbens hjemmeside. 2. Formandens beretning Formanden Søren Homann præsenterede beretningen for det forløbne år. Den fuldstændige beretning kan ses som Bilag til dette referat. Nogle stikord fra beretningen er: - Drop in: Sidste sommer var der fremgang. De fleste dage var der mindst 5 borde. Vi håber på endnu flere i den kommende sommer. Enigheden kan prale med de laveste drop in priser i landet. - Kulturnatarrangementet: Igen i år var det en stor succes med mange besøgende i teltet på kajen. Ud over at det er god reklame for vores klub, er det også en festlig begivenhed. - Klublokalerne: Lokalerne trænger til en kærlig hånd. I løbet af året er gardinerne blevet skiftet ud, men der trænger også til ny maling, nye lamper og nye møbler. Så længe Kommunen arbejder med den udvendige renovering af bygningen, kan vi imidlertid ikke begynde med det indvendige. Hvis der i den kommende sæson bliver mulighed for at gå i gang, vil bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. - Kunstudstilling: Bente har på kort tid fået mange gjort interesseret i udstille, så vi kan nyde skiftende udstillinger året rundt. Bestyrelsen er stolte og glade for dette initiativ. - Turneringsledelse: Vi turneringsledere gør det så godt vi kan, men det er til tider en hektisk og vanskelig opgave at styre en turnering. Meget kan gå galt, og gør det også ind imellem. Så lad turneringslederne gøre deres arbejde uden at give dem det glatte lag. Specielt overholdelse af tiden af tiden kan til tider være svær. I turneringsbridge anvendes 7 minutter pr. spil, så hjælp turneringslederen, skæv til uret og accepter, hvis man ikke kan nå et spil inden for tiden. - Tirsdagsturneringen: I den kommende sæson bliver tirsdagsturneringen igen opdelt i 2 som spiller med 14 dages mellemrum, da tilslutningen til den nuværende turnering har været dalende. - Undervisningshold: Vi har haft stor succes med tilslutningen til vores undervisningshold. Tre forhold har bidraget hertil. For det første en inspirerende hjemmeside. For det andet vores deltagelse i Kulturnatten. Men den vigtigste faktor er den store arbejdsindsats, som primært Aase og Bente lægger i undervisningsarbejdet. - Åbne turneringer: Klubben har afholdt turneringer for Veteranpar og for Mixpar med en rigtig god tilslutning. - Champagneturnering: Efter forslag fra medlemmer har form og indhold af denne turnering været diskuteret i bestyrelsen. Holdningen her er, at det er en festlig turnering, hvor der skal være plads til den lidt løsslupne stemning sidst på aftenen. - Dybbøldagturneringen på Sønderborg Slot: Med 96 deltagere blev denne nye turnering en fantastisk succes. Ikke mindst takket være Tage, Jørgen, deres nydelige hjælpere, vore kortblandere Karin og Christian, samt mange andre. - Sønderborg turneringen: I år har vi måttet aflyse denne turnering på grund af manglende tilslutning. Måske skal vi i stedet satse på Sønderborg Slot? - Sæsonafslutning: Fremmødet var større end nogensinde, og der var en festlig stemning. Den afsluttende turnering med 14 borde var den naturlige afslutning på en god sæson. Formandens beretning blev godkendt uden kommentarer.

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 2 af 6 3. Præsentation og godkendelse af det reviderede regnskab Det blev konstateret, at balance og årsregnskab rettidigigt var blevet lagt på hjemmesiden og slået op på tavlen. Herefter gennemgik Steen Christensen regnskabet punkt for punkt. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger. Årets resultat er et overskud på kr. 15.578, hvorefter klubbens egenkapital er kr. 181.734. Herefter blev regnskabet godkendt. 4. Præsentation og godkendelse af budget Steen gennemgik budgettet for den kommende sæson. Der budgetteres med et overskud på kr. 5.000. Gennemgangen af budgettet gav anledning til diskussion af følgende punkter: - Girokort er en dyr betalingsform: Steen påpegede imidlertid, at det er en stor lettelse at han på et stykke papir kan se, hvor meget der er betalt, og hvad der skal betales for. - Printerforbrug: Klubben har et meget stort forbrug af papir og toner. Vi vil forsøge at begrænse antallet af udskrifter i det kommende år. Der behøver ikke være en startliste/resultatliste pr. spiller. - Skifte af bankforbindelse: Vi skifter bankforbindelse fra Danske Bank til Broager Sparekasse, fordi sidstnævnte er sponsor for nogle af klubbens arrangementer. - Renter af indestående er meget små: Ved at binde et beløb i en længere periode kan der opnås en større rente. Herimod taler at vi ikke ved, hvornår vi får brug for penge til instandsættelse. - El- og vand: Kommunen har sendt en ekstra faktura på forbrug af el- og vand. Klubben tager kontakt til Kommunen for at få en forklaring. - Overskud i baren: En hurtig opgørelse fra det aflagte regnskab viste, at baren havde givet et overskud på ca. kr. 12.000. Det er ikke muligt at afgøre, hvor stort et spild eller svind er, da der indgår mange forskellige poster i barregnskabet. Installation af møntautomater og at indføre en kassemester blev afvist som værende dyrt og besværligt. 5. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsen foreslår uændrede kontingentsatser for det kommende år. Disse kontingentsatser inkluderer et kontingent til DBF. DBF ændrer muligvis på reglerne for kontingentindbetalinger til DBF, således at medlemmer i fremtiden skal betale direkte til DBF. Hvornår det evt. sker, vides ikke, men klubben vil naturligvis sørge for at ingen medlemmer kommer til at betale dette kontingent 2 gange. Med disse bemærkninger blev kontingentsatserne godkendt. 6. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag. 7. Valg af formand Søren Homann blev genvalgt med applaus for en 2-årig periode iflg. de nye vedtægter.

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 3 af 6 8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer På valg var Karl Bo Jensen, Jan Frøhlich, Steen Christensen, Jørgen Kaad og Find Rotvel. Alle blev genvalgt med applaus for en 2-årig periode. 9. Valg af revisor og revisorsuppleant På valg var Flemming Kock som revisor og Thomas Hansen som revisorsuppleant. Begge blev genvalgt med applaus. 10. Eventuelt Som en forsinket erkendtlighed for sin store indsats som turneringsleder for Dybbølturneringen fik Tage Hansen overrakt en vingave. Herefter fik Leif Aas Andersen en tak for sin indsats som dirigent og forsamlingen gik over til at spille en turnering ved 9 borde opdelt i 2 rækker. (Referent: Find Rotvel)

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 4 af 6 Bilag til generalforsamlingsreferat den 3. maj 2010 Formandsberetning 2010 Kære medlemmer af Enigheden Så sidder vi igen samlet til Generalforsamling i vores dejlige kortklub, og det betyder at endnu en sæson er vel overstået, og sommeren står for døren. Årets generalforsamling er som udgangspunkt lidt anderledes end den plejer at være, da vi jo ved vores vedtægtsændringer sidste år, fik udvidet vores dagsorden en smule. Det betyder bl.a., at vi allerede i dag vil fremlægge forslag til næste års kontingentsatser, i forlængelse af gennemgangen af regnskabs og budgettal. Alt dette vender vi tilbage til om lidt. Sommeren sidste år bød som vanligt på masser af drop in. Efter nogle sløje år er vi så småt ved at komme op på minimum en fembordsrække hver gang, og enkelte gange spillede vi i to rækker. Det håber vi naturligvis på vil komme til at ske hver gang i den kommende drop in sæson, så endnu flere får lyst til at kigge forbi hver mandag i sommerperioden. Vi kan prale af at have landets billigste drop in priser 200 kr. for en hel sæson det kan du dårligt nok spille 3 gange for i København. Sommeren sluttede som - sædvanligt kan vi vel godt tillade os at sige, da det var tredje gang vi deltog med vores deltagelse i kulturnatarrangementet. Vi får utrolig mange positive tilkendegivelser, både fra bridgespillere og fra folk der bare kommer forbi, og ud over at være en god reklame for vores klub, er det også en festlig begivenhed, for alle dem der hjælper til i teltet. Spillere fra Gråsten har været og spørge med håb i stemmen - om de bliver inviteret til bykamp igen, og jeg kan kun opfordre jer alle til at komme forbi Vores lokaler trænger virkelig til en kærlig hånd. Vi har i år skiftet gardinerne, men vil også gerne have malet, skiftet noget af inventaret ud, og få nogle nye lamper hist og her. Kommunen synes også bygningerne skal se pænere ud, men det er kun udvendigt de har arbejdet, og det sker i langsomme etaper, da kommunekassen fattes penge. Som vi kunne se ved sidste murerarbejde, så gik det voldsomt ud over de indvendige vægge, så det vil være hul i hovedet at begynde på et større malerarbejde før alt er færdiggjort udvendigt. Derfor kan vi ikke gøre så meget andet end at vente, og rykke kommunen. Og det gør vi så med jævne mellemrum. Om der kommer til at ske noget inden næste Generalforsamling kan vi kun håbe på, men hvis det sker, vil vi fremsætte et tilbud på en ekstraordinær Generalforsamling, da det jo drejer sig om et betydeligt beløb. Vi har naturligvis også diskuteret muligheden for arbejdsdage, hvor i medlemmer kunne for lov til at svinge penslen. Vi tager gerne imod gode forslag og ideer. Heldigvis har vi noget vi kan dække nogen af revnerne med. Vores kunst på væggene har så stor tilslutning, at vi kan udskifte malerier ca. hver anden til tredje måned. Det er helt fantastisk, at Bente på så kort tid, har fået så mange gjort interesseret i at udstille, så vi kan blive beriget med skiftende udstillinger året rundt. Smag og behag er jo forskellig heldigvis for det - så man synes måske ikke altid det er de rene mesterværker vi sidder og kigger på, men det er helt klart et af de initiativer vi i bestyrelsen er stolte og glade for, at vi har fået sat i gang, så vi håber det kan køre så længe der er folk der har noget på hjerte. Alle vore dage har kørt stort set som sidste år nogle med lidt nedgang i deltagerantallet andre med lidt fremgang. Vi turneringsledere gør det så godt vi kan på hver vores måde, med de midler vi nu engang har. Flere har været afsted på turneringslederkurser, men alligevel er det en til tider hektisk og vanskelig opgave at styre en turnering. Meget kan gå galt og gør det også en gang imellem, og forhåbentlig lærer vi noget hver gang, så vi kan blive bedre. I medlemmer har også forskellige forventninger til, hvordan det skal styres, så det kan være meget svært at gøre alle tilfredse. Vi vil gerne spille efter reglerne, men det skal samtidig være afslappet og fornøjeligt, så især det med tiden kan være svært at styre. Det har i mange år ikke været kutyme at give advarsler og strafpoint for tidsoverskridelser i vores klub men en ny kultur banker på, nemlig de mange kursister fra undervisningsholdene, der fra starten får indprentet, at man skal holde tiden. For dem kan det være lidt svært at forstå, at turneringslederen er ligeglad med dem der overskrider tiden på de øvede hold, når de er vant til noget andet på begynderholdene. Personligt har jeg prøvet at være rimelig konsekvent for nogle sæsoner siden, men det var ikke

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 5 af 6 særlig behageligt, og af hensyn til min egen lyst til at være turneringsleder, valgte jeg at løsne lidt op igen. Men vi spiller turneringsbridge og der gælder en håndfuld regler. Vi spiller efter alle de andre så hvorfor ikke 7 min pr. spil? Vi er alle med til at skabe vores turneringer, så hjælp til skæv til uret, sig Vi har lidt travlt inden sidste spil, accepter hvis man ikke kan nå et spil tast 0 for ikke spillet, og nyd de to ekstra minutters pause det giver. Og til sidst - og frem for alt - lad turneringslederen gøre sit arbejde uden at give ham det glatte lag. Det fungerer i alle andre klubber så kan det også med tiden - komme til at gøre det i vores. Vores ide med at samle de to tirsdage for nogle år siden, har aldrig rigtig fænget, og det er da også den dag med færrest deltagere på. Den manglende succes, kombineret med det faktum, at vi har rigtig mange nye medlemmer i klubben der banker på til de enkelte dage gør, at vi har besluttet at dele tirsdag op igen. Det kan forhåbentlig bevirke, at der også i den kommende sæson vi være et tilbud der passer til alle, og som også kan kombineres med spil i andre klubber såsom Storeslemmen, ældresagen osv. Igen i år har vores undervisningshold været godt besøgt. Faktisk har vi haft så mange nybegyndere de seneste tre år, at vore naboklubber spørger til, hvordan vi gør det så godt. Mange faktorer spiller ind, men der er ingen tvivl om, at tre ting betyder rigtig meget. For det første har vi fået en rigtig flot hjemmeside op at køre, der kan inspirere nysgerrige. For det andet er vores deltagelse i kulturnatten med til at synliggøre os i Sønderborg, og måske give folk et lidt mere festligt billede af en hobby der for mange kan virke lidt støvet og noget for gamle damer med hat og cerut. Den sidste og vigtigste faktor er naturligvis den store arbejdsindsats vi lægger i undervisningsarbejdet, primært Aase og Bente har taget en stor tørn med annoncering, undervisning og moderlig omsorg. Seneste eksempel er begynderdm, hvor Aase tog med 40! begyndere til Aabenraa for at spille. Vi har mange talentfulde nye spillere der opnåede flere 1. pladser lokalt og en 8. plads på landsplan. Jeg har selv haft fornøjelsen af at undervise vores lettere øvede på blå torsdag, og det har været en sand glæde, hver gang at møde over 50 koncentrerede og engagerede bridgespillere. For en efterhånden temmelig erfaren lærer, med lidt grå stænk i håret, der har sin daglige gang på en specialefterskole, hvor eleverne måske ikke altid synes jeg er voldsomt spændende at høre på, er det rart at få et lille selvtillidsboost hver anden torsdag fra syv til halv otte. Vores åbne turneringer har i år været en generel succes. Vi havde valgt at koncentrere os om Veteranpar og Mixpar, da det er til disse to turneringer der er størst tilslutning til i klubben. Veteranpar havde de - for vores klub normale 12 par til start, men i mixpar løb tilmeldingerne helt løbsk. Da jeg indberettede 32 startende par til distriktet mailede de tilbage for at høre om ikke jeg havde lavet en fejl. Den store tilslutning skyldtes ikke mindst, at mange af vore nye medlemmer blev overtalt til at prøve kræfter med en åben turnering, og det lykkedes faktisk flere af dem at kvalificere sig til distriktsfinalen. Det lover godt for fremtiden. Juleafslutningerne forløb planmæssigt på de enkelte dage og mellem jul og nytår afholdt vi vores traditionsrige Champagneturnering. Den har desværre mærket en lille nedgang de senere år, og der har også været flere forslag fremme fra medlemmer om at prøve at gøre det lidt anderledes. Det har vi naturligvis diskuteret i bestyrelsen, men der har været bred enighed om, at det er en festlig turnering, hvor der skal være plads til den lidt løsslupne stemning sidst på aftenen. Der skal gerne være plads til alle, så denne - og andre uhøjtidelige aftener må vi rumme lidt mere end vi plejer, og nogen skal måske prøve at skrue en anelse ned for volumenknappen. For 14 dage siden d. 18. april, havde vi den store glæde at kunne afholde en turnering i Sønderborg slots imponerende riddersal. Dybbøldagen blev dermed markeret med et lille nyt slag om Sønderjylland, og vi havde derfor naturligvis sendt indbydelse ud til klubber både nord og syd for grænsen. Rigtig mange spillere fra de omkringliggende klubber tog imod tilbuddet, og vi nåede hurtigt op på de 96 deltagere vi havde sat som mål. Det blev en hyggelig dag i fantastiske rammer, med masser af travlhed for især Tage, Jørgen og Lise + deres to nydelige hjælpere. Vi håber naturligvis meget på at kunne for lov til at gøre

Bridgeklubben Enigheden, Sønderborg 6 af 6 det til en tilbagevendende begivenhed, da succesen hurtigt rygtes rundt i regionen og hvem ved måske bliver vi 120 eller flere næste år. Som tidligere nævnt blev der afholdt begynderdm, og det var faktisk samme dag, så ca. 80 spillere fra klubben var ude og spille på en gang. Sønderborgturneringen der skal afholdes om små 14 dage har det, som det har været tilfældet i de seneste mange år, haft anderledes svært ved at skaffe mange deltagere, og vi overvejer derfor at lade Slotsturneringen afløse Sønderborgturneringen eller omvendt alt efter hvordan man ser på det. Det er trods alt sjovere at arrangere turneringer, for de mange end for de få. Derfor var det også en stor glæde at fremmødet til vores sæsonafslutning var større end nogensinde før. Folk bakker efterhånden rigtig flot op om dette arrangement, og der blev klappet af hinanden på tværs af dagene. Rart med god tid til præmieoverrækkelse i festlige kulisser med skøn musik og lidt til ganen. Den efterfølgende bridgeturnering med 14 borde var den naturlige afslutning på en god dag Det har været endnu et godt og rart år at sidde i bestyrelsen. Som nævnt ved forrige generalforsamling, så supplerer vores interesse- og ekspertiseområder hinanden godt, og vi bliver bedre og bedre til at vide, hvem der gør hvad. Løse ender blive sat i system, og jeg personligt føler mig tryg når arbejdsopgaver er blevet uddelegeret. Tingene bliver gjort! Derfor genopstiller alle de medlemmer der er på valg da også igen, for at kunne få lov til at tage endnu en tørn. I år drejer det sig om Jørgen, Karl Bo, Steen, Find og Jan Frølich. For mit eget vedkommende gælder det samme, - at jeg gerne modtager genvalg hvis i vil have mig. Husk dog, at i vælger formand for to år ad gangen ifølge de nye vedtægter. De nye vedtægter betyder også, at vores regnskabsår er blevet periodiseret fra 1. april til 31. marts. Det har bevirket at vi i ro og mag har kunnet gennemgå regnskabet på et bestyrelsesmøde allerede i starten af april, og det har også været tilgængeligt på nettet den sidste uges tid. Det er Steen vi kan takke for det store stykke arbejde, og det skal han naturligvis have lov til at fremlægge lige om lidt. Sommeren står for døren og dermed også min årlige tur til Vingsted, hvor jeg heldigvis møder flere og flere medlemmer fra klubben. Det er en synd og skam ikke at kigge forbi og mærke suset især midnatsbridgen kan anbefales om tirsdagen. Folk møder op udklædte med sange og guitar, og fadøllene bliver kørt rundt på rulleborde, så man ikke hele tiden skal løbe i baren. Hvis i ikke er til natbridge, så meld et hold til hyggeholdturneringen mandag og tirsdag den er super eller kom evt. onsdag formiddag til en afslappet bronzeturnering, hvor min tilstand øger chancen for en top mod formanden betydeligt. Jeg vil hermed afslutte min beretning med ønsket om en god bridgesommer til jer alle. Søren Homann