4. Andre myndighedskrav Køleanlæg er også omfattet af krav i forhold til arbejdsmiljø og fødevarehygiejne. Her redegøres for de gældende regler og de konsekvenser reglerne har, herunder krav om CE-mærkning. 4.1 Arbejdsmiljøregler for køleanlæg Arbejdstilsynet har krav til køleanlægs indretning og til, hvordan lokalerne omkring visse køleanlæg skal være indrettet. Arbejdstilsynet har også krav til, hvordan køleanlægget skal anvendes, herunder en evt. uddannelse af operatører. Endelig stiller Arbejdstilsynet krav om periodisk kontrol og hvilke personer, der må udføre kontrol. For fiskeindustrien handler det ikke kun om, at der er regler, som skal overholdes, men også om at der er omkostninger forbundet med overholdelsen. Kravene - og deraf følgende omkostninger - kan være forskellige alt efter hvilket køleanlæg, der vælges: Fx stiller ammoniakanlæg specielle krav til flugtveje, kontrol mm. I det følgende beskrives kort de arbejdsmiljøkrav, der kan have betydning for fiskeindustriens valg af køleanlæg. 4.2 Indkøb af køleanlæg Når en fiskeindustri køber et komplet anlæg, og ved større ændringer, er det væsentligt for fiskeindustrien at få defineret, hvem der er fabrikant, dvs. hvem der har ansvaret for indretningen: Fabrikanten (evt. leverandøren) af et køleanlæg har det fulde ansvar for at køleanlægget overholder alle relevante indretningskrav, når det overdrages til brug. Senere er det fiskeindustrien, der har ansvaret for at de maskiner, man bruger, holdes sikkerhedsmæssigt i orden. Hvis en maskine efter Arbejdstilsynets mening har sikkerhedsmæssige mangler, og den er leveret med disse mangler, så kan man normalt kræve at få manglerne udbedret på fabrikantens regning (yderligere oplysninger på www.at.dk og www.maskinsikkerhed.dk) Fiskeindustrien kan købe køleanlæg som: Et færdigt CE-mærket anlæg En køleinstallation Myndighedskravene i de to forskellige tilfælde er beskrevet i de næste to afsnit. 4.3 CE-mærket færdigbygget køleanlæg Med CE-mærket har fabrikanten erkendt sit ansvar for, at alle relevante indretningskrav er overholdt. Lovkrav til indretning af et køleanlæg er: Maskindirektivet. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561 af 24. juni 1994. 19
Lavspændingsdirektivet. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser. EMC direktivet. Kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 796 af 5. december 1991 om elektromagnetisk kompatibilitet for elektriske og elektroniske apparater. Trykbærende udstyr (PED). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af trykbærende udstyr. ATEX. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Maskindirektivet stiller også krav til hygiejnisk design af fødevaremaskiner, hvilket er relevant for de dele af køleanlægget, der er i kontakt med - eller i nærheden af - fødevarerne, fx fordampere og frysere. Hygiejnekrav til indretningen af maskiner er også omfattet af CE-mærkningen. Derfor kan køberen normalt forlange, at mangler, der vedrører fødevaresikkerhed og hygiejne, udbedres på fabrikantens regning. (Yderligere oplysninger på www.maskinsikkerhed.dk) 4.4 En køleinstallation En køleinstallation er opbygget af forskellige trykbærende dele, eventuelt fra forskellige leverandører, og der kan også indgå brugte dele i en installation. Nyt trykbærende udstyr skal være mærket og fremstillet i overensstemmelse med Trykudstyrsdirektivet (PED). De gamle/brugte dele skal overholde Arbejdstilsynets tidligere regler. Selve installationen skal opfylde de nationale danske indretningskrav. Fordelen ved en køleinstallation er primært, at i den kan man genbruge trykbærende udstyr fra et eksisterende anlæg. Kølefirmaet bliver ikke fabrikant for installationen. Det er brugervirksomheden der har det overordnede ansvar for, at den samlede løsning overholder Arbejdstilsynets krav. Når kølefirmaet kan sit håndværk, kan en installation være en god løsning: Dels fordi der kan genbruges komponenter, dels fordi kølefirmaet ikke skal afsætte penge til garantiarbejde. 4.5 Opstilling af køleanlæg Sikkerhedskrav vedrørende opstilling og brug af et køleanlæg er brugerens ansvar. Arbejdstilsynets vejledning B.4.4 fra januar 2005 om Køleanlæg og varmepumper beskriver krav til opstilling, indretning, brug, vedligeholdelse og kontrol af køleanlæg og varmepumper. Bemærk at bilag 3 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1141/2005 ændrer på kontrolklasserne! Mindre køleanlæg skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet. Større trykbeholdere og anlæg skal anmeldes, inden de tages i brug første gang, efter ombygning, efter væsentlige reparationer eller ved flytning. Anmeldelsen skal foretages af 20
ejer eller bruger af det færdige anlæg, men det er normalt at aftale, at kølefirmaet anmelder på køberens vegne. 4.6 Særlige krav til køleanlæg med ammoniak, propan og butan Kølemidlerne ammoniak, propan og butan er klassificerede som brandfarlige. Derfor er der strengere krav til køleanlæg som er påfyldt disse stoffer, i forhold til køleanlæg med CFC, HCFC, HFC og CO 2 -gasser. For køleanlæg med ammoniak, propan og butan og andre stoffer på Arbejdstilsynets listeover Grænseværdier for stoffer og materialer skal der laves en arbejdspladsbrugsanvisning. En arbejdspladsbrugsanvisning for kølemidler have oplysninger om: - Kølemidlet, klassificering, farer, førstehjælp, brandbekæmpelse, forholdsregler ved udslip, personlige værnemidler, fysisk-kemiske egenskaber ved kølemidlet, egenskaber ved opvarmning, sundhedsfarlige egenskaber og eventuelle miljøpåvirkninger. Disse oplysninger står allerede i den leverandørbrugsanvisning, som skal følge med kølemidlet. Fiskeindustrien kan lave sin arbejdspladsbrugsanvisning ved at tilføje følgende: - forholdsregler ved udslip, eller spild af kølemiddel (telefonnummer til lokale myndighed). - hvad man skal gøre i tilfælde af evt udslipsalarm går i gang. - placering af førstehjælpsudstyr, hvis der er krav om det,f.eks. øjenskylleflaske. ((telefonnummer for læge, lægevagt, alarmcentral) - hvor de personlige værnemidler er placeret, og hvornår de skal bruges, hvis der er krav om dem. - oplysninger om hvilke opgaver der kun må udføres af personer med særlig instruktion eller særlig anerkendelse 4.7 Maskinrum Når køleanlæg med mere end 25 kg kølemiddelfyldning opstilles i en bygning, skal kompressor, receiver, olieudskiller og lignende placeres i et eller flere maskinrum, hvor der ikke er faste arbejdspladser. Maskinrummet må ikke indeholde andre tekniske installationer end det for køleanlægget nødvendige driftsudstyr, og der må kun udføres arbejde, der er nødvendigt for driften af maskinrummet eller køleanlægget. Ved udvendige adgangsveje skal der være opsat advarselsskilte med angivelse af kølemidlets art. Maskinrummet skal sikres, så uvedkommende ikke har adgang (f.eks. ved aflåsning). Dørene skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle. Døre skal være selvlukkende. Når kølemidlet er ammoniak, propan, butan eller andet farligt kølemiddel, skal mindst en dør føres direkte til det fri eller til en nødudgangspassage. 21
Hvis kølemidlet er CO 2, ammoniak, propan eller butan skal maskinrummet være udstyret med en mekanisk ventilation samt en gasalarm, der detekterer den aktuelle gas. For CO 2 kan en iltmåler bruges. Ventilationen skal være koblet med alarmen, så ventilationen starter ved et eventuelt udslip. 4.8 Køle- og frostrum. Døre i et kølerum skal altid åbne udad og skal altid kunne åbnes fra både inderog yderside. Kølerum med et volumen større end 10 m 3 skal have en alarm så et synligt og et hørbart signal kan opfattes fra et normalt bemandet sted. Desuden skal der være en nødafbryder til ventilationen. Lys skal kun kunne slukkes på den indvendige kontakt hvis lyset er blevet tændt på denne kontakt. 4.9 Kontrol og vedligehold Køleanlægget skal til stadighed vedligeholdes og holdes i forsvarlig stand. For køleanlæg med en kølemiddelfyldning over 1 kg, skal der foretages kontrol mindst en gang årligt af en kompetent person. For anlæg med over 2,5 kg kølemiddel, skal kontrol fortages af en certificeret montør fra et af Arbejdstilsynet anerkendt kølefirma. Det lovpligtige årlige kontrol omfatter en gennemgang af køleanlægget og dets sikkerhedsudstyr for at konstatere om køleanlægget konstruktionsmæssigt og indretningsmæssigt opfylder de gældende regler for køleanlæg, og det kontrolleres at anlægget er tæt. Kontrolbog / Serviceprotokol For køleanlæg med en kølemiddelfyldning over 1 kg, skal der føres kontrolbog, og anlægget skal til enhver tid være tilgængeligt for inspektion og service, ud fra en betragtning om driftssikkerhed, personsikkerhed mv. Som ejer af et køleanlæg er man ansvarlig for, til en hver tid at opdatere og vedligeholde kontrolbogen, serviceprotokoller, manualer, tegninger og diagrammer, kølemiddeloplysninger og mængder, herunder lækagekontrol og rapportering for regulerede stoffer. Det er normalt, at man aftaler at kølefirmaet sørger for opdateringen Kontrolbogen kan være en mappe, et hæfte, eller en EDB-fil. I kontrolbogen indføres alle relevante notater for anlægget, herunder udført kontrol, tæthedskontrol, reparationer og driftsuheld. Følgende typiske oplysninger noteres: Dato for kontrol Montørens navn og firma Autorisations nr. og eventuelt Kølebranchens Miljøordnings (KMO) nr. Påfyldt mængde og type af kølemiddel Beregning af kølemiddelmængde, mistet ved udslip Nøjagtig angivelse af lækagestedet og -type Beskrivelse af hændelsen Beskrivelse af udførte reparationer Ændringer af anlægget 22
Aftappet mængde og type af kølemiddel Navn på transportør og modtager af kølemiddelaffald. Kontrolbogens oplysninger skal opbevares i nærheden af køleanlægget og forevises myndighederne på forlangende. Som et supplement til kontrolbogen er det en god ide, i samarbejde med en kølemontør, at aftale en checkliste til køleanlægget over ting man selv kan kontrollere. Listen kan bruges når man gennemgår anlægget, f.eks. ugentligt / månedligt, for at aflæse og notere ved de aftalte checkpunkter. Herved vil man lære sit køleanlæg at kende, og se unormale svingninger. Svingninger kan betyde fejl på anlægget, eller en unormal og ufornuftig brug af anlægget. 4.10 Fødevaremyndighedernes krav til Køleanlæg Fiskeindustrien anvender primært køleanlæg til: Kølerum Indfrysning Drab af parasitter Frostlager/frysehus Proces-køling Isfremstilling Køling af arbejdslokaler I Danmark er den lokale fødevareregion myndighed for forhold af relevans for fødevaresikkerheden; dvs. autorisation, indretning og brug af produktionsanlæg, behandling af fiskevarer mv. Funktionskravene er givet i Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, og i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse 773 af 6. juli 2006 om fødevarehygiejne. Opbevaringstemperaturer: Produktgruppe: Ferske fisk og fiskevarer, herunder filet, hummer, rogn og lever Letkonserves (incl. spanderejer) Halvkonserves, fx marinerede sild Frosne fiskevarer Levende fiskevarer Temperatur, højst: +2 o C (en temperatur der nærmer sig temperaturen for smeltende is) +5 o C +10 o C -18 o C Afhængig af forholdene Ferske fisk og fiskevarer Hvordan temperaturkravet overholdes er op til virksomheden. For ferske fiskevarer er det tilstrækkeligt at ise produkterne, og så kan køleanlægget, i henhold til fødevarelovgivningen, undværes: I praksis kræver det dog meget is, og meget arbejde med isning, så kun i helt specielle situationer det det rentabelt at have kølerum uden køleanlæg. For ferske fiskevarer, der ikke kan ises (fx færdigvarer, gravede mellemvarer) er det i praksis nødvendigt at bruge køleanlæg for at holde 2 C. 23
Indfrysning Virksomheden skal have et fryseanlæg med tilstrækkelig kapacitet til hurtigt at sænke temperaturen, så fiskevarernes centrumstemperatur bliver på -18 C eller derunder. I praksis tillades, at varen indfryses, så centrumstemperaturen når 18 o C efter 3 timers frostlagring. Drab af parasitter Sild, makrel, brisling og (vild) laks, der skal spises rå/ikke varmebehandlet, skal fryses så der opnås en temperatur på -20 C eller derunder i alle dele af varen i mindst 24 timer. Opdrætslaks fra Nordatlanten er pr 1. juli 2006 ikke omfattet af kravene til indfrysning, da der ikke er et generelt problem med parasitter. I praksis anvendes frysedrab til råvarer til sushi, matjessild, gravning og koldrøgning. Frostlagring Virksomheden skal have et køleanlæg med tilstrækkelig kapacitet til, at fiskevarerne kan opbevares i lastrummene (frostlageret) ved en temperatur på -18 C eller derunder. Lastrummene (frostlageret) skal være udstyret med en termograf, der er anbragt på et sted, hvor den let kan aflæses. I praksis tillades temperaturvariationer under ind- og udlæsning, dvs hvor der er meget trafik igennem porten/døre. Temperaturen i varen må ikke komme over de 18 C, men rumtemperaturen må kortvarigt komme op på 16 C. Der må ikke indfryses på et frostlager. Proceskøling Efter at en fiskevare har undergået en varmebehandling, fx kogning/stegning/røgning, skal det sikres, at temperaturen i varen hurtigst muligt sænkes til et sikkert niveau. I praksis accepteres at varen er under 10 C inden 3 timer. Kan dette ikke nås, skal virksomheden kunne dokumentere at en anden metode, dvs tid-temperatur-forløb, ikke indebærer nogen sundhedsfare. Kølingen kan foregå med vandhanevand eller is, eller med en form for mekanisk køling i et særskilt kølerum, vandkøler, fryser eller lignende. Kølingen må ikke foregå i kølerum hvor der lagres andre varer, da disse varer ikke må belastes med en temperaturstigning. Is-fremstilling Ved is-fremstilling er kravene kun, at vandet er af drikkevandskvalitet, at maskinen er hygiejnisk og ren, samt at isen efterfølgende håndteres og opbevares hygiejnisk. Køling af arbejdslokaler Det er et krav, at fiskevarer ikke udsættes for unødig opvarmning under produktionen, men det medfører ikke, at der kan stilles krav om rumkøling. Dog vælger nogle virksomheder, af kvalitets- og produktionshensyn, at sænke temperaturen i arbejdslokalet, fx ved pakning af røgede lakseskiver og ved glasering og pakning af frosne rejer. 24
Levende fisk og skaldyr Levende fiskevarer skal opbevares ved en temperatur, der ikke skader varernes levedygtighed. Dvs. for hvert produkt vælges den mest hensigtsmæssige temperatur. Egenkontrol Ud over at temperaturen skal kontrolleres, skal virksomhedens egenkontrolprogram indeholde planer for hvad der skal gøres, hvis køleanlægget svigter. Løsningen kan fx være (der er flere andre muligheder): Kontrol af isning, morgen og aften, og evt efterisning Overførsel af varer til andet køle/frostrum Men husk at det skal være beskrevet! 4.11 Hygiejnisk design af maskiner til fødevarer I mange anlæg indgår der maskiner, hvor et dårligt hygiejnisk design kan give problemer for fødevaresikkerheden. Det kan være frysere, varmevekslere mv, der er i direkte kontakt med fødevaren. Men det kan også være indirekte kontakt via luft i et kølerum, eller via is. Krav til hygiejnisk design af fødevaremaskiner er givet i Maskindirektivet. Myndigheder må ikke stille yderligere krav til indretningen af en CE-mærket maskine, hvis indretningskravene er overholdt. Hvis maskinen ikke er indrettet hygiejnisk forsvarligt, kan man normalt kræve at fabrikanten ændrer maskinen, for fabrikantens egen regning. Men myndigheden må gerne stille supplerende krav til anvendelse af maskinen, fx hyppigere rengøring. Se www.maskinsikkerhed.dk. 25