Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Relaterede dokumenter
MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Master of Public Health MPH 2012:15. Oplevelse af sammenhæng hos bærere af Meticillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) Et kvalitativt studie

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Statens Serum Institut

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

Statens Serum Institut. Tlf:

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Information om MRSA af svinetype

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Årsrapport 2017 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Årsrapport 2016 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Epidemiologi, forskning og udfordringer

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

afholdt d. 7. februar 2013

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA-enheden i Region Midtjylland

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Klinisk Mikrobiologi Infektionshygiejnisk Afsnit

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Samarbejde om infektionshygiejnen i sektorovergangene. Temadag Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker 31. maj 2016

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Modeller for den regionale MRSA indsats

Statens Serum Institut

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

FAQ frequently asked questions

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Methicillinresistente Staphylococcus aureus MRSA

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Infektionsforebyggelse

MRSA- yllandd. Årsb. ogi

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

MRSA-enheden i Region Midtjylland. Årsberetning Aarhus Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk Afsnit

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål AZ og AÆ om MRSA den 12. januar 2017 kl , lokale 1-133]

vejledning om forebyggelse af

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Hospitalsenheden Vest

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Resistente bakterier

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

Temadag om infektionshygiejne. 22. november 2011

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Afholdt d. 18. maj 2017

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune Konsulent Eva M. Burchard

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

TALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Udsættelse for MRSA ved arbejdsopgaver i svinebrug

Transkript:

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune Sygeplejelærer Sundhedsplejerske Videreuddannelser: Diplomuddannelser: Sundhedspleje 1982 Lederuddannelse 2000 Smitteværn og hygiejne 2010 Master of Public Health (MPH) 2012

Formål med studiet At opnå en dybere forståelse af, hvilken betydning det at være bærer af MRSA i eget hjem har for borgernes følelse af sundhed.

Hvad er MRSA? Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus: Bakterier, som har udviklet et specielt meca-gen, som medfører (multi) resistens meca-gen, som medfører (multi) resistens for forskellige antibiotika

MRSA Historik 1959 Methicillin penicillin introduceres i Dk 1961 Fund af 1.Methicillin resistente S. Aureus 1966 Systematisk kontrol af MRSA 1968 Knap 20 % af alle undersøgte S.aureus er MRSA positive Indføring af sygehushygiejniske forholdsregler og strammere retningslinjer for brug af antibiotika 1975-2003 Forekomst af MRSA meget lav 2005 Udbrud af MRSA på hospitaler

Antal nye MRSA tilfælde i DK 2001-2013 1800 1600 Total antal MRSA CC398 MRSA 1400 1200 1000 800 600 400 Antal nye MRSA tilfælde 200 0 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 År

Epidemiologisk klassifikation af nye MRSA bærere uden kliniske infektioner 2011 Kilde: Epi-nyt uge 47/2012, Statens Serum Institut. 450 400 Erhvervet i udlandet (IMP) Antal raske bærere 350 300 250 200 150 100 50 0 1 Eksposition Erhvervet på sygehus (HAI) Samfundserhvervet m kontakt til primære sundhedsvæsen (HACO) Samfundserhvervet m/u kendt eksposition (CA)

MRSA Infektion Bærertilstand - Kolonisation Infektion: Tilstand med lokale symptomer i form af rødme, hævelse, varme og smerte, samt forhøjede infektionstal (CRP >100) Kolonisation/bærertilstand: Tilstand med MRSA på hud og slimhinder, hos en person, uden kliniske symptomer på infektion

Epidemiologi S.aureus MRSA giver samme type infektioner som MSSA abscesser impetigo urinvejsinfektion osteomyelit sepsis

MRSA betydning for sundheden MRSA-infektioner Er forbundet med øget sygelighed og dødelighed Anslås i EU at ramme >150.000 patienter svarende til merudgifter på 380 mill. EUR / år MRSA-bærertilstand Er forbundet med øget risiko for at udvikle infektion Samfundserhvervede MRSA typer udgør et reservoir for smitte fra samfund til hospital

Behandlingsstrategi Search and destroy ved infektion eller bærertilstand eradikation af bakterien Screening ved/efter risikosituationer ved erkendt udbrud Kontrol overvågning af risikogrupper

MPH-studie Afgrænsning og forskningsspørgsmål 1. Hvordan opleves hverdagsliv, familieliv og arbejdsliv af bærere af MRSA? 2. Hvilken betydning har det at være koloniseret for bærernes oplevelse af egen sundhed? 3. Hvordan oplever bærerne og deres nærmeste sundhedsvæsenets information og behandling i relation til MRSA kolonisationen?

MPH-studie Valg af metode og design Kvalitativ metodik Fænomenologisk tilgang Semistruktureret interview Grounded theory a.m. Strauss og Corbin Deltagere og udvalg

Deltagere og udvalg Inkluderet var bærere som: var over 18 år og som i perioden fra 1.1.2010 til 1.5.2012 var eller havde været MRSA-positive var boende i eget hjem, eller på døgn- eller plejeinstitution havde gennemført minimum én eradikationsbehandling forstod og talte dansk

Deltagere og udvalg Ekskluderet var bærere som: var under 18 år efter 1.5.2012 var MRSA-positive og endnu ikke havde gennemført en eradikationsbehandling havde behov for tolk for at deltage

Resultater

Bærernes oplevelse af familieliv, hverdagsliv og arbejdsliv Før og efter indlæggelse At føle sig ladt alene At føle sig tynget og skyldig Angst for at smitte Angst for fremtiden

Bærernes oplevelse af egen sundhed Rask eller syg? Ren eller uren? Somatiske symptomer Meningsløshed og forvirring

Bærernes oplevelser ved kontakt med sundhedsvæsenet Vejledningen er ikke anvendelig for bærere i eget hjem Mangelfuld information, manglende sammenhæng og viden hos sundhedspersonalet om: MRSA og de hygiejniske anbefalinger Pædagogik Etik ( tavshedspligt)

MPH-studie Teoretisk ramme Teori om sundhedsfremme og forebyggelse (Antonovsky) Teorier om styring af borgere Værdier og etik (Mills og Vallgärda) Magtbegrebet (Foucault) Stigmatisering (Goffmann) Tilsvarende studier i Sverige og England

Antonovsky,A: Salutogenese Læren om fremme af sundhed og handlekompetence Sense of Coherence Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed

Magtbegrebet Mills, Valgärda og Foucault Værdier og etik At gøre det gode ikke skade (Mills) At styre via straf eller trusler om straf (Vallgärda) At styre ved at lade grupper og personer styre sig selv (Conduct by conduct)(foucault)

Goffmann: Stigmatisering Sociale samspil mellem de normale og bærere af fysisk, psykisk eller sociale stigma En kulturel proces i hverdagslivet, som respons på noget, der opleves potentielt farligt eller truende Konsekvenser: social, økonomisk eller politisk diskrimination. selvdiskrimination

Konklusion At blive erklæret for MRSA-positiv har for nogle borgere en negativ effekt og resulterer i stress og en lavere SOC Stigmatisering og grov mobning af raske bærere og deres nærmeste forekommer Vejledningen og Search and Destroy strategien retter sig først og fremmest mod patienter Der er et udækket behov for kvalificeret rådgivning af borgere i eget hjem, der er bærere af MRSA

Perspektivering Hvis Sundhedsstyrelsen ønsker at udbrede screening og eradikation til at omfatte raske borgere i eget hjem med MRSA, er der behov for: præcisering af dette i vejledningen til Forebyggelse af spredning af MRSA overvejelser om organiseringen af opgaven udvikling af nye sundhedsfremmende læreprocesser, der inddrager borgerne revision og koordinering af lovgivning vedr. borgere, der udsættes for arbejdsbetinget smitte