Februar 2009 INDHOLD: Aktuelt AKTUELT. Opfordring til alle danske DAI-partnere! Review af Det Arabiske Initiativ Kultur



Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev fra Rådet for Etniske Minoriteter April 2016

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for klasser

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

VIDENS OG VÆRKTØJSKURSER PÅ SDU KOM VIDERE. Ny indsigt og inspiration for mediefolk og journalister

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

HPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

Billedtekster og overskrifter

20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap

Emne: De gode gamle dage

Hilsen fra redaktionen

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Otago.

Med Pigegruppen i Sydafrika

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Nyhedsbrev Oktober 2014

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Værestedsundersøgelse 2011

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt ,0%

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

September 2016 KORT NYT. Første måned. Kommende begivenheder : Forældredag i Fase : 6.

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

Studie på Aarhus Universitet: Økonomi. Navn på universitet i udlandet: Valencia Universitat. Land: Spanien. Periode: Fra: Til:31.01.

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

1. møde: Interview af klienter. Mandag d.26/

Formands Nyt. Nr Livet skal leves hele livet

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Kampagnen Opgør med tabuet

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

MELLEMØSTEN TEMADAG torsdag den 1. december 2011

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling D. 26. februar 2008/lra

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Kære alle. I og jeres familie ønskes en glædelig jul samt et godt nytår.

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Selvhjælps- og netværksgrupper

Kursuskatalog Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej København S

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

In a gentle way, you can shake the world. - Gandhi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

Evaluering af Styr Livet Kursus

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Landsindsatsen EN AF OS fremtiden Projektleder Johanne Bratbo, projektkoordinator Anja Kare Vedelsby og projektmedarbejder Lars Toft

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

NYHEDSBREV. 27. maj fik 8 Bydelsmødre deres bevis efter at have gennemført uddannelsen for Bydelsmødre.

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

NYHEDSBREV 10. marts 2014

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

4. s. e. trin. I 2017 Ølgod 9.00 og Bejsnap

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

Tre måder at lyve på

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague

Kristoffer Thurøe

Jeg har selv iktyosis 7 Jeg er pårørende til en person med iktyosis

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

Nyhedsbrev november 2015

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: California State University San Marcos

ET FLERKULTURELT OG INTERRELIGIØST UNGDOMSPROJEKT, DER SER FREMAD KFUM-SPEJDERNE I DANMARK ARAB-UDVALGET

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014

C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Vejledning til FORENINGEN: Kommunikation om Rigtige Mænd

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Transskription af interview Jette

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016

JORY Til de andre. ISAAC Jeg er ikke i topform. Og hysteriet i forhold til sikkerhed gør det bare værre. AMIR

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Transkript:

Februar 2009 INDHOLD: Aktuelt Opfordring til alle danske DAI-partnere! Review af Det Arabiske Initiativ Kultur Oplev Photo Cairo i Odense Moderne dans om syriske mandeidealer Menneskerettigheder Fængselsbesøg fra Jordan Unge fra Red Barnet på kursus i Jordans ørken Kvinder Marokkanere i byretten Horisont om familielovgivningen i Marokko Forskning Nyt Islam-kursus Nyt fra regionen Dansk ambassade i Cairo på Facebook Nyt om stillinger Ny kommunikationsrådgiver i MENA Debat og inspiration Vold bringer Danmark og Jordan sammen AKTUELT Opfordring til alle danske DAI partnere! Som I kan se er kalenderen ikke blevet opdateret i dette nyhedsbrev dette skyldes manglende inputs. For at øge mulighederne for en bredere kommunikation omkring DAI og koordineringen mellem de forskellige DAI projekter, opfordres alle danske DAI partnere til at sende input til kalenderen med information om planlagte missioner til regionen og partnerbesøg i Danmark. Meget gerne som en oversigt over det næste halve år - det gør ikke noget, at de præcise datoer ikke er på plads. Informationerne vil blive plottet ind i kalenderen på www.detarabiskeinitiativ.dk Input sendes til cw@dccd.dk - senest fredag den 6. marts.

Review af Det Arabiske Initiativ Hvordan skal man måle, om Det Arabiske Initiativ virker? Kan man for eksempel måle dialog og hvordan skal man gøre det? Det er nogle af de centrale spørgsmål i forhold til det review af Det Arabiske Initiativ (DAI), der blev sat i gang i midten af januar. Udenrigsministeriet havde den 19.februar indkaldt de danske DAI-partnere til et informationsmøde om review-processen. Her fortalte repræsentanter fra Skadkaer Consult, der står for at gennemføre reviewet, at forløbet er tilrettelagt som en trinvis proces. I første omgang er der blevet lavet et desk-studie af de centrale udfordringer for DAI, og i disse dage sendes et spørgeskema rundt til de danske partnere. Næste skridt er en mission til regionen, og review processen forventes at være afsluttet den 8. april Finn Skadkær Pedersen fra Skadkaer Consult fortalte, at de foreløbige anbefalinger er, at der er brug for en bedre kommunikation omkring DAI s fokusområder og mere erfaringsudveksling mellem de danske partnere omkring de konkrete udfordringer, man støder på i programmerne. Parallelt med reviewet gennemføres et komparativt studie af DAI og andre programmer, som støtter dialog mellem MENA regionen og Vesten og samtidig støtter reforminitiativer. Dr. Oliver Schlumberger står i spidsen for denne analyse, og han fortalte på mødet, at en fællesnævner for de forskellige udenlandske programmer er, at de har overraskende lidt fokus på politiske reformer. Samtlige programmer bygger på en fleksibel og åben formulering omkring good governance. Schlumberger har i sin analyse sammenlignet de arabiske initiativer fra Danmark, SIDA (Sveriges Danida), UK, USA, Anna Lindh Fonden og Forum for the Future. Han fortalte, at kendetegnet ved DAI er, at det ligger under gennemsnittet i forhold til personale og finanser men at det samtidig er bygget op omkring langsigtede partnerskaber og har en særlig fokus på dialog. SIDA s initiativ har - i lighed med DAI - et budget på under 15 mio. Euro pr. år, og SIDA fokuserer sin indsats på regionale programmer, der går på tværs af hele den arabiske region. USA s Middle East Partnership Programme (MEPI) har klart det største budget på omkring 140 mio. USD pr.år. Programmet bliver af mange lokale partnere kædet sammen med USA s militære indsats i regionen. UK s initiativ hed tidligere Engaging with the Muslim World, men har nu skiftet fokus til i høj grad at handle om at dæmme op for terrorisme. Anna Lindh Fonden er kendetegnet ved sin fokus på kulturel dialog, men bliver af mange partnere opfattet som en bureaukratisk instans med besværlige ansøgningsprocedurer. Forum for the Future er kommet vanskeligt fra start, men har et potentiale til at kunne spille godt sammen med DAI, vurderer Schlumberger.

KULTUR Oplev Photo Cairo i Odense Du kan stadig nå at opleve Photo Cairo - Mellemøstens vigtigste biennale for foto- og videokunst - i Odense. Seks internationale kunstnere stiller linsen ind på en af verdens mest eksplosive megacities - Cairo. Med udgangspunkt i symaskiner, pyramider, bryllupper og taxachauffører tager kunstnerne afsæt i Cairos kulturelle historie og tematiserer byens rum. Værkerne fortæller historier om magtstrukturer og regionens sociale virkelighed, og samtidig snævres blikket ind og dykker ned i hverdagens poetiske eventyr. Udstillingen kan opleves på Museet for Fotokunst, Kunsthallen Brandts, frem til den 22. marts. TV2 Fyn har lavet et indslag om Photo Cairo som kan ses på dette link: http://www.tv2fyn.dk/video/19929 Moderne dans om syriske mandeidealer Foto: Mathias Olander Fire unge mænd føres tilfældigt sammen på et gadehjørne i Damaskus - hver især med en drøm, som de brændende ønsker skal gå i opfyldelse. En ønsker sig succes og berømmelse - en anden den store kærlighed, og den sidste magt og kontrol. Hvor langt de vil nå viser sig, når de bevæger sig ud i en balancegang af krævende beslutninger, hvor kultur, tradition, identitet og ideal strides med drømmen om mere, og hvor de må tage kampen op mod hinanden få at nå målet. Gennem dansens universelle sprog tager den danske koreograf Nønne Mai Svalholm lige nu livtag med mandeidealer i Syrien. Hun er i fuld gang med prøverne til sin forestilling Damascus, der fletter arabisk slang, mytologi og technorytmer sammen til en fortælling om fire syriske mænd og deres drømme. Inden Nønne Mai Svalholm rejste til Damaskus havde der aldrig været en offentlig, åben danseaudition i landet. Men det skulle den lille, blonde, danske dansekoreograf snart få lavet om på. Hun inviterede alle dansere i Damaskus, professionelle såvel som studerende. Og sponsoreret af Statsteatret, der stillede lokaler og teaterteknikere til rådighed, lykkedes det hende at gennemføre en velbesøgt audition. "Jeg er meget stolt over, at det kunne lade sig gøre at få samlet så mange forskellige dansere og koreografer, der ellers ikke plejer at samarbejde. Det har skabt et netværk, som senere kan være til stor hjælp for andre scenekunstnere," fortæller Nønne Mai Svalholm. Damascus har premiere den 18. marts på Operaen i Damaskus og vil til august kunne opleves i Danmark på Outgames og til Århus Festuge. Projektet er støttet af Center for Kultur og Udvikling.

MENNESKERETTIGHEDER Fængselsbesøg fra Jordan RCT havde i uge 8 besøg af det jordanske fængselsvæsen (CRC Department), som er en del af det jordanske politi. Besøget var et genbesøg, efter at Kriminalforsorgen var i Jordan i august/sept. 2008. Under besøget fik delegationen et indblik i den igangværende træning i konflikthåndtering på Kriminalforsorgenets Uddannelses Center, KUC. Desuden besøgte de en række danske fængsler, herunder det åbne fængsel i Horserød. På RCT blev repræsentanterne fra CRC introduceret til RCTs arbejde, dels i Danmark med behandling af torturofre, og dels internationalt med fokus på projekter, hvor RCTs partnere samarbejder med nationale fængselsmyndigheder. RCT og CRC delegationen fik desuden en grundigere snak med bl.a. RCTs forskere om de udfordringer fængselsledere og ansatte møder i hverdagen ift.konflikter med indsatte. For flere informationer, kontakt Søs Nissen på sn@rct.dk Unge fra Red Barnet på kursus i Jordans ørken Den jordanske ørken dannede rammen, da en gruppe på 10 unge fra Red Barnet tog på kursus sammen med en gruppe jordanere for at skrue et projekt sammen mod vold i familien i Danmark og Jordan. Journalist Lotte Ladegaard fra Red Barnet var med under ørkensolen - læs hendes reportage fra kurset her. foto: Lotte Ladegaard KVINDER Marokkanere i byretten KVINFO havde i uge 8 inviteret en gruppe marokkanske dommere til Danmark. En frostkold fredag morgen bankede dommer-delegationen på Byrettens dør og blev modtaget af dommer Mette Bytofte, der fortalte om det danske retssystem, med spotlight rettet på vold mod kvinder. I dansk lov har vi ikke en paragraf, der handler om vold mod kvinder vi har en paragraf, der handler om vold mod mennesker, fortalte hun. Herefter fulgte en intensiv session om, hvad de danske domstole kan gøre i forhold til at dæmme op for vold i familien. Man kan med loven i hånden forbyde en mand at komme i hjemmet, men det ender altid med, at kvinden flytter på krisecenter. Straf hjælper ikke manden, der slår sin kone, er ligeglad med, om han kommer i fængsel i 14 dage. I Danmark må vi erkende, at vi ikke kan beskytte kvinder mod vold gennem lovgivningen, men ved at tilbyde dem et alternativt sted at bo, sagde Mette Bytofte. Den kommentar fik gang i spørgeiveren hos de marokkanske gæster. Det er fantastisk alt det Danmark gør for at hjælpe voldsramte kvinder, bla. gennem Dannerhusets arbejde. Men mangler de danske domstole ikke nogle juridiske redskaber til at forhindre vold mod kvinder? ville en mandlig dommer vide og hans spørgsmål førte til nikken omkring bordet.

Under mødet blev det klart, at der er stor forskel på praksis i dansk og marokkansk lovgivning. I Marokko er der en særlig lov, der forbyder vold mod kvinder, og der er oprettet specielle enheder ved familiedomstolene, der tager sig af vold mod kvinder. Desuden er dommeren i stand til at dømme uden et konkret bevis, hvis han hører vidner fortælle om vold i hjemmet. Trods de store forskelle mellem dansk og marokkansk lovgivning var det en inspireret dommerflok, der forlod Byretten for at trave videre til det næste møde i vinterkolde København. Ud over besøget i Byretten var det marokkanske gæster på besøg hos Politiet og i Dannerhuset, og de deltog desuden i et åbent debatmøde, hvor der blev sat særlig fokus på bekæmpelsen af vold mod kvinder i Marokko. Horisont om familielovgivningen i Marokko I anledning af femårsdagen for vedtagelsen af den marokkanske familielovgivning Moudawanaen, satte Horisont på Danmarks Radio fokus på kvinder i Marokko. Udsendelserne Kvindekamp med koranen i hånden kan genses og genhøres på følgende link: http://www.dr.dk/dr1/horisont FORSKNING Nyt ISLAM kursus d. 29.-30. juni 2009 Forskerskole for Regionale Studier afvikler mandag den 29. og tirsdag den 30. juni 2009 en workshop med fokus på dels de forsøg, muslimske lærde gennem de seneste årtier har gjort på at islamisere viden og videnskab og dels på den betydning, den klassiske madrasa har i den moderne muslimske verden. Kurset har titlen "Islamisering af viden og videnskab og madrasa'en i den moderne muslimske verden" og er arrangeret af Professor Jørgen Bæk Simonsen fra Carsten Niebuhr Instituttet. En række centrale forskere fra udlandet har accepteret invitationen til at fremlægge et paper på denne work-shop, der arrangeres som et ph.d.-kursus, hvor deltagende ph.d.-studerende inddrages i den praktiske afvikling af programmet som discussants. En del af det en forsker skal kunne er at indgå i faglige og metodiske debatter med andre i det internationale forskersamfund, og den færdighed kan udvikles på dette kursus - samtidigt med, at deltagerne bringes á jour med et emne, der har stået centralt i studiet af hele den muslimske verden gennem de seneste årtier. Læs mere om kurset på denne hjemmeside: http://regionalestudier.hum.ku.dk/konferencer/islamisering/

NYT FRA REGIONEN Dansk ambassade i Cairo på Facebook Ambassaden i Cairo har oprettet en profil på Face Book, dvs. der er blokeret adgang til væggen men man kan melde sig i gruppen: 3YOUN AL DENMARK (det er stavet korrekt med et 3-tal først, som erstatter en arabisk bogstavlyd), (EYE ON DENMARK). Den vil udelukkende blive brugt til at annoncere kommende aktiviteter indenfor kultur og public diplomacy. NYT OM STILLINGER Ny kommunikationsrådgiver i MENA 2. februar 2009 startede MENA's nye kommunikationsrådgiver som er tilknyttet task forcen for relationer til den muslimske verden. Fikré Filali El-Gourfti, uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og mellemøststudier på Syddansk Universitet, forlader en stilling som journalist på Politiken for i samarbejde med DAI-partnere at styrke kommunikationsindsatsen overfor den muslimske verden. Han tager glædeligt imod input og forslag til historier fra DAI-partnere på fikelg@um.dk eller 3392 0994

DEBAT OG INSPIRATION Vold bringer Danmark og Jordan sammen Der er langt fra Danmark til Jordan. Men når 10 frivillige fra Red Barnet Ungdom og 10 frivillige fra Jordan mødes i den jordanske ørken for at planlægge et fælles projekt mod vold i familien, synes afstanden pludselig ikke så stor. Tekst og foto: Lotte Ladegaard for Red Barnet Mellemlanding i Istanbul. Fem timer at slå ihjel i lufthavnen. De 10 frivillige fra Red Barnet Ungdom diskuterer, hvad det egentlig er, de skal i Jordan den næste uges tid. Overordnet set handler det om at skrue et projekt sammen mod vold i familien i Danmark og Jordan. Problemet er høj aktuelt i begge lande. Derfor kan Red Barnet, Red Barnet Ungdom og den jordanske partnerorganisation WE Center med støtte fra Det arabiske initiativ bruge deres respektive erfaringer til en styrket fælles indsats blandt børn og unge. Men som snakken går i lufthaven, er det først og fremmest kulturmødet og dialogen på tværs, der optager de unge. Jakob Fisher Stamm, 24 år, læser statskundskab på Århus Universitet. Han møder til hverdag børn og unge fra Mellemøsten, når han via Red Barnet Ungdoms integrationsprojekt i Århus giver lektiehjælp til børn og unge. - Jeg kan stadig ikke helt forstå børnene, siger Jakob, som føler at de er meget lukkede. Fokus på forskelle Nogle timer senere - midt om natten - lander gruppen i Amman, Jordans hovedstad. Da de 10 danske og ligeså mange jordanske unge senere sidder overfor hinanden på hotellet, er det også forskellighederne, der er fokus på. - Jeg glæder mig til at lære unge fra Jordan at kende, siger en dansker. - Og jeg vil gerne høre om dansk kultur, replicerer en jordaner. Næste dag rejser gruppen videre til en teltlejr i ørkenen Wadi Rum i det sydlige Jordan, hvor det meste af mødet skal afholdes, og Jakob Fisher Stamm har i mellemtiden tænkt videre over forskellene mellem danskere og jordanere: - Turen og projektet er en fantastisk mulighed for at besøge en muslimsk kultur, som vi hører meget om i Danmark. Det er rart at få lov at danne sit eget billede. Jeg var klar over, at mediebilledet af den arabiske verden i Danmark ikke er helt præcist, fordi fokus mest er på æresdrab og terrorisme. Men danskerne og jordanerne har faktisk rigtig mange ting til fælles humoren og den helt uformelle måde at være sammen på, for eksempel. Jordanernes åbenhed har gjort indtryk på Jakob. - Her er de i deres egen kultur. De er ikke i mindretal og bliver ikke mødt med en negativ attitude fra medierne og danskerne. De er ikke truet på deres kultur og lukker mig derfor ind med det samme. Når jeg giver lektiehjælp i Århus, har alle børnene en klar forestilling om, hvordan jeg forventes at se dem, og så lukker de af. I Jordan er alle trygge, og ingen taler om Muhammed-tegninger eller terrorisme. Tegninger Lige præcis Muhammed-tegningerne var 28årige Tahani Al Edwards store bekymring på forhånd: - Tænk, hvis tegningerne fik lov at skabe spændinger blandt deltagerne. Hvis nogen følte, at der blev trådt på deres traditioner eller rørt ved deres ytringsfrihed. Ingen har nævnt noget som helst. Jeg tror simpelthen ikke, at der er nogen, der overhovedet tænker på det.

Tahani Al Edwan arbejder i den internationale containerterminal i havnebyen Aqaba, og hun er vant til at omgås alle nationaliteter. Måske derfor er hun også fuldstændig uberørt over at få tildelt et lettere laset telt sammen med en dansk pige. - Vi har ingen problemer med hinanden, kun med teltet, siger hun med et grin. Solveig Dalgaard Hansen, som deler telt med Tahani, var til gengæld temmelig bekymret i starten. - Jeg har aldrig før haft en muslimsk veninde, og hvad nu med at klæde om sammen og kan Tahani tage tørklædet af, når jeg er der? Men det er slet ikke noget problem, og vi snakker som om, vi begge var danske piger. Vi taler i timevis om religion, Muhammed-krisen, ekstremister, kærester, arrangerede ægteskaber og æresdrab. Brudte tabuer - Når vi skriver om æresdrab i Danmark, fremstår det som en forankret del af den muslimske kultur, konstaterer Jakob Fisher Stamm. - Men at sige at alle muslimer udøver æresdrab, er det samme som at sige, at alle danskere sælger deres børn til prostitution, fordi det lige er sket i Tønder, siger Jakob Fisher Stamm. Efter en uge i ørkenen, har de unge frivillige prøvet kræfter med samarbejde og projektledelse. Og så har de taget de første spadestik til deres fælles projekt. Men den vigtigste lektie de har de lært, er, at åbenhed og dialog nedbryder både fordomme og tabuer hvilket er helt afgørende i kampen mod vold i familien.