Farvebjælkerne vil undervejs fremgå af de enkelte slides, således at man kan følge med i hvor i præsentationen man er.

Figuren viser dispositionen for præsentationen. Farvebjælkerne vil undervejs fremgå af de enkelte slides, således at man kan følge med i hvor i præsentationen man er. Præsentationen her indeholder: Metodebeskrivelse Resultater fra deskresearch, den kvantitative undersøgelse og den kvalitative undersøgelse Uddybende konklusioner og anbefalinger

I forbindelse med projektet Smagsoplevelser, et demoprojekt under "Oplevelsesbaseret kystturisme" har Midtjysk Turisme igangsat en undersøgelse, der skal redegøre for erfaringer og best practise i forbindelse med smagsoplevelser. Formålet med undersøgelsen er at danne vidensgrundlag og inspiration for det videre udviklingsarbejde med at skabe erhvervsmæssig vækst i turismen gennem smagsoplevelser, der med succes tiltrækker eller har potentiale for at tiltrække turister til Danmark.

Forstudie: Vi har inddraget vores egne netværk indenfor oplevelsesindustrien og modtaget materialer fra Midtjysk Turisme. Desk research: Indledningsvis er der foretaget kort research af nationale og globale turismetendenser. For at danne et overblik startede vi med at finde og læse rapporter omkring turisme, turismetrends og tendenser inden for kulinariske rejser. Herefter en gennemførte vi generel søgning på Google. Da undersøgelsen kun er foretaget via internetsøgning, tilgodeser den ikke smagsoplevelser, der ikke er online men, kun markedsføres lokalt og via brochurer. Desk researchen var fokuseret på aktiviteter, der har et værdikædesammenspil imellem turisme og smagsoplevelse. Den blev opdelt i internationale, nationale og regionale aktiviteter. Aktiviteterne er pinnet på Pinterest og noteret i en bruttoliste. I desk researchen har vi afdækket stort set alle aktiviteter med fødevarefokus i Region Midtjylland bortset fra almindelige restauranter, detailbutikker og gårdbutikker. Derudover har vi søgt inspiration og best cases fra resten af Danmark, samt internationalt. For at sikre en dækkende desk research for Region Midtjylland, har vi sendt en forespørgselsmail til 16 turistchefer i regionen, for at få deres input til aktiviteter med smagsoplevelser. Vi fik svar retur fra 9. Interviews: Vi gennemførte 12 interviews med arrangører af smagsopleveler, fordelt i fem grupper: Salgskoncepter, involverende aktiviteter, måltidsoplevelser guidede ture og festivaler, markeder, m.m.. Her er respondenternes erfaringer med fødevareoplevelsesaktiviteter afdækket samt hvem aktiviteterne var målrettet til, hvordan de blev faciliteret, hvordan de er søgt markedsført og respondentens egen opfattelse af best practice. Spørgeskema analyse: Med baggrund i resultaterne fra desk research og interviewrunden er der udarbejdet et spørgeskema, der er udsendt til danske fødevarenetværk, arrangører af smagsoplevelser og turistaktører. Spørgeskemaet er udsendt til 87 mulige danske respondenter.

I desk researchen har der være fokus på tre typer af aktører. Der kan være et sammenfald, således at f.eks.et fødevarenetværk er ansvarlig for en smagsoplevelse, og derfor kan nogle være opført 2 steder. Definitionen af de tre grupper er følgende: Smagsoplevelse = et arrangement, der sætter fokus på både smagen og oplevelsen. Der kan være tale om mange forskellige ting. Fx. et event, et marked, et salgskoncept eller et restaurantbesøg med en indbygget oplevelse eller tema. Fødevarenetværk = en samling af producenter og andre aktører, der formel samarbejder om at udvikle og udbyde aktiviteter og oplevelser med fokus på fødevarer og smag. Turistaktør = turistkontor, destination, hotel/restaurant med særlig fokus på oplevelser, samt gårdbutikker og enkelte producenter med fokus på at invitere indenfor og på involvering. Desk researchen afdækker alle aktiviteter med fødevarefokus i Region Midtjylland bortset fra almindelige restauranter, detailbutikker og gårdbutikker.

Guidede ture er arrangementer, hvor man kan besøge forskellige steder, der byder på smagsoplevelser enten selv eller med guide. Måltidsoplevelser er arrangementer hvor der er fokus på oplevelsen omkring et måltid. Involverende aktiviteter er aktiviteter, hvor gæsten selv er involveret i aktivitet f.eks. ved at fremstille maden. Salgskoncepter, er arrangementer der har til formål at sælge danske kvalitetsfødevarer til turisterne samtidig med, at de får en oplevelse af produkterne, deres fremstilling og historie. Festivaler, markeder og messer har smagsprøver og muligheden for at købe kvalitetsfødevarer med hjem som kerneaktivitet.

Pinterest er en billeddelingstjeneste. Det er i princippet en virtuel opslagstavle, hvor man deler billeder og videoer, som findes på internettet. Pinterest er et socialt netværk, hvor brugeren deler og kommenterer fotos inden for interesseområder ved hjælp af forskellige boards. Brugerne kan vælge at følge hinanden på kryds og tværs, og man kan nøjes med kun at følge de boards hos en anden bruger, der har ens interesse. Der er oprettet 3 overordnede Pinterest boards, der følger bruttolistens opdeling i temaer: Turistaktører: http://pinterest.com/midtjyskturisme/smagsoplevelser turistakt%c3%b8rer/ Fødevarenetværk: http://pinterest.com/midtjyskturisme/f%c3%b8devarenetv%c3%a6rk/ Smagsoplevelser: http://pinterest.com/midtjyskturisme/smagsoplevelser/ For overskuelighedens skyld er aktiviteterne fra boardet smagsoplevelser repinnet til mindre boards, der følger desk researchens temaer: Involverende aktiviteter: http://pinterest.com/midtjyskturisme/involverende smagsoplevelser/ Måltidsoplevelser: http://pinterest.com/midtjyskturisme/smagsoplevelser m%c3%a5ltidsoplevelser/ Salgskoncepter: http://pinterest.com/midtjyskturisme/smagsoplevelser salgskoncepter/ Festivaler, markeder og messer: http://pinterest.com/midtjyskturisme/smagsoplevelser festivalermarkeder og messer/ Guidede ture: http://pinterest.com/midtjyskturisme/smagsoplevelser guidede ture/ I forbindelse med desk researchen har vi brugt Pinterest til at skabe overblik over forskellige typer events, arrangementer, aktiviteter, netværk og aktører. Under desk researchen er hver enkelt smagsoplevelse vurderet på baggrund af kriterierne: Nyhedsværdi Innovationshøjde Tilgængelighed på Internettet Åbenhed overfor turister Kombination af smag og oplevelse På baggrund af disse kriterier er der blevet udvalgt 12 best case smagsoplevelser, som vi har undersøgt nærmere i interviews med arrangørerne.

Der er i desk researchen beskrevet 95 fødevarenetværk fra Danmark og Europa, 168 smagsoplevelser fra hele verden, samt identificeret 55 turismeaktører fra Region Midtjylland. Smagsoplevelserne kan opdeles i guidede ture, måltidsoplevelser, salgskoncepter, Involverende oplevelser samt festivaler, markeder og messer I Danmark mangler vi smagsoplevelser der kombinerer det sociale med den gode. Nye initiativer kan med fordel have fokus på det nære og individuelle eller have fokus på at øge salget af danske kvalitetsfødevarer direkte til turisterne.

Opdraget for undersøgelsen var at gennemføre en dækkende kortlægning af smagsoplevelser for kystturisterne i Region Midtjylland. Kortlægningen viste, at der er noget for enhver smag hvis kystturisterne vil have gode smagsoplevelser med hjem. Der er 81 muligheder for smagsoplevelser i Region Midtjylland. En del af dem foregår én gang om året, men flere er ugentligt tilbagevendende hen over sæsonen. Kun få kan man melde sig til løbende. De 41 Festivaler, markeder og messer dækker et bredt spektrum fra de store messer i Herning Messecenter til de mindre ofte temamarkeder, som ofte arrangeres af frivillige fra lokalområdet. Fælles for alle er, at smagsoplevelsen i høj grad består af smagsprøver og mulighed for at købe produkter med hjem. De forskellige festivaler har typisk en større grad af publikumsinvolvering, hvor gæsterne fx bager kager til konkurrencen, leger med maden el. lign. Af de 19 guidede ture er fire limfjordsfortællinger, som giver adgang til ugentlige helt lokale fortællinger om mad og madkulturen. Desuden findes nogle få ture med en guide, som man kan tilmelde sig samt en række selvguidede ture, hvor man selv besøger steder, der kan pirre smagsløgene indenfor et bestemt tema. Det er også i denne gruppe man finder rundvisninger i produktion og forskellige smagninger især Whisky og øl. De ni involverende aktiviteter, er aktiviteter hvor gæsten selv er involveret i at få maden på tallerknen. Fx ved at finde/fange råvaren og tilberede den. Ved de syv måltidsoplevelser har man forsøgt at give gæsterne mere end en god restaurantoplevelse. Det dækker over historiske middage, tema middage, sejlture med eksklusiv middag eller spisning sammen med andre som man ikke kender. De fem salgskoncepter, er aktiviteter, der har til formål at sælge danske kvalitetsfødevarer til turisterne samtidig med, at de får en oplevelse af produkterne, deres fremstilling og historie. Afgrænsninger. Udover de beskrevne smagsoplevelser er der nogen som ikke indgår i denne analyse: En lang række restauranter med egnsretter og særlige specialiteter, gårdbutikker spredt over hele regionen, utallige specialbutikker samt nationale initiativer som er repræsenteret i Region Midtjylland.

Pakkerejser med tema ses især i udlandet hvor udbydere af luksusrejser har ture til fx Michelin restauranter, og tilbyder pakkerejser til mere overkommelige priser og afslappede destinationer med fokus på autenticitet. Luksusrejsernes indhold bliver i højere grad inspireret af subkulturen og er eksempelvis funderet på konceptet couch surfing hvor gæsten selv sammensætter rejsen efter egne behov og ønsker. I England efterspørges der i stigende grad litterære udflugter, videnskabelige eventyr og historiske rejser. Altså ferier med indhold, intellektuel underholdning og temaer der skiller sig ud fra de traditionelle temaer som fx afslapning, naturferie, strandferie og aktiv ferie. Et af disse nye efterspurgte temaer kunne lige såvel være smagsoplevelser. Eksempler på pakkerejser for aktive madentusiaster Whole Journeys (globale skræddersyede pakkerejser) Apple Pie Trail (tur med forskellige events) Matsafari (skræddersyede udflugter med krydsning af natur og mad) Delicious Dart Trail (krydsning af løbetur og smagsoplevelser) samt Matvegen (krydsning af historik og spiseoplevelser). Food in Motion Gourmet marked Eldhús islandsk mini restaurantsafari der i 12 dage rejser rundt til Islands mest ekstreme steder med en ny islandsk kok hver aften Måltidsoplevelser i autentiske omgivelser vinder frem fordi de er lokalt forankret og funderet på byens eller egnens unikke identitet. Turisten får mulighed for at smage stedet, hvilket giver unikke og mindeværdige oplevelser. Det er f.eks. kun i Champagne distriktet, der kan laves autentisk champagnesmagning, eller i Canada man kan lave maple sirup, og Eldhús konceptet vil kun virke optimalt i de ekstreme omgivelser, der findes på Island, kombineret med det islandske køkken. Fra udlandet ses en stigende fokus på måltidsoplevelser, hvor den sociale interaktion med andre mennesker spiller en betydelig rolle. Det er her begrebet pop up restauranter og koncepter som Dining in the dark kommer ind i billedet. I Danmark er denne tendens kun på sit spæde start, men Restaurant Day, som er et internationalt koncept har fået sit fodfæste, og i Skive har man forsøgt sig med Dine With the Danes, hvor udenlandske turister kan bestille en middag hjemme hos en dansk familie.

Der synes også at være en tendens til gourmet og oplevelser for Foodies : Engagerede madentusiaster. Foodies er ikke nødvendigvis kokke, men kan også være almindelige mennesker og livsnydere, som går op i kvalitet og/eller sundhed. Foodies rejser med mad som hovedformål; smagsoplevelser, inspiration, kvalitetsråvarer og nye trends er overordnede temaer. Tendensen ses i det store udbud af messer og markeder med fokus på fødevaretrends, kvalitetsråvarer og gastronomiske demonstrationer. Fx. Boqueria i Barcelona, Devoured i Phoenix, Gladmat i Stavanger og Hong Kong Food Expo. Tendensen viser sig desuden i kommunikationen, der er tydeligt målrettet Foodies og desuden det faktum, at termen Foodies overhovedet findes.

Danmark er godt med i forhold til de smagsoplevelser der tilbydes turisterne internationalt. Turister i Vesten efterspørger smagsoplevelser, der er kombineret med noget unikt og gennemtænkt Trends fra den internationale bane der kan tilpasses Danmark er pop up restauranter og fokus på Foodies, Det gode liv, og madentusiaster Både i Region Midtjylland og i resten af verden er der overtal af markeder, festivaler. Flere byer har deres eget marked eller festival. Mange af disse har et element, der gør dem unikke, men næsten hver en by har deres eget marked eller festival. Fælles for disse oplevelser er, at de henvender sig bredt, til mange målgrupper og de binder lokalbefolkningen sammen viser en fælles identitet til turisten. Konklusionen er at det ikke nødvendigt at starte flere, der er rigtig mange. Måske kan man arbejde med at gøre dem mere turistvenlige både i markedsføringen og i selve indholdet. En del af markederne og festivalerne er rettet meget imod lokalbefolkningen. Nye initiativer kan med fordel have fokus på det nære og individuelle fx som måltidsoplevelserne, de publikums involverende aktiviteter og fortællinger. Der mangler i høj grad koncepter, som direkte har til formål at øge salget af danske kvalitetsfødevarer direkte til turisterne. Smagsoplevelserne kan med fordel gøres mere tilgængelige og mere tilrettede kystturisterne frem for lokalbefolkningen, både hvad angår indhold og markedsføring.

Der er gennemført 12 interviews med arrangører af smagsoplevelser fra hver af grupperne guidede ture, salgskoncepter, involverede aktiviteter, måltidsoplevelser og festivaler, markeder mm Guidede Ture Gourmet Ralley: Margit Coulhardt, Gl. Skovridergaard Limfjordsfortællinger: Inger Lise Dahl, Netværk Limfjord, Skiveegnens erhvervs og turistcenter Måltidsoplevelser Restaurant day: Cathrine Frederiksen, Restaurant Day Danmark Dine with the Danes: Marlene Rasmussen, Skiveegnens Erhvervs og Turistcenter Involverende aktiviteter Historisk mad: Ursula Bjerggård, Dansk Landbrugsmuseeum, Gl. Estrup Fjordens friske fisk: Carsten Enemark, Kyst og Fjord Centret Salgskoncepter Sommerhuskasser: Kis Thy, Madlandet i Vest, Erhvervscentret Ringkøbing Skjern Festivaler, markeder og messer Ausumgaard Forårsmesse: Maria Lundgaard Karlshøj, Ausumgaard Mit Autentiske Danmark: Malene Aaris Fiskens dag: Heidi Ebey, Konsumfisk Lakrids Festival: Rie Vasenhus, Bülow Lakrids Udover resultaterne fra de 12 interviews er der ligeledes medtaget eksempler fra desk researchen i det følgende afsnit.

Interview personer: Gourmet Ralley: Margit Coulhardt, Gl. Skovridergaard Limfjordsfortællinger: Inger Lise Dahl, Netværk Limfjord, Skiveegnens erhvervs og turistcenter Der kan være tale om en egentlig guide der fortæller som fx i limfjordsfortællingerne Der kan være tale om et løb, en rute eller en tur hvor der fx er smagsoplevelser undervejs Der kan være selvguidede ture, hvor gæsten følger en rute og får sine oplysninger fra brochure, internettet, skilte undervejs eller telefonen Best cases fra Interviews: Gourmet Rally har ca. 235 deltagere igennem på en dag. Der gøres meget ud af at nurse om deltagerne undervejs. Gæsterne sendt af sted i hold af 25 30 personer. De går en tur på 7 km og undervejs møder de 6 stationer, der byder på spændende smagsoplevelser. Rallyet kan afsluttes med Gourmetbuffet, Gourmet marked, aftens Gourmet menu og evt. to overnatninger. Gourmet Rally er et godt eksempel på mersalg, og mulighed for individuelle pakkeløsninger. Prisen for rallyet alene er 495 kr men prisen for hele weekenden er 2800 kr. Gourmet Rally har et nyt tema hvert år fx nyfortolkning af mormors mad (2013). Gourmet Rally blev oprindelig skabt for at promovering af Skovridergaarden i forhold til større arrangementer. Gl. Skovridergaard fik Silkeborgs initiativpris i 2012 bl.a. fordi Gourmet Rally var med til at sætte Silkeborg på landkortet. Limfjordsfortællinger er en lang række ugentlige fortællinger fortalt af lokale frivillige. Mange deltager kun i en, men flere turister kører fra den ene til den anden i løbet af deres ferie. Succesparametre for guidede ture er først og fremmest at der er et godt tema for fortællingen eller turen. Men også måden der fortælles på er vigtig, da fortælleren skal have stor viden og udvis engagement. Da fortællerens engagement er så vigtig i denne kategori, gør både Limfjordsfortællinger og Gourmet Rally meget ud af at det også skal være givende for fortællerne. Ved Gourmet Rally er det personale og leverandører der er fortællere. Primært besøgsincitament. Turene beskrives ikke som aktiviteter, der i sig selv tiltrækker turisterne til Danmark, men de er med til at underholde og fastholde turisterne, når de er her.

Regional madkultur Vestjylland App: Mobil applikation der viser vej til smagsoplevelser i Vestjylland. Guidede fødevare tours i Holstebro: En fødevaretur i det vestjyske, hvor man i bus med guide besøger en lang række vestjyske fødevareproducenter og hører dem fortælle om deres produkter og produktion. Limfjordsfortællinger på Thise mejeri, fortæller historien om mejeriet og produkterne og viser rundt på mejeriet efterfulgt af smagsprøver og mulighed for indkøb i mejeriudsalget. Limfjordsfortællinger fra Staarup Haandbryg: Fortælling af brygger John Smith om livet på Limfjorden. Det handler om gårdmænd, husholdersker, høns og håndbryg De historiske Matvegen: Rute med 13 historiske spisesteder i Norge

Interviewede personer: Restaurant day: Cathrine Frederiksen, Restaurant Day Danmark Dine with the Danes: Marlene Rasmussen, Skiveegnens Erhvervs og Turistcenter Best Cases: Restaurant Day er et internationalt koncept, som bliver mere og mere udbredt i Danmark. På fire fastlagte datoer hvert år kan private åbne deres egne pop up restauranter, som andre kan gæste. Der er typisk mere fokus på rammerne omkring måltidet end på råvarerne og maden. Der tages en beskeden entré, men de private restauratører opfordres til at donere overskuddet til velgørende formål. Der er tale om et absolut ikke kommercielt koncept. Virksomheder kan kun deltage med en restaurant hvis de vil prøve noget helt specielt. Alle der arbejder i Restaurant Day arbejder frivilligt. Både i organistationen og de enkelte restauratører. På Dining with the Danes kan udenlandske turister bestille tid til at spise en middag sammen med en lokal dansk familie. De danske familier er frivillige, og får kun dækket råvareprisen gennem en beskeden entre. Konceptet mangler stadig at bliver afprøvet i stor skala, men dem der har afprøvet det hidtil har haft gode oplevelser. Begge koncepter bygger begge på, at det er frivillige og private amatører, der tilberede måltidet. Her er det meget vigtigt, at også de private restauratører får en god oplevelse, får udlevet deres drøm, tager ejerskab for konceptet, og er med til at sælge den. Måltidsopleveler vil typisk være noget af det, som de meget engagerede madentusiaster Foodies efterspørger, fordi det giver helt unikke oplevelser hvor der er meget fokus på rammerne. Derfor er det også vigtigt med en god stemning omkring måltidsoplevelsen.

Eksempler på forskellige koncepter for Måltidsoplevelser Mors dag kagedag: Gammel Estrup, Dansk landbrugsmuseum/herregårdsmuseet. Kagebord i riddersalen, konkurrence, musik og åbent hus i herregårdskøkkenet Aftenssejlads på Silkeborg søerne: Med eksklusiv tapasmenu. Kan kombineres med overnatning eller weekendophold på Nr. Vissing Kro Pinsematch på Samsø: Golfmatch med gourmet menu og overnatning Kokkekunst i Gl. Skovridergaard: Fire gange om året eksperimenterer køkkenets unge kokke og tjenere med menuerne og tilbereder nye opskrifter efter deres eget hoved. Restaurant day er et internationalt koncept, der er lokalt baseret (eller popper op) i en lang række lande verden over, udvalgte datoer om året. Konceptet går helt fra at være meget lokal til meget international. I Danmark er der ved at komme Restauranter mange steder i landet, på de fastsatte datoer, hvor alle må åbne en mini restaurant eller bod, men der er stadig flest i København. Det er 100 % brugergenereret og non profit og frivillige står for markedsføring gennem web og sociale medier. Roskilde festival deltog i år med en Orange dinner på Nørrebro, men alle kan åbne en bod for en dag.

Interviewede personer: Historisk mad: Ursula Bjerggård, Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup Herregårdsmuseum Fjordens friske fisk: Carsten Enemark, Kyst og Fjord Centret Best Cases: Historisk mad: er aktiviteter, hvor gæsterne deltager i at indsamle råvarer i herregårdens have, hvorefter de er med til at fremstille et måltid baseret på historiske råvarer og opskrifter, som spises sammen. Der afvikles hold med en halv times varighed, som ikke kræver tilmelding og hold med nogle timers varighed, hvor der kan tilberedes mere komplicerede opskrifter. Her kræves tilmelding. Overskuddet fra de historiske madskoler doneres til velgørende formål. Fjordens Friske Fisk er ture, hvor deltagerne starter med at sejle ud på fjorden og røgte garn. Når de er tilbage på land, renser de fisken, tilbereder den og spiser den sammen. Alt sammen under kyndig vejledning af en af centrets frivillige. I flere at casene er gæsterne med til at fremstille produktet helt fra indsamling af råvarer over tilberedning til fælles spisning af de fremstillede retter. I forbindelse med aktiviteten er det ofte ønsket at formidle ny viden, og ændre gæsternes adfærd som en del af oplevelsen. F.eks. kan man ønske at få gæsterne til at spise sundere, vælge kvalitetsmad, spise flere fisk el.lign. Men man kan også ønske at formidle viden om en bestemt råvare, om en bestemt historisk periode eller lign. De involverende aktiviteter har ofte et velafgrænset tema, f.eks. fisk fra havet, historisk mad el. lign. Det er ofte begrænset hvor mange der kan være på et hold, men så kan den samme aktivitet gentages ofte. På trods af det lave deltagerantal er prisen på de involverende aktiviteter ofte relativt lav på 50 100 kr. Ved de involverende aktiviteter fremhæves også nærheden og den gode stemning. For at kunne gennemføre de involverende aktiviteter, trækkes på frivillige fortællere, fordi aktiviteterne kræver mange timer pr. gæst, men også fordi de frivillige ofte brænder for det. På Gl. Estrup har man valgt at organisere de frivillige i laug. Som bruger Gl. Estrups faciliteter til dyrkning af deres interesse. Til gengæld er de med til at gennemføre de historiske kokkeskoler og der bliver holdt en årsfest.

Eksempler fra desk research: Kokkeskole i Skagen: Et tilbud til enhver der måtte ønske inspiration til sin madlavning. Professionelle kokke fra byens restauranter står for undervisningen, og man får en god gastronomisk oplevelse sammen med alt det andet Skagen tilbyder. Meyers Madhus: Madlavningskursus i Meyers Madhus en lang række madlavnings og bagekurser. Sildedage på Rander Fjord: Der kan lånes grej og joller til sildefiskeri på fjorden. Der røges, plankes og grilles sild på fjordcentret og der er andre fjord og vand aktiviteter. Lækkerifabrikken: Bolsjekogning i arbejdende værksted og butik. Madtropperne: Spejderne på spejdernes lejr samledes i små hold om at fremstille gourmetmad over bål. De undervises af ekspert frivillige, der fik en 3 dages fødevaregourmet uddannelse og hygiejnekursus. Konceptet kan overføres til større arrangementer, fx messer og lign.

Unik set up Salgskoncepter er aktiviteter, der har til formål at sælge danske kvalitetsfødevarer, og samtidig give en oplevelse af produkterne, deres fremstilling og historie. Interview personer: Sommerhuskasser: Kis Thy, Madlandet i Vest, Erhvervscentret Ringkøbing Skjern Best Case: Sommerhuskassen. Sommerhusgæsterne får ved ankomst til sommerhuset en flyer der orienterer om muligheden for at bestille en grill kasse, som udleveres dagen efter i en af de lokale butikker i nærheden af sommerhuset. Konceptet styres af en slagtermester, som i forvejen sælger pakker med kød. Det betyder en god forankring og lokal opbakning. De gode salgskoncepter, skal øge tilgængeligheden af danske kvalitetsfødevarer ved at gøre det let for turisterne at købe lokale produkter både før, under og efter deres ophold. Samtidig gør det ikke noget hvis konceptet kan være med til at give gæsterne en god oplevelse af områdets lokale produkter. Det kan være en ide at koble mersalg af fx entrébilletter, restaurantbesøg og deltagelse i ture på salgskonceptet. Herved øges mulighederne for mersalg til turisterne.

Eksempler fra desk research: Egnskassen Salling er en kasse med lokale specialiteter, som kan bestilles på Junget Camping Gavekasser. Der findes flere som pakker og sælger gavekasser med produkter fra lokale producenter. Selve kassernes design er der gjort meget ud af og indholdet i kasserne kan varieres efter kundens ønsker. Nogle sælger gavekasserne via internettet, og så vil de være rettet imod kommende turister. Ved at sætte gavekasser med langtidsholdbart indhold op på turistattraktioner og feriesteder vil konceptet for gavekasser kunne blive mere turistrettet og give turisterne mulighed for at tage smagsoplevelsen med hjem. Turistfiskeauktion i Vestkystens havne. I vestkystens havne afholdes der i sommersæsonen ugentlige fiskeauktioner for turisterne på gammeldags vis. Det er typisk gratis at deltage og det er meget forskelligt hvor mange der kommer i de forskellige byer, men sjældent under 200 og i Hvide Sande op tl 2500 pr uge. Auktionerne er med til at tiltrække turister til byen, og det giver også omsætning til byens fiskebutikker fordi turisterne køber de fisk de ikke vandt på auktionen. I alle byerne kobles der i mere eller mindre organiseret form mulighed for at få fileteret sin fisk eller få kurser i forarbejdning af dem.

Interviewede personer: Forårsmesse på Ausumgaard: Mit Autentiske Danmark: Fiskens dag på Rådhuspladsen: Lakridsfestival: Maria Karlslunde, Ausumgaard Malene Aaris Heidi Ebey, Konsumfisk Rie Vasenhus, Bülows Lakrids Best Cases: Forårsmesse på Ausumgaad: Gæsterne har adgang til herregårdens stue og stalde og hvor vestjyske kvalitetsfødevarer præsenteres af lokale producenter. Mit Autentiske Danmark MAD: En messe for danske kvalitetsfødevarer i Ridehuset i Århus. Der er indlagt børnemadlavning konkurrencer, samt special fremstillede indkøbskurve. Har 5 6000 gæster. Fiskens dag på Rådhuspladsen: Fiskelandsbyen og hele havnestemningen fra Thorsminde flytter til Rådhuspladsen i København. Der er demonstrationer, smagsprøver, underholdning, auktion mm. På Lakridsfestivalen køber gæsterne køber deres billet hjemmefra til 250 kr for to timer. Man mødes på et fastsat tidspunkt til en velkomsttale om lakrids og en kop lakrids the, en lakridsrod mm. Herefter får man udleveret en voucher, som fortæller hvor man skal være i løbet af de næste to timer, der fyldes ud med workshops om lakrids og lakridsmarked. Gæsterne går hjem efter to timer men festivalen fortsætter med nye gæster. De Interviewede er enige om at succes kræver at arrangementet oser af nærvær, så alle gæster føler sig velkommen. Derfor skal der være god plads og det er vigtigt at lokaler og pladsen hele tiden er pæn og ryddeligt. Det kræver, at der er en god styrring og en god logistik omkring arrangementet. For at undgå skuffede gæster skal der være mange aktiviteter og mange forskellige udstillere, dog stadig under hensyntagen til festivalens koncept og tema. Vigtigt med et stramt koncept og et klart tema, eksempler fra best cases: Ausumgård: Folkeligt, men ikke kræmmermarked der udstilles kun god kvalitet MAD: Kvalitetsfødevarer udstilles Fiskens dag: Har fx arbejdet med fisk til børn som tema. Men skifter hvert år Lakridsfestival: Kun producenter der laver produkter med lakrids i må deltage

På festivaler, markeder og messer er der næsten altid smagsprøver og mulighed for at købe forskellige fødevarer. Dertil er der ofte koblet andre aktiviteter på, som kan være både måltidsoplevelser, fortællinger, involverende fortællinger og salgskoncepter. På den måde samler festivalerne typisk mange forskellige smagsoplevelser i et arrangement. Festivaler er ret store arrangementer, med en stor logistik. Derfor er der brug for mange hænder både i planlægningen og afholdelsen af dem. Derfor bruges mange frivillige, som typisk deltager for at få oplevelsen med selv. Ausumgaard Forårsmarked køber lokale foreninger som fx sælger biletter, er p vagt, betjener boder, og laver opvisninger. De får et lille beløb til klubkassen for deres indsats.

Eksempler fra desk research: Danish International Food Contest: Egentlig en fagmesse, hvor nordiske fødevareproducenter primært fra mejeribruget får bedømt og sammenlignet produkter. Åbent for offentligheden, og det er en af de største samlinger af smagsprøver og smagsoplevelser der findes i Danmark. Dabsedag. Der udveksles smagsprøver på en af vestkystens specialiteter, Dabs, som er saltede og vindtørrede fiske specialiteter. Glatmat, Norge er en kulinarisk festival på Stavangers havn. Festivalen viser nye trends inden for madlavning og kokkekonkurrencer. Torvemarked i Silkeborg. Hver lørdag er der marked på Torvet i Silkeborg, og her kan du bl.a. købe frugt og grønt, fisk, ost og andre madvarer samt kunsthåndværk. Hornfiskefestival på Samsø. Et todages arrangement med hornfisken i fokus. Man kan fiske, man kan ryge fisk, der er fiskekonkurrencer. Øens restauranter har særlig fokus på hornfisk, fisk og forårsmenuer. Der er lagt op til pakkekøb af mad, festival og overnatning Ebelfestival. En uges festival i Ebeltoft med æbler som tema. Der presses 13 ton æbler og mange aktiviteter i byen, har et stort korps af frivillige.

Interviewpersonernes personlige smagsoplevelser Her vælger de interviewede ofte de intime oplevelser, når der refereres til egne oplevelser, som en fantastisk restaurant, en bestemt ret, et bestemt sted at spise ting på. De nævner sjældent store events. De ønsker nærhed, autencitet, stemning og hygge. Der er også en del af de interviewede personer, der peger på andre smagsoplevelser i deres område, som gode smagsoplevelser.

Indhold Nøgleordene for at få succes med at koble smagsoplevelser og turismeprodukter er autencitet, involvering, intimitet, nærhed, engagement, stemning. Det lægger næsten alle interviewede personer vægt på. Men også ord som formidling, viden, faglighed og troværdighed fremhæves når interviewiede personer omtaler deres succesfulde smagsoplevelser. Det er en god ide at have en rød tråd i arrangementet, fx fisk til børn, lakrids, naturens mad Og så holde sig til temaet. Ausumgaard har fx valgt et folkeligt tema det skal være folkeligt, men ikke kræmmermarked. Der skal være kvalitet hos udstillerne. Mange har lavet deres smagsoplevelser for at skabe en god oplevelse for dem, der allerede er her. Der arbejdes ikke så målrettet på at lave noget, der er primært besøgsincitament. Men fx Restaurant Day, kan være med til at brande Danmark, selvom det egentlig mest er lavet for lokale, fordi det er stort og internationalt, og fordi der vises billeder af dansk madkultur. Organisering Det er vigtigt at trække på frivillig arbejdskraft dels fordi det giver arrangementet intimitet og nærhed, men også fordi de frivillige fungerer som ambassadører for arrangementet. Til gengæld skal de frivillige have noget igen, og plejes fx med produkter, udstillermiddag, høstfest o.lign. De frivillige skal involveres helt fra planlægningen, og føle sig som en del at eventet. Man kan også bruge frivillige foreninger som arbejdskraft og aflønne dem (til en lavere timeløn). Det er vigtigt at de frivillige har det sjovt, og selv får dannet et netværk. I Restaurant Day får de frivillige lov til at leve deres egne drømme ud. Det kan være en god idé at invitere leverandører med til at arrangere et event. Fx kan de bidrage med input til workshops, smagsprøver, arbejdskraft, foredrag mm. Det er vigtigt at logistikken omkring et arrangement fungerer. Derfor kan det være en fordel at alliere sig med en professionel eventmager/planlægger. Det har fx Lakridsfestivalen, Gourmet Rally og Fiskedagen i København benyttet sig af til stor glæde for de involverede virksomheder. I forbindelse med opfindelsen af Gourmet Rally benyttede Gl. Skovridergaard et PR bureau til at hjælpe med at tilrettelægge aktiviteter som Gourmet Rally, der egentlig er tænkt som et PR event.

Markedsføringen: Det er ikke nok at lave et godt arrangement. Det skal også markedsføres til de turister, man ønsker at nå. Det ser ud til at være en udfordring. Tit glemmes de udenlandske turister helt når der laves events, man er næsten mere optaget af at give de lokale en god dag. Mange snakker viral markedsføring og sociale medier, som noget man nok snart skal i gang med. De, der har erfaring med sociale medier siger, at de oplever, at det er den allervigtigste måde at komme i kontakt med brugerne på, netop fordi de sociale medier giver en form for nærhed og autencitet. Men det kræver, at man vedligeholder sine forskellige aktiviteter på sociale medier. Nogle har brugt Google analytics til at se hvad der virker. Det kan være en god ide at lave produktlancering samtidig med event. Det giver effekt for både det nye produkt og eventen. Det er vigtigt at få udstillere, leverandører, partnere mm til at hjælpe med markedsføringen. Det er jo også i deres interesse at der komme mange deltagere. På den måde når man tilsammen ud til en langt større kreds af deltagere. Økonomi: Det tager 2 4 år at opbygge et arrangement, som kan hvile i sig selv og måske endda give et lille overskud. Arrangørerne skal være forberedt på et lille overskud på selve arrangementet de første år. Men kan måske indtjenes via mersalg, omtale og PR. Det ser ud til at dem, der tager en rimelig høj pris for deltagelse (250 500 kr), men til gengæld begrænser antallet af deltagere på et hold har god succes med det, fordi det netop giver oplevelse af nærhed, ro, plads mm. Det kan give mening at give overskud til velgørende organisation.

Nye trends At donere overskud til velgørenhed. Dette gør Restaurant Day og Historisk Mad på Gl. Estrup eksempelvis og det er en tendens at virksomheder gerne vil have en bæredygtig tilgang. At servere maden på et andet sted end forventet, f.eks gourmetmad på Silkeborgsøerne og pop up restauranterne, så madoplevelserne bliver en del af omgivelserne og naturen. Oplevelsesdelen bliver mere intens. Forslag til markedsføringstiltag Der skal generelt arbejdes på større synlighed i forhold til smagsoplevelser. Både nationalt og internationalt. Aktørerne kan med fordel benytte de digitale muligheder og sociale medier, såsom mobile apps og hjemmesider der er gjort brugervenlige fra mobil. Turistbranchen skal bruge de gode danske produkter til at trække turister til Danmark. Hvad med at flytte salget af produkter ud til turisterne, eventuelt uden for danske grænser til eksempelvis i Hamborg. Desuden kan danskerne med fordel bruge maden som souvenirs til turisterne, eventuelt i kombination med kendt dansk design.

Der er udsendt spørgeskemaer til 87 mulige respondenter og i alt er der gennemført 38 fuldendte spørgeskemabesvarelser Overordnet har spørgeskemaundersøgelsen vist, at der generelt ikke er nok fokus på gæster fra udlandet, da mange aktiviteter er baseret på oplevelser for lokale og for de danskere, der kender til området. Det kan derfor være meget svært for udenlandske turister at finde frem til smagsoplevelserne. Dernæst er der ikke fokus på at gøre aktiviteten til en overskudsforretning, og forretningskonceptet er derfor svært at få øje på, udover at det skal køre rundt. Måske også derfor så har arrangørerne fokus på dén presse de selv kan få via egne pressemeddelelser og ikke så meget på at få ekstern hjælp til PR og markedsføring. Fødevarekontrol nævnes som en af de største udfordringer. Der omtales stramme regler, som spærrer for nye måltidsoplevelser, et ufleksibelt og langsom godkendelses system og en uensartet sagsbehandling. Dernæst er det økonomi til markedsføring og det at skabe fælles markedsføring med forhåbentlig tilskud af offentlige midler. Her er det ofte udtalt at der hersker knappe ressourcer både mandskabsmæssigt og økonomisk i virksomheden. Flere synes det ville hjælpe med professionel hjælp til samordnet markedsføring, og her er det vigtigt et oplevelsen skal være autentisk og ærlig i sin markedsføring.

Der er udsendt spørgeskemaer til 87 mulige respondenter Svarprocenten var 82 %. 43 % var besvaret og 39 % var ufuldendt besvaret. En del af de ufuldstændige besvarelser er en testbesvarelse. Vi bad respondenterne om at kategorisere sig selv som en smagsoplevelser, turistaktør eller netværksaktør. 36 % svarede Andet:, men på baggrund af deres uddybning i det åbne spørgsmål kunne vi kategorisere dem som én af de tre, derfor har vi tillagt disse besvarelser vores 3 definitioner og hermed omregnet til disse tal: 49 % Smagsoplevelser 34 % Turistaktører 17 % Netværksaktører Den første besvarelse er en test besvarelse. Efter undersøgelsens afslutning kom der yderligere tre besvarelser ind, som er medtaget, der hvor der ikke er regnet statistisk på materialet.

1. Future Food Innovation. 2. Den Gamle By 3. Turistbureau 4. Struer Egnens Turistforening 5. Junget Strandcamping 6. Fur Bryghus 7. Åben dansk vingård 8. Sdr. Rind Biavl 9. Ringkøbing Skjern Museum 10. MAC Y AS Rom & Whisky Festival 11. Fersk og røget fisk 12. Gammel Estrup Herregårdsmuseet 13. Butik Remme 14. Haw til Maw og Eventguide 15. ViborgEgnens Erhvervsråd 16. Ringkøbing Fjord Turisme 17. Dansk Landbrugsmuseum 18. Koordinator LAG Thy Mors 19. Kulinarisk Vestjylland 20. Nørre Vissing Kro 21. MadSynergi Købmand Galleri Præstegaarden 22. EbelFestivalen 23. The wild west bisonfarm 24. MCH A/S 25. Ausumgaard 26. Kyst og Fjordcentret 27. MAD Mit Autentiske Danmark. 28. Samsø Erhvervs og Turistcenter, Samsø Kommune 29. Skiveegnens Erhvervs og Turistcenter 30. Woodshade Organics ApS 31. Småøernes Fødevarenetværk 32. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup 33. Turistchef Hirtshals 34. Kulinarisk Sydfyn 35. Kerteminde Kirsebærfestival 36. Visit Skanderborg

Som udgangspunkt for de efterfølgende besvarelser, blev respondenterne bedt om at navngive den aktivitet, som de havde været med til at arrangere, som de fremhævede. Den aktivitet, de nævner her, er den aktivitet, de forholder sig til i spørgeskemaets efterfølgende spørgsmål.

Arrangørerne beskriver deres mest succesfulde aktivitet med at den har et højt indhold af autencitet, Folkelighed og nærvær. De beskriver deres aktiviteter som have høj grad af involvering og eksklusivitet. Måske er der så mange som svarer relativt positivt på alle egenskaberne fordi det er meget positive ord, men det kan også skyldes, at arrangørerne er meget opmærksomme på netop karakteristika for at få succesfulde smagsoplevelser.

Når man fordeler de succesfulde smagsopleveler i de grupper vi identificerede i desk reserchen, og regner gennemsnit for dem ser resultaterne ud som følger: Den der skiller sig mest ud er salgskoncepter. De har typisk en større afstand til kunden, end de andre smagsopleveler har. Derfor angiver arrangørerne at de i høj grad består af passiv underholdning, og lav grad af involvering. De Involverende aktiviteter har i sagens natur slet ikke fokus på at gæsten er tilskuer, men har høj fokus på at gæsten skal være involveret i at gennemføre oplevelsen. De andre tre typer af aktiviteter, guidede ture, måltidsoplevelser samt festivaler, markeder mm har nogenlunde samme tendens til at arrangørerne opfatter dem som havende stor grad af både Autenticitet, eksklusivitet, nærvær, folkelighed og involvering. Det viser, at arrangører af smagsoplevelser allerede har fokus på disse kvaliteter, og at de i høj grad prøver at få dem integreret i deres aktiviteter. Ét og samme arrangement kan således godt være både eksklusivt og folkeligt på én gang.

De mest fremtrædende formål med aktiviteterne var at sætte fokus på lokale fødevarer, sælge dem, skabe liv i byen og en god oplevelse for de gæster, der allerede er i nærområdet. Når det kommer til at tiltrække gæster længere væk fra lokalsamfundet, er fokus ikke nær så tydeligt, og når det kommer til udenlandske turister, er det kun 17% der svarer at de formålet med aktiviteten var at tiltrække udenlandske turister. På spørgsmålet om hvem aktiviteten markedsføres til er svarene da også tilsvarende fordelt: Lokale gæster 78% Gæster fra hele landet 64% Engelsktalende gæster 22% Tyske gæster 31% Skandinaviske gæster 28% Andre 6% Det kan konkluderes at der er et stort potentiale hvis vi fremover får mere fokus på de udenlandske turister i vores planlægning af smagsopleveler, og det gælder hele vejen fra indholdet planlægges over markedsføringen til aktivitetens gennemførsel.

69 % svarer lokale gæster 56 % svarer gæster fra hele landet 36 % svarer gæster fra udlandet 14 % svarer at de ikke ved det, dette kan tolkes som at der ikke er blevet taget bevist stilling til eller blevet målt på, hvem der har deltaget. På spørgsmålet om aktiviteten i sit indhold tager hensyn til udenlandske gæster svarer hele 50% nej og kun 36% ja. Svarene bekræfter, at når der ikke er fokus på at tiltrække ikke lokale gæster, så kommer de heller ikke.

50% mener at det vil være relevant at målrette deres aktivitet imod udenlandske gæster fremover, og 19% ved ikke helt hvordan, men kan godt se det som en mulighed. Så der er stort potentiale i at tænke de udenlandske gæster ind aktiviteterne alle i planlægningsfaxen, men også i at får de eksisterende aktiviteter målrettet udenlandske gæster. Det ser ud til at arrangørerne kunne have brug for hjælp til denne målretning imod udenlandske gæster. Uddybninger til svaret andet: Vores arrangementer er for alle, og vores fokus er ikke at tiltrække flere udenlandske turister. Vi finder det mere interessant at tiltrække lokale og danske turister og give dem gode oplevelser, samt forsøge at gøre dem interesserede i al den lokale aktivitet og kvalitet vi har i vores område. Vi mener, at vi har mange mennesker her indenfor 100 km, som er mere interessante at tiltrække end de udenlandske. Vi kan se muligheder i de danske turister som mulige ambassadører. Vi skal ikke sælge overnatninger til turister, så derfor er vores fokusområde et andet. Konceptet ja, men måske med et lidt bredere perspektiv knap så lokalt. Ikke som indholdet er i øjeblikket men der er helt sikkert grobund for at udvikle de lokale events i Spøttrup til noget større med perspektiv ift. nærmarkederne. Til dels, men da vi ikke har et stort markedsføringsbudget, så er det hele tiden en vurderingssag, hvor vi får mest valuta for pengene.

64% ser samarbejde med andre partnere om markedsføring af lokalområdet, som en metode til at tiltrække flere gæster 28% forsøger at få gæster til at tilkøbe flere aktiviteter 25% tilbyder tillægsydelser 22% tilbyder rabatter til gæster Uddybninger ved svarmuligheden Andet : Tiltrække nye gæster til destinationen Mundtlig formidling og anbefaling af andre aktiviteter og ture som Ringkøbing Skjern Museum og Ringkøbing Skjern Kommune arrangerer Smagsprøver og rundvisninger Det er en messen (ferie for alle) så vi sikrer at flere danskere holder ferie i Danmark. Det gælder både hovedferien, påske, pinse, juleferie, efterårsferie, vinterferie + week endophold hele året rundt...og det vigtigste på ferien er jo maden..: ) Arrangørerne ser samarbejde med andre attraktioner og aktiviteter om markedsføring af området som en mulighed. Det er vigtigt at de understøttes i at dette tværgående markedsføringssamarbejde gennemføres professionelt og målrettet. Her kan de enkelte turistdestinationer og de lokale fødevarenetværk spille en koordinerende rolle.

Hele 83% annoncerer i lokalaviser, og kun 19 annoncerer i internationale medier. Kun 11 % bruger ekstern PR bureau Hele 11 % bruger ikke PR Andre kanaler til markedsføring under svarmuligheden andet: Websites Facebook Storskærm i Holstebro FaceBook Hjemmeside Flyers Visitkort Vi har ikke råd til annoncer Via fjernsyns udsendelser i lokal TV Smag på Viborg brocure Hjemmeside Samardspartnere Direkte mail Madbloggere Plakater Facebook, nyhedsbreve, opslag i butikken Internet & Facebook Radio og TV reklamer Madbloggere Svarene tyder på at hovedparten benytter sig af de umiddelbart billigste markedsføringskanaler, som det er at sende pressemeddelser ud, og satse på gratis omtale i medierne, hvor det som oftest vil være de lokale medier der dækker begivenheden. Hovedparten annoncerer også i lokalaviserne. Det betyder at udenlandske gæster og gæster langvejsfra kan have svært ved overhovedet at få øje på de smagsoplevelser, som vi planlægger. En del angiver dog at de bruger hjemmesider og facebook, og disse kan være kanaler der leder de udenlandske turister til aktiviteten, hvis de er skrevet på engelsk.

56 % af arrangørerne benytter frivillig arbejdskraft KUN 6 % nævner event eller marketingbureauer selvom dem fra interviewene der havde erfaring med det, faktisk havde positive oplevelser. Hele 22 % samarbejder slet ikke med andre om at arrangere deres event. Dette billede viser, at arrangørerne selv står med hovedparten af arbejdet omkring smagsoplevelserne bortset fra den hjælp de kan få af frivillige. På spørgsmålet Hvem har stået for finansieringen af aktiviteten? fordelte svarene sig således: Egen finansiering 72% Tilført offentlige projektmidler 25% Sponsorer 22% Entréindtægter/brugerbetaling 36% Kommunal underskudsgaranti 6% Andet 14% Da hele 72 % af aktiviteterne finansieres af arrangørerne selv og KUN 36 % opkræver brugerbetaling og entre er der et forretningspotentiale i at øge indtægterne via brugerbetaling og entreindtægter.

Analysen viser at de succesfulde smagsoplever ifølge arrangørerne primært henvender sig til: Seniorer par og enlige samt madentusiaster, men også børnefamilierne er godt med inde i tankerne. Ikke mange smagsaktiviteter henvender sig til børn uden ledsagere, og her kunne der måske være et udviklingspotentiale for fremtidens smagsoplevelser. Det kunne være madsommerskoler eller arrangementer der lærer børn om mad og råvarer, imens forældrene laver noget andet på destinationen.

I respondenternes egne besvarelser er det i høj grad fødevarekontrol, der går igen som en stor udfordring. Der omtales stramme regler, som spærrer for nyes måltidsoplevelser, et ufleksibelt og langsom godkendelses system og en uensartet sagsbehandling. Noget skyldes måske at ikke alle arrangører er af smagsoplevelser samtidig er eksperter i fødevarelovgivning. Det er et område hvor samarbejde, kurser og fælles stemme i fødevarestyrelsen kan være med til at understøtte bedre og mere sikre smagsoplevelser. Dernæst er det økonomi til markedsføring og det at skabe fælles markedsføring med forhåbentlig tilskud af offentlige midler. Her er det ofte udtalt at der hersker knappe ressourcer både mandskabsmæssigt og økonomisk i virksomheden. Flere synes det ville hjælpe med professionel hjælp til samordnet markedsføring. Det nævnes at For mange udbud af Festivaler/markeder men for få ressourcer til at deltage når man bare er en lille producent af lokale fødevarer med kun få ansatte Sidst nævnes der samarbejdet i mellem de aktører i forskellige geografiske områder bør styrkes, så man sammen kan skabe og udvikle nye tiltag. Flere citater: Synes ofte at det bliver slået større op, end det er, og man bliver dermed skuffet og vender måske ikke tilbage... Som rigtig gode NOMA har banet vejen. Det nordiske køkken, økologi og naturen som spisekammer er vejen frem her er Danmark fremme i skoene. God, hele hypet omkring NOMA har givet fokus på DK, som bør bruges Nordvestjylland beskrives ofte som Nordeuropas spisekammer, men der mangler synlighed omkring det. Hvor kan man købe alt dette lækre? Det kan være svært på mange områder, da der er mere kontrol her i Danmark end i resten af EU For mange netværk med gode initiativer gør folk forvirrede og irriterede. Hvem er hvad, og hvem gør hvad for hvem? Det kunne rart, hvis der overordnet var fokus på fødevarekontrol, så alle aktører, der har anderledes og gammeldags køkkener stod lige.

I et åbent spørgsmål, blev respondenterne spurgt til Danmarks evne til at tiltrække opmærksomhed som turistmål for gode smagsoplevelser Respondenterne af spørgeskemaet lægger op til at Danmarks muligheder for at tiltrække opmærksomhed som turistmål lige nu er oplagte der er hype om Danmark som gastro destination, som kan og bør udnyttes Danmark har lige nu nogle af de bedste restauranter i verden det burde være et rigtig godt argument for at tiltrække flere turister, om vi evner at bruge dette potentiale fuldt ud er spørgsmålet. Udfordringen kan ligge i, at det bliver slået større op, end det er, og man bliver dermed skuffet og vender måske ikke tilbage. Ærlighed er vigtigt Et eksempel fra en besvarelse: Vejboder burde vi have flere af i Nordvestjylland, hvor der færdes masser af turister, som er villige til at betale lidt ekstra for den autentiske følelse af at have købt det lige der, hvor det gror. De små købmænd og supermarkeder ude i turistområderne kan præpareres bedre, så de ser gevinst i at tage de lokale fødevarer ind. Der kan gives smagsoplevelser hver uge, hver dag, hvis vi bare samarbejder. Der er meget fokus i øjeblikket såvel på smagsoplevelser som vores gode landskendte restauranter. Dette kunne vi blive bedre til at udnytte.

Flere citater: Her i nord Europa har vi noget af det de mangler i sydeuropa. Det er SYRE i frugt, grønt og ikke mindst i dansk vin. Den er god, jeg ser de danske specialiteter, som unikke med et godt ry hos turisterne, men de vil have originalitet, autentiske oplevelser og handle direkte med producenten. Som rigtig gode NOMA har banet vejen. Det nordiske køkken, økologi og naturen som spisekammer er vejen frem her er Danmark fremme i skoene. Jeg synes måske ikke, at DK er på samme højde som lande som Italien eller Frankrig, hvor det i høj grad er fødevarerne, som man tager med sig hjem. Jeg tror, at fokus i industrien skal væk fra kvantitet til kvalitet vi kan jo godt f.eks. lave kvalitets svinekød her i landet, men det er bare ikke det, man hører om. Så der skal arbejdes både med kvaliteten i det vi lavet, men også markedsføringsmæssigt. God, hvis aktører og destinationer kan finde ud af at arbejde sammen om dette Vi har de bedste betingelser god og lang tradition for at fremstille gode fødevarer, ideelt klima, velordnede miljøforhold, velfungerende infrastruktur osv. Og så går vi alle op i mad, fødevarer og smagsoplevelser. Lad os få formidlet de gode historier og smagsoplevelser til turisten.