Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning
Naturen i skovene
Aalborg Kommune Ortofoto 2013 http://drift.kortinfo.net/map.aspx?page=korthjemmeside&site=aalborg
Skovarealer Aalborg Kommune
Naturindhold i skov? Landskab, geologi, hydrologi Skov- og kulturhistorie Naturtyper Processer, kredsløb Strukturer Geostrukturer Biostrukturer Organismer dyre- og planteliv Biodiversitet
Hvad er biodiversitet? mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem Arterne, som mangfoldigheden af økosystemer. Konventionen om biologisk mangfoldighed. FN 1992
Biodiversitet Flueblomst Sort stork Eremit Arter Habitatdirektivsarter Rødlistede arter Lungelav Foto: Jesper Hjelme Blå anemone Safrangul fedtporesvamp Foto: Jens H. Petersen
Antal rødlistede arter i forskellige naturtyper HVORFOR DET? Wilhjelmudvalget 2001
Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering)
Videnskabernes Selskabs kort fra 1768-1805
6000 års skovrydning og landbrug m.v.
Skovene er opsplittede (fragmenterede)
Arealudnyttelsen i Danmark Arealudnyttelsen i Danmark anmark Agerland Byer, veje o.l. Søer og vandløb Eng og marsk Hede, klit, mose, kær Skov og plantage Agerland Byer, veje o.l. Søer og vandløb Eng og marsk Hede, klit, mose, kær Skov og plantage
+ 250 års forstlig indsats
Registrering af gammel naturskov i statsskovene
Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter
120 100 80 Antal arter 60 Træer Buske I alt 40 20 0 12000 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 År før nu Udviklingen i antallet af vedplantearter i de danske skove i Holocæn.
Danmarks Skove Træartsfordeling 2000 Andet nåletræ (19%) Bøg (17%) NGR (6%) Nobilis (3%) Sitka (7%) Eg (9%) Ask (3%) Ær (2%) ALØ (6%) Rødgran (28%) Skovtælling 2006 (NFI)
Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Bjergfyr Glansbladet hæg
Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning
Vand(stand) Er (eller var) en af de væsentligste artsfordelende og dynamikskabende faktorer i skoven
Dræning
Områder med tørv o.l. i Nordøstsjælland. Kilde: GEUS
Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning Jordbearbejdning Kontinuitetsbrud Mangel på store gamle træer Mangel på hultræer, strukturtræer Mangel på dødt ved
Træets livs- og dødscyklus Modenhed Aldring Fremvækst Død Opvækst Nedbrydning Spiring
Træets livs- og dødscyklus Modenhed Fremvækst Hugst Opvækst Spiring
Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning Jordbearbejdning Kontinuitetsbrud Mangel på store gamle træer Mangel på hultræer, strukturtræer Mangel på dødt ved Stærk, forstlig ensretning
Fokusering på produktionstræarterne Bøg Eg Gran
Træarter som er uden interesse for skovbruget Bævreasp Seljepil Birk - kan have stor økologisk betydning
Ændrede skove Indførte træarter dominerer Stærk, forstlig ensretning og styring
Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning Jordbearbejdning Kontinuitetsbrud Mangel på store gamle træer Mangel på hultræer, strukturtræer Mangel på dødt ved Stærk, forstlig ensretning Begrænsning af naturlig dynamik
Problemer for biodiversiteten i skoven! På grund af bl.a.: Areal reduktion Opsplitning (fragmentering) Indførte træarter Invasive arter Dræning Jordbearbejdning Kontinuitetsbrud Mangel på store gamle træer Mangel på hultræer, strukturtræer Mangel på dødt ved Stærk, forstlig ensretning Begrænsning af naturlig dynamik Ydre forhold
Forhold udenfor skoven Luftforurening Eutrofiering Forsuring O. m.a.
Ejerønsker Skovbryn, småøer, skrænter Særlige naturværdier bevaret + tilfældigheder Administrative fredninger, deklarationsfredninger, naturfredninger
Naturen i skovene Opgaven er: Sikre naturværdierne Den biologiske mangfoldighed For fremtiden!
Hvordan?
Indsatsen Nationale tiltag, fredninger mm Biodiversitetskonventionen EU-Habitatdirektivet 2020-målene Strategier, Naturplan Danmark Nyt dansk skovprogram
Ålborg Kommuneplan Naturens mangfoldighed skal bevares og øges både for naturens egen skyld og til glæde og gavn for kommunens borgere. Hensynet til at fremme den biologiske mangfoldighed skal styrkes i kommunens planlægning og forvaltning af byerne og det åbne land. Den mest sårbare og den mest sjældne natur skal beskyttes først. De økologiske forbindelser skal udbygges og styrkes ved etablering af ny natur. Klimaforandringernes negative konsekvenser for de eksisterende naturområder og biologisk mangfoldighed skal afhjælpes med udpegning af nye større økologisk sammenhængende områder, hvor mulighederne for at skabe biologisk mangfoldighed er til stede.
Naturskovsstrategien 1992
Naturskovsstrategiens driftsformer Urørt
Store gamle træer Stående dødt ved Hultræer Uregelmæssige træer Rodkager Aldersvariation = LEVESTEDER! Træartsvariation Opvækst DYNAMIK Rodvæltere (Uforstyrrede jordbunde) Liggende dødt ved Våde lavninger Kvas
Urørt skov kan være Urskovsagtig naturskov Forstlig Søjlehal
Urørt skov Dyrket skov Tegning: H. Hübertz (i Møller 1997)
Urørt skov kan være Urskovsagtig naturskov Forstlig Søjlehal Ung plantning/ Tilgroningsskov Nåleskov Rydning, mark
Naturskovsstrategiens driftsformer Urørt Plukhugst Stævning
Tåsinge Stævningsskove
Stævningsdriftens cyklus Eftertynding af stødskud Fremvækst af stødskud (Græsning) (Græsning) Fortsat vækst (Ingen græsning) (Græsning) Stævning (fladehugst)
422 egekrat 4725 ha Egekrat
Gl. mellemskov (stævningsskov med overstandere), Vr. Skerninge Præstegårdsskov
Naturskovsstrategiens driftsformer Urørt Plukhugst Stævning + Naturnær skovdrift Græsning
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier Vand (naturlige vandstandsforhold) Lys Drift og anden påvirkning (Naturlig) dynamik i øvrigt
Eskilsø 10.03.13 Handling!
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed
Nordlige arter Vestlige Østlige arter arter Sydlige arter
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder? Sikring af arealet vil oftest ikke være nok til at sikre biodiversiteten
Registrering af gammel naturskov i statsskovene
Jessen & Buchwald 1997
Skovarealer Aalborg Kommune
Skovrejsning i Aalborg Kommune Kommuneplan 2009- Mål: 7 12 %
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder
(Gen)udsætninger og artsmanipulationer? Bæver Eghjort
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Mor Muld Kalk
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet)
Lungelav, Lobaria pulmonaria Eremit, Osmoderma eremita Foto: Jesper Hjelme Vedvarighedskrævende / vedvarighedsindikatorer Arter med lav spredningsevne og problematiske forhold
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer
Flere store gamle træer og veterantræer!
Træets livs- og dødscyklus Modenhed Fremvækst Hugst Opvækst Spiring
Træets livs- og dødscyklus Modenhed Aldring Fremvækst Død Opvækst Nedbrydning Spiring
Arvtagere til sikring af levestedskontinuiteten?? Jægersborg Dyrehave
(Byplanlæggeren)
Hobro Østerskov 30.9.11
3-5 blivende træer/ha
Kulsvamp (Kretzschmaria/ Hypoxylon/ Ustulina) Rungstedlund
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier
Dødt ved Gennemsnit i danske skove Stående 2,9 m 3 /ha (d over 4 cm) Liggende 1,8 m 3 /ha (d over 10 cm) Ialt 4,7 m 3 /ha Skove og Plantager 2006 (Længe) urørte skove Stående 10-40 m 3 /ha Liggende 50-160 m 3 /ha Ialt 70-170 m3 /ha
Sprængning Efterladelse af knækkere m.v. Ringning Rydning af æropvækst Rydning af pyntegrønt Græsning
Sprængning Foto: Naturstyrelsen Ringning
Mere dødt kød!
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier Vand (naturlige vandstandsforhold)
Dræning
Høstemark 24.8.06 Mere vand!
Arbejdslejr Draved 2001
Draved Skov 371 2001
Død (druknet) bøg afløses af rødel
Druknedød bøg afløses af eg Draved Skov
Lys Essentiel for de fleste planter og for mange insekter Afgørende konkurrenceparameter
Mere Lys! (vandstandshøjning) Hugst Ringning Rydning Slæt Græsning
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier Vand (naturlige vandstandsforhold) Lys Drift og anden påvirkning
Bringe negative driftspåvirkninger til ophør
Behov for målrettet naturpeje
Kalkyndende Orkideer Forskellig økologi Forskellig form for sikring/pleje Flueblomst Knælæbe Stor gøgeurt Rød skovlilje Foto: Jimmy Lassen Fruesko
Forhold af betydning for biodiversiteten Geografisk beliggenhed Areal (størrelse) Sprednings- og indvandringsmuligheder Jordbund Variation og gradienter Vedvarighed (kontinuitet) Store og gamle træer Hultræer, strukturtræer Dødt ved flere størrelser og nedbrydningsstadier Vand (naturlige vandstandsforhold) Lys Drift og anden påvirkning (Naturlig) dynamik i øvrigt
Lyn Storm Ild Naturlige, dynamikskabende faktorer i skoven Svampe o.a. patogener Store pattedyr Vand & dyr Vand Insekter
http://www.feuerwehr-nok.de/einsaetze/10-april-2007/37-07-04-24--waldbrand-in-buchen.html
Tofte Skov 14. maj 2013 (brand 8. april 2013)
Før eventuel indsats Gammel, naturlig skov Plantage Yngre skovrejsning Tilgroningsskov Park Aktuelt artsindhold Aktuelle værdier i øvrigt Forhistorie Potentiale og muligheder Konflikter Bindinger, fredninger o.l. Omkostninger, varighed
Oplagt tilgang: at følge og understøtte naturen i dens virkninger. Skovforordningen 1781
Skovarealer Aalborg Kommune
Egekrat Græsningsskov Nåletræsplantning Tilgroningsskov Bøgerøller Ellesump Bøgeskov
Forhold udenfor skoven Luftforurening Eutrofiering Forsuring O. m.a. Sygdomme Asketoptørre Phytophthora Egesyge? Klimaændringer?
Bøndernes Egeskov, Tofte 25.10.2007 Tak for opmærksomheden!