Ansøgning om reservation af støtte til områdefornyelse Kategori By Nedslidte byområder i mindre byer Øster Tørslev, Randers Kommune Randers Kommune, Januar 2011
Indhold Indledning... Områdefornyelsens indhold.... 4 Organisering... 6 Landsbyer i storkommunen.... 7 Nøgletal.... 8 Vurderingsskema.... 9 Tidsplan.... 10 Økonomi... 11 Kontaktoplysninger... 12 Godkendelse... 12
Indledning Øster Tørslev er i Kommuneplan 2009 udpeget til lokalcenter, og er en vigtig by, ikke bare for de mennesker som bor der, men også for en lang række mindre landsbyer i oplandet. Som så mange andre landsbyer har Øster Tørslev ændret karakter i kraft af de nyere villaudstykninger i landsbyens udkant. Det har betydet at udviklingen i den oprindelige gamle bykerne er gået i stå. Der står nu nedslidte bygninger, som måske ikke længere har nogen funktion. Beboerne i landsbyen er interesserede i, at der skal ske en udvikling i deres by, og at der samles op omkring den begyndende forslumning af landsbyen. I bilaget Øster Tørslev - en karakteristik af landsbyen samt beskrivelse af indsatsområder fremgår det blandt andet hvordan skolebørnene i Øster Tørslev aktivt har bidraget med idéer til mulige tiltag. Generelt er opbakningen til områdefornyelsen stor, og forståelsen for at udviklingen skal ske med respekt og i samspil med det eksisterende er ligeledes stor. Områdefornyelsen skal være med til at sikre, at den gamle bykerne ikke forslummer, og at der fortsat kan ske en udvikling i Øster Tørslev. Den vil være med til at sikre, at byen samles, og kan udvikle sig som en helhed, og sidst men ikke mindst vil den gøre Øster Tørslev til et attraktivt sted at bo og være. Målsætningen for områdefornyelsen i Øster Tørslev er, at styrke den oprindelige kerne i landsbyen til igen at blive et betydningsfuldt sted i byen at sikre landsbyen en bymæssig udvikling at sikre bedre tilgang til naturen og bruge naturen rekreativt i byen at mindske gener fra gennemkørende trafik at sikre udvalgte kulturhistoriske værdier at sætte en positiv udvikling i gang For at nå disse mål og vende udviklingen ønsker Randers Kommune at inddrage erfaringer fra forsøgsprojektet Landsbyer i storkommunen. Inddragelsen vil også kvalificere udarbejdelsen af det endelige program. I bilaget Øster Tørslev - en karakteristik af landsbyen samt beskrivelse af indsatsområder gives en detaljeret beskrivelse af Øster Tørslev. Bilaget afsluttes med ideer til en række indsatser, som vil styrke landsbyen. Materialet er udarbejdet af Stadsarkitektens kontor i samarbejde med borgere fra Øster Tørslev.
Områdefornyelsens indhold I bilaget Øster Tørslev - en karakteristik af landsbyen samt beskrivelse af indsatsområder beskrives en række tiltag, der vil styrke og forbedre landsbyen. Idéerne til disse tiltag er udarbejdet i samarbejde med en gruppe engagerede borgere samt skolebørn fra Grønhøjskolen. Kortet på modsatte side viser helt diagrammatisk hvor de mulige indsatsområder placerer sig. Stisystem langs åen Det er i dag ikke muligt at færdes langs åens bred. Kun nogle få steder er den i det hele taget synlig. Der udtyndes langs åen og anlægges en sti langs bredden med pladser, broer og installationer i form af bænke, trædesten og platforme Bytorv og trafikale forbedringer Der findes ikke et defineret samlingssted i landsbyen. Et nyt bytorv vil være identitetsskabende og fungere som mødested for byens borgere. Bytorvet anlægges midt i den gamle landsby, ud til hovedvejen, hvor der i dag står halvtomme og nedslidte bygninger. Det vil virke stærkt forskønnende og åbne for kig til den gamle bydel. Tomme og forfaldne bygninger Flere tomme, nedslidte og forfaldne bygninger i den gamle bymidte og langs indfaldsvejen virker stærkt skæmmende. F.eks. hindrer en gammel udtjent motelbygning adgang til området langs åen. En indsats mod disse bygninger vil indgå i landsbyfornyelsen, og kan evt. suppleres med særskilte bygningsfornyelsesbeslutninger. Genanvendelse af Bakkegården Bevaring af en af byens sidste, bevaringsværdige og identitetsskabende gamle firlængede gårde midt i bykernen. Nye funktioner i de gamle bygninger kunne sikre den for eftertiden. 4
Genanvendelse af Bakkegården Nedslidte og tomme bygninger i den gamle bykerne samt langs indfaldsvejen nedrives Bytorv og trafikale forbedringer Sammenhændende stiforbindelse langs åen N 0 50 100 m 5
Organisering Projektet forankres på Stadsarkitektens kontor, der varetager den fysiske planlægning i kommunen. Det er vigtigt, at der skabes en organisationsform, der kan fungere igennem hele projektet, fra programfasen over implementering til afslutning. Det er vigtigt at organisationsformen er så enkel som muligt, så de involverede parter ikke kører trætte i processen. Organisationen skal sikre, at projektet er tæt forankret til de øverste beslutningsniveauer i kommunen, ligesom det skal sikres, at områdets interessenter får et væsentligt ejerskab og områdets beboere får mulighed for at engagere sig i projektet. Et forslag til organiseringen er illustreret neden for. Stadsarkitektens kontor vil nedsætte en styregruppe, der vil organisere samarbejdet om opgaven på tværs af forvaltningerne, for at sikre det tværsektorielle samarbejde. Styregruppen vil have ansvaret for at koordinere og organisere projektet; de skal sikre fremgang og kvalitet, og skal have øje for alle aspekter og interesser i projektet. De skal fungere som bindeled mellem dialoggruppen, arbejdsgrupperne, og stå for at inddrage de relevante fagpersoner i forvaltningerne. De skal indstille sager til beslutning i byråd og udvalg, og de skal yde bistand til dialoggruppen. Desuden skal de stå for opsamling på arbejdsgruppernes forslag og udarbejdelse af program. Dialoggruppen skal bestå af lokale politikere og nøglepersoner fra skolen, beboerrådet og andre involverede interessenter. Denne gruppe står for at forberede behandling i styregruppen og for dialogen med interessenter og borgere. Interessenterne er for eksempel repræsentanter fra handelsstandsforeningen, grundejere m.v. Arbejdsgrupperne nedsættes til at løse opgaver, som fra styregruppens side er klart definerede og afgrænsede. Grupperne nedsættes efter behov og er således ikke permanente. De kan bestå af interesserede borgere, embedsmænd, rådgivere, skoleelever etc. Til hver arbejdsgruppe skal der være tilknyttet en repræsentant fra en af forvaltningerne. Styregruppe Repræsentanter fra Miljø og Teknik, Børn, Skole og Kultur, Erhvervs- og Udviklingssekretariatet samt LAG. Dialoggruppe Lokale politikere og nøglepersoner fra skolen, beboerrådet og andre involverede interessenter. Arbejdsgrupper Interesserede borgere, embedsmænd, rådgivere, skoleelever etc. Torve og pladser Stier og grønne områder Landsbymiljø og forskønnelse Børn og unge 6
Landsbyer i storkommunen Forud for ansøgningen om støtte til områdefornyelse i Øster Tørslev har der kørt et projektet med titlen Landsbyer i storkommunen. Landsbyer i storkommunen er et forsøgsprojekt under Socialministeriet. Projektet består af tre forskellige faser, der tilsammen kortlægger landsbyerne i Randers Kommune. Øster Tørslev er en af de tre gennemgående byer i undersøgelsen og er således blevet tilbundsgående undersøgt. Undersøgelsen indebærer, at landsbyen vurderes i forhold til statistik (Fase 1), indbyggeres egen opfattelse (Fase 2) og det fysiske miljø (Fase ). Det er således ud fra projektet muligt at komme med en meget præcis karakteristik af de problemstillinger og potentialer, som er gældende for landsbyen Øster Tørslev. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Kuben Management, Aalborg Universitet og Randers Kommune i regi af Socialministeriets forsøgsmidler. Bemærkninger fra fase 1 undersøgelsen Øster Tørslev kategoriseres i undersøgelsen som en kategori 5 landsby. Denne landsbytype er vurderet som mindre ressourcestærk og er kendetegnet ved en skæv alderssammensætning med en overvægt af ældre, ligesom landsbyerne er lavindkomstområder og præget af en ugunstig erhvervsstruktur (få ansatte i servicesektoren). Bemærkninger fra fase 2 undersøgelsen Naturaspektet omkring åen fylder ganske lidt for borgerne i Øster Tørslev, da adgangen dertil er yderst vanskelig Mange borgere i Øster Tørslev mener, at landsbyens bebyggelse kun i mindre grad eller slet ikke giver et positivt indtryk af landsbyen. Bl.a. udsender hovedgaden gennem Øster Tørslev en lang række negative, fysiske signaler. Landsbyens hovedgade og adskillige, mindre delområder i det indre af Øster Tørslev fremstår dårligt vedligeholdte eller decideret forfaldne. Der er indikationer af et spirende lokalt engagement. Mange borgere vurderer at der er muligheder for at mødes, men at landsbyen ikke er noget at være stolt af. Man lever på tidligere tiders succeser. Bemærkninger fra fase undersøgelsen Den oprindelige landsby er opstået langs åen, men i dag er samspillet med åen og landskabet ringe. Det er vigtigt, at landskabet bliver trukket ind i byen, idet der her er et uudnyttet potentiale. I undersøgelsen vurderes det omgivende landskab til en høj score på 4, mens den måde hvorpå byen forholder sig til landskabet vurderes lavt til en score på 1 ud af 5. Der er sket en stærk udvikling efter 1940, en score på 4 ud af 5 i undersøgelsen. Det er derfor vigtigt at sikre den gamle men nedslidte bykerne, idet den udgør det historiske fundament for byens udvikling. Det er således vigtigt at sikre og styrke de få tilbageværende kulturelementer og bevaringsværdige bygninger i Øster Tørslev, herunder den gamle firlængede gård Bakkegården. I undersøgelsen vurderes landsbyens andel af bevaringsværdige bygninger til en score på 2 ud af 5. Sammenfattende bemærkninger Landsbyen har sovet en slags tornerosesøvn i de sidste 10-15 år. Det lokale engagement har været aftagende, og slet ikke på det niveau, der prægede Øster Tørslev for 40 år siden. Der er dog en stigende interesse for at gøre noget ved landsbyen og genskabe identiteten og stoltheden. Dette er borgergruppen, som har bidraget med idéer til indsatsområder, et godt bevis på. 7
Nøgletal Nøgletallene stammer fra projektet Landsbyer i storkommunen. Fakta om Øster Tørslev Der er en stor afstand til nærmeste større by (over 10 km). Der er sket en stigning i udlejede boliger (fra 16-20 % og til over 0 %). En høj andel af ubenyttede boliger (over 20 % i 2007). Der er sket et fald i andelen af indbyggere med en mellemlang eller højere uddannelse fra 2002 til 2007 (fra 8-10 % og til under 7 %). Der er sket en stigning i andelen af indbyggere der har en alder over 64 år ( fra 11-15 % og til over 0 %). Befolkningstal i Øster Tørslev: 1997: 771 2002: 70 2007: 850 Befolkningsudvikling (1997-2002): Antal personer: -41 Andel: -17,5 % Befolkningsudvikling (2002-2007): Antal personer: 120 Andel: 16,4 % Statistiske nøgletal (2007) Antal indbyggere 850 Antal voksne indbyggere 669 Andel med en mellemlang/lang uddannelse 7, % Andel med en kort uddannelse 11,2 % Andel med en erhvervsuddannelse 4,6 % Andel med en gymnasial uddannelse 46 % Andel af deltidsbeskæftigede 7 % Andel af fultidsbeskæftigede 67 % Andel på overførselsindkomst 9, % Andel på pension 29,9 % Andel af tomme boliger 22,1 % Andel af tomme huse,6 % Andel af udlejede parcelhuse 15, 7 % Andel af aldersgruppen 25 64 år 49, % Andel beskæftiget i servicesektoren 42 % Andel beskæftiget i den sekundære sektor 25,4 % Andel beskæftiget i den primære sektor 2,5 % Til/fraflytninger + 0,7 % 8
Vurderingsskema 2 2 1 2 1 5 4 4 5 2 4 2 1 2 9
Tidsplan Processen for udarbejdelse af program for områdefornyelse vil se ud som vist nedenfor: Marts 2011: Besked fra Socialministeriet vedr. ansøgning. Maj 2011: Organisation og tidsplan fastlægges endeligt. Orienterende borgermøde og arbejdsgrupper nedsættes. Juni 2011: Afholdelse af seminar/workshop for hele projektorganisationen. September 2011: Arbejdsgruppernes arbejder færdiggøres. Oktober 2011: Forslag til program behandles i dialoggruppen Forslaget fremlægges på offentligt møde og behandles afsluttende af dialoggruppen. December 2011: Programmet behandles af Randers Byråd og fremsendes til Socialministeriet. 2012-2016: Implementering (Projektet skal gennemføres og afsluttes inden for 5 år fra endelig godkendelse af programmet). 10
Økonomi Randers Kommunes bidrag: Socialministeriets bidrag: I alt,0 mio. kr 1,5 mio. kr. 4,5 mio. kr LAG/EUs bidrag: 1,8 mio. kr. I alt til projektet 6..000 kr. Ud over områdefornyelsen kan det besluttes at lave ordinære bygningsfornyelse samt kondemneringer. Sådanne beslutninger træffes af byrådet og pengene trækkes fra den årlige ramme til ordinær byfornyelse. Det forventes ud fra tidligere gennemførte byfornyelsesprojekter, at private initiativer og følgeinvesteringer under og efter projektets gennemførelse vil overstige de samlede offentlige investeringer. 11
Kontaktoplysninger Godkendelse Adresse Randers Kommune Miljø og Teknik Stadsarkitektens kontor Laksetorvet 1 8900 Randers C Projektansvarlig Stadsarkitekt Henri Amsler Ansøgningen er udarbejdet af Stadsarkitektens kontor og indsendes på vegne af Randers Kommune. Der er et godt samarbejde med LAG Randers, som anbefaler ansøgningen. Randers den 6. januar 2011 Kontaktpersoner Arkitekt MAA Peter Nielsen M: peter.nielsen@randers.dk T: 8915 1586 Arkitekt MAA Mette Geertsen M: mette.geertsen@randers.dk T: 8915 1027 Lene Andersen Konst. Direktør Miljø og Teknik Eksterne samarbejdspartnere Kuben Management Center for Bygningsbevaring, Raadvad Aalborg Universitet Henri Amsler Stadsarkitekt Randers Kommune 12