Forsøgsfelter med naturpleje

Forsøgsfelter med naturpleje Forsøgsfelter Fjernelse af næringsstoffer Formålet med forsøgsfelterne er, at de kan bruges af skolerne i området til at studere effekten af naturpleje. Ved at undersøge felterne kan det give eleverne en forståelse for, hvordan forskellige metoder for pleje påvirker sammensætningen af planter. De anvendte plejemetoder er: A1, A2 og A3: Toplaget skrabet af, lokale frø tilført. B1, B2 og B3: Toplaget skrabet af, ingen frø tilført. De behandlede felter (A, B, D og E) bliver hvert år slået med le, hvorefter høet bliver fjernet fra A, B og E. Formålet med at fjerne høet er at fjerne næringsstoffer fra felterne. Det skyldes, at sammensætningen af næringsstoffer kan have stor betydning for sammensætningen af plantearter. Projektet Forsøgsfelterne er en del af projektet Elever gir naturen et pift og får nye kompetencer på Klostermarken i Viborg. Slået - hø fjernet Slået - hø bliver liggende Ubehandlet Toplag er fjernet Toplag er fjernet - lokale frø tilført E1 E2 E3 D1 D2 D3 C1 C2 C3 B1 B2 B3 A1 A2 A3 D1, D2 og D3: Høslæt, høet bliver liggende. Sti E1, E2 og E3: Høslæt, høet fjernet. Læs mere om projektet på I felterne C1, C2 og C3 er der ikke er udført nogen former for behandling. Disse felter fungerer som kontrolfelter til sammenligning med de behandlede felter. http://houlkaerportalen.dk/undervisningsmateriale-klostermarken/ Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd 1 18-01- 09:49:39

Naturen på Broddingbjerg Gyvel (Cytisus scoparius) På Broddingbjerg er der pletter af hede og andre lysåbne naturtyper, hvor der vokser lyskrævende plantearter. Hedelyngen har normalt lyserøde blomster. Får den hvide blomster, sagde man førhen, at her lå et mandslig begravet, offer for en forbrydelse. Hedelyng (Calluna vulgaris) Djævelsbid (Succisa pratensis) Gyvel er en 50-200 cm høj busk. Den har kantede grønne grene. Den får gule blomster i maj-juni. Gyvel tilhører ærteblomstfamilien. Frøene sidder i sammentrykte bælge og bliver ved modenhed sorte. Hedelyng er en 15-75 cm høj dværgbusk. Den blomstrer i august-september med lyserøde blomstrer. Den er almindelig i Danmark og vokser på åben og mager jordbund, især på heder. Djævelsbid er 25-60 cm høj urt, der får blåviolette blomstrer i sensommeren (kan i sjældne tilfælde være rødviolet el. hvid). Den er almindelig i Jylland og vokser på åben, fugtig og kvælstoffattig jordbund, der ikke har været dyrket i lang tid. Gyvel er meget almindelig i Jylland. Gyvel anses som en problemart, idet den er rigtig god til at klare sig på næringsfattig jord. Den breder sig derfor ofte på bekostning af andre arter. Gyvel har med klimaforandringerne fået bedre levevilkår. Det siges, at den har fået sit navn, fordi Djævelen var så ærgerlig over, at mennesker brugte dens lægekræfter mod bl.a. pest, at han bed roden næsten helt af. Djævelsbid. Foto Lisbeth Nielsen Hedelyng. Foto Michael Winther Gyvel. Foto Lisbeth Nielsen Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd 2 18-01- 09:49:41

Når naturen får lov at passe sig selv Herfra kan man se ind over Viborg by. Det er muligt, fordi den omgivende vegetation ikke er ret høj. For at det i fremtiden skal være muligt, er det nødvendigt at udføre naturpleje. Naturpleje Begrebet naturpleje dækker over forskellige typer af tiltag, der kan opretholde en ønsket naturtype. Naturpleje kan f.eks. være høslet og græsning med dyr. Egekrat eller overdrev? Der er ikke noget galt med egekrat, men de breder sig tit på bekostning af nogle lysåbne danske naturtyper, som er i kraftig tilbagegang, og som man også gerne vil bevare, f.eks. overdrev og heder. Disse naturtyper er skabt af århundreders udnyttelse med blandt andet græsning og høslet. Udnyttelsen af disse arealer har tidligere været en stor del af landbrugets drift, hvilket har været med til at skabe og bevare de lysåbne naturtyper. Naturpleje vil holde arealerne lysåbne, hvilket vil være til gavn for mange planter og insekter, som er i tilbagegang. På den måde kan plejen være med til at bremse tilbagegangen i biodiversitet. Biodiversitet Begrebet biodiversitet eller biologisk diversitet kommer fra græsk bios = "liv" + latin diversus = "forskelligartet". Naturen uden naturpleje Hvis naturen får lov at passe sig selv, vil områderne ret hurtigt vil gro til. Hvis man her på Klostermarken ikke foretager naturpleje, vil området gro til med egetræer og med tiden blive til egekrat. Biodiversitet handler om at sikre en variation af arter fra alle organismegrupper. Det bliver dog ofte mest fokuseret på de højerestående planter og dyr, idet de er de mest synlige og de letteste at genkende. Her på Klostermarken ønsker man en variation mellem lysåbne naturtyper og egekrat. Der har i Bisp Gunners tid i Viborg (1222-1251) været udsigt over Asmild og Viborg by (Tegning Ursula Seeberg) Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd 3 18-01- 09:49:41

Storf Sø Guldsmede Storf Sø er ca. 1 ha stor og temmelig dyb. Der er hængesæk flere steder rundt om søen. Arealet holdes fri for opvækst, for at søens vandflade kan få sollys. Der er mange insekter, der holder til i nærheden af Storf Sø. F.eks. de flotte guldsmede, som der er rig mulighed for at se hen over sommeren. En guldsmeds livscyklus starter med flere år som vingeløse larver i vand. Når de vokser, skifter de hele deres ydre hudskelet. I det sidste stadie kryber de op over vandet og får vinger. En såkaldt fuldstændig forvandling. Hængesæk En hængesæk er et flydende og gyngende plantedække, der langsomt breder sig ud over vandspejlet. Plantedækket kan bestå af mange forskellige planter, hvor tørvemosser er dominerende. Hængesækken er våd og næringsfattig. Kragefod. Foto Lisbeth Nielsen Kragefod Kragefod er en af de iøjnefaldende og karakteristiske plantearter omkring søen. Den blomstrer i juni-august med rødlige blomster, idet bægerbladenes inderside og kronbladene er brunrøde. Arten er mest almindelig i de næringsfattige egne af Jylland og Nordøstsjælland. Her findes den hist og her i højmoser, klitlavninger og ved sø- og åbredder. Guldsmede. Foto Jan Jensen Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd 4 18-01- 09:49:41

Skoven Skoven midt på Klostermarken består overvejende af egetræer og bævreasp, men der er også mange gamle krogede skovfyr og gamle rødgraner. Den sydlige del af Klostermarken består af et gammelt egekrat. Hele skoven vil med tiden udvikle sig til egekrat. Skovfyr Rødgran Skovfyr var i perioden lige efter istiden udbredt over hele Danmark. Siden forsvandt den i en periode, men nu er skovfyr genindført. Den er blevet meget brugt til skovrejsning på heder og klitter, da det er en nøjsom og hårdfør art. Rødgran er meget almindelig i Danmark, man ser den i både skove og plantager. Den kan blive op til 40 meter høj. Rødgranen blev for alvor indført til skovbruget i midten af 1700-tallet. Rødgranen er det klassiske juletræ. I de senere år er den i stigende grad blevet afløst af ædelgraner med bløde nåle, især nordmanns-gran. Mountainbikespor I skoven er der markeret en del vandreruter og mountainbikespor. Stilkeg Stilkegen er den mest almindelige egetræsart i Danmark. Den kan gro på næsten alle typer jordbund, men stilkegen er også et træ, der kræver en del lys. Egetræer kan blive flere hundrede år gamle. Egens frugter kaldes agern og spredes af fugle og gnavere. Rødgrangren, kogle og omrids af rødgran Skovfyrgren, kogle og omrids af skovfyr Egeblad, agern og omrids af egetræ Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd 5 18-01- 09:49:43

Naturpleje med dyr Uden naturpleje gror vores naturarealer til. Dyrehold på Klostermarken kan hjælpe naturen med at få plads til flere forskellige arter. Før vi mennesker for alvor bredte os i landskabet, var der plads til større græssende dyr. Disse kunne hjælpe til med at holde små områder lysåbne. Naturpleje med dyr Dyr som får, geder, køer og heste er effektive naturplejere. De har hver deres græsningsmønster og bruges derfor til forskellige typer af naturpleje. Ofte kan de med fordel skiftes til at græsse det samme areal. Dyrene spiser især græs, men også nye skud af træer og buske. De holder derved arealerne lysåbne, hvilket er til gavn for andre lave planter og insekter. De naturplejende dyr er også med til at bekæmpe invasive arter og problem-arter som f.eks. gyvel. Liden klokke Liden klokke er 10-40 cm høj og blomstrer i juli-september med smukke blå klokkeformede blomster. Den findes især på lysåbne enge, heder og overdrev. Tidligere var den meget almindelig i hele landet på vejkanter, skrænter, overdrev og heder, hvor der ikke blev gødet. Men nu er den blevet sjældnere, da dens levesteder forsvinder. Den kan ikke klare sig, hvis der er et højt næringsindhold i jorden. Liden klokke taber tit i konkurrencen med højere og mere næringskrævende planter, som kan skygge den væk. Får på græs. Foto Vibe Winckles De græssende dyr kan give liden klokke bedre vækstbetingelser. Liden klokke. Foto Lisbeth Nielsen Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd 6 18-01- 09:49:43

Teglgraven ved bisp Gunners gård Her ved det lille vandhul er der dejligt, men hvorfor er der egentligt et vandhul her? Vandhullet er nemlig ikke skabt af isen, som Storf Sø er. Det lille vandhul er et resultat af menneskers påvirkning af naturen. Her har der været gravet efter ler, og da området ligger lavt, er det blevet fyldt med vand. Vandhullet bliver derfor kaldt Teglgraven. Ude i vandhullet gror vandplanten kalmus: Den har linjeformede blade. Den er et levende fortidsminde - en gammel læge-plante, som munkene indførte til Danmark i middelalderen. Kalmus benyttedes mod maveog leversmerter, som omslag på bylder og i pesttider tyggede folk planten, da de troede, at den rensede luften. Rekonstruktion af hovedhuset på Klostermarken. a. midtersøjle b. vesttrappe c. nord/østtrappe d. udbygning til "hemmelighed" (latrin) (Tegning Viborg Stiftsmuseum) Teglgraven Leret fra Teglgraven blev i middelalderen brugt til at bygge en gård til den berømte bisp Gunner. Gården har ligget lidt nord for vandhullet, hvor der i dag er en lille samling af træer. Klostermarken har i mange hundrede år været brugt til forskellige formål. Dette ses blandt andet flere steder på de åbne arealer, hvor man ved, at der har været drevet landbrug. Indtil Naturstyrelsen i 2002 overtog området, blev det brugt som militært øvelsesterræn. Bisp Gunner 1152 Gunner fødes. 1216 bliver Gunner abbed (leder) for cistercienserklosteret Øm. 1222 bliver Gunner bisp i Viborg. Han bor her på marken tæt ved Asmild Kirke, der husede et augustiner-nonnekloster. 1241 Bisp Gunner er medunderskriver, da Jyske Lov bliver givet i Vordingborg. Man regner med, at han har haft en ledende rolle i tilblivelsen af loven, da han var den ældste og mest erfarne af biskopperne. 1251 dør bisp Gunner 99 år gammel i sit hus i Asmild. Kort tid efter nedskrives hans levnedsskildring af en munk på Vitskøl kloster. Levnedsskildringen handler om tiden efter, at bisp Gunner er blevet abbed i Øm og senere biskop i Viborg. Oplysninger om hans liv i de tidlige år er meget sparsomme, men vi ved, at han har studeret i Paris. Kortbord_ViborgNaturpark 2.indd 7 18-01- 09:49:44