Handlevejledning Handlevejledning - ved bekymring for børn og unge i familier med alkohol eller andre rusmiddelproblemer - ved bekymring for børn og unge i familier med alkoholproblemer
Indledning Alt for mange børn og unge vokser op i familier med alkohol uden, at det italesættes. Dette kan have store konsekvenser for mange af disse børn og unge. Derfor skal vi turde tale om alkohol for barnets skyld. Handlevejledningen er udarbejdet med det formål at skabe rutiner, der sikrer: - At du som fagperson har en forståelse af egen rolle i arbejdet med at opdage, gribe ind og handle på baggrund af en bekymring - At du har kendskab til rutiner og procedurer på eget arbejdssted og i det øvrige hjælpeapparat - At der samarbejdes mellem relevante faggrupper, hvis dette er nødvendigt for barnets skyld - Tidlig opsporing af børn og unge fra familier med alkoholproblemer - At der iværksættes den fornødne støtte til børn og forældre Alkoholproblemer i Danmark For børn i familier med alkoholproblemer gælder, at - 10 % får en psykiatrisk diagnose mod 5 % blandt andre børn - 40 % har symptomer på belastning - 50 % klarer sig som andre børn Hvad betyder det for børnene Når forældre har et alkoholproblem, betyder det en signifikant øget risiko for at børnene - får en dom for vold - bliver stofafhængige - begår sædelighedsforbrydelser Belastninger for voksne børn - Ca. 1/3 udvikler et alkohol- eller stofproblem - Ca. 1/3 oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser Hvis mor har en alkohol - eller rusmiddelrelateret diagnose, så har børnene - dobbelt så stor dødelighed ved 27 års alderen i forhold til andre børn - tre gange så stor risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling - tre gange så stor risiko for at blive anbragt uden for hjemmet - 2,5 gange større risiko for et selvmordsforsøg Anbringelse af børn I 44 % af de tilfælde, hvor børn er anbragt udenfor hjemmet, er forældrenes alkoholproblem en del af anbringelsesgrundlaget. Voksne børn i alkoholbehandling Ca. 40 % af de personer, som er i alkoholbehandling, er selv vokset op i et hjem med alkoholproblemer. Partner og børn i familier med alkoholproblemer har en brugsrate af sundhedssystemet, som er op til 4 gange større end den almene befolkning. 2
Handlevejledning Det kan være stærkt skadeligt for børn at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Hvis I som professionelle har på fornemmelsen, at et barns mor eller far har alkoholproblemer, er det nødvendigt at tage fat om problemet af hensyn til barnet. I har flere vigtige opgaver. I skal bl.a. støtte barnet i det daglige, tale med forældrene om barnets situation og forsøge at motivere forældrene til at gøre noget ved alkoholproblemet. Børn kan også have brug for støtte, som ligger ud over skolens/institutionens/ sundhedsplejens muligheder, og der kan ofte være brug for tværfaglig inddragelse og samarbejde. Oplever man berusede forældre, eksempelvis i forbindelse med arrangementer, ved aflevering eller afhentning af barnet eller lignende, er det nødvendigt at tage dette op med forældrene. Dette dels for at markere, at beruset adfærd er uacceptabelt i dagplejen/institutionen/skolen, dels for at undersøge/ vurdere, om der er et decideret alkoholproblem. Tilsvarende gælder, hvis forældrene lugter af alkohol gentagne gange, eller hvis I oplever andre signaler gennem børns adfærd eller i samspillet mellem børn og forældre. Når alkoholproblemer tages op, tilskyndes forældre til at gøre noget ved det. Det er vigtigt, at man er velforberedt før en sådan samtale og eksempelvis har sat sig ind i, hvilke behandlingsmuligheder de pågældende forældre kan benytte, så samtalen kan gøres konstruktiv. Det er ligeledes vigtigt, at man følger op på, at der er sket de fornødne ændringer i forhold til barnet og de aftaler, der er truffet. Såfremt det ikke er tilfældet, bør der efter en konkret vurdering, sendes en underretning med eller uden forældrenes samtykke. Har du behov for råd og vejledning eller støtte med henblik på: - Afklaring af en fornemmelse/bekymring om forældres alkoholforbrug? - Hvordan man kan tage alkohol- eller rusmiddelproblemer op med forældre? - Viden om børn i familier med alkoholeller rusmiddelproblemer? - Viden om støtte- og behandlingstilbud? Kan du kontakte: - Din daglige leder - Frontteamet - 55 88 31 10 - Alkoholrådgivningen i Næstved, 55 88 14 00 I Danmark vokser ca. 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer Det anslås ud fra nationale tal at 1.982 børn og unge mellem 0 og 18 år i Næstved Kommune lever med en eller flere forældre, som har et alkoholforbrug, der kan reducere omsorgsevnen i større eller mindre grad. Det svarer til ca. 10 % af alle børn og unge under 18 år i Næstved Kommune. I Næstved Kommune bor der i alt 17.014 børn under 18 år. Definition af et alkoholproblem Der findes flere definitioner på alkoholproblemer. I forbindelse med forældrerollen defineres et alkoholproblem ikke af, om man har drukket 2 eller 21 genstande. Der eksisterer et problem, hvis forbruget af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som varetages i familien. Kilde: Sundhedsstyrelsen. 3
Hold øje med signalerne Nedenstående tegn kan også være tegn på andre former for mistrivsel (psykisk syge forældre, vold, humørsvingninger, dødsfald, skilsmisse, skænderier m.m.) Dette er ikke en facitliste så vær opmærksom på, at de signaler, som børnene udviser, kan skyldes mange forskellige forhold, og man kun kan få skabt klarhed over dette ved at afholde en samtale med forældrene. Børns signaler og tegn Problemer med en svingende indsats i skolen, vanskeligheder med at møde til tiden, gentagne manglende aflevering af opgaver og lignende, kan være tegn på, at barnet lever med belastninger, som gør det vanskeligt at leve op til skolens krav. En sådan belastning kan være en far eller mor, der drikker. Børn som lever med forældre, der har et alkoholproblem, kan også have vanskeligheder med at få venner og indgå i kammeratskabsgrupper og andre sociale sammenhænge. De vil ofte forsøge at holde deres hemmelighed skjult og derfor kan det være svært med venner, der kommer for tæt på. Der er også en fare for, at børnene kommer til at være de små voksne og derfor har svært ved at ligne eller spejle sig i deres jævnaldrende kammerater. Som fagperson kan man stå overfor den vanskelighed at reaktioner på en alkoholproblematik, kan være meget forskellige. Symptomer som f.eks. ondt i maven eller at være meget ked af det, kan jo have mange andre årsager og det er naturligvis vigtigt ikke at overfortolke og tænke alkohol ind i alle problemstillinger. På baggrund af erfaringer fra behandlere, der har arbejdet med børn fra familier med alkoholproblemer, er det oftest følgende adfærdsformer, som forekommer blandt disse børn: - Kontaktsøgende - Utrygge ved forandringer - Observerende - Mistænksomme - Uens udviklingsprofil - Uudviklede i deres evne til kontakt Barnet kan fremstå forsømt: manglende madpakke, manglende idrætstøj, utilstrækkeligt eller snavset tøj, manglende forældreansvar i kontaktbøger/sedler/tilmeldinger, meget fravær/sygdom, manglende hjemmearbejde, andre bringer/henter barnet mv. Hvis der er noget, som ikke er helt i orden, er det vigtigt at tænke alkohol eller andre rusmidler med i paletten af mulige årsager. Signaler i samspillet mellem forældre og børn, som kan skyldes alkohol- eller rusmiddelproblemer i hjemmet: - At samspillet mellem voksen og barn er konfliktfyldt, og at der mangler tilstrækkelig tolerance fra den voksnes side, herunder at den voksnes frustrationstærskel er lav - At de voksne viser sig uopmærksomme overfor barnet og mangler indføling - At barnet er ekstremt registrerende i forhold til de voksne - At barnet reagerer påfaldende, når forældrene kommer og er påvirkede eller lugter af alkohol - At barnet reagerer påfaldende ved synet af drikkevarer eller berusede personer - At barnet kommer med udtalelser, der fortæller om oplevelser med berusede voksne. 4
Når barnet mistrives fra bekymring til handling Ved fornemmelse af mistrivsel Det vil ofte være vanskeligt at få sikre beviser for forældres omsorgssvigt eller for problemer i familien, og I vil blot have på fornemmelsen, at noget er galt. Du vil for det meste kunne stole på din fornemmelse. Der er en grund til, at du føler, som du gør. At gå fra en ubevidst fornemmelse til bevidsthed om et problem handler ofte om at gøre status over, hvad man ser og hører vedrørende barnet/den unge. 1. Analysér din fornemmelse Skriv dine observationer ned og undgå tolkninger. Dine observationer skal kunne tåle at få din underskrift under. Hvad har du set og hørt? Vær opmærksom på signaler hos børn og forældre, når du gør status over din observation. Skriv eksempelvis logbog. Måske har du viden om børn og forældre fra private sammenhænge, som også kan tillægges værdi? 2. Foretag en vurdering: Hvor bekymret er du? Barnets følelsesmæssige tilstand Barnets evne til at indgå i sociale relationer Barnets intellektuelle tilstand Er barnets udviklingsstatus tilfredsstillende for alderen Barnets fysiske tilstand Barnets selvværd og selvtillid (hviler i sig selv) Risikofaktorer vs. beskyttelsesfaktorer 3. Vurdér barnets situation i øvrigt Relation til forældre, personale, andre Er barnet i en truet situation Omsorgssituation (sikkerhed, almindelig pleje etc.) Følelsesmæssig kontakt til personale, forældre, andre Er der tilgængelige ressourcer i et netværk, som kan støtte familien i denne situation Bruges disse ressourcer Hvordan er de voksnes samarbejde om barnet 4. Orienter din leder 5. Gør status Har I grund til at være bekymrede Beslutter I jer for at se tiden an, er det vigtigt at sætte en tidsfrist eksempelvis 14 dage Hvis I fortsat er bekymrede, skal I planlægge jeres næste skridt sammen med nærmeste leder. 5
Bekymring Oplever du en bekymring for et barn, skal denne konkretiseres Tal gerne med en kollega eller leder om din bekymring for at få den nødvendige sparring Hold øje med signalerne fra barnet og skriv de ting ned, som du observerer Tal med forældrene? Hvis din bekymring ikke aftager eller ligefrem tiltager, bør du altid tale med forældrene om din bekymring. Ofte vil det være nok at italesætte en bekymring, for at forældrene tager ansvar og kan tage hånd om problemet, så dette ikke længere er til stede Husk at give forældrene tid til at afstedkomme en forandring Husk at du aldrig må tale med forældrene om din bekymring, hvis denne omhandler vold mod eller anden form for overgreb på barnet. Dette kan obstruere politiets efterforskning Underretning Hvis din snak med forældrene ikke afhjælper problemet og du er så bekymret, at du vurderer, at der skal underrettes, skal du skriftligt udarbejde en underretning Husk at du skal gennemgå underretningen med forældrene, så de kan komme med kommentarer, hvis de ønsker dette, med mindre der er tale om vold eller andet overgreb. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte Frontteamet på tlf. 55 88 31 10 Underretningen sendes til: underretning@naestved.dk Nedenstående følges i forbindelse med akutte bekymringer, som kræver handling her og nu og hvor almindelige procedurer ikke er gældende. Ved viden eller mistanke om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold, så betragtes situation som akut. Underretningen vurderes indenfor 24 timer i forhold til hvorvidt, der skal handles straks. I akutte tilfælde inden for kontortid kontakt Frontteamet - telefon 55 88 31 10 Aften, nat, weekend - kontakt Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, telefon 55 31 14 48 eller 114 6
Den nødvendige samtale Den nødvendige samtale er en planlagt og velforberedt samtale mellem professionelle og forældre. Den tager altid udgangspunkt i en bekymring for et barn/ung. Bekymringen baserer sig på konkrete og systematiske observationer. Målet er at få etableret et samarbejde med forældrene omkring tiltag, der kan forbedre barnets/den unges situation. Samtalen er nødvendig, fordi barnet/den unge har brug for, at den bliver afholdt. Vi anbefaler, at man er to om at afholde samtalen dels den medarbejder, som har daglig kontakt til barnet, dels daglig leder. Det er altid muligt at kontakte Frontteamet og/eller Næstved Alkoholrådgivning med henblik på sparring og rådgivning forud for samtalen. Indkaldelse til samtalen: Invitér forældrene til samtalen med information om samtalens primære formål, som er at sikre barnets trivsel. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan der bliver indkaldt til samtalen. Samtidig skal I sikre jer, at der er tilstrækkelig tid til at lytte til forældrene. Det kan være en god ide at lave en skriftlig indkaldelse og f.eks. sige, jeg har lagt et brev til dig. Vi vil gerne have en samtale med jer om Marias trivsel i børnehaven. Det er vigtigt, at samtalen ikke begynder i garderoben i barnets og andre forældres påhør. Forberedelse til samtalen: Få afklaret formålet med samtalen og få afstemt forventningerne til samtalen og til rollefordelingen imellem jer (typisk medarbejder og leder). Stikord og konkretisering af de situationer, der har ført til jeres bekymring, kan med fordel bruges for at sikre jer, at I kommer rundt om alle emner. Prøv at tænke igennem om I forventer, at samtalen kan blive svær. - Hvorfor tror I, at den kan være svær for forældrene? - Hvad er de bange for? - Hvordan kan I tilrettelægge samtalen, så det svære bliver til det vedkommende? - Kan I afdramatisere forældrenes frygt og stadig fastholde problemets alvor? - Hvad er det værste, der kan ske under samtalen? - Hvad er det bedste resultat, der kan komme ud af samtalen? - Hvem skal deltage? - Hvad er det, I skal have formidlet og talt med forældrene om? Aftal hvem der siger hvad og afklar jeres indbyrdes roller. Lav en dagsorden inden samtalen, så I ved samtalens afslutning kan krydse af og sikre, at I har fået sagt det hele. Vælg en referent. Giv eventuelt forældrene en kopi af dagsordenen, inden samtalen begynder. - Hvad giver anledning til bekymring for barnets trivsel? - Hvad kan forældrene og I gøre for at støtte barnet i dagligdagen? - Hvad skal forældre motiveres til herunder ændring af et belastende alkoholforbrug/at gå i alkoholbehandling og hvad er der af behandlings- og støttetilbud at henvise til? 7
Selve samtalen Vær barnets stemme og beskriv barnets oplevelser og belastninger og dets positive sider og kompetencer. Husk at det er en bekymring, I skal formidle ikke en anklage. Tag udgangspunkt i, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn, giv plads til forældrenes tanker og frustrationer, lev jer ind i forældrenes perspektiv og oplevelse. Hjælp forældrene med at se sammenhængene mellem barnets belastninger og alkoholforbruget. Vær opmærksom på sprogbrug og undgå stigmatisering. Tal åbent, fordomsfrit og ikke-dømmende. Hold fast i jeres professionelle ståsted og de nødvendige ændringer, barnet har brug for. Fremfør så konkret som muligt de iagttagelser og situationer, der er grunden til bekymringen for barnet. Her kan vejen være at tage afsæt i barnets følelser og trivsel. Sørg for at forældrene også kan komme frem med deres viden om og deres eventuelle bekymring for barnet. Bekymringen kan også alene være begrundet i signaler hos forældrene på, at de har et alkoholproblem, fordi I ved, hvad det kan få af konsekvenser for børn. Det er vigtigt, at I møder forældrene på en åben, konkret og respektfuld måde med afsæt i iagttagelser og signaler og inddrager bekymringen / formodningen i forhold til forældrenes alkoholoverforbrug. Undgå moralisering og værdiladede ord samt udtryk som alkoholiker, druk og alkoholmisbruger. Husk at det ikke er antallet af genstande, der skal diskuteres, men forbrugets konsekvenser for barnet. Hjælp forældrene til at se forbindelsen mellem forbrug og konsekvenser for barnet/familien. Hold hovedet koldt og hjertet varmt. Undgå at svare igen på skældsord og bebrejdelser, men giv ophidsede forældre tid til at rase af. Udtryk forståelse for, at samtalen kan være ubehagelig for forældrene, men fasthold at den er nødvendig. Vend derefter tilbage til emnet, dvs. bekymringen for barnet. Evaluering af samtalen Afslutningsvist er det vigtigt at lave en opsamling på aftaler og beslutninger samt at opsummere mødet, så I kan sikre jer, at forældrene hører jeres konklusioner og er enige i det, I har talt om på mødet. Opfølgning på samtalen Er mødereferatet genkendeligt også for forældrene, vurdering af om der er behov for hjælp fra andre instanser, er der behov for supervision ift. det fortsatte samarbejde med familien, forberedelse til den opfølgende samtale med forældrene. Sprogets betydning Følgende er tænkt som inspiration til at få hul på emnet, afhængig af situationen og ud fra de konkrete iagttagelser, der er grunden til bekymringerne for barnet og signaler på alkoholproblemet: Vi er blevet opmærksomme på, at børn ofte reagerer på voksnes brug af alkohol, længe før vi voksne tænker på, at det er problematisk. Af den grund er det vigtigt for mig også at inddrage dette som noget, der er vigtigt at tale om. Jeg ved, at nogle gange påvirkes børn uden at forældrene er klar over, at deres alkoholvaner belaster børnene. Derfor er det vigtigt for mig, at vi taler om, hvordan det er hjemme hos jer. Med det vi har talt om i forhold til Maria, har jeg tænkt på, om hendes vanskeligheder kan have sammenhæng med den måde, I drikker alkohol på i jeres familie. Det vil vi gerne tale med jer om i dag. 8
Hvis forældre/pårørende møder berusede op for at afhente deres barn Undersøg om der er en ædru person hjemme Hvis en forælder (eller anden person) møder beruset op for at hente sit barn, skal medarbejderne kontakte den anden forælder eller andre pårørende og sætte dem ind i situationen. Hvis der ikke er nogen ædru person hjemme, og den berusede forælder vurderes at være ude af stand til at tage sig forsvarligt af barnet, skal medarbejderne meddele, at det ikke er forsvarligt, at forælderen tager barnet med hjem i den tilstand. Personalet må ikke med magt forsøge at hindre udlevering af barnet. Magtanvendelse er udelukkende politiets opgave Medarbejderne må ikke med magt forsøge at hindre udleveringen af barnet, men hvis den berusede går hjem med barnet, kontaktes lederen af dagtilbuddet/skolen, og lederen kontakter Frontteamet med henblik på at finde en løsning. Forvaltningen orienteres De involverede medarbejdere noterer sagsforløb, dato og tidspunkt. Medarbejderen og lederen af dagtilbuddet/skolen udarbejder en underretning. Der skal som udgangspunkt skrives en underretning, hvis en forælder er mødt beruset/påvirket op for at hente barnet og medarbejderen ikke uden videre har kunnet få forældrene til at indse det uholdbare i situationen og/eller fortsat er bekymret for barnet. Der skal ligeledes skrives en underretning, hvis politiet har været tilkaldt, og hvis forældre har vist voldelig eller truende adfærd. Lederen af dagtilbuddet/skolen taler efterfølgende med forældrene. Uden for kontortid kontaktes Rådighedsvagten. (Kontaktes via politiet. Ring 114) Medarbejderne skal vurdere, om hjemtransport kan foregå på forsvarlig vis. Er det ikke tilfældet, skal det foreslås, at der tilkaldes en taxa. Vælger den berusede forælder at køre hjem, tilkaldes politiet på tlf.: 114 straks. Det er vigtigt, at den ansatte efterfølgende noterer, hvad der er foregået med dato og klokkeslæt. Det skal fremstå så præcist som muligt, hvad der er blevet sagt og gjort. 9
Den gode underretning Underretning er et udtryk for omsorg. Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn. Ser du signaler på, at et barn/ en ung ikke har det godt derhjemme, så tag ansvar for, at barnet og familien får den hjælp, som de har brug for. Hvem har underretningspligt? Alle mennesker i Danmark har underretningspligt. Arbejder du som professionel med børn under 18 år, har du skærpet underretningspligt. Dette betyder, at du som professionel bør kunne se andre symptomer på problemer hos et barn end almindelige mennesker. Gennem din faglighed er du således forpligtet til at underrette. Underretning til Center for Børn og Unge - Hvornår træder underretningspligten i kraft? Hvis ikke indsatsen for at hjælpe barnet i dialog med forældrene lykkes, har du pligt til at underrette Center for Børn og Unge i Næstved Kommune. Underretningspligten gælder også, selvom sagen behandles i et tværfagligt team. I nogle tilfælde aftaler teamet, i dialog med forældrene, at foretage en underretning. Underretningspligten gælder også, selvom du har inddraget din ledelse i din bekymring. Hvis ikke der sker noget, og du mener, at der fortsat er grund til, at barnet har brug for særlig støtte, skal du underrette Frontteamet. Hvad skal en underretning gerne indeholde? Hvad enten en underretning foretages mundtligt eller skriftligt, skal den gerne indeholde så mange oplysninger som muligt. - Brug underretningsskemaet, som fås hos din leder - Beskriv din bekymring også hvis det handler om alkohol - Del dine observationer - Konkrete observationer og oplevelser - Beskriv familieforhold - Beskriv barnet ift. udvikling, adfærd og sundhed - Gennemgå underretningen med forældrene - dog ikke i de tilfælde hvor underretningen omhandler viden eller mistanke om vold eller andre overgreb. Her træder Næstved Kommunes Beredskabsplan i kraft. Din nærmeste leder kan orientere dig om denne beredskabsplan. Kontakt Du skal sende din underretning på mail til: underretning@naestved.dk Sagsbehandlerne i Frontteamet kan kontaktes ved spørgsmål på telefon 55 88 31 10 mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 8.30-9.30 I akutte tilfælde inden for kontortid på telefon: 55 88 31 10. Mandag til onsdag fra kl. 8-15, torsdag fra kl. 8-17, fredag fra kl. 8-13. Aften, nat, weekend - kontakt Sydsjællands og Lolland Falsters Politi på telefon: 55 31 14 48 eller 114 10
Hvad sker der, når jeg har foretaget en underretning? Loven kræver, at sagsbehandleren går i gang med at afdække familiens og barnets situation nærmere, når der sker en underretning. Selvom der kan være brug for hurtig hjælp, er det vigtigt, at der handles på baggrund af en grundig indsigt i barnets og familiens situation. Ved mindre forebyggende indsatser kan Frontteamet igangsætte dette med forholdsvis kort varsel. Hvis der er brug for større støtteforanstaltninger som eksempelvis en støtteperson i hjemmet, en kontaktperson, en aflastningsfamilie eller en anbringelse, skal kommunen foretage en særlig grundig 50- undersøgelse/børnefaglig undersøgelse, inden dette kan sættes i værk. Hvad kan jeg forvente at få at vide? I vil modtage en skriftlig kvittering for, at underretningen er modtaget inden seks arbejdsdage. I vil ligeledes modtage en tilbagemelding på om underretningen har afstedkommet en indsats eller børnefaglig undersøgelse. Der er dog ingen tidshorisont på denne tilbagemelding, da afklaringen kan tage tid. Hvad gør jeg, når jeg har foretaget en underretning? Når man har afgivet en underretning, kan der nogle gange opstå et slags tomrum, hvor man ubevidst forventer, at bolden nu ligger hos Frontteamet. For barnets skyld er det meget vigtigt, at du fortsætter med at have et særligt fokus på barnet. Hvis det er nødvendigt, vil du som underretter blive inviteret med til det partshøringsmøde, som sagsbehandleren indkalder til. Dette for at alle kan indgå i en fornuftig dialog med forældrene om at løse deres barns problemer samt koordinere indsatsen. Næstved Alkoholrådgivning I Næstved Alkoholrådgivning kan du som fagperson få råd og vejledning om, hvordan du bedst møder forældrene i samtalen om barnets trivsel, når der er mistanke om alkoholrelaterede problematikker i familien. Eksempelvis afklaring af en fornemmelse/ bekymring om alkoholproblemer, hvordan man kan tage alkoholproblemer op og motivere til behandling, viden om børn i familier med alkoholproblemer samt viden om støtte- og behandlingstilbud. Næstved Alkoholrådgivning tilbyder gratis rådgivning og behandling til alle borgere, hvis forbrug af alkohol på en eller anden måde giver anledning til problemer. Enhver kan henvende sig med eller uden henvisning. Man kan også henvende sig anonymt. Der er tilbud om afklaring af behandlingsbehov, individuelle behandlingsforløb, pårørendetilbud samt familie-orienteret alkoholbehandling. Læs mere i folderen: Familieorienteret alkoholbehandling som også kan downloades på Næstved Kommunes hjemmeside. Alkoholrådgivningen i Næstved Kommune Sundhedscentret, Præstøvej 67, 4700 Næstved. Telefon 55 88 14 00. Telefonerne er åbne mandag til torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-13. 11
Januar 2017 Udarbejdet af Center for Børn og Unge og Center for Sundhed og Ældre ved sagsbehandler Jens Sørensen og projektleder Tine Thorsboe.